Læsetid: 3 min.

Akademisk oprør mod tidsskriftsmonopoler

Mere end 11.000 forskere har boykottet et af de største videnskabelige forlag i protest mod de stigende priser på videnskabelige tidsskrifter. Også Harvard University og den britiske regering opfordrer til ’open access’. Forlagenes forretningsmodel står for fald, tipper fagfolk
Harvard University har anbefalet sine forskere at offentliggøre deres arbejde i ’open access’-tidsskrifter.

Harvard University har anbefalet sine forskere at offentliggøre deres arbejde i ’open access’-tidsskrifter.

Pietro Scozzari

7. maj 2012

Der er et akademisk forår på vej. Efter forskere i årtier har foræret deres forskningsresultater til store forlag, der tjener milliarder på at publicere videnskabelige tidsskrifter, som universiteter og forskere så må betale dyrt for at få adgang til, er protesterne nu ved at brede sig. Mere end 11.000 forskere boykotter et af de største forlag, Elsevier, Harvard University i USA opfordrede for nylig deres forskere til at offentliggøre deres forskning i open access-publikationer, og den britiske regering har netop lanceret en plan for, hvordan al forskning kan gøres frit tilgængeligt.

Herhjemme har universitetsbibliotekerne i årevis klaget over de stigende udgifter til videnskabelige tidsskrifter. Det Kongelige Bibliotek brugte eksempelvis mere end 40 mio. kr. sidste år på at få adgang til de store videnskabelige tidsskrifter.

Formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium René Steffensen, der er biblioteksdirektør på Copenhagen Business School, forklarer, at problemet med Elsevier og andre store forlag er, at de kræver, at universiteterne køber store pakker med mange titler, selv om universiteterne ikke har brug for alle titlerne.

»Utilfredsheden stiger år for år, fordi det bliver mere og mere absurd, at vi forærer vores forskning væk til de store videnskabelige forlag, som tjener flere og flere penge på at sælge tidsskrifter til os, samtidig med at distributionen bliver billigere,« siger René Steffensen.

Forlaget Elseviers overskud var på 15 mia. kr. i 2010, og selv om de danske universitetsbiblioteker kun køber de elektroniske versioner af artikler, så stiger prisen alligevel med 5-7 procent om året. Universiteternes problem er, at forskerne har brug for de store videnskabelige tidsskrifter, fordi de har langt større internationale gennemslagskraft. Og da forlagene er gode forretningsdrivende, forsøger de selvfølgelig at tjene mest muligt på den afhængighed.

»Problemet med tidsskrifterne er, at det er sælgers marked. Forlagene sidder på en information, som mange gerne vil have,« forklarer Svend Larsen, der er direktør for Aarhus Universitetsbibliotek.

Fri adgang, men hvordan?

Selv om de fleste kan blive enige om, at den skatteyderbetalte forskning skal komme alle til gode, så er det ikke helt simpelt bare at give fri adgang til forskningsresultater. Danske universiteter får f.eks. i dag tildelt forskningsmidler i forhold til, hvor meget forskning de har haft i de store internationale tidsskrifter. Et andet problem er, hvem der skal værne om kvaliteten af forskningen.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der nogen, der skal betale for at kvalitetssikre forskernes arbejde og publicere, nogen skal jo betale for det, hvis man vil undgå, at en hvilken som helst person kan lægge artikler ud på nettet og sige: det er forskning,« siger Svend Larsen.

De ulmende protester kan være med til at ændre på det system, som der er i dag omkring publicering af forskning, mener Svend Larsen:

»Jeg håber det gør indtryk på forlagene, at et universitet som Harvard og tusindvis af forskere protesterer, og det kan måske gøre det nemmere at få nogle fornuftige aftaler med forlagene.«

René Steffensen gør opmærksom på, at der også var en boykot mod Elsevier for cirka 10 år siden, hvor 30.000 forskere skrev under, uden det havde nogen større effekt. Men den økonomiske krise gør, at mange universiteter skal skære drastisk ned, derfor bliver forlagene på et tidspunkt nødt til at lytte, når regeringer og store internationale universiteter siger fra.

»Der er ingen tvivl om, at de videnskabelige forlags forretningsmodel på et tidspunkt vil falde sammen – ligesom i musikken,« siger René Steffensen.

