Læsetid: 3 min.

Polen bruger teledata til at afsløre utro ægtefæller

Polen er et af de europæiske lande, hvor logninger af telefon og internet bruges mest aktivt. En række forskellige myndigheder har direkte adgang til at indhente borgernes tele- og internetoplysninger, og det udnyttes til at efterforske alt fra skattesnydere til utro ægtefæller
De polske myndigheder benytter sig langt oftere af muligheden for at indhente oplysninger om borgernes kommunikation på mobil, fastnet og internet end noget andet europæisk land. Men det har ikke meget med terrorbekæmpelse at gøre – det handler ofte om sager om f.eks. utroskab og skattesnyd.

De polske myndigheder benytter sig langt oftere af muligheden for at indhente oplysninger om borgernes kommunikation på mobil, fastnet og internet end noget andet europæisk land. Men det har ikke meget med terrorbekæmpelse at gøre – det handler ofte om sager om f.eks. utroskab og skattesnyd.

Nicolai Howalt

21. april 2012

Den overvågning, der skulle være et redskab til bekæmpelse af terrorisme, bruges nu i Polen til at efterforske alt fra utroskab til skattesnyd. Alene i 2011 blev oplysninger om polske borgeres kommunikation på mobil, fastnet og internettet indhentet 1,85 mio. gange af diverse myndigheder, viser en opgørelse, som ngo’en Panoptykon har fået ved hjælp af en aktindsigt. Det er mere end tre gange så meget som noget andet europæisk land.

Information viste i forrige weekend ud fra en registerindsigt i logninger fra en dansk mobiltelefon, hvordan man ud fra kommunikationsdataen kan trække mange følsomme oplysninger ud. Kommunikationsdataen afslører, hvem man snakker med hvor og hvornår, og ikke mindst hvor man er henne på det pågældende tidspunkt. Det er muligt at få indblik i bevægelsesmønstre, faste ruter, sociale netværk, og hvor man har været om natten på et givent tidspunkt, sålænge der er ind og udgående trafik på telefonen.

Det gør oplysningerne, der ellers blev indført med argumenter om at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet, til effektive efterretninger i skattesager og til at afsløre utro ægtefæller i forbindelse med skilsmissesager, forklarer Katarzyna Szymielewicz menneskerettighedsadvokat og direktør i Panoptykon.

»Det er ikke det definitive bevis på utroskab, men det er en del af rettens måde at sandsynliggøre det på. Og hvis nogen kan bevise, at ægteskabet gik i opløsning på grund af en af parternes handlinger, så kan den anden få flere penge ud af det,« siger Katarzyna Szymielewicz.

Oplysningerne fra telelogningen er ifølge eksperter en stor indgriben i privatlivet, og i både Tyskland og Rumænien er direktivet blevet afvist af domstole som værende i strid med landets forfatninger. Både Tyskland, Irland og Polen har ifølge den europæiske forbrugerorganisation EDRI haft skandaler om bl.a. misbrug af data til at afsløre journalisters kilder og en politibetjent, der tjekkede oplysninger om sin ekskæreste.

Den polske implementering af EU-direktivet er dog en af de mest retsikkerhedsmæssigt problematiske, for her begrænses brugen ikke bare til kriminalitetsbekæmpelse, men må også bruges til såkaldt »præventive tiltag«. Det gør det ifølge Katarzyna Szymielewicz helt åbent for politiet, efterretningstjenesten, anklagemyndigheden og domstolene at bruge oplysningerne uden mulighed for at gennemskue, hvad det er til.

»Der er ingen begrænsninger for politiet eller de syv andre myndigheder, der har tilladelse til at bruge dataen. Der er ingen domstolskontrol og ingen mekanismer, der sikrer, at de kun bruger det, når det er nødvendigt,« siger hun og påpeger, at man stadig ikke kender noget nærmere til, hvor mange personer tallene dækker over eller i hvilke typer sager, det er mest populært.

»Vi kender kun antallet, og efter vi begyndte at protestere imod det for nogle år siden, bad premierministeren om en redegørelse for, hvad dataen blev brugt til. Redegørelsen var utrolig. Myndighederne kunne ikke finde frem til, hvad 60 pct. af dataen er blevet brugt til. Politiet, anklagemyndigheden og domstolene har eksplicit meddelt, at de ikke kan give data om hvorfor eller i hvilke sager, det bruges,« siger hun.

