Økonomisk stress driver flere europæere til selvmord

Et stigende antal europæere vælger at begå selvmord i desperation over at være havnet i en håbløs økonomisk situation. EU-politikernes redningsplan gør kun situationen værre, siger ekspert
Athenere lægger blomster og tænder lys ved det træ midt i hovedstaden, hvor den økonomisk desperate græske pensionist Dimitris Christoulas den 4. april skød sig selv i protest mod krisen, som tvang ham  til at rode i skraldespande for at finde mad.

Athenere lægger blomster og tænder lys ved det træ midt i hovedstaden, hvor den økonomisk desperate græske pensionist Dimitris Christoulas den 4. april skød sig selv i protest mod krisen, som tvang ham til at rode i skraldespande for at finde mad.

John Kolesidis
19. april 2012

Det var 77-årige Dimitris Christoulas hensigt at skabe opsigt og debat, da han onsdag i sidste uge skød sig selv ved højlys dag foran det græske parlament midt i Athen og i et selvmordsbrev beskyldte den græske regering for at have »tilintetgjort alle muligheder for min overlevelse, som var baseret på en værdig pension, som jeg alene har betalt til i 35 år uden hjælp fra staten«.

Men med sit dræbende skud i hovedet blev den pensionerede farmaceut en blandt en voksende – oftest anonym – gruppe af desperate europæere, der har valgt at tage deres eget liv, fordi de ikke længere kunne se en vej ud af en fortvivlet situation, som den økonomiske krise og nedskæringerne har presset dem ud i.

Især i de hårdest ramte EU-lande, hvor arbejdsløsheden er skyhøj og nedskæringerne brutale, er selvmordsraten vokset, fortæller David Stuckler, sociolog ved Cambridge University i Storbritannien, der forsker i effekten af den økonomiske krise på det mentale helbred blandt europæerne.

»Vi har kigget på, om tendensen begyndte at ændre sig med starten af krisen og fandt, at selvmordsraten begyndte at vokse skarpt efter 2007 – især i hårdt ramte lande som Irland, Spanien, Portugal, Grækenland og de baltiske lande. Der er tale om tocifrede tal,« siger David Stuckler til Information.

De eksisterende data for selvmordsraten i EU halter efter begivenhederne, så endnu er der kun tal for de fleste lande frem til 2009, mens tal for enkeltlande eksisterer for 2010 og i enkelte tilfælde også for 2011.

Deprimerende selvmordstal

Ikke desto mindre tegner de tilgængelige tal et deprimerende billede af effekten af den økonomiske krise på europæernes mentale helbred, og alt tyder på, at tendensen til en stigning i antallet af selvmord er vokset yderligere i takt med den forværrede krise.

I Grækenland – der ifølge Eurostat havde den laveste selvmordsrate i Europa på 2,8 pr. 100.000 indbyggere inden krisen – steg selvmordsraten støt fra begyndelsen af krisen og steg igen med omkring 40 procent i de første fem måneder af 2011 sammenlignet med året forinden, ifølge data fra landets sundhedsministerium.

Aris Violatzis fra organisationen Klimaka, der bestyrer en hjælpelinje for personer med selvmordstanker, siger til CNN, at »jo længere vi kommer ind i krisen, jo grimmere bliver det«.

Gruppen forklarer, at den nu modtager omkring 100 opkald om dagen mod ca. 10 før krisen, og at tre ud af fire nævner økonomiske problemer som deres største bekymring. Før krisen var det kun én ud af fire, siger Violatzis.

I Irland steg selvmord blandt mænd – den mest udsatte gruppe – med 16 procent i samme periode og er blevet sammenkædet med det, terapeuter har betegnet ’den keltiske tiger-depression’; det vil sige perioden, efter landets byggeboble sprang i 2008, der skabte en stigning i midaldrende mænd, der klagede over søvnløshed og manglende appetit.

I Italien steg antallet af selvmord grundet økonomiske vanskeligheder med 52 procent fra 2005 til 2010.

Senest i fredags anklagede den italienske skatteyderorganisation Federcontribuenti regeringens nedskæringspolitikker for 18 gældsrelaterede selvmord i år alene. Gruppen påpeger, at antallet kan være »meget højere«, fordi ikke alle selvmord rapporteres. Den anlagde ved samme lejlighed en sag ved Roms anklagekontor for at »finde ud af om dem, der burde stoppe dette sociale blodbad, ikke gør deres arbejde,« rapporterer Italiens nyhedsbureau ANSA.

Ifølge Stuckler kan netop nedskæringer gøre en krise til gift for sjælen, og han minder om, at mens selvmord er relativ sjældne, så er der 10 selvmordsforsøg og over 100.000 depressioner for hvert selvmord.

»Problemerne er værst i de lande, hvor der finder meget radikale nedskæringer sted, og hvor regeringerne fjerner den yderst vigtige støtte på et tidspunkt, hvor folk har mest brug for det,« siger han.

Ikke kun kriselande

Det er imidlertid ikke kun de hårdest ramte lande i Europa, der har set en stigning i selvmordsraten. Ifølge Stuckler og kollegers forskning, offentliggjort i The Lancet i juli 2011 og baseret på tal frem til 2009, var der både i EU-lande, der blev medlem i 2004, såvel som i de gamle medlemslande en nedadgående tendens i selvmordsraten før 2007.