Svend Larsen er enig i, at forlagenes forretningsmodel er uholdbar:

»Det handler om, hvordan vi distribuerer viden. Da Wikipedia kom frem, rynkede mange på næsen, men nu bruger alle det jo, så protesterne handler også om, at hele den forretningsmodel, som de videnskabelige tidsskrifter er skabt på, er under pres på grund af økonomisk knaphed.«

Kræver et alternativ

EU og den danske regering har tilsluttet sig en række anbefalinger vedrørende open access, uden det dog har haft den store effekt, vurderer vicedirektør på Det Kgl. Bibliotek Michael Cotta-Schønberg:

»Vi har ikke set konsekvenserne af de hensigtserklæringer, der kom for et års tid siden. Priserne stiger stadig voldsomt. Det er først, når forskerne og universiteterne selv tager affære, at afhængigheden af forlagene kan ændres, for det er ikke bæredygtigt, men det kræver, at forskerne bliver overbevist om, at der er et nyt system, der kontrollerer kvaliteten af forskningen og giver samme høje prestige som de nuværende tidsskrifter. Hvis det alternativ ikke er der, så tror jeg ikke meget på open access,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Hvis folket betaler skatten der finansierer universitetet, må den viden der kommer ud af det komme folket til gode. Dette kunne fx. ske ved at lade publikationer være frit tilgængelige i pdf-format eller tilsvarende.

Dermed også et ønske om at komme væk fra pølsefabriksmodellen, baseret på antal publikationer.

Med venlig hilsen
Lennart

John Vedsegaard

Jeg er mest spændt på hvordan de så vil håndtere det. Ingen kan være i tvivl om at der burde være meget mere åbenhed i forskning af forskellig art, bedre forklaringer som alle kan forstå ville også være på sin plads. Ikke alle kan læse http://www.scientificamerican.com/ foruden det koster en formue at have abonnement på det blad.
Men der kan aldrig være nok oplysninger tilgængelige, problemet er bare hvem der skal sortere dem, godt nok findes der sider som wiki, men man kan nemt liste fejlagtige/mangelfulde oplysninger ind sådanne steder, da kontrol er meget lille med dem.

Jeg formoder dog forskerne har et minimum af forståelse og derved selv skaber de medier der skal bruges. Der har rent faktisk været indtil flere debatter på www.ing.dk om dette.

Maiken Guttorm

"Og da forlagene er gode forretningsdrivende, forsøger de selvfølgelig at tjene mest muligt på den afhængighed."

Det er åbenbart en vedholdende misforståelse, at det skulle være god købmandsskik at drive rovdrift på sine kunder. Tværtimod risikerer man at miste hele sit kundegrundlag på én gang.

Det ville være ualmindelig lækkert, hvis man som almindelig dødelig og ikke tilknyttet et uni kunne få adgang til en overkommelig pris. Det ved jeg mange ville sætte pris på. Det kunne måske endda hjælpe en del arbejdsløse akademikere med at holde sig ajour og udbygge deres fagområder.

John Vedsegaard:

Jeg vil tro at en eller anden form for peer-review skal beholdes, ellers ville udgivelserne ikke rigtigt kunne kvalificeres som videnskabelige udgivelser, men ja, det er en interessant diskussion hvordan de skal udformes, da det i realiteten er en helt ny form for publiceringsmåde der tales om.

Steffen Gliese

Man kunne vel forestille sig, at også diskussionen blev åben og forbundet til teksten.
I dag er en videnskabelig publikation jo typisk også en diskussion af litteraturen og positionerne, men denne diskussion kunne - i stedet for at opstå et andet sted i en anden publikation - publiceres som kommentar eller linkes til, så den videnskabelige litteratur i højere grad benyttede sig af nettets muligheder for intertekstualitet.

Jeg kan forresten anbefale dette podcast interview med Harvard professor Robert Darnton. Han har længe været fortaler for open access og modstander af de uhyrlige priser som de akademiske forlag tager sig, og han har gjort et stort stykke arbejde som leder af Harvard universitetsbiblioteket med at indføre principperne der.

Benjamin Bach

Masser af universiteter vælter i disse dage over på open access. World Bank har for nylig gjort det samme (se Open Knowledge Repository).