Nemt at få adgang til

I EU-direktivet står der, at det skulle bruges til »alvorlig kriminalitet,« men da det ikke var nærmere defineret, har det været frit for medlemstaterne, at fortolke det, som de vil. Derfor kan tilsvarende oplysninger, som der i Danmark kræves en dommerkendelse at få udleveret, bruges til stort set alt i Polen med henvisning til samme direktiv. Katarzyna Szymielewicz mener, at EU-direktivet var den væsentligste grund til, at situationen er endt med så stor en grad af overvågning: »De polske myndigheder har altid ønsket sig logning, og der var mange bevægelser hen imod det, men de fejlede alle. Så da direktivet kom, bød politikerne det velkommen som den perfekte undskyldning. Det var et EU-krav, så det blev vi nødt til at gøre. Det blev indført uden modstand og uden debat.«

At teleselskaberne gemte data om befolkningernes kommunikation og bevægelser blev ikke indført med direktivet. Men alligevel førte det ifølge Katarzyna Szymilewicz til nogle afgørende ændringer. Det blev indført som et krav, at dataen altid skulle være tilgængeligt hos selskaberne, og det blev meget nemt for myndighederne at få adgang til dem:

»Myndighederne har særlige elektroniske interfaces, hvor de har adgang til dataen. Så de behøver ikke engang ansøge om det hos teleselskabet, de kan bare slå det op i systemet. Det var det, der var den alvorligste følge af direktivet. At dataen blev meget nemt tilgængelig uden nogen form for kontrol,« siger hun.

/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er bare et spørgsmål om tid, før den samme udvikling kommer til Danmark. Det kan godt være der går 10 eller 20 år, men det kommer.

Hvis du ikke har noget at skjule ...

Brian Pietersen

jeg har ikke noget til overs for skatteunddragere, (hvis man lever i et civiliseret samfund) , , og utro mennesker under alle omstændigheder,

men jeg vil ikke overvåges af noget som helst på den måde der.

så smider jeg simpelthen mobilen ud sammen med internet.

Lennart Kampmann

@ Brian Pedersen

Hvis det bare blev ved det, men aggregate datamining anvendes i vid udstrækning til at forudse købsadfærd og foreslå dig produkter du (måske) har brug for.

Når alle livets oplevelser bliver skræddersyet præcis til dine vaner, kan man stille det store spørgsmål om du overhovedet selv bestemmer.

Med venlig hilsen
Lennart

Leif Højgaard

Det foregår også i Danmark. Båndbredden på min faste telefon- og internetforbindelse er så langsom at min Opera browser permanent foreslår at jeg slår 'turbo' til [er en service der filtrerer tung grafikindhold fra]. Jeg har også haft et mystisk ægtepar boende som nabo, som jeg kunne forestille mig har aflytningsudstur af forskellig art monteret. Og det er ikke fordi jeg lider af forfølgelses paranoia, men det er desværre en mulighed som jeg erfarede med den forrige nabo, der var ansat som 'socialarbejder' hos kommunen for at kunne skygge landsbyens beboere. Joh - man keder sig skam ikke i dette lile land men det må da koste en formue at holde hele dette store maskineri igang. Pas på alle - der er stikker allevegne.

Leif Højgaard

Forleden bad jeg tdc om at checke alle vore forbondelser. Det var umuligt for min svigermor i Polen at ringe os op idet vortelefom permanent meldte optager. Hun klagede også gevaldigt til de polske telemyndigheder som efter lidt fumlerier fik mekaniken til at makke ret igen. Joh - der skal sandeligt et særligt godt humør til for kunne bevare optimismen. Men som Dirk Passer så rigtigt sang - "..men ovenover alting skinner moder sol..."

Hans Jørgen Lassen

Som jeg ser det, men her ser jeg det muligvis for snævert, kan hænde, så er det helt store problem dette:

hvis man har et diktatorisk regime, eller får et diktatorisk regime, så har magthaverne alle kort på hånden til at bekæmpe sine modstandere.

Lige nu, i et forholdsvis demokratisk Danmark, er problemet ikke overvældende. Men det er der nok alligevel. En person, der mishager magthaverne, vil risikere at få lækket alle mulige oplysninger af privat karakter. Ulovligt ganske vist, men det vil med usvigelig sikkerhed ske.