Denne nedadgående tendens stoppede dog brat i 2008, hvor der kunne registreres en gennemsnitlig stigning i de nye lande på knap en procent og på hele syv procent i de gamle medlemslande. »I begge steg selvmordsraterne yderligere i 2009,« skriver forskerne.

De gamle EU-lande, forskerne havde data for, da de skrev artiklen, var Østrig, Finland, Grækenland, Irland, Holland og Storbritannien. Kun i Østrig faldt selvmordsraten mellem 2007 og 2009, mens den i alle de øvrige lande steg med mindst fem procent. I Danmark er antallet af selvmord faldet i perioden på grund af et fald i selvmord blandt kvinder.

Blandt mænd steg antallet af selvmord fra 401 i 2007 til 477 i 2009, men er igen faldet til 406 i 2010, ifølge Danmarks Statistik.

»Alle lande er blevet påvirket af den finansielle krise,« siger Stuckler og sammenkæder selvmordsraten med stigningen i arbejdsløshed, hvor han og hans kolleger har fundet, at »en stigning i arbejdsløshed på mere end tre procent fik selvmord blandt dem under 65 år til at stige«.

»Vi fandt, at når mennesker mister deres job eller blot er bange for at miste deres job, så bliver deres mentale helbredsproblemer meget værre,« forklarer han og peger på Spanien som et eksempel, der viser sammenhængen.

»I Spanien er arbejdsløsheden gået meget op og ned, og vi så, at selvmordsraten på samme måde gik op og ned,« forklarer han.

Stuckler og hans kolleger arbejder nu på at finde ud af, hvorfor nogle mennesker er i stand til at klare sig igennem en voldsom krise og andre ikke, og de håber at finde frem til konkrete anbefalinger til, hvad både den enkelte medborger såvel som staten kan gøre for at støtte den kriseramte. Imidlertid er han ikke i tvivl om, at den nuværende krisestyring i Europa kun gør tingene værre for hårdt pressede almindelige europæere.

»Hvis et hårdt ramt lands førsteprioritet er at beskytte sit folk, så gør de lige nu præcis det modsatte af, hvad vi ville anbefale. Vi ville sige, at man bør undgå hastige omstruktureringer, og at man skal bevare det sociale sikkerhedsnet såvel som at begrænse alkohol og stoffer,« siger han.

»Der er en formodning om, at hvis vi bare får det økonomiske på plads, så vil alt blive godt, men vi har glemt, hvor vigtigt det er at tage vare om folks basale sundhedsbehov i disse problemfyldte tider. Hvis vi ser en ulige genrejsning, hvor folk føler sig ladt i stikken, så risikerer vi, at en høj selvmordsrate vil følge i hælene på denne krise.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Esben  Lykke

Løsningen er jo ikke så svær at finde, hvis man kan tænke bare en smule: Lad være med at skabe din identitet gennem dit arbejde.

Problemet er, at hvis folk generelt skal lade være med det, så vil det nok kræve, at samtlige forældre lader være med at sende deres børn i skole.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Vis rettidig omhu - omfunktionér alle disse infame kommunale flopcentre, læs Shellhuse, til humane krisecentre til gavn for udsatte mennesker - i disse administrationer vrimler det jo med socialrådgivere, som kunne gøre langt større samfundsmæssig gavn end forsøge at kæmpe mod kapitalismens fascistoide mennenskesyn ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Årsagen er at håbet forsvinder, og at ingen har lyst til at leve uværdigt, og da slet ikke hvis man har været priviligeret.

Måden at komme det til livs på, kunne være at staten yder lån til kriseramte. Eller stiller garanti så man som minimum kan omlægge lån. Gældsfælden er helt afgørende, og bankerne er ingen hjælp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg kom sådan til at tænke på de tegninger,
jeg har omhandlende børskrakket i Wall Street i 1929, hvor man så finansbaroner springe ud af vinduet i erkendelse af at være gået bankerot.

Her er det alm. anonyme EUborgere, som giver op overfor nutidens besparelser og manglende håb for fremtiden.

Det ser desværre ud til, at de som medvirkede til krisen i nutiden belønnes og det er de, som ikke var med til festen, som skal betale og nogen af dem etaler med deres liv.

Det er nedslående.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

ja man reder toppen i finanserne mens menigmand må gå fra hus og hjem og mister jobbet.Jeg har nu hele tiden ment at vi ikke kommer uden om at uddele nødhjælp i bunden af vores europæiske samfund, hovedparten af ofrene har aldrig før været fattige og aner ikke hvordan man lever på en sten af kål æg og gryn ....mange evner det ikke og kommer endnu længere ud i ågergæld og ender krimilitet.....der skal være før mennesker kan finde kræfter og vedholdenhed og blive ved at overholde loven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Noget af problemet er nok her, at vi har et EU, der aldrig har ejet nogen social profil til erstatning for de tidligere suveræne enkeltstaters nationale interne solidaritet, og hvor fællesskabets fordele kun gælder de velbjergede efter princippet "enhver er sin egen lykkes smed - og fanden tar de sidste".