Se Guardian, 24. april 2012, Life after Elsevier: making open access to scientific knowledge a reality

Der er i øvrigt over 11.000 forskere i hele verden, der har skrevet under på, at de ikke længere vil publicere i private journaler. Se thecostofknowledge.com/

Jeg synes, det er rigtig fedt, at Information tager sagen op; men der blev faktisk nedsat et Open Access udvalg i 2010, som skrev en stor fed anbefaling og strategi for implementering af OA i Danmark. De skrev bl.a.:

Implementeringen af Open Access omhandler maksimering af forskningseffekten. Gevinsterne for
danske virksomheder, dansk forskning og det danske samfund med fri adgang til forskningsresultater er mange. Open Access vil resultere i en forbedret forskningsformidling til gavn for forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder. Det vil medføre nye og forbedrede forskningsmuligheder, større synlighed for danske forskere, forskning og forskningsinstitutioner nationalt såvel som globalt, bedre adgang til viden for små og mellemstore virksomheder og med det et større potentiale for vækst og innovation. Formålet med en national Open Access-strategi er at fjerne barrierer for fri adgang til danske forskningspublikationer på kort og lang sigt. Således vil man bedst muligt kunne udbrede og formidle offentligt finansierede videnskabelige forskningsresultater til danske og udenlandske forskere samt til danske virksomheder. Herigennem kan vi udnytte gevinsterne ved Open Access optimalt til støtte for dansk forskning og innovation. En national Open Access-strategi vil dermed kunne bidrage væsentligt til regeringens globaliseringsstrategi og målet om, at Danmark skal
være et førende viden- og iværksættersamfund.

Kilde: http://www.deff.dk/projekter-og-tilskud/aktuelle-indsatsomraader/open-ac...

Benjamin Bach

Hov, jeg skal beklage, at jeg i forrig indlæg antydede, at det var en anden underskriftindsamling, jeg nævnte.. The Cost Of Knowledge er naturligvis den samme som i artiklen, der dog ikke nævnte den med navn eller link.

@Sune Olsen:

Du har helt ret i, at open access ikke udelukker peer reviews. Tværtimod vil det give en bedre platform, og efterfølgende citeringer vil give et mere objektivt indblik, da peer reviews vil blive foretaget i publikationskanaler med et større publikum. Jan Ambjørn, professor på Niels Bohr Institutet, Information, 20. februar 2011:

»For os virker Open Access som en global tavlediskussion, hvor vi øjeblikkeligt kan kommentere hinandens forskning. Hvor det før kunne tage flere måneder at indhente kommentarer, kan vi nu gøre det på under 24 timer,« siger han til ingeniøren.dk

Forskning publiceret gennem OA resulterer også i mere troværdige citeringer. Det kan godt være, at nogle betvivler, om det decideret kan skabe flere citeringer, men det vil betyde, at læsere ikke hindres i at efterse kilder.

Man kan drage en parallel til software sikkerhed og open source, hvor den åbne adgang til kildekoden betyder, at sikkerhedsfejl nemmere opdages.

Jørgen Burchardt

Desværre har Information ukritisk ført bibliotekssektorens synspunkter fra Guardian videre til de sagesløse danske læsere.

Hvis avisen havde udført en grundigere undersøgelse af emnet, ville læserne i stedet for at stirre sig blinde på et par enkelte dygtige forlags overskud have opdaget, at det i virkeligheden er bibliotekernes dødskamp vi er vidne til.

Snart vil dygtige forlag levere tidsskrifter og bøger i digital form, hvorefter bibliotekerne bliver som de gamle sorte damplokomotiver. Vi elsker dem, men i dag hører de til på et museum.

I stedet for at holde gamle lokomotiver kørende vil det danske samfund kunne spare ca. ½ milliard om året. Universiteternes indkøb af tidsskifter og bøger ligger på ca. 20 %, mens hele 80 % går til magasiner, håndtering m.m.

Oveni har man blandet Open Access ind i debatten om forlags overskud. Open Access forlag vil sagtens kunne sætte prisen op på deres forfatterbetaling - når f.eks. Springer Verlags i dag 1.300 OA tidsskrifter er blevet konsolideret.

Forlagsbranchen for videnskabelige publikationer er da et meget godt eksempel på at den fri konkurrence ikke virker som sikkerhed for lave priser.

Jørgen Burchardt

Prisen for en artikel har aldrig været så lav som det er tilfældet i dag.

Dette er resultatet af effektive private selskaber, som selvfølgelig skal have overskud for at kunne investere i endnu flere tekniske rationaliseringer, som samfundet kan få gavn af.

