Nyhed
Læsetid: 2 min.

Skarp kritik af regeringens nye udviklingsstrategi

Humanitære organisationer frygter, at regeringen fortsat vil lade sikkerhedspolitiske hensyn afgøre, hvor de danske bistandsmilliarder skal bruges. Ifølge ekspert er der ikke dokumentation for, at bistand til skrøbelige stater øger Danmarks sikkerhed
Udland
2. april 2012

Regeringens nye udviklingsstrategi møder skarp kritik fra flere sider. Både Læger uden Grænser og uafhængige udviklingseksperter kritiserer udviklingsminister Christian Friis Bach (R) for at servere gammel Søren Pind-vin på nye flasker. Det er især regeringens planer om fortsat at anvende udviklingsbistanden til at fremme Danmarks sikkerhedspolitiske interesser, som møder kritik.

»Den nye udviklingsstrategi baserer sig – som den tidligere regerings strategi – på en opfattelse af, at man kan stabilisere skrøbelige stater som Afghanistan eller Somalia ved hjælp af udviklingsbistand og humanitær bistand,« siger Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Han finder denne sammenhæng meget tvivlsom:

»Vi har ingen forskningsmæssige beviser for, at den udviklingsbistand, vi giver, har nogen som helst indflydelse på sikkerheden i Danmark.«

Smukke ord på papir

Organisationen Læger uden Grænser hører til dem, der har protesteret mest over den tidligere regerings sammenblanding af nødhjælp, udviklingsbistand og sikkerhedspolitik.

En politik, som organisationen mener, bringer nødhjælpsarbejderne i fare, fordi de bliver opfattet som part i de konflikter, hvor Danmark og andre vestlige lande deltager militært.

Direktør Michael Gylling Nielsen roser ganske vist den nye udviklingsstrategi for at fastslå, at Danmarks »humanitære indsatser ikke (er) underlagt sikkerhedspolitiske eller udenrigspolitiske målsætninger«, men han tvivler på, at regeringen mener det.

»Det er ikke tilstrækkeligt, hvis denne adskillelse forbliver en flot målsætning på papir og ikke omsættes i praksis. Og det har vi desværre en meget velbegrundet bekymring for, at den ikke gør,« siger han og henviser til, at Friis Bach så sent som i sidste uge sagde, at Danmarks humanitære nødhjælp til Sahel-bæltet i Afrika ikke kun er begrundet med de tydelige humanitære behov, men at indsatsen også er vigtig for den globale sikkerhed og indsatsen mod terrorbevægelser.

»En sådan udtalelse viser, at regeringen i praksis ikke ønsker at fravige den samtænkningsstrategi, som blander de politiske, militære og humanitære aktiviteter sammen. Det er farligt, både for de mennesker, der har brug den humanitære hjælp, og for dem, der forsøger at give den,« siger Gylling Nielsen.

Et skridt fremad

Christian Balslev-Olesen, medejer af konsulentfirmaet NCG og ekspert i bistand til skrøbelige stater, er mere positiv. Han mener, at den nye udviklingsstrategi er et vigtigt skridt på vejen til at gøre op med »00’ernes terrortænkning.«

»Samtænkningen mellem bistand og sikkerhed er væsentligt nedtonet i forhold til den tidligere regerings bistandsstrategi,« siger han og mener, at »det afspejler en klar erkendelse af, at det ikke er lykkedes at anvende humanitær bistand til at vinde hearts and minds i f.eks. Afghanistan.«

Ifølge Christian Balslev-Olesen er der tale om et markant skift med hensyn til, hvordan Danmark skal give nødhjælp.

»Med den nye strategi vil det f.eks. ikke være muligt at give nødhjælp til de pakistanske grænseområder med den begrundelse, at det mindsker terrortruslen mod Danmark,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De humanitære organisationer er IKKE folkevalgte - det er derimod regering og folketing, og derfor skal det være regering og folketing, der suverænt bestemmer hvordan pengene skal bruges.

(Så kan NGO'erne jo komme med gode råd på linje med alle andre, som interesserer sig for bistandhjælp.

Muligvis burde staten droppe de fordyrende NGO'er og konsulentfirmaer som mellemmænd og engagere sig direkte i bistandsarbejdet eller øge donationerne til de store bistandprogrammer organiseret via FN, FAO, WHO osv)

Kristian Thorup

@ Robert Kroll

Som jeg læser det, er det ikke en værdimæssig dom disse mennesker kommer med, om hvorvidt vi BØR skabe sikkerhed med vores bistand.
Det er blot en instrumentel konklusion: at den hensigt man har med sin bistand ikke synes at udmunde i det man sigter efter. Så længe der er belæg for den slags mener jeg altid der er til gavn.

Nu er der vel egentlig ikke noget, der forhindrer, at man kan have bistand i flere dimensioner. F.eks. helt basal nødhjælp, humanitær hjælp, og motiverende hjælp der virker på samme måde som de automatiske stabilisatorer i økonomien.

Ja, forhindringen er nok mangel på likvide betalingsmidler.
Men lad være med at bruge det som kammofleret erhvervsstøtte, eller påstå at det gavner den nationale sikkerhed, for så er det ikke mere bistand.