Der er sådan set kun to muligheder, der - om muligt - kan give et vist håb for fremtiden:

Enten forandres EU til at blive et socialt asvarligt overnationalt velfærdssamfund i stedet for benhårdt at være finanskapitalens højre hånd, eller også så må hele EU-projektet opgives som en fiasko til fordel for et mere begrænset internationalt samarbejde, således at man inden for de enkelte lande genvinder den nødvendige suverænitet til at kunne føre en økonomisk og socialt ansvarlig politik, der er i de almindelige lokale befolkningers befolkningers interesse fremfor det multinationale sammenrend af kyniske spekulanter og pengematadorer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er jo et paradoks, at folk forventes at skulle arbejde mere og mere, selvom folk på verdensplan i højere grad begynder at bidrage til produktionen og således øge deres egen velstand. I stedet burde alle kunne glæde sig over den bedre fordeling af arbejdet på verdensplan og geare ned dér, hvor aktiviteten er mest radikal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

Der er intet menneske der er et arbejdsredskab (slave) og det er faktisk det alle vi mennesker uddannes til i dagens verden. men selvfølgelig vil ingen erkende denne moderne form for trældom.

Du, jeg og alle andre, vi er alle født ind i denne trældom og vi er alle sammenbundet ved hjælp af guldlænkerne - der går under navnet "penge".

Vi er så trælbundet til dette slaveri, at vi ikke kan leve uden at vi har penge, for ingen af os kan forsørge os selv, for vi har ikke jord, hvorpå vi kan dyrke vor egen føde, hvorfor vi i stedet for skal købe vor føde og her er det du ser disse guldlænker - pengene.

Uden penge ingen føde. Sådan holdes vi mennesker i dag i trældom og det er den trældom de politiske magter er med til at fastholde nutidens mennesker i.

Du er selvfølgelig tilgivet din uvidenhed om din trældom, men nu er du ikke længere uvidende, for jeg har her giver dig kendskabet til denne - din trældom.

Jeg ved godt, at jord er blevet defineret som et ejendomsobjekt, men i et socialt fornuftigt menneskesamfund er jorden ikke et ejendomsobjekt, hverken som privat eller som fælles. Jorden er til for alle og ikke kun til dem der har magten til at få den, enten gennem fysisk magt (vold / penge) eller gennem lovgivning.

Jeg synes det er trist, at politikerne viser så stor mangel på menneskelig forståelse, at de hellere vil have mennesker ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse som arbejdsredskaber, frem for at give mennesker den valgmulighed, at de kan blive løst af deres trældom, ved at give dem et stykke jord til brug til deres egen forsørgelse, i stedet for at de skal ud på arbejdsmarkedet her og nu eller senere og forsørge andre, samtidig med at andre forsørger dem.

Pengevæsenets trældom handler om at binde menneskers liv op på andre menneskers liv, ved at de alle forsørger andre ved hjælp af penge end lige netop dem selv. På den måde kan det lade sig gøre at trælbinde mennesker til et slaveri de vil have umådeligt svært ved at blive frie af, for uden andres forsørgelse kan de ikke klare sig i vort samfund i dag, fordi jorden er gjort til andres ejendom og skulle et menneske alligevel kunne bruge et stykke jord, så skal dette menneske tvinges til at betale for brugen af jorden og du kan nok se, at her er menneskene igen bundet til guldlænken - pengene.

Selv lovgivningen er med til at trælbinde os mennesker, fordi lovgivningen tillægger jorden ejendomsrettens ukrænkelighed og dermed fratager mennesker muligheden for at kunne bruge jorden uden at der skal være penge med i forløbet.

Intet menneske kan i dagens Danmark få et stykke jord, uden at der skal bruges penge til køb af jorden - selv her skal der bruges penge - og når mennesket så har jorden skal der betales grundskyld af jorden. Et menneske kan på ingen måde komme uden om guldlænken - pengene.

Tænk om det en dag vil kunne lade sig gøre for mennesker, at kunne sidde og nyde solnedgangen og mærke frihedens sødme, hvor der ingen guldlænke er bundet til menneskenes hjerter og hjerner. Hvor mennesker vil kunne se tilbage på en menneskehedens historie, hvor vi for dem er som de amerikanske sorte slaver er for os i dag. De sorte amerikanske slaver havde om ikke andet deres egne indre minder om et liv uden slaveri, som de kunne give videre til deres efterkommere og på et tidspunkt, hvor muligheden er til det, blive til frie mennesker igen - troede de - for guldlænken sidder der så sandelig stadigvæk

Vi kan - du, jeg og alle andre - sammen være med til at bane vejen for menneskenes forløsning fra pengenes guldlænker og deres trældom, ved her og nu at opfordre politikerne til at give mennesker tilbudet om friheden. Friheden til at forsørge sig selv førend at de skal forsørge andre. Være fri af slaveordene "Du skal yde (til andre) før du kan nyde (hvad andre giver dig)".

Ingen kan yde til andre, førend de har nydt det de selv har ydet til sig selv. Herefter kan de give til andre, hvad andre skal kunne nyde, dersom de andre ikke selv kan yde det de skal kunne nyde. Det er derfor voksne mennesker sørger for at kunne få sin egen føde, således at de kan give deres børn den føde deres børn kan nyde.

