Læsetid: 3 min.

Putin 2.0

Vladimir Putin er tilbage ved magten, men har tilsyneladende ikke lært noget af de mange protester imod hans autoritære styre. Voldelige sammenstød kan være lige om hjørnet
21. april 2012

Analyse

Den russiske premierminister, Vladimir Putin, vender tilbage til sin tredje præsidentperiode 7. maj, men har i realiteten allerede overtaget posten. Og problemerne. Dmitrij Medvedev, som Putin bytter job med, er til gengæld begyndt at stille krav og virker faktisk lettet over, at det ikke er ham, der skal opfylde alle de løfter, som Putin kom med under valgkampen. Et fænomen, som jo også er set i andre lande.

Putin holder møde på møde med regeringen og partiet Et Forenet Rusland om den slagplan, han fremlagde under valgkampen i en række avisartikler. Forleden holdt han også sin første store tale i parlamentet siden valgsejren.

Her trak han i land på en række løfter, selv om han igen, som nyvalgte russiske ledere har for vane, lovede at bekæmpe korruptionen, den sociale splittelse mellem rige og fattige, reparere landets altid dårlige vejnet, rydde op i bureaukratiet, rette op på det dårlige investeringsklima, sætte gang i produktionen og ændre Ruslands dybe afhængighed af eksporten af gas, olie og andre naturressourcer.

Nøjagtig det samme han lovede, da han blev valgt for første gang i 2000. Samtidig var Putin tydeligt skeptisk over for de løfter om politiske liberaliseringer, som hans makker og forgænger, Medvedev, er fremkommet med i lyset af det seneste parlaments- og præsidentvalg, som var præget af svindel og humbug og som førte til en række omfattende demonstrationer i en række storbyer. Alt i alt tyder Putins udtalelser i de seneste uger på, at han ikke har tænkt sig at fortsætte Medvedevs mere demokratiske og liberale kurs i retning af modernisering.

Forspildte chancer

I realiteten har han dermed forspildt chancen for at række en hånd ud til de millioner, som i december, januar og marts protesterede på gaderne imod ham. Han har afvist stort set alle kravene om fornyelse, ærlige valg, afskaffelse af censur i medierne og undersøgelser af alle anklager om valgsvindel. Det kan meget vel blive Waterloo for den ellers så stærke og selvsikre Putin, som i spøg har sagt, at hans store forbillede er Napoleon Bonaparte – og siden tilføjede, at han i virkeligheden mente general de Gaulle. For med sin manglende evne til at forstå og uvilje imod at gå i dialog med demonstranterne har Putin skaffet sig en hurtigt voksende modstander – den nye russiske middelklasse.

Der venter ham hårdere og hårdere modstand fra denne del af befolkningen, som ifølge visse forskere i dag er vokset til ca. 40 procent af befolkningen. Dertil kommer, at andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 33 procent til 12-13 procent under Putin og Medvedev. Heller ikke de eller de hårdt plagede russiske pensionister lader sig tilfredsstille af de få hundrede ekstra rubler om måneden, som Putin lover dem, samtidig med at de allerigeste fortsat får lov til at leve i deres fjerne luksusverden for de penge, de stjal under de kaotiske reformer i 1990’erne. Og endelig er der ingen, der tror på, at Putin kan eller vil gøre noget seriøst ved det evigt snyltende og gennemkorrupte russiske bureaukrati.

Volden lurer

Oppositionen lover kraftig modstand imod Putin allerede i dagene omkring hans indsættelse. Også med demonstrationer og protestmarcher. Putin kommer til at stå over for valget mellem at give efter for oppositionens og middelklassens krav om fornyelse og demokratisering eller at slå hårdt og brutalt ned på dem med den frygteligt velkendte russiske politivold. De fleste mener, at han ifølge sin natur og baggrund i KGB vil vælge den sidste variant, men under alle omstændigheder kommer han til at tabe. Intet af det, der tegner sig i russisk politik lige nu, lover godt for landet.

En række økonomer forudsiger i bl.a. netavisen Newsru.com, at Rusland er på vej ind i en ny stagnationsperiode, og at situationen mere og mere ligner 1991, hvor ingen anede, hvad der skulle til for at reformere det store land, hvorefter det endte i kaos og økonomisk nedtur i de efterfølgende år.

En af Putins stærke kritikere, tidligere parlamentsmedlem Vladimir Rysjkov, skriver i dagbladet The Moscow Times, at hvis Putin vælger løsningsmodel 2, så har oppositionen, demonstranterne og den nye middelklasse ingen anden vej end at gå på gaden. Og så er situationen ifølge Rysjkov fuldstændig uforudsigelig:

»Det er en meget farlig tendens, for den kan potentielt udvikle sig til en voldelig konflikt,« skriver Rysjkov og fortsætter: »Det betyder en bestemt ting: Rusland er på vej ind i en periode med øgede politiske spændinger, folkelige sammenstød og, Gud forbyde det, vold.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu