Læsetid: 2 min.

’Venner, Titanic eksisterede i virkeligheden!!!’

Twitter-ungdom i chok: Titanic er ikke bare en film, det er virkelighed
Chok blandt twitterfolk: Titanic er ikke bare en Oscar-slugende storfilm fra 90’erne, men rent faktisk en virkelig begivenhed.

Chok blandt twitterfolk: Titanic er ikke bare en Oscar-slugende storfilm fra 90’erne, men rent faktisk en virkelig begivenhed.

12. april 2012

»Twitter opdager, at Titanic virkelig eksisterede. Jeg har ikke lyst til at leve på den her planet længere,« skrev skuespilleren og webudvikleren Michael C. McGreevy tirsdag på Twitter.

Og man forstår ham. McGreevy linkede til en samling tweets, primært fra unge amerikanere, som tilsyneladende først nu har fundet ud af, at Titanic ikke kun er en 15 år gammel, monstersælgende film af James Cameron, der er aktuel i biograferne igen, denne gang i 3D.

»Er det skidt, at jeg ikke vidste, at Titanic virkelig eksisterede?« spurgte ung Twitter-bruger, som vi for hendes egen skyld skal lade forblive anonym her.

Som alt for mange andre blev hun hårdt ramt af nyheden om, at filmens Titanic også i virkeligheden var et stort og angiveligt synkefrit passagerskib, der på sin jomfrurejse i disse dage for 100 år siden – den 14. april 1912 om aftenen – kolliderede med et isbjerg og sank.

Og ja, fristes man til at svare, det er vældig skidt – og pinligt og sjovt, hvis ikke det var, fordi det var så trist – at hendes historiske bevidsthed er så fuld af huller.

Det store spørgsmål

»Titanic eksisterede! Hold da kæft,« skrev en ung mand og demonstrerede så sin totale mangel på situationsfornemmelse og proportionssans:

»Jeg skal aldrig på krydstogt.«

»Der er ingen, som har fortalt mig, at Titanic var virkelig,« tweetede en anden kvinde og stillede så spørgsmålet, der må være på alles læber lige nu:

»Hvorfor finder jeg først ud af det nu?«

Noget svar kommer hverken hun eller nogle af de andre ignoranter desværre med, men man kan argumentere for, at hun bør have sine skolepenge tilbage – eller i det mindste tvinges til at læse nogle bøger og se nogle dokumentarfilm om Titanic sammen med sine åndsfæller.

Som f.eks. ham, der skrev:

»For helvede, jeg har lige opdaget, at Titanic var en virkelig begivenhed!!!«

Det næste bliver vel, at man ’glemmer’, at Anden Verdenskrig og månelandingen også har fundet sted.

Jeg ved heller ikke, om jeg har lyst til at leve på den her planet længere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har mødt en del belæste mennesker, der ikke kendte til katastrofen i Bhopal selv om der var mindst 3-4 gange flere omkomne...

...nok fordi de omkomne var fattige indere .

... og så er der selvfølgelig heller ikke lavet en film om katastrofen.

Tom W. Petersen

Tja - hvor mange husker "Wilhelm Gustloff"s undergang?
"Titanic"-katastrofen huskes som symbol snarere end som en reel skibskatastrofe.
Den blev et symbol i en tid, hvor mange, der ønskede det, troede, at europæisk civilisation havde bragt endeløs fred (man medregnede ikke kampe mod de vilde i kolonierne), og at samme civilisations avancerede teknik kunne overvinde naturkræfterne.
Den blev et tegn på hybris, på selvovervurdering.
Og to år efter udbrød den uhyrlige verdenskrig, som endeligt gjorde det af med troen på, at menneskene omsider var nået frem til at være styret af fornuft og civilisation.
Læs for eksempel Stefan Zweig: "Verden af i går".

Jacob Jansson

Jeg så fornylig en samling klip fra reality programmet Paradise Hotel, hvor "Pernille", mener jeg hun hed, i en diskussion med sig selv foran kamera (!), nåede frem til at 2. Verdenskrig fandt sted ml 1880 og 1915!
...og det var ikke den eneste uvidenhed de indlagte kunne præstere, se selv på Youtube.

Niklas Monrad

Kulturrevolutionen i Kina, 6 millioner tvangsforflyttede i Sovjet, Khmer Rouge's folkedrab ... der er meget de ikke aner noget om. Men det er der vel nogen, som ser en fordel i ...

Anders Jensen

OK. De vidste ikke at titanic var virkeligt - og hvad så ?

Det der er (var) vigtigt for den ældre generation er ikke nødvendigvis vigtigt for yngre.

Tom W. Petersen

Anders Jensen
Næ - det er det måske ikke.
Man behøver vel egentlig ikke at vide ret meget for at leve et tilfredsstillende liv...

Michael Kongstad Nielsen

Nej, lad os begynde med at nedlægge skolerne. Hvad skal vi med al den viden? Kan vi ikke bare nøjes med computerspil?

Bortset fra par-terapeutens totalt tåblige idioti, ja så skal man ikke være blind for, at netop Titanics forlis, blev afgørende for en række safety-on-board measurement, som siden kom til.

F.eks. var det ikke alle skibe, der havde radioer om bord, det blev et krav efter Titanic. Ligeledes blev det også et krav, at der skulle være redningsbåde nok til alle ombord. Ligeledes blev det også et krav at røde raketter kun måtte bruges som nødblus - og en masse andre ting.

En anden ting er at radioen. dvs. skibs-radioen, blev brugt til meddelser som f.eks. denne her "gæt hvor vi er her. Midt ude på havet." eller måske en som denne her: "Vi har lige spist middag med kaptajnen." Altså dens tid twitter eller sms...

Ang. Paradise Hotel er pigerne - og drengene - jo netop udvalgt for deres manglende viden, måske deres manglende paratviden....

Anders Jensen

Og min generations forældre var rystede over at vi ikke kendte kongerækken helt tilbage til.....ja den første (SOZ. kender ike navnet).

Jeg er forfærdet over hvor få i mine forældres generation der ikke kender navnene på astronauterne på apollo 7.

Jeg er direkte rystet over at mine bedsteforældres generation ikke kan udfylde deres selvangivelse on-line.

Mine børn er forfærdet over at min generation ikke har et hammerslaw forstand på kulturens vækstlag og ikke har taget bedre vare på kloden.

o.s.v. o.s.v.

Kan vi blive enige om, at den generation vi selv tilhører er den eneste der virkelig har fattet hvad der er vigtigt at vide ?

P.S. Hvorfor er baglygter røde ? ? ?

Michael Kongstad Nielsen

Anders Jensen, - nej, det kan vi ikke blive enige om. Hvis man møder videbegær og lyst til at forstå verden og se dens dybder og historie, er man klar til at lytte og anerkende og bakke op. Men hvis man møder ignorance og fastholdelse af egen selvoptagen dumhed i alle aldre, så må man tage afstand og råbe vagt i gevær.

Anders Jensen

Er enig med dig i de to sidste linier. men ikke i at Titanic er så stor en begivenhed, at den er nødvendig at kende i detaljer for at forstå verden. Jeg er mere enig med tom i at Wilhelm Gustloff's torpedering er mere væsentlig.

I øvrigt synes jeg ikke at artiklen og kommentarerne i denne tråd er "klar til at lytte og anerkende og bakke op". Tværtimod synes jeg de er nedvurderende og latterliggørende.