Nyhed
Læsetid: 4 min.

Social opstand og kriseforværring kan følge nedskæringspolitikken

FN’s internationale arbejdsorganisation ILO trækker tæppet væk under EU’s stramme finanspolitik i ny rapport
Udland
1. maj 2012

»Næsten fem år efter den globale finansielle og økonomiske nedsmeltning viser vore analyser, at risikoen for social uro er steget i flertallet af lande. Det er ikke overraskende i lyset af, at gode arbejdspladser er en mangelvare, og at indkomstuligheden er voksende. Der er en stadig stærkere følelse af, at dem, der rammes hårdest af krisen, ikke får tilstrækkelig opmærksomhed fra politikerne.«

Det siger Raymond Torres, direktør ved International Institute for Labour Studies under FN’s Internationale Arbejdsorganisation, ILO.

Op til dette års 1. maj-manifestationer har FN-organisationen udsendt en rapport, der i stærke vendinger advarer om udsigt til sociale konflikter som konsekvens af krisen og ikke mindst den nedskæringsstrategi, som især de europæiske regeringer har valgt i forsøget på at komme ud af underskuds- og gældsklemmen.

ILO-rapporten vurderer, at der internationalt er tabt 50 mio. job i forhold til niveauet før krisens start, og at der i år vil være 202 mio. arbejdsløse svarende til en global arbejdsløshedsprocent på 6,1, stigende til 6,2 pct. næste år.

»I i-landene forventes beskæftigelsesniveauet ikke at nå tilbage til før-kriseniveauer før sidst i 2016,« hedder det i rapporten.

Den betoner, at dette ikke er en ’normal’ afmatning – ubalancerne på arbejdsmarkedet bliver i stigende grad indbygget i strukturen og dermed vanskeligere at komme til livs.

»Tendensen er særligt bekymrende i Europa, hvor arbejdsløsheden er steget i næsten to tredjedele af landene siden 2010,« fastslår ILO.

FN-organisationen går stærkt i rette med den nedskæringsstrategi, som – ikke mindst efter pres fra Tysklands kansler Angela Merkel – er blevet institutionaliseret i EU via den ny europæiske finanspagt og praktiseres via nationale spareprogrammer. Strategien omfatter ifølge ILO også en svækkelse af reglerne om ansættelse og af arbejdsmarkedsinsitutionerne. Forventningen har været, at de finansielle markeder ville reagere positivt og dermed genskabe tillid til den europæiske økonomi og fornyet vækst.

»Disse forventninger er imidlertid ikke blevet indfriet. I lande, der mest aktivt har satset på nedskæringer og deregulering – især dem i Sydeuropa – er den økonomiske og beskæftigelsesmæssige vækst fortsat med at blive forværret.«

»Nedskæringsfælden har klappet,« siger ILO.

»Nedskæringerne har reelt ført til en svagere økonomisk vækst, øget ustabilitet og en forværring af bankernes økonomiske tilstand, hvilket har udløst yderligere indskrænkning af udlånene, lavere investeringer og – som konsekvens heraf – flere mistede arbejdspladser. Det ironiske er, at dette i alvorlig grad har påvirket de offentlige budgetter og dermed øget behovet for yderligere besparelser. Det er et faktum, at der ikke er sket megen forbedring af de finansielle underskud i de lande, der aktivt har benyttet nedskæringspolitikken,« lyder den hårde dom.

ILO tilføjer, at indsatsen fra f.eks. Den Europæiske Centralbank for at polstre nødstedte banker med kapital »er slået fejl, når det gælder at øge tilliden til realøkonomien.«

Der er således ikke blevet tale om den investeringsvækst, som politikerne håbede ville følge med øget finansiel modstandskraft og forbedret markedstillid. Den fortsatte usikkerhed på markedet gør, at selv den kapital, der findes, holdes tilbage.

»Mængden af ikke-investeret kapital på de store selskabers kontoer har nået hidtil usete højder, alt mens små virksomheder i i-landene fortsat har svært ved at få adgang til de lån, der ville gøre det muligt for dem at investere og skabe arbejdspladser,« oplyser ILO.

Faren for opstande

Konsekvensen af sparestrategiens forværring af arbejdsløsheden kan blive sociale opstande i kriseramte lande, både i og uden for Europa, advarer rapporten, som måler denne risiko via det såkaldte Social Unrest Index. Uroligheds-indekset viser, at risikoen for opstande er blevet mindre i de asiatiske og latinamerikanske vækstøkonomier, men altså større mange andre steder, hvor krisen bider, og nedskæringer hærger.

»Ud af 106 lande med tilgængelig information rapporterede 54 pct. af landene om en øget værdi for Social Unrest Index i 2011 i forhold til 2010.«

»Europa, Mellemøsten, Nordafrika og Afrika syd for Sahara viser den mest forhøjede risiko for social uro,« konkluderer undersøgelsen.

Den advarer om, at langtidsarbejdsløsheden – ikke mindst blandt de unge – har enorme økonomiske omkostninger i form af tabt motivation og tabte kompetencer og dermed »forringelse af den menneskelige kapital«.

»Der kan også komme ledsagende sociale konsekvenser i form af forstærket social strid, opstande, sygdom osv.«

ILO er med rapporten på linje med et stigende antal økonomer, der siger, at selve krisemedicinen i dag er det, der holder krisen i gang og uddyber den, og at strategien med budgetdisciplin via besparelser har vist sig ikke at være vejen til økonomisk vækst og jobskabelse.

»Mange eurozonelandes snævre fokus på finansielle nedskæringer uddyber jobkrisen og kan ligefrem føre til en recession nr. to i Europa,« hedder det.