Kun ved at vi først giver til os selv, kan vi magte at give til andre. Kan jeg skaffe føden til mig selv, kan jeg derudover give føden til mine børn og/eller andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Skulle dit velsignede forslag om retten til et stykke jord i bytte for slaveri eller socialhjælp blive til virkelighed, er du så parat til at hjælpe mig med og lære mig at dyrke dette lod. I modsat er jeg bange for, at jeg dør af sult. Men så er der naturligvis et ledigt lod for en anden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Lars Kristensen

I øvrigt kommer jeg i tanke om, at den hyppigste selvmordsårsag i Indien er at fattige bønder kommer i lommen på Monsanto og lign.

Vi får alle jord til sidst; i munden - hvis vi ikke bliver brændt. I det sidste tilfælde forenes vi i tidens løb alligevel med den jord, vi efter sigende skulle være opstået fra.

Jord er grundlaget for alt liv, men når nogle har den i hovedet eller på bankbogen i alt for store mængder bliver den ofte til de manges død. Kunne det være en god ide, at ophæve den private ejendomsret til jord?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Kjær

Der kommer ikke til at ske noget nyt før vi lærer, at det er hele systemet der er forkert. Med andre ord; vi skal ned og kysse asfalten for fuld kraft, metaforisk set, før befolkningerne som helhed indser, at intet godt kommer af kapitalisme og den hjernedøde jagt på flere shiny objects. Derfor havde det været langt bedre om Grækenland var gået bankerot. Der skal en frisk start til. Ligenu lapper vi bare på et betændt sår, og så længe man ikke indser dette, vil elendigheden blot fortsætter. Hvorfor er der så mange der tror på kapitalismens tese; at hvis blot alle tager røven på alle andre så bliver alle rige?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

Ja der or nok glæde ved at eje den gode jordlod,men selv den frie bonde må arbejde hårdt og har sjældent været selvforsynende og selv om det ikke kaldtes slaveri, var der dog næppe en times fritid om dagen i fortidige samfund og blev man syg blev man sat helt ud af spillet og det førte ofte til sult og død.

Nostalgisk bonderomantik.... En tid der næppe vender vilbage planetens overbefolkning taget i beyragtning

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik  Bertelsen

Episoder fra linje 112: Selvtægt og CIBOR

At mentale udsving har et omdrejningspunkt i de knusende økonomiske tandhjul høre vi her: det kan ende i ”Selvtægt og CIBOR”.

En ny diagnose indenfor sindslidelser har allerede set dagens lys AVKA (Akut Variabel Kredit Angst). Tjek selv Youtube:

http://youtu.be/KKNP9SB6xvA

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Politikernes lemfældige omgang med deres borgeres liv er et så massivt svigt, at de burde kunne dømmes for brud på den europæiske menneskeretserklæring. Det gælder hele vejen rundt fra ansvarsfralæggelsen hos betalt personale for genoplivning ved hjertestop til manglende lukning af militærbaser med mange unødvendigt døde til følge. Det er folk, der ikke gør, hvad vi vælger dem til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

De fagfolk, der arbejder med konkursboer, dødsboer, skilsmisser, sager om forældremyndighed, rehabilitering, sygdomme m v kan fortælle, at selvmord er nogle menneskers valg i visse svære situationer i livet.

Og i takt med erkendelsen af , at præsternes" lirum larum" om, at livet er en gave fra Gud ( og at selvmord dermed er syndigt), er overtroisk sludder , så vil selvmord nok desværre blive mere udbredte fremover - man vil hellere dø end kæmpe, når tilværelsen ikke "makker ret".

Helt nær på mig selv har jeg en gammel skolekammerat, som burde søge kemoterapi, men desværre har valgt dennne behandlig fra , fordi den giver en "uværdig, smertefuld død" - han kommer til at tælle i selvmordsstatistikken endnu i år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Super, Robert Kroll, …og alle de selvforskyldte skyldnere i Grækenland kan jo bare tage billetten.
…men ros for at du går hele vejen med dit syn på årsagen til finanskrisen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maya Nielsen

ja Mette altså den del af spædbørnene, der ikke bliver begravet i jordlodden umiddelbart efter fødslen.....mon ikke de fleste kinesere hellere ville have en mindsteløn og en man kan leve af jeg trol de ville trille rundt af grin over velfungerende unge,der hellere vil blive i arbejdsløshedskøen end at age en uddannelse med alt betalt selv SU'en.....ja de rige har mange teoretiske problemstillinger de skal forbi før de tager skæbnen i egen og nostalgisk bonderomantik er hyggelig især når man ligger i sofaen.......

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Maya Nielsen: jo, der er meget at kritisere mht. den manglende velfærd i Kina. Kun dem, der har arbejdet for Partiet får en lille folkepension..resten må sætte deres lid til, at deres barn kan forsørge dem. Der er lang vej endnu !
Men selve ideen om at have et stykke jord fra fødslen er da en god ide.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John S. Hansen

I vores egen lille land hører man nu og da røster, som ligeledes bevæger sig i retning af fridøden, som svar på dybe sociale/økonomiske problemer.

Er man f.eks. kontanthjælpsmodtager mellem 25-30 år, og må opleve at ens i forvejen spartanske ydelse halveres - ja så kan man vel godt forestille sig at nogen giver op!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Selvmordet blev i 2011 ophøjet til menneskeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Nu ved vi hvorfor.

Hvorfor sygeliggøre, hvad der kan være et rationelt valg ?

Med vores nuværende viden - så længe hjerneforskerne endnu ikke har fundet den naturlige forklaring på lidelse og nydelse, er der præcis 50 % chance for, at der er "bedre på den anden side".

