Læsetid: 5 min.

3.1 mio. irere stemmer for 500 mio. europæere

Torsdag stemmer irerne som de eneste i Europa om finanspagten, men denne gang vil et nej ikke blokere for, at traktaten kan træde i kraft. Alligevel føler modstanderne, at de stemmer for hele Europa
Torsdag stemmer irerne som de eneste i Europa om finanspagten, men denne gang vil et nej ikke blokere for, at traktaten kan træde i kraft. Alligevel føler modstanderne, at de stemmer for hele Europa
31. maj 2012

Ifølge meningsmålingerne burde de irske tilhængere af den europæiske finanspagt have sovet roligt op til folkeafstemningen i dag om de nye regler, der skal føre til øget økonomisk disciplin i Europa. Ifølge flere målinger fører ja-siden nemlig med 47 procent mod nej-sidens 35 procent, mens 18 procent stadig er i tvivl.

Ganske solidt, men ikke nok til, at tilhængerne tør tage sejren for givet i den eneste folkeafstemning om finanspagten inden for Unionen.

»Ingen folkeafstemning eller valg er vundet, før alle stemmer er talt,« sagde en forsigtig irsk statsminister Enda Kenny forleden.

Man skal ikke bevæge sig langt væk fra de trygge regeringskontorer i Dublins pænere bydel, før man kan se, hvorfor tvivlen har sneget ind. For hver ’Stem ja til stabilitet’-plakat hænger der to-tre nej-plakater med slogan som:

»Hvorfor give dem endnu en pisk at slå dig med? Stem nej!«.

»Bankgæld – ikke vores gæld. Stem nej«.

»Stem ikke i frygt. Stop nedskæringerne nu. Stem nej«. »Europæiske stemmer for et nej«.

På hver en lygtepæl overdøver nej-plakaterne ja-sidens – kun til leje-skiltene på de halvtomme, nybyggede kontorbygninger er tæt på at matche dem i antal.

Og nej-siden er så småt begyndt at tro på, at den kan indhente ja-sidens forspring.

»Det minder mig om Lissabon-traktatafstemningens anden omgang. Dengang begyndte folk også at ringe os op i de sidste to uger, og det samme sker nu,« fortæller Brendan Young, en mand i 50’erne, der sammen med aktivister i det tværpolitiske netværk Kampagnen mod Nedskæringstraktaten, er mødt op med bannere og brochurer foran Allied Irish Bank, der efter det hele ramlede i 2008 måtte reddes for skatteydernes penge – i alt 20 mia. euro.

Argumenterne for og imod

»Vi tror på, at der er en større nej-stemme, end den meningsmålingerne udtrykker. Hvis almindelige mennesker kommer ud og stemmer, vil vi vinde. Hvis regeringen vinder, vil det være på baggrund af frygt og trusler,« siger Brendan Young, mens han stikker en lille farvebrochure i hånden på de forbipasserende.

Tilhængerne af et ja til finanspagten tæller både koalitionsregeringen bestående af de kristne demokrater Fine Gael og Labour samt det tidligere regeringsparti Fianna Fail, der sad ved magten, da beslutningen om at redde landets banker blev truffet, samt da aftalen om en lånepakke fra IMF og EU på 85 mia. euro blev accepteret i 2010.

Hovedargumentet er, at kun et ja til traktaten – som ja-siden kalder for stabilitetstraktaten – vil sikre landet adgang til den permanent Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM), hvis det skulle få brug for det i fremtiden. Derudover argumenterer partierne for, at udenlandske investorer – som Irland er afhængige af i forhold til sin strategi om at vokse sig ud af krisen – kræver stabilitet, og det vil kun et ja kunne bringe.

Teresa og Michael, et ægtepar i 70’erne, føler sig overbevist af argumenterne.

»Vi stemmer ja,« siger Teresa. »For at få stabilitet og for at sikre vores tilknytning til Europa.«

Modstanderne mener imidlertid at spore en større afvisning blandt vælgerne af det, de kalder for tilhængernes ’afpresningsparagraf’.

»Et flertal af vælgerne er ikke længere bange for, at der ikke vil være penge,« siger Brendan Young, der ikke tror på, at EU vil turde lade Irland gå bankerot af frygt for konsekvenserne i resten af Unionen.

»Folk følger med og kan se, at stemningen er under forandring i Europa, dels på grund af Hollandes valgsejr i Frankrig og parlamentsvalget i Grækenland, men også den manglende godkendelse af pagten i den tyske Bundestag,« fortsætter han og tror på, at et nej som et minimum vil tvinge Irlands regering til at ændre sin nedskæringspolitik.