I samfundsøkonomien er enkelte forlags overskud mikroskopiske og uvæsentlige i forhold til de enorme midler, som samfundet efterfølgende bruger på sekundære aktiviteter.

Hvorfor ser man ikke på de 80 % af vores skattemidler, som det 100 % monopol bibliotekerne står for?

Benjamin Bach

@Jørgen Burchardt
Du vifter hele artiklens indhold til side som om det er propaganda udsendt af en ikke-nærmere bestemt fjende. Tror du, at bibliotekerne har en hemmelig verdensomspændende loge, de mødes i og planlægger forlagenes undergang? Hvorfor er det ikke forlagenes dødskamp, vi er vidner til? Mener du, at OA er opfundet af biblioteker, der er desperate for at overleve?

Og har du bemærket, at The Cost Of Knowledge er drevet af FORSKERE og ikke biblioteker?

For mig at se, fremstår dine indlæg i debatten som en flad, unuanceret tilsvining af biblioteksbranchen og en overdreven skepsis mod OA, der får een til at undrer sig over, hvilke alternative motiver, du sidder med i denne debat.

Jeg forstår mange af dine argumenter på openaccess.dk, men jeg kan vitterligt ikke se, at de passer på de globale tidsskriftsmonopoler, som krigen føres mod.

Sidst, men ikke mindst, har jeg ikke fundet et indlæg fra dig, hvori du er villig til at omtale de åbenlyst positive effekter, der skabes af fri adgang til viden.

Du omtaler forlagenes indsats i at give adgang til viden som enorm, men du har ikke overvejet, at f.eks. google scholar er opstået og i flere år har givet baghjul til alt det reaktionære DRM-ladte crap, som forlagene finder på (søg på dig selv).

I lille Danmark bliver vi sandsynligvis nødt til at acceptere den dagsorden, der sættes af udenlandske universiteter; men som du selv har sagt, så har danske universiteter jo allerede erfaringer med at udgive viden frit og gratis, så vi kan lige så godt fortsætte.. uanset hvor elendige (du synes) bibliotekerne er og hvor fantastiske de hårdtarbejdende, private forlag er.

Jørgen Burchardt

Tak til Benjamin for omtalen af min kritik på www.openaccess.dk, som er en modvægt til biblioteksfolkenes agitation, som din og min skat har finansieret (via Sparc, Knowledge Exchange, Nordbib osv.) ja, en international bibliotekslobby.

Jeg sviner ikke bibliotekerne til. De er bare ved at blive overflødige på grund af forlagenes digitale tjenester.

Mere nuancerede synspunkter kan findes i min bog "Fra universitet til samfund. Forskningsformidlingens infrastruktur", men hvis neutrale økonomer skulle regne på fordelene og ulemper ved Open Access, kommer de nok nærmere resultaterne i "Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter".

Men prøv lige at læse Informations artikel en gang til. Der står intet om Open Access i den. Som den engelske ret så autoritative rapport "Heading for the open road" angav, så vil den forfatterbetalte Open Access kunne blive dyrere end den nuværende forretningsmodel.
Hvad skulle forhindre Springer Verlag i at hæve priserne for artikeloptag, når deres nu 1.300 tidsskrifter med OA mulighed er blevet konsolideret? Eller for den sags skyld PLOS, når hvedebrødsdagene, den store goodwill og de store tilskuds tid er overstået?

Vi mangler nogle ordentlige grundige undersøgelser at diskutere ud fra. Hetz mod forlæggere kan ikke føre til noget positivt.

Niels Elgaard Larsen

Jørgen Burchardt spørger, hvad der skulle forhindre SV eller PLOS i at hæve priserne for artikelopslag.

Svaret er naturligvis, at der er grænser for hvor grådige de kan være. For eller risikerer de bare, at forskerne laver et alternativ. Og når OA bliver mere udbredt kommer SV nok til at sænke priserne.

Hvorimod det uden Open Access er meget lettere at kræve flere og flere penge af bibliotekerne.

Benjamin Bach

Jeg sviner ikke bibliotekerne til. De er bare ved at blive overflødige på grund af forlagenes digitale tjenester.