Hvordan kan man sygeliggøre et valg, der har præcis lige så stor chance for at være en god ide, som at være en dårlig ide ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Alarmklokkerne ringer og de ” Forbundne kar”

Selvmord er nok det mest alvorlige der findes.

Helt tilbage fra de gamle Kelter, som ikke tillod det overhoved og i stedet henrettede mennesker som ikke kunne bringens ud af deres selvmordstanker, har selvmord været forsøgt forbudt og fordømt af stort set alle kulture, så det er virkelig alvorligt.

Desværre er alle alarmklokker blevet overhørt i vores såkaldte moderne samfund, vi har længe vist at 1,5 mil. Danskere har psykiske problemer og antallet af lykkepiller der bliver spist er ekspludret, at drenge og mænd dropper uddannelserne og arbejdet. Pigerne udvikler spiseforstyrrelser snitter sig. Piger og kvinder udviser en overseksualisering af syglige proportioner.
Indikationerne på håbløshed, desperation og forstadie til mulige selvmord, tendensen har været stigende over en 30 årig periode og intet er blevet gjort.

Nu kommer selvmordene fordi der ikke blev draget rettelig omhu.
Men alarmklokkerne har ringet højt i mange år.

I samfund som kun kan høre sig selv tale, men ikke høre hvad andre siger, er lig på boret en nødvendigt for forandring, uanset om det kommer som selvmord, terror eller krig.

Og der er nok også rækkefølgen det kommer i, spørgsmålet er så om det bliver forstået inden vi får krig.
Selvmordene har vi og antallet vokser markant, Breiviks har vist os terroren og hvor tæt på den er, krigen har vi indtil nu holdt i den muslimske verden, men det er kun et spørgsmål om tid.

”Forbundne kar” og ”lovmæssighed”

Biblen fortæller om en lovmæssighed, hvor Eva spiser af visdommens træ; både Adam og Eva ryger ud af paradis, Forbundne kar.
Inuitterne på Grønland brugte at springe i kællingeklyften når fangren ikke kom tilbage fra fangst, Forbundne kar.
Den samme struktur ses hos alle natur folk, Forbundne kar.
Einstein påviser i kvantefysikken samme lovmæssighed, Forbundne kar.
Østlige spiatuelle retninger bygger dybest set udelukkende på denne lovmæssighed, Forbundne kar
Fra psykologien kender man også Forbundne kars lovmæssighed.

khmer rouge cambodia, forsøgte at bryde lovmæssigheden og endte med at slå millioner af sin egen befolkning ihjel.
Kommunismen forsøgte og slog ligeledes dele af sin egen befolkning ihjel.
Nasismen forsøgte og slog rigtig mange ihjel.
Og kapitalismen og feminismen vil det gå ligeledes.
De har alle det tilfældes, at de favoriserer en og negligere en anden.

Forbundne kar er en lovmæssighed på guddommelige plan, går det den ene dårlig, går det også den anden dårligt.

Alle kender det: barnet mistrives i skolen, hele familien påvirkes, konen mistrives hele familien påvirkes, manden mistrives hele familien påvirkes.
Konen smider manden ud og tager børnene med sig, manden bliver alene, men det gør konen og børnene også,……….staten forsøger så at gå ind og erstatte den manglende part, men, det er kunstigt og der er samfundet og dets borgere også blevet.
Vi kalder det bobler, boligbobler, økonomibobler og sæbebobler, og de springer alle.

Alarmklokkerne ringer. Det er alvor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Tillader mig hermed at gentage mit indlæg fra anden tråd :

Så I ser omfanget af den katastrofe, vi befinder os i ? Uvidenhed hos de mange almindelige vælgere, nådesløs og uvidende egoisme hos små og store aktionærer i et finansielt system der tillader misbrug af fællesskabets værdier - og hele baduljen under ledelse af politikere, som er enten inkompetente eller magtesløse.

Da jeg i 1964 – i skyggen af Cubakrisen, mordet på præsident Kennedy, Vietnamkrigen, atomtruslen, et slaveri på arbejdsmarkedet som ikke blev bedre for nogen, især ikke for børnene, da kvinderne kom dér ud – var 12 år gammel, gik det op for mig, at de voksne ikke kunne beskytte hverken sig selv eller mig fra verdens vanvid.
Der var kun ét at gøre : Protestér !

Antiatomkraftmarcher : Hva´ska´ væk? Barsebäck! Hva´ ska´ ind? Sol og vind!
Antivietnamkrigsmarcher, bevidsthedsudvidende, alternativ livsstil – og hvor er vi nu ? Det finansielle, ikke-socialistiske uhyre imploderer med et spor af ødelæggelse efter sig. Så I Jon Stewart i går aftes? Temaet var en foreslået millionærskat. Som angiveligt ville indbringe 47 milliarder dollars over 10 år. Modstanderne argumenterede, at det beløb ville være peanuts ifht det samlede budget (ja, selvfølgelig) – men, som Jon Stewart påpegede, når de selvsamme mennesker argumenterede imod anvendelsen af 350 millioner dollars til f.eks. familieplanlægning, var det med argumentet om, at 350 millioner dollars er MANGE penge. Et blandt mange eksempler på et grotesk hykleri som også ses i den hjemlige forvaltning : 40 milliarder til EU´s krisefond, og der er ikke råd til at give vores unge medborgere på kontanthjælp en bare nogenlunde anstændig levestandard. Helt sikkert pga. standardiseringskrav fra Det Europæiske Fælleskab! Fællesskab for hvem?