Mange iagttagere mener, at et nej kan give Hollandes vækstdagsorden mere momentum, men også skabe fornyet pres på euroen. Hugo Brady fra den britiske tænketank Centre for European Reform har sågar sammenlignet folkeafstemningen med slaget ved Boyne i Nordirland 1690, hvor Vilhelm af Oranien vandt over den engelske kong James II, »en begivenhed der hjalp med at forme Europas fremtid«.

»Det samme kan blive tilfældet med dets folkeafstemning om finanspagten,« skriver han i en analyse.

Brendan Young er i hvert fald ikke i tvivl om, at traktatens arkitekter og tilhængere – især kansler Angela Merkel – holder vejret i dag.

»Vi er små, men vi er skræmmende,« smiler han og tilføjer, at kampagnen har fået støtte fra modstandere i Holland, Danmark, Frankrig, Grækenland, Tyskland.

»Vi stemmer for Europas 500 mio. indbyggere.«

Effekt af nej

Kieran Allen, sociologilektor ved University College Dublin og forfatter til bøgerne The Irish Economic Crash og Marx and the Alternative to Capitalism har indbudt til diskussion i Ringsend & Iristown Community Centre. Centret er nerven i det gamle arbejderkvarter, hvis klassiske to-plansrækkehuse nu er indhegnet af moderne etagebygninger med udsigt og altaner ud til Liffey-floden.

Selv mener Allen, at »de er virkelig bange for et nej i Europa«, men Frank – en ca. 40-årig mand med kort gråligt strithår – er ikke så sikker.

»Jeg tror ikke, at Europa er bange for et nej, men jeg tror, at andre begivenheder, især i Grækenland, vil overhale den her traktat. Det er et kapløb mod tiden at få 12 lande til at ratificere den, inden de får endnu større ting at håndtere,« spår han og gætter på, at det vil blive et ja i dag, fordi folk er skræmt og føler apati over for landets situation. Kun fem er mødt frem i den bagende varme skurvogn i centrets baghave.

»Vi har haft den her krise i ansigtet i tre-fire år, og det er blevet for meget,« mener han, men pointerer, at der måske er noget i vejen med nej-kampagnens budskab.

»Hvis man ikke kan sælge is i det her vejr, så er der måske noget galt med smagen,« pointerer han med en slet skjult henvisning.

Forsamlingen er dog enig om, at der er mange triste ja-stemmer derude, og at udfaldet ved dagens valg afhænger af, hvorvidt frygt overtrumfer vrede eller omvendt.

En af disse triste ja-stemmer er Rita:

»Jeg tror, jeg stemmer ja – men jeg er ikke glad for det,« understreger den godt 30-årige kvinde.

»Jeg stoler ikke på vores politikere, og jeg stoler så sandelig ikke på de europæiske politikere. Men jeg har fået at vide, at det vil være endnu værre for os, hvis vi ikke stemmer ja.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dan Johannesson

Det er dybt betænkeligt at hverken information, eller noget andet dansk / europæisk medie, nævner Islandsmodellen, hver gang talen falder på den økonomiske krise, herunder finanspagten.

Al mediedækning fra Island forsvandt, efter at det islandske folk samlet rejste sig i massive og vedvarende protester. De forlangte at årsagerne bag "krisen" skulle undersøges og indførte i en periode DIREKTE deltagende demokrati, (genvandt deres land simpelthen) og tvang politikerne til at holde samtlige spekulanter 100% juridisk ansvarlige.

Pludselig flygtede de neokonservative skygger / kræfter og politikere ud af landet, som rotter fra det hullede skib, de selv havde plyndret synder og sammen.

Folket forlangte og fik gennemført at FORBRYDERNE i form af korrupte og uduelige bankfolk og politikere skulle ansvarliggøres over for folket - og ikke som det i resten af verden er tilfældet - omvendt. Nok var Nok!

Er det ikke tankevækkende at de Danske / EU / US medie / propagandasystemer, intet siger om denne metode til genopretning af økonomi og udrensning af de egentlige korrupte kræfter?

Men tag ikke mit ord for det, læs i stedet om den løsningsmodel, du ikke må tænke over som mulig her:
http://www.freedominfonetwork.org/profiles/blogs/a-story-missing-from-ou...

Jette Abildgaard

Verdens eneste aegte vikinger tilbage: Islaendingene - og, jeg haaber saa meget, vi kommer ud med et klart og rungende NEJ i morgen, men tvivler desvaerre!