Ok, men din firkantede fremstilling af bibliotekerne som et stort, forældet skattefinansieret lokomotiv og forlagene som de uskyldige ofre er jo langt ude. Har du forsøgt at finde artikler på nettet ved at benytte forlagenes individuelle tjenester frem for bibliotekernes? Det er en jungle... man kan få stor hjælp af f.eks. Det Kongelige, når man skal hjemhente artikler som KU-studerende, men hjælpen stopper så snart, man rammer ind i myriaden af forlagenes DRM-løsninger smurt ind i håbløse web-grænseflader fra Mars. I det henseende synes jeg faktisk, at bibliotekerne både leverer digitale services og samtidig overgår forlagene i fremsynethed og arbejde med forskningsartikler som et søgbart, digitalt medie. Altså, din holdning til bibliotekerne kan jeg overhovedet ikke genkende i virkelighedens verden.

Og min pointe er, at forlagene ikke samarbejder om at etablere frie, effektive platforme med vidensadgang. Det har de ikke incitament til. Men det har bibliotekerne, for det er det, de er sat i verden for.

Hetz mod forlæggere kan ikke føre til noget positivt.

Altså, når Information skriver, at Elsevier fik 15. mia. kr. i overskud, er det så hetz???? Gud ved, hvad de skal med alle de penge. Man kan sikkert træne aber til at publicere videnskabelige artikler, og om ikke andet, så klarer google det allerede fantastisk.

Du skrev også:
Prisen for en artikel har aldrig været så lav som det er tilfældet i dag.

Men Information skrev:
...og selv om de danske universitetsbiblioteker kun køber de elektroniske versioner af artikler, så stiger prisen alligevel med 5-7 procent om året.

Tale om fravigelse......

Jørgen Burchardt

Det er hetz, når Information ikke sørger for at læserne får forlagenes synspunkter men kun leverer bibliotekernes.

Det er rigtigt, at priserne på abonnementer stiger. Den samlede mængde af forskning øges - vi forskere får altså meget mere for pengene. Aldrig har der været publiceret så meget forskning, som i dag. Og så er det vel OK, at der skal betales mere, når man får mere?

Der er nogle ubalancer, hvor kinesiske, brasilianske og indiske biblioteker endnu ikke betaler deres del af gildet, men når de kommer til det, vil priserne stabilisere sig.

Og, ja. Aldrig har prisen for en artikel været så billig som i dag. Om det firma, som leverer den billige artikel får overskud eller ej, er ligegyldigt; bare det kan levere varen.

Elsevier er verdens største forlag, og det skal ses i forhold til verdens samlede biblioteksvæsen. Her leverer Elsevier så mange effektive tjenester, at rationaliseringsmulighederne over hele verden er enorme. Så er 15 mia. peanuts. Alene i Danmark vil der om få år kunne spares ca. ½ mia. om året, hvis der betales nogle millioner ekstra til forlagene.

Nogen gange længes jeg tilbage til Det Kongelige Biblioteks katalogværelse, hvor jeg kunne nyde frugten af bibliotekarers møjsommelige katalogisering af bøger. Det tog måneder at gennemgå alle seddelkatalogerne. Det var ret hyggeligt. Så skulle tidsskrifterne bestilles, og hvis de var udlånt, kunne det tage måneder. Bibliotekarerne knoklede.
I dag leverer de professionelle forlag al den information automatisk, hvor jeg ude på landet kan have direkte adgang til ISI Web of Knowledge og andre effektive tjenester. Nu tager en søgning og fremfinding minutter - takket være de effektive professionelle forlag.

Der sker meget koordinering forlagene imellem. F.eks. via Crossref, som er en fantastisk effektiv kommunikationscentral.

Stadig mangler et kvalificeret materiale at diskutere ud fra. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at høre fra erhvervsøkonomer, om Open Access forlag skulle have en helt anden konkurrencesituation end abonnementsforlag (den nævnte engelske rapport mener det ikke).

Men biblioteksadministrationerne med de store bevillinger og tætte forbindelse til ministerierne forhindrer neutrale undersøgelser.

Det fortæller mig meget.

@Jørgen Burchardt

Hvorfor skulle Information fremlægge forlagenes synspunkt når de fortæller en historie om at nogle forskere har startet en boykot?
Og hvordan får du koblet Harvard sammen med ministerrier og offentlige bevillinger.
Det lyder mere som du har en helt privat vendetta kørende.

Niels Elgaard Larsen

Nej Jørgen Burchardt, der er ikke altid OK, at der skal betales mere, når man får mere.