Den nødvendige forandring ? Hvor skal den komme fra ? Den socialistiske bevidsthed ? Situationen er, som I meget vel ved, dén, at socialisterne på tinge kun kan tage meget små skridt og ikke en gang altid i den rigtige retning. Skal vi nøjes med at håbe, at fornuften vinder indpas i de små hoveder rundt omkring – med vores desperate forsøg på at hjælpe til i den proces ? Skal vi vække Occupy Danmark til live ? Så vi kan få opbakning til, at økologiske økonomer i samarbejde med verdens ledere i fuld offentlighed og gennemsigtighed gives tid og rum til de nødvendige forhandlinger om en global løsning, en global fordelingsnøgle?

Det finansielle system må ændres og dets herskende elite må sendes på pension, hvis vi skal lykkes med at virkeliggøre samfund, der er funderet på sandhed, skønhed og retfærdighed. Hvilket, i parentes bemærket, er det mest hensigtsmæssige for alle.

Hvordan får vi for et flertal forklaret fornuften i den omlægning af agendaen? Så længe magten indehaves af få asociale grupper og enkeltindivider ? Jeg er ligeså fortvivlet, som jeg var i 1964.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Den almindelige fordømmelse af selvmord, eller blot den kulturelle afstandtagen fra selvmord, er overordnet set et gode. Der er så meget livsfjendsk i de fleste kulturer, at dette livsbekræftende ”forbud” mod selvmord er velgørende. Det er en hævdelse af livets værdi, der hvis gjorde sig gældende på alle livets områder i sig selv ville gøre livet bedre. Det enkelte individ ville have større værdi, og ville ikke mod sin vilje eller sit væsen kunne gøres til redskab for både det ene og det andet. Naturen, alt det biologiske, ville ikke kunne ødelægges med den store selvfølgelighed, som det sker især nu om stunder.

Hvis der ikke er en stærk afstandtagen fra selvmord, er der heller ikke en stærk afstandtagen fra mord og drab. Den der kan slå sig selv ihjel er ikke så langt fra at kunne slå andre ihjel, for herregud, hvad er livet vel værd?

Alle der går i selvmordstanker burde sige sig selv, at hvis de ikke for tiden kan værdsætte livet, så vil det kun være et spørgsmål om tid før det bliver muligt for dem, eller også et spørgsmål om tid før naturen af sig selv gør ende på livet. Man skal kun være udholdende i højst nogle få år.

Hvis helbredet er godt, så er økonomisk elendighed, en alt for ringe grund til selvmord. Den korresponderer kun alt for godt med tidens økonomisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Kristensen

@Niels-Holger Nielsen

jeg kan godt lære dig op i at dyrke jord, det er der intet besværligt i.

Det der er besværligt, det er at få jorden god og det går der nogle år med, mellem 5 - 10 år, al efter hvor god jorden er i forvejen.

Det er denne etableringsfase der er den store "mur" at skulle forcere, ligesom den "mur" maratonløbere støder ind i, men når de har overvundet "muren", så kan de løbe næsten hvor langt de lyster.

Sådan er det også med at få føden til at gro i jorden.

Har man endelig fået bearbejdet jorden, efter de 5 - 10 år, så er arbejdet i at dyrke føden minimal og kun i de 8 af årets måneder.

De sidste 4 måneder kan bruges til at gøre andre nyttige ting, som eksempelvis at påtage sig et job der giver penge, dersom man synes at guldlænken er behagelig at have hængende om halsen.

Ellers kan man gøre mangt og meget der ikke behøves at koste penge.

Det er heller ikke nemt for mennesker som os, der i hele vort liv har levet efter guldkalvens og guldlænkens regler, for vi har slet ikke lært at leve uden disse trældomssmykker.

Nu er der nogle der taler om bonderomantik og her skal I blot lige huske på, at der var så sandelig ikke romantik over det at være bonde før i tiden.

Husmanden fik end ikke jord nok til at kunne forsørge sig selv og sin familie, hvorfor han måtte tage arbejde hos herremænd eller godsejere.

Før det tidspunkt, var de fleste fæstebønder og de havde det endnu værre, for de måtte end ikke rejse uden for deres eget sogn, uden herremandens eller godsejerens tilladelse, for de ejede bogstaveligt talt fæstebonden eller om ikke andet, så hans arbejdskraft, men det er lige fedt om nogen ejer ens arbejdskraft eller en som faktisk slave.

Det er ikke gratis at udøve et arbejde i at dyrke sin egen føde, der skal så sandelig lægges meget arbejde i dyrkning af ens egen føde. Dog er det meste arbejde det der skal lægges i dyrkningen af egen føde, i de første 5 - 10 år, men derefter vil arbejdet være langt mere behageligt, men ikke som at ligge på sofaen den hele dag.

Så romantiks det er det ikke, det bliver det først når arbejdet er udført, så kan man romantisere frugterne af ens arbejde.

Den bonderomantik de fleste henviser til, er Morten Koch romantikken, men den sker for det meste hos de lidt mere velbjergede folk, end lige hos den lille husmand, som godt nok har en datter som godsejerens søn forelsker sig i.