Det der polske med ægteskabsbrud er ikke relevant i Danmark overhovedet. Dels fordi den slags oplysninger ikke må udleveres til private, dels fordi Danmarks statsreligion ikke er katolicisme.

Jeg vil endnu en gang benytte lejligheden til at anbefale Tor (The Onion Router).

Download The Tor Browser Bundle fra http://www.torproject.org.

Det anonymiserer internettrafikken og gør det umuligt for myndighederne at følge med i hvad man surfer på.

Det polske eksempel viser, at folk skal tænke sig om inden de påstår, at overvågning er harmløs, fordi de intet har at skjule.

Alle har noget at skjule, og det er umuligt at vide, hvornår og hvordan det kommer frem.
Gad vide hvad de polske myndigheder vil gøre ved polakker , der bruger udenlandske VPN-tjenester og Tor.

Polen har desværre ikke aflagt sig kommunismens totalitære statskontrol.
Og Danmark er godt på vej. Et udvalg under Justitsministeriet har foreslået forbud mod anonym internetadgang.

Det er nærmest nazistisk men jo meget logisk, hvis ens udgangspunkt er, at staten skal logge alt.

Hvis statens skal logge alt, nytter det jo ikke, at borgerne kan gå anonymt på nettet.
Derfor bliver jeg altid bekymret, når jeg hører statister argumentere for, at politiet skal have effektive opklaringsredskaber i forbindelse med digital kommunikation, for effektive redskaber er jo kun effektive, hvis alle datapakker fra afsender til modtager kan spores til et cpr.nr.

Det er en uacceptabel pris, selv hvis det er den eneste måde at fange et par pædofile og terrorister.

Leif Højgaard

Kim Andersen - rigtigt godt forslag, som alle burde tage til sig. Den anvendte Aurora browser er udviklet af Mozilla og er udmærket. Man får tildelt en ny IP-addresse hvergang man logger på og kan således færdes anonymt på nettet.

Poul Simonsen

En sådan kontrol evnede de ikke før systemskiftet - kapitalismen har vist sin overlegenhed m.h.t. udviklingen af produktivkræfterne.

@Leif Mønniche
Sverige har lige implementeret EUs logningsdirektiv, dog kun med en internetlogning på 6 måneder.

Derudover har EF-domstolen lige afsagt dom om, at ISP'erne skal udlevere logningsdata til rettighedshaverne i en sag om påstået distribution af lydbøger.

Så Sverige er ikke så sikker mere.

Rick Falkvinge (http://www.falkvinge.net) og Torrentfreak (http://www.torrentfreak.com) har mange artikler om Sverige, og desværre er de fleste dårligt nyt.

Sverige havde en stor folkebevægelse mod overvågningen, men selv ikke den bredde folkebevægelse kunne forhindre indførelse af overvågningsloven.

men skulle jeg vælge mellem Danmark og Sverige, ville jeg dog vælge Sverige, da deres logningsperiode kun er 6 måneder.

Et andet tip til at besværliggøre overvågningen er ud over Tor at bruge VPN-tjenester med termineringspunkter lokaliseret i et andet land.

Hvis jeg hypotetisk er i de danske myndigheders søgelys, kan PET eller myndigheden få udleveret oplysningerne fra min danske ISP, men hvis jeg konsekvent bruger et termineringspunkt i et andet land (Rusland, Ukraine eller endda Sverige) skal de danske myndigheder som minimum anmode det andet lands retsmyndigheder om at samarbejde.

Selv hvis det er et andet EU-land, som samarbejder med Danmark om efterforskning, kræver enhver forespørgsel på tværs af landegrænser ekstra papirarbejde.

Man kan håbe,, at krydsning af en virtual landegrænse påfører myndighederne lidt mere besvær, så de kun gider beskæftige sig med de vigtige sager.

Ville en svensk VPN-udbyder udlevere oplysninger det danske politi eller til Rettighedsalliancen i en sag om lidt chatchikane eller lidt fildeling?

Umuligt at sige, men der er ingen grund til at gøre det let for myndighederne.

Brian Pietersen

Lennart

jeg er med på hvad du siger.
Nu handler jeg aldrig over nettet, og læser kun om produkter når det er noget jeg skal have og leder derefter efter det bedste sted.
Je vil gerne gi lidt ekstra for at handle i en rigtig butik med ansatte, gerne en ældre butik, der har kundepleje, så ved jeg at den oftest eksisterer om 5 år.
Angående madvarer, går jeg ind i butkkerne på vejen hjem og ser hvad tingene koster og går gerne tilbage til en butik hvis den har det bedste produkt til prisen, eller venter til dagen efter.

jeg er nok lidt atypisk og svær for dem at manipulere med.