Det er ikke forlagene der financierer artiklerne. Og internettet og den teknologiske udvikling betyder, at vi burde kunne kunne få meget mere og meget billigere end det vi får nu.

Fx burde alle have fri adgang til artiklerne.

Jørgen Burchardt

Information er ved at udvikle sig til en kampagneavis i stil med Ekstrabladet. Avisen fodrer de intellektuelles indre svinehund. Gengivelsen af Guardians artikel om artikelboycot er en sådan kampagne.

Som avislæser ønsker jeg at blive orienteret om en sag - pro et contra. Få en dybtgående analyse, således at jeg kan forstå alle sammenhænge.

Det har Information ikke gjort i denne sag. De har ikke vist, at forlagene har stigende udgifter til at behandle artikler. Flere artikler betyder notorisk flere udgifter. Og dem vil Larsen og andre ikke have, at der skal betales for. Konsekvensen er, at verden ville få mindre forskning. Det synes jeg er uansvarligt. Verden står for så mange problemer, der skal løses. Naiviteten vil skabe kaos.

Det er OK at en minoritet af forskere ikke mere sender deres manuskripter til Elseviers tidsskrifter. Det er deres egen sag ikke at publicere i de bedste tidsskrifter.

Det er derimod ikke OK, at de spreder budskabet, at det er let at drive et forlag, nu hvor der ikke skal betales trykkeriudgifter o.l. De naive personer bør selv starte forlag, hvis det er så let som de siger. De vil finde ud af, at der er kommet mange flere udgifter til, når komplicerede IT systemer skal opbygges og vedligeholdes.

Derfor mangler vi et kvalificeret grundlag at diskutere ud fra. En grundlæggende udredning, som undersøger økonomien i forskellige udgivelsesmodeller inden for forskellige fag, men også mere komplicerede forhold som hvordan vi sikrer videnskabelig frihed og høj kvalitet.

Steffen Gliese

Bibliotekernes enestående position skyldes, at de samler alle forlags udgivelser, mens man med søgning i forlagsudgivelser skal spilde sin tid med at hoppe fra portal til portal.

Steffen Gliese

Jørgen Burchardt, du er åbenbart ikke klar over, i hvilket omfang moderne forskningsbiblioteksvirksomhed indebærer udgivelse, både egentlige klassiske bogudgivelser, men især i fremtididge digitale formater, hvor samlingerne stilles til rådighed i digitaliseret form, ofte endog efterspørgselsstyret.

Benjamin Bach

De vil finde ud af, at der er kommet mange flere udgifter til, når komplicerede IT systemer skal opbygges og vedligeholdes.

Og netop her rammer du hovedet på sømmet: Det er fundamentalt uhensigtsmæssigt, at alle-mulige forlag skal rende rundt og opfinde den dybe tallerken, mens de fragmenterer markedet for viden og spilder (kundernes) penge på DRM og login-systemer. Verden er bedre tjent med fælles, åbne platforme.

En grundlæggende udredning, som undersøger økonomien i forskellige udgivelsesmodeller inden for forskellige fag, men også mere komplicerede forhold som hvordan vi sikrer videnskabelig frihed og høj kvalitet.

Det får du ikke. Teknologien ændrer sig konstant, og i takt med dette, bør universiteter og forskere benytte nye muligheder for at dele deres viden til maksimalt gode for alle; men denne proces er evolutionær, og ideen om i bedste management-stil at sætte sig ned og finde den optimale løsning er utopisk.. især hvis man ikke vil gøre op med en fundamental fejlagtig, merkantil forestilling om, hvad viden er.

Steffen Gliese

Det er jo ikke sværere end at lave en .pdf og gøre den tilgængelig, måske efter lige at have ladet et par kolleger læse med og kritisere.

Morten Kjeldgaard

Jørgen Burchardt:

Det er deres egen sag ikke at publicere i de bedste tidsskrifter.

Hvad er det for "bedste tidskrifter" du snakker om? Mange af Elseviers publikationer er det rene trash.

Niels Elgaard Larsen

Der er også større og større udgifter ved at udgive leksika. Det kræver også store ressourcer til avanceret software. Og alligevel har vi Wikipedia.

Det kræver også enorme investeringer i teknologi at lave telefonsystemer. Alligevel koster det en tiendedel at ringe til Jylland eller USA af hvad det gjorde for 20 år siden.