Vil man gerne vide lidt mere om, hvad bonderomantik er for noget, så ville det være formålstjenligt at se eller læse "Ditte menneskebarn", for her får man rigtig set, hvad bonderomantik er for noget og det er der godt nok ikke megen romantik over, skal jeg lige hilse at sige.

Så glem alt om bonderomantik, når jeg taler om at vi alle skulle have brugsmulighed til et stykke jord. Jeg taler kun om, at vi alle skal have denne mulighed, for at kunne have et socialt sikkerhedsnet, for penge som sikkerhed er ikke en sikkerhed, kun et falsk og udueligt sikkerhedsnet, for når pengesystemet går i smadder, er end ikke pengene en disse værd.

Jord derimod, er den sikreste måde at sikre sit velfærd på og den sikkerhed er der kun givet de få i Danmark. Jeg synes vi alle skulle have denne form for sociale sikkerhed og ikke kun de få. Derfor går jeg netop ind for, at vi alle skal have brugsmulighed til jord og at den gives i fødselsgave.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Majbritt Nielsen

randi christiansen
Tag da lige og vågn op.

Lige den med at da "kvinderne kom på arbejdsmarkedt" gik det skidt?

Det var sku da kun dem med en bedre indkomst der havde råd til hjemmegående moar.
Resten arbejdede og havde stadig 10 -12- børn. Hvor er lige det saglige i det?????

Jamen søde ven, du skal da være velkommen til at være afhænig helt og holdent af din husbond.
Ikke have ejendomsret eller have ret til egne penge eller slet ingen forældremyndighed over dine egne børn.
Hverken helt eller delvist.

Men jeg kan garantere dig en ting. Det bliver ikke mig der "savner" de gode gamle dage..
Jeg har hørt kvinder på min bedstmors alder fortælle om deres barndom.
Og det vil jeg ikke selv leve i.

Men du har da valgt til det. Der er flere lande i verden hvor kvinder af fuldstændig afhængig af manden og dennes familie.
Hvis de ikk kan lide lugten bagerriet.
Så er der udstødelse for hende. Det sker skam i dag og så som det skete i DK førhen.

Jeg har også hørt fra en arbejdsgiver(mand pensioneret i dag), at han ikke savner dengang kvinderne gik hjemme. For da kvinderne fik ligestilling, fik de mere dårligt stillet mænd også mere ligestilling.

Men det er jo en ting folk glemmer i dag. De vil gerne tilbage til de gode, dejlig gamle dage.
Hvor der var mælk i brønden og honning bækken. Brædet hang i træerne.

Vågn op, og lær at leve.
Jeg savner i hvertfald ikke da kvinder gik hjemme. Hvilket jo også kun var ved familier der havde råd.

For resten havde sku ikke råd til sådan en luksus. De var vaskekoner, eller andet hårdt ufaglært arbejde.
Hvor fedt liv var det at vide, dine døtre skulel så også føde 10 -12 børn. Knokle både med at vaske/sæsonarbejde-du ved roesæsonen. Og vide at det var ikke alle dine børn der overlevede og heller ikke dine døtres.

Fed drøm Randi

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

@ Randi:
Hvordan får vi for et flertal forklaret fornuften i den omlægning af agendaen?

Det får vi ikke. Fordi så længe et så stort antal af vælgerskaren har en friværdi der skal passes og plejes, har man ikke tid og råd til at passe på sine medborgere.

Sådan set, er den kurs vi er på den eneste der giver resultater. Det skal blive meget værre endnu -og det er vi jo godt på vej til på alle baner, indtil det store flertal tager sig sammen og besinder sig -

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

MajBritt - Det var selvfølgelig nødvendigt, at kvinder blev økonomisk uafhængige, men prisen var alt for høj, og vi kæmper stadig med efterveerne.

Institutionaliseringen af børnene har ikke bonnet ud på den gode måde ifht deres uddannelsesniveau og almindelige trivsel

Det er stadig kvinderne, som har dobbeltarbejde

Livslønnen er stadig lavere for kvinder end for mænd

Forholdene på arbejdsmarkedet er stadig alt for stressende for almindelige børnefamilier og for mange andre

Og nu skal der ovenikøbet udvises løntilbageholdenhed af de dårligst lønnede

Så alt i alt så synes jeg ikke, at manøvren med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet lykkedes særlig godt. Børnene, familierne og alles livskvalitet har betalt prisen for den måde kvinderne fik økonomisk frigørelse på.

Det er fuldstændig ligesom med det materielle overforbrug baseret på misbruget af miljøressourcerne. Uigennemtænkt ad helvede til.

Mine synspunkter kan overhovedet ikke ses som forsvar for de rædselsscenarier, du sætter op som eneste alternativ, men som et ønske om at se fortidens fejl i øjnene og at gøre det bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Romed - Den friværdi er luftsteg og vindfrikadeller tilberedt på en opblæst boble af casinoderivater og finanspagtfinansielle panikmanøvrer og kun så længe det passer den 0,01%. Vi er i lånehajernes kram. Vi skal lære af Argentina ifht nationalisering af fællesskabets ressourcer og så i øvrigt administrere socioøkonomisk bæredygtigt - så kan det være det begynder at ligne noget

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@John Mogensen: Der er vi fundamentalt uenige. Selvmord er i mine øjne en selvindlysende menneskeret. Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at hvis jeg virkelig mener at holde af et givet menneske, så frisætter jeg det til eventuelt at begå selvmord uden at advisere mig om det.

