Læsetid: 3 min.

Italienere i limbo mellem løn og pension

Pave Benedikt XVI afskaffede for fem år siden begrebet limbo, forvisningen fra paradis, som ramte afdøde, der ikke havde sonet arvesynden gennem dåben. Men den hævede pensionsalder har nu fanget tusinder af italienere i et socialt limbo
Pave Benedikt XVI afskaffede for fem år siden begrebet limbo, forvisningen fra paradis, som ramte afdøde, der ikke havde sonet arvesynden gennem dåben. Men den hævede pensionsalder har nu fanget tusinder af italienere i et socialt limbo
2. april 2012

ROM – 350.000 italienere er blevet fanget i et limbo mellem arbejdsmarkedet og pensionisttilværelsen. Det drejer sig om tidligere lønmodtagere, som har valgt at forlade deres arbejdsplads for at gå på understøttelse eller klare sig med opsparede penge i en kort periode inden pensionen. Den pensionsreform, som Mario Montis regering fik gennemført i december, medfører imidlertid, at mange italienere nu befinder sig meget længere fra pensionsalderen, end de for få måneder siden troede:

»I september 2012 fylder jeg 60 år og har indbetalt til min pensionskasse i 36 år,« skriver postbuddet Luigi Cardone i avisen Il Fatto Quotidiano:

»På baggrund af de gamle regler ville jeg have modtaget den første pensionsudbetaling i oktober 2013.«

Da regeringen har hævet pensionsalderen til minimum 66 år for dem, der ikke allerede var berettiget til pension inden årsskiftet, må Luigi Cardone i stedet vente indtil juli 2019 på den første udbetaling fra sin pension. Men ligesom 5.000 andre seniormedarbejdere ved det italienske postvæsen, Poste Italiane, accepterede Cardone for et år siden at forlade sin stilling mod et fratrædelsesbeløb. Desuden dækkede arbejdsløshedskassen 18 af de i alt 30 måneder, som Luigi Cardone havde tilbage inden pensionen. Men nu risikerer de 30 måneder uden lønindtægt i stedet at blive til 90 måneder:

»Regeringen og parlamentet må løse problemet med de hundredtusinder personer, der som følge af reformen står uden lønindtægt og pension,« kræver Raffaele Bonani, formand for fagforbundet Csil, der i fællesskab med Italiens øvrige hovedforbund har indkaldt til demonstration den 13. april mod regeringens reformer af arbejdsmarkedets regler.

Ingen karameller

»Hvorfor er vi blevet bedt om at deltage i en teknisk regering?« spurgte Elsa Fornero, minister for arbejde, velfærd og ligestilling, forleden i et program på det statslige tv RAI og gav selv svaret:

»Fordi et ubehageligt stykke arbejde skulle gøres, ikke for at dele karameller ud. Hvis det havde handlet om at dele karameller ud, havde politikerne selv gjort det. Så havde der ikke været nogen grund til at tilkalde folk, der havde et helt andet arbejde,« sagde Elsa Fornero, der indtil ministerudnævnelsen var økonomiprofessor ved universitetet i Torino.

Elsa Fornero har forsket i pensionssystemer og blev således betragtet som den rigtige person til at reformere det bekostelige system, som tillod mange italienere at gå tidligt på pension på meget favorable vilkår. Men den teknisk kompetente minister har tilsyneladende undervurderet, hvor mange italienere der risikerer at ende i økonomisk uføre som følge af skiftet til de nye regler. Ifølge regeringens estimater ville det dreje sig om ca. 60.000 lønmodtagere, men de seneste beregninger tyder på, at reformerne reelt fanger omkring 350.000 italienere på det forkerte ben. Hvis man medregner de direkte berørtes familiemedlemmer, vil reformen påvirke over en million italienere. I reformpakken ’Salva Italia’ (Red Italien, red.) var der afsat fem mia. euro til at hjælpe de berørte indtil 2019, så det optimistiske estimat betyder således også, at omkostninger for at afbøde reformens konsekvenser risikerer at overstige 20 mia. euro. Elsa Fornero forsikrer partierne og fagforeningerne om, at hun inden udgangen af juni vil finde en løsning på problemet:

»Når man skal løse generelle problemer, har man nogle gange ikke tid til at beskæftige sig med specielle problemer,« forklarede Fornero i et radiointerview fredag og tilføjede: »Vi fremstår som kolde teknikere, men at skabe splittelse i landet er det sidste, vi ønsker.«

Parat til reformer

Reformen af arbejdsmarkedslovene vækker også debat og protester. Forleden udtalte premierminister Monti, at »hvis landet ikke føler sig parat«, har den tekniske overgangsregering udspillet sin rolle. Det mest omstridte punkt i arbejdsmarkedsreformen er afskaffelsen af den regel, som giver fyrede lønmodtagere ret til at indbringe deres sag for en domstol. Hvis ikke partierne og fagforeningerne dropper deres forsvar for denne regel, vil regeringen ikke forsætte indtil parlamentsvalget om senest et år, advarer premierministeren.

»Måske er tiden kommet til at sige til professor Mario Monti, at det er steget ham til hovedet. Og det er i endnu højere grad tilfældet med Fornero,« skriver Il Fatto Quotidianos lederskribent, Marco Travaglio, og tilføjer: »Da de i de venligt indstillede aviser (næsten dem alle) har kunnet læse, at de var fædrelandets frelsere, er de endt med at tro på det. Hvis man skærer helt ind til benet, har de i virkeligheden blot sparet milliarder på pensionisternes og ’de landsforvistes’ (dem uden hverken løn eller pension, red.) bekostning og dermed gjort Italien til det land i Europa, hvor man går senest på pension. Og så regner de med at finde flere penge på lønmodtagernes bekostning ved at give virksomhederne frie hænder til at fyre hvem som helst og maskere disciplinære eller diskriminatoriske fyringer med økonomiske begrundelser.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sören Tolsgaard

Nåja, og her i Danmark vil den halverede dagpengeperiode og forringelsen af efterlønnen ligeledes efterlade tusindvis af seniorer i et økonomisk limbo, hvor de kan blive nødt til at sælge bil, hus og alt af værdi, før de som fyrede og ledige efter et langt liv på arbejdsmarkedet er berettiget til den bistandshjælp, der som velfærdssamfundets sidste redningsplanke er efterladt til dem.

De højtlønnede vil fortsat kunne vælge at trække sig tilbage i god tid, eller tilrettelægge et ønskejob såvidt de ønsker at fortsætte, men de lavtlønnede med fysisk nedslidende arbejde vil i stort antal sidde i saksen indtil de bliver 65 eller efterhånden 70 år. Samtidig med at titusindvis af unge går ledige, men - det har regeringen jo sat sig for at gøre noget ved..

En ringe trøst for de seniorer, som i de kommende måneder og år rammes af arbejdsløshed, tab af dagpengeret og svindende muligheder for efterløn. De vil blive kostet rundt i et stadig mere omrfattende aktiveringscirkus, hvor de skal konkurrere med unge mennesker, som kæmper for blot at få foden indenfor på et stadig mere anarkistisk arbejdsmarked.

Er dette ikke typisk for dygtigere teknikere; politisk inkompetente synes de at være. Og ofte overser de en lille detalje som der her fremlagte - netop derfor har vi politikere som kan råbe op om dette og andre problemer....

Og selvom man har forsket i pensions-systemer mv. er det altså ikke ensbetydende med, at man ved alt om dette. Og ofte glemmer man at man også har embedsmænd som ved noget om dette her...