Det koster milliarder at drive store softwareprojekter. Alligevel har vi Linux, Firefox, OpenOffice, osv.
Denne blog kører på Drupal, et Open Source CMS system. Der er stadig producenter af CMS-systemer, der argumenterer for, at der skal betales mere for deres software fordi man får mere.

Når man er en del af et gammelt system og sidder på et slags monopol, så er det nemt at sige, at man leverer bedre produkter og at man har større udgifter.

Men derfor kan det godt gøres meget bedre og billigere.
Vi taler altså ikke om at dyrke kartofler eller lave vindmøller. Vi taler om at distribuere digitalt indhold, som andre har produceret.
Det skal kunne gøre bedre og billigere.

Og det handler jo ikke kun om penge.
I 2012 er det ikke godt nok, at 95 procent af alle danskere kun har meget besværlig adgang til videnskabelige artikler.

Jørgen Burchardt

Nu er lavmålet i debatten nået.

Det er utroligt, at folk i alvor kan mene, at spredning af viden kan ske usystematisk og uden videnskabelig kontrol bare ved at forskerne selv lægger pdf. filer på nettet.

Eller at Elseviers aktiviteter nedgøres. "Mange af Elseviers publikationer er det rene trash".

Jeg har stor respekt for en diskussion, hvor alle kan deltage, men her er kæden hoppet af. Vores civilisation ville bryde sammen, hvis disse naivister får vores politikere til at tvinge forskere til at publicere på bestemte måder. Avisen Information har et stort ansvar, når den ikke forklarer det arbejde, som er nødvendigt for at kvalitetssikre forskningsresultater.

Der er virkelig brug for en grundlæggende udredning, således at debatten kan foregå på et kvalificeret niveau.

Jeg medgiver, at Benjamin Bach har ret i at der skal ske samordning af den digitale distribution af videnskab og det skal ske af en eller anden form for offentlig instans (som jeg ikke vil kalde bibliotek, men glem det).

I stor udstrækning vil samfundets forsyning af forskningsresultater kunne sikres af et mindre indkøbskontor med tilhørende IT-afdeling til at styre adgangen. Forlagene leverer den digitale information, og IT-afdelingen sætter én central adgang op, som man kan logge sig ind på.

Hvis noget forskning skal være fri og gratis for alle, så kan politikerne bevilge midler til at betale tidsskrifterne for de udgifter, de notorisk har, og som de ikke ville kunne få dækket gennem anden betaling.

Jørgen Burchardt

En kommentar til Niels Elgaard Larsen

Det var ikke dit indlæg, som var lavmål, men dit indlæg kom ind mens jeg skrev.

Du har helt ret i at der findes mange gode Open Source programmer, og at de kan benyttes til spredning af videnskab. Selv har Foreningen af Danske Videnskabsredaktører startet projektet Videnskabsforum op (se www.videnskabsforum.dk) hvor vi på basis af lige præcis Drupal vil udvikle en udgivelsesplatform for tidsskrifter og kommunikation for videnskabelige selskaber.

De danske tidsskrifters problem er imidlertid, penge. Selv gratis systemer er ikke gratis - spørg information hvor mange 100.000 kr. de har brugt på at tilrette. Og desværre sidder den danske biblioteksadministration på alle udviklingsmidler, hvorfor vi forskere må lave arbejdet selv.

Men husk at selv digital publicering ikke er gratis. Hver enkelt artikel skal opmærkes i XML for at man kan udnytte alle digitale muligheder med litteraturreferencer, DOI og meget andet teknisk.

Det er der "nogen", som skal betale.

Steffen Gliese

Forlagene, Jørgen Burchardt, skal slet ikke ind i billedet. De har i årtier fået gratis materiale til udgivelse - ikke skønlitteratur, som man godt kan finde ud af at honorere, dårligt med dog betale for. Kvalitetetssikringen foregår i forvejen ét sted, i det videnskabelige miljø, hvor principper for videnskabelig metode konstant diskuteres og udvikles. Kontrollen findes i tekstens arkitektur med dens diskussion af litteraturen og henvisning til resultater af ny forskning, som jo er det anliggende, artiklen ligger frem til diskussion og videre undersøgelse. Offentliggørelsen er begyndelsen på akademisk stillingtagen, ikke slutningen.