Michael Kongstad Nielsen

Danmark stemmer såmænd også om Finanspagten i dag. Det sker bare i Folketingssalen. EL har fremsat et forslag om afholdelse af folkeafstemning. Skal vi skyde på, at det bliver nedstemt.. Folkebevægelsen mod EU holder demonstration på slotspladsen.
Se folketingets dagsorden til mødet kl. 10., ad pkt. 9 og 10. Og prøv at se, hvordan spørgsmålet blivet gemt væk blandt en masse andre spørgsmål om stort og småt. Der bliver nok tale om clearingafstemning.
http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen/Vis.aspx?itemid={666BACC3-2A18-467E-BBF4-076A9B3B8E49}

Bare rolig - alle i EU skal makke ret, bare ikke Frankrig og Tyskland, når de finder det nødvendigt. Der går ikke 3 mdr. så skal finanspagten reguleres, da den hæmmer igangsætningen af væksten i Frankrig, og Hollandes planer for hvordan Europa skal komme på benene igen. Alle i EU er lige for deres egne love - nogen er bare mere lige end andre!

steen nielsen

Gynger og Karruseller
Det er lidt interessant at se, at det lidt er det samme sceneri vi ser nu som da Danmark i sin tid skulle stemme om medlemskab af Fællesmarkedet som det jo hed. (J.O.Krag)

Her truede man med alverdens ulykker hvis det ikke blev et ja.
Hvis man tager et land som Norge f.eks. så har de jo ikke lidt under at stå udenfor. Schweiz nedskriver sin valuta til stor frustration for mange. Den sidste bankpakke i Danmark til 50 mia. var et plaster på det sår, at landmænd i Danmark havde taget lån i Schweizer Frank.

Schweiz øger eksporten, danske landmænd øger deres gæld ligefrem proportionalt. Så det at stå udenfor er ikke nødvendigvis en ulempe for alle.

Michael Kongstad Nielsen

@Dan Johannesen

Islands opgør med krisens bagmænd er løbet lidt ud i sandet. Rigsretssagen mod den tidligere statsminister, Geir Haarde, endte med næsten frifindelse.
http://www.information.dk/telegram/299138

Jeg tror mange har et lidt romantisk billede af Islands kamp ud af krisen. Men det holder næppe. Alle de chefer, der sad med ansvaret i de banker, som kollapsede, er endnu ikke blevet stillet til ansvar. Islændingene lever stadig med det kollektive ansvar for, at hele nationen kunne gå amok i frås. Nu er de seje, og fisker makrel i stedet for derivater, og den sejhed har de god brug for.

Philip C Stone

Jeg er enig med Michael Kongstad Nielsen i at Dan Johannessons kommentar ikke er helt korrekt. Desuden får sproget mig til at tænke på et opgejlet, flokselfyldt propagandaskrift fra en diktaturstat. Når jeg alligevel har anbefalet kommentaren skyldes det at Island trods alt fremstår som et forholdsvis vellykket alternativ til EUs nedskæringsstrategi, og at det er vigtigt at det bliver nævnt.

Dan Johannesson

Kongstad & Stone, helt korrekt at de ansvarlige endnu ikke er dømt, men i det mindste er de fleste fordrevet, og deres indflydelse stærkt reduceret.

Mit indlæg har således også mest til formål at pege på følgende: Der er andre løsningsmodeller end dem vi kontinuerligt bliver præsenteret for, pressen udøver propaganda, og sidst men ikke mindst (implicit); fokus i pressen ifht. ansvarshavnede part, er flyttet fra de egentligt ansvarlige banker, ideologier og enkeltpersoner som skabte problemet, over til de befolkninger
der nu lider under de kriminelles handlinger.

Og ja freedominfornetwork smager lidt af propaganda, men ikke et dryp mere mere end alle øvrige vestlige medier. Forskellen er alene at vi over årtier er tilvænnet vestlige mediers propagandamodeller, og derfor ikke længere registrerer deres output som værende netop dette.

Philip C Stone

@Dan Johannesson

Jeg har ikke kritiseret freedominfonetwork. Jeg har læst artiklen to gange og jeg finder den sober og informativ. Når jeg skriver at dit sprogbrug "får mig til at tænke på et opgejlet, floskelfyldt propagandaskrift fra en diktaturstat," er det bl.a. følgende jeg henviser til:

"Pludselig flygtede de neokonservative skygger / kræfter og politikere ud af landet, som rotter fra det hullede skib, de selv havde plyndret synder og sammen."

De er intet i artiklen fra freedominfonetwork som kommer i nærheden af det.

Dan Johannesson

@Stone ha ha ha, tjae billedsprog har det med at tydeliggøre pointer. Jeg tilkendegiver jo blot personlige holdninger / observationer, med det sprog jeg føler, mest effektivt anskueliggør mine pointer.

Om man så er til billedsprog eller ej, er for mig et mindre væsentligt sidespor. Udsigelsen og dens faktuelle grundlag er for mig altid det eneste interessante.