»Eftersom der i dag er tegn på, at disse forudsætninger (om fremgang via besparelser, red.) har vist sig kontraproduktive, er det afgørende at demonstrere, at en alternativ, beskæftigelsesfokuseret strategi eksisterer,« betoner FN-organisationen.

Den hælder til en krisestrategi, der bl.a. omfatter en styrkelse af arbejdsmarkedets institutioner, lønstigninger i takt med produktivitetsstigninger – frem for det modsatte – sikring af lån til små og mellemstore virksomheder, der kan skabe nye job, samt regulering af de destabiliserende, internationale strømme af finanskapital.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Der findes sådan et rart lille ord: Omfordeling.

Morten Lynge

Når man læser ILO's analyse, så stikker det i øjnene at godt nok kan de kritisere, men at komme med nogen realistiske alternativer er ud over deres evner...

De foreslår øgede lønninger, øgede offentlige budgetter, og at man ikke laver reformer af arbejdsmarkedet...
Men hvor skal pengene komme fra? Øgede skatter vil påvirke konkurrenceevnen negative, og landene er allerede så forgældede at de ikke kan låne flere penge...

Hvis de ikke kan komme med REALISTISKE alternativer, så er det bare 'sur-gammel-mand' snak...

Jarl Artild

Her på 1. maj - den store traditionelle internationale kampdag - stivner smilene, for store dele af centrum-venstre er ved at blive klar over at vi er på katastrofekurs:

Vi har vanskeligt ved at kende Socialdemokraterne og ser først og fremmest signaler om at føre ansvarlig økonomisk politik, mens konkrete bud på hvordan der skabes vækst og den høje arbejdsløshed nedbringes er alt for få og uambitiøse.

Vi hører at økonomisk ansvarlighed er en forudsætning for at skabe arbejdspladser, men det rigtige svar er lige omvendt: At skabe vækst og arbejdspladser er forudsætningen for økonomisk ansvarlighed - i hele Europa !

En af de store gåder er regeringens optagethed af at øge arbejdsudbuddet i en tid med høj arbejdsløshed:

(24.550.000 arbejdsløse i EU-27 (10,2% af hele arbejdsstyrken i EU-27, 10,8% i Euro-landene) (Eurostat, AKU-ledighed (ArbejdsKraftUndersøgelsen),februar 2012)) og 215.000 arbejdsløse i Danmark (Danmarks Statistik, Den fælleseuropæiske AKU-undersøgelse, 4. kvt. 2012).

Begrundelsen er at der i disse år sker en demografisk forskydning - befolkningen aldres og der bliver færre hænder til at forsørge flere ældre. Denne effekt bliver dog let overtrumfet af en katastrofal mangel på rigtige jobs på normale løn- og arbejdsvilkår.

I Danmark har regeringen overtaget en borgerlig økonomisk model der siger at jo større arbejdsudbud og jo flere der desperat søger arbejde (der er pt. ofte hundredvis af ansøgninger til ét job), jo flere jobs bliver der automatisk skabt ved hokus-pokus.

I Europa føres en borgerlig økonomisk politik bestående af en gigantisk koordineret spareøvelse, der langsomt men sikkert indskrumper økonomien og fører hele kontinentet ud i en slow-motion afmatning af lavvækst og massearbejdsløshed.

I stedet skulle vi have investeret os ud af krisen, skabt masser af arbejdspladser og have fået økonomien til at vokse - dette ville have været sand økonomisk ansvarlighed, hvor dét der nu sker er økonomisk dybt uansvarligt !

Når vi svinger fanerne kan vi godt gøre det på en intelligent måde - dét gør vi ikke med den kurs der nu er sat, for den vil med stor sandsynlighed føre til forlis.

I dag på 1. maj vil vi komme til at høre mange flotte politiske taler og hensigtserklæringer. Men taler er ikke nok - ord må ledsages af handling - Lad os komme i gang og så gøre det rigtigt denne gang ! ;o)

Søren Blaabjerg

Det tragiske i øjeblikkets situation, at den politiske kastrofekurs, man fra de ledende politikeres side er inde på, markedsføres som "desværre nødvendig", "realisme", "sund fornuft" etc., skønt den netop forstærker udviklingen i en gal retning, fordi man nægter at se i øjnene, hvilke (ikke-liberalistiske) midler, der just nødvendigvis skal til.

Morten Lynge

@Jarl Artild

"I stedet skulle vi have investeret os ud af krisen, skabt masser af arbejdspladser og have fået økonomien til at vokse - dette ville have været sand økonomisk ansvarlighed, hvor dét der nu sker er økonomisk dybt uansvarligt!"

Fuldstændig rigtigt, men Danskerne vil have 'velfærd', ikke investeringer i fremtiden! Politikerne (begge sider, men undtagelse af LA) vil genvælges, så de giver befolkningen hvad de vil have nu, for det er meget lettere end at argumentere for hvad der er bedst for landet i fremtiden...

Nu er pengene så brugt, og der er ikke flere til investeringer... Befolkningerne er også blevet så forvent med velfærd i hoved og r*v at de ikke under nogen omstændigheder vil skære ned på dem...

Man ligger som man har redt!

Jacob Lorensen

Det er ansvarligt at låne penge til at dække fallerende banker og til bonusordninger.

Det er uansvarligt at låne penge til at skabe arbejdspladser i forbedring af infrastruktur, til forskning, til uddannelse og til sundhed.

Forstå det hvem som kan

Morten Lynge

@Jacob Lorensen

Ville Danmark have været et bedre sted med bankerne krakket og halvdelen af landets virksomheder gået nedenom fordi de ikke kunne få finansiering?

Ikke at bankerne har opført sig godt, men der var altså en grund til at de SKULLE reddes...