Steffen Gliese

Hvis noget er galt, så er det, at forskningsbibliotekarer mange steder skiftes ud med almindelige, almene bibliotekarer uden den specifikke indsigt i fagenes litteratur, som er alfa og omega for forskning og undervisning på højeste niveau.

Morten Kjeldgaard

Peter Hansen, ikke nok med, at forlagene får gratis materiale, og at de forlanger at få overdraget forfatternes copyright. De fleste redaktører arbejder gratis, og det samme gør reviewerne. Jeg har aldrig set en krone, og det tager mig typisk to dage at lave et review. Redaktørerne bruger typisk deres universitetsaflønnede sekretær til at assistere med korrespondence og forsendelser. Forlagene skovler penge ind fra abonnenterne, hvilket vil sige bibliotekerne.

Jørgen Burchardt

Inden misforståelser om publicering spreder sig for meget.

Det er rigtigt, at peer reviewere udfører deres arbejde ulønnet - ifølge Mark Wares rapport "Peer review: benefits, perceptions and alternatives" 2008 bruger forskere i gennemsnit 9 timer på en bedømmelse og har i gennemsnit 8 bedømmelser på et år - et ganske omfattende arbejde.

Det er kun delvist rigtigt, at redaktører arbejder gratis. Det er kun de fattigste tidsskrifter uden midler, hvor redaktøren ikke får et vederlag.
Redaktørerne skal være fagets dygtigste - med største netværk til potentielle reviewere og det dybeste og bredeste kendskab til emnet, så de kan bedømme. De er i forvejen belastet med meget arbejde, og for at fastholde dem i en kontinuitet (som er vigtig) for tidsskriftet, får de en vis honorering.

Det er helt forkert, at redaktørernes sekretærer generelt arbejder gratis for et tidsskrift ved manuskriptstyring m.v. - de må ganske enkelt ikke. Jeg skal ikke forsværger, at der kan være tilfælde ved meget små og fattige tidsskrifter, men ved de fleste er der tale om honorering fra tidsskriftet.

Hertil kommer betaling for copy editing, korrekturlæsning, oversættelse/sproglig korrektion, lay out, mødestyring, regnskabsføring, digital opmærkning af tekst, rentegning af illustrationer, markedsføring, licens til redaktionssystemer og meget, meget mere.

Alt dette koster.

Forlag skal have disse udgifter betalt. Det kan være gennem abonnementsbetaling (hvor forlaget ikke vil risikere, at samme artikel sælges af et andet forlag, derfor skal de have copyright), eller ved forfatterbetaling (hvor forskeren skal have skaffet midler, uden hvilken hans artikel ikke bliver trykt, lige meget hvor god den er).

Forlagene yder en merværdi til forskningen, som de skal have betaling for.

Jørgen Burchardt:

"Hertil kommer betaling for copy editing, korrekturlæsning, oversættelse/sproglig korrektion, lay out, mødestyring, regnskabsføring, digital opmærkning af tekst, rentegning af illustrationer, markedsføring, licens til redaktionssystemer og meget, meget mere."

Alt dette er ganske normale opgaver for alle forlag, men du ser alligevel ikke at en digtsamling eller obskur lokalhistorisk publikation med forventet lille læsekreds koster flere tusinde kroner. Og de store akademiske forlag har endda i forvejen en meget stor stavnsbundet kundekreds i de mange universitetsbiblioteker som bliver nødt til at abonnere på de prestigefyldte tidsskrifter og andre faglige udgivelser.

Niklas Monrad

Elsevier havde et netto overskud på ca 7 milliarder i 2011.

Forlaget havde et brutto overskud på ca 7 milliarder og et netto overskud på ca 5.5 milliarder i 2010.

Det ville være rart hvis Lise Richter dels havde benyttet sig af de seneste tal som er offentligt tilgængelige (http://reporting.reedelsevier.com/ar11/financial-review/chief-financial-...) dels havde rapporteret de korrekte tal.

I øvrigt er selskabets overskudsgrad ca 11 - 12%, hviket jo næppe kan kaldes eksorbitant.

Steffen Gliese

Nej, Niklas Monrad, du har ret - der er ingen grund til at holde liv i et selskab med så dårligt afkast for et produkt, man ikke engang betaler fremstillingsomkostningerne for.

Jørgen Burchardt

Tak Niklas fordi du fik de rette tal på bordet

- og jeg underskylder, at jeg selv bragte dem