Når folk for eksempel påstår, at selvmord er fejt, så er jeg uenig. I mine øjne er det snarere fejt, når et menneske, der ikke længere kan finde glæde ved livet, af sine omgivelser afkræves at skulle forblive her (for dem).

PS: At tale om "livets værdi" er grundlæggende et religiøst udsagn. Er du klar over det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi må se det i øjnene: politikerne er slidt moralsk ned, også her i landet. Hvor menneskelig ubetinget gik forud for alt andet, gradbøjes det nu efter økonomiske principper, f.eks. i forbindelse med spørgsmålet om genoplivning, hvor man bruger 'værdig død' som det usle argument; man tager rask væk livet af flere soldat end nødvendigt i vore krige; og man undgår let og elefant det eneste objektiv i vores samfund: at sikre folk et indtægtsgrundlag ubetinget. Der skal derfor klart skæres ned på mange funktioner, priserne på ledelse i det offentlige skal mere end halveres - mod tjenestemandssikring, det er den bedste forretning for samfundet, dengang manglede vi ikke penge til finansieringen, og når vi gør det i dag, er det udpræget en systemfejl, da samfundets indtjening jo er mangedoblet siden dengang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Til John Fredsted

Nej, jeg er ikke klar over at det er religiøst at tale om livets værdi. Jeg mener ikke religiøse har monopol på at værdsætte noget. Så skulle forresten al etik, der nødvendigvis er baseret på værdier, være religiøs. Ikke-religiøse skulle være uden moral. Det forekommer meget langt fra sandheden.

Menneskeret forudsætter værdier. Hvis intet er af værdi, så er der intet, det er ret eller uret at gøre. Hvis et menneskeliv intet er værd, så er det ikke uret at slå det ihjel, undtagen i lovens forstand. Men hvis intet er noget værd, så er loven heller ikke noget værd, og så er det lige meget om man bryder den.

Det er meningsløst at tale om selvmord som en menneskeret. Hvad skal menneskeret dog betyde i denne sammenhæng? Rent bortset fra at den der tager sit liv kan være lige glad med, at det er forbudt.
Et menneske har ret til at leve. Det betyder at det er uret at forhindre det i at leve.

Hvis et menneske har ret til at dø, betyder det at det er uret at forhindre det i at dø. Det betyder at jeg ikke må forhindre et selvmord. Men det har jeg nu tænkt mig alligevel, for det finder jeg ret. Den der forsøger selvmord kan jo forsøge igen, så jeg har ingen ”skade” gjort.

Men livsudsigterne for et sygt menneske kan være så ringe, at det er forståeligt at det tager sit liv, og også at nogen bistår det i det. Dem der gør det, skal ikke straffes, men det er ikke det samme som, at det var det rette de gjorde. For så ville det have været uret, hvis de havde ladet være. Og det er det selvfølgelig ikke. Det kan næppe forsvares ret godt at det er en pligt at hjælpe nogen til at tage sit liv.

At man har ret til at leve betyder, at man ikke behøver begrunde eller retfærdiggøre, at man vedbliver at leve. Hvis man har ret til at tage sit liv, betyder det tilsvarende, at man ikke behøver nogen god grund til at gøre det. Men det strider mod almindelig følelse og etik. Den der uden videre, og uden forklaring, tager sit liv, skader andre ved at være et dårligt eksempel, og hvis han har børn eller nære pårørende, vil han formodentlig volde dem umådelig smerte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@John Mogensen: Vi bliver selvsagt ikke enige.

Bare en enkelt kommentar til det med religiøsitet og livets værdi: I mine øjne kan livets værdi kun afgøres ved at referere til noget, der er større end livet selv. Det kalder jeg religiøsitet, men for min skyld må det gerne kaldes noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christian Mogensen

Til John Fredsted

Hvad betyder dit "vi bliver selvsagt ikke enige"? Selvsagt! Jamen siger du, at du er uimodtagelig for argumenter, at du allerede dogmatisk har lagt dig fast på din opfattelse. Så er det jo dig, der er religiøs.
Skønt du mener livet ikke har værdi. Og dog, der er unægteligt noget religiøst ved at mene at nogets værdi ikke afgøres af det værdsættende subjekt selv, men af noget højere end dette.
De religiøse, der værdsætter Gud, må jo så, hvis de skulle følge din logik, mene at Guds værdi kun kunne afgøres af noget, der er større end Gud. Det må så være Overgud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Randi, mig behøver du ikke overbevise, bare de andre 5 millioner her i Danmark, og, skal vi gætte - ca. 5 milliarder derude i den store verden?

Indtil nu er der kun et politisk parti der er parat til et opgøre med kasino økonomien, og de repræsenterer maks. 6-8% af den voksne befolkning. Hvis man nu kan dem kalde voksne.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@John Mogensen: Jeg behøver da ikke være religiøs, fordi jeg har lagt mig fast på et eller andet. Ydermere: Jeg har aldrig sagt, at livet ikke har værdi. At gå i rette med dit udsagn om livets værdi er jo ikke ensbetydende med, at jeg nødvendigvis mener det modsatte.

anbefalede denne kommentar