Lennart Kampmann

Det er det smarte ved datamining og personrettet reklame.

Jeg besøger google og søger efter letmælk. Keywordet er letmælk, så jeg ser reklamer for letmælk fra Arla ved siden af søgeresultaterne. Ganske fikst.
Google samler alle data sammen og finder ud af, at jeg søger efter letmælk. Disse data bundles med data for en mia. andre brugere og sælger oplysningerne til Arla om, at X antal brugere søger på letmælk. Arla intensiverer så markedsføringen for letmælk, som naturligvis er rettet mod mig af google takket være en lille cookie, så jeg helt sikkert får en reklame for letmælk fra Arla ved siden af søgningerne! Profetien er selvopfyldende. Den er god nok. Hr. Taitto køber måske en letmælk. :)

Hr. Taitto bruger dog adblock plus til sin Thunderbird og ser derfor heldigvis ingen reklamer.

Leif Højgaard

Men vi lever i et samfund der er gået fuldstændigt agurk. Mon kone, som ved nogle hjerneoperationer på Rigshospitalet for 5 år siden har mistet hørelsen, balancenerve og ansigtanerven ødelagt på højre side havde bestilt en sikkerhedstråd til hendes specielle høreapparat, som med en indopereret titanskrue i kraniet bag øret videresender ræssonanser af lyde til venstre side. Tænk hendes post var som adskillige gange tidligere blevet åbnet og nylontråd og plastklemme var fjernet fra brevet som var tomt. Så selv vor duýtrt købte snailmail er offer for overgreb - ja hvor er vi efterhånden henne i dette latterlige lille land.

Hvis et fascistisk regime kom til i fremtiden, så kan det godt være, at de fleste Information-debattører ville være i farezonen, selvom de ikke mener de burde komme det idag.

Thorsten Lind

Hvis?

Fremtiden er her allerede!

.............................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................................just joking, PET!! :-) Mvh Th

@Kim Andersen: "Ville en svensk VPN-udbyder udlevere oplysninger det danske politi eller til Rettighedsalliancen i en sag om lidt chatchikane eller lidt fildeling?"

Jeg kender ikke den nye svenske lov i detaljer, men i Danmark vil en VPN udbyder næppe være omfattet af logningskendtgørelsen fordi der ikke er tale om en "Udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere". Hermed synes Justitsministeriet at mene "en internetudbyder" i normal forstand, jf. vejledning til logningsbekendtgørelsen.

I denne rapport fra EU om evaluering af Data Retention direktivet fremgår det også at VPN udbydere ikke er omfattet
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52011DC0225:...

=====
A number of increasingly common forms of communication are outside the scope of the Directive. Virtual Private Networks (VPNs) in, for example, universities or large corporations, allow several users to access the internet via a single gateway using the same IP address. However, new technology permitting the attribution of addresses to individual VPN users is currently being introduced.
=====

Og med ny overvågningsteknologi følger måske mere overvågningslovgivning, men lad os nu se. Der er heldigvis meget modstand mod Data Retention direktivet.

VPN udbyderen kan selvfølgelig vælge frivilligt at logge, men der er ikke noget lovkrav. Typisk vil et antal brugere dele den samme udgående IP adresse (shared IP) hos VPN udbyderen, så selv hvis det logges at bruger X er forbundet med IP adresse Y (udgående IP hos VPN udbyderen) på et givent tidspunkt, vil det ikke entydigt identificere en person når politiet eller RA kommer rendende og vil vide hvem der "står bag" en given IP.

Lise Lotte Rahbek

Du ved bare ikke hvilke oplysninger disse anonymizer-sider napper fra dig når du feks. indtaster login og kode på et vilkårlig side.

Senest brugte jeg en ikke-transparent http-proxy hos et fragtfirma residerende i norditalien. IT-sikkerheden hos det firma var temmelig lemfældig og var reelt set en åben ladeport til alskens cybercrime.
Det kunne være en honeypot eller også havde de sparet på IT-ekspertisen. Jeg gættede på det sidste. Og jeg vil vædde på, at de ikke engang kunne se mit besøg på logfilerne, for der var næppe nogen logfiler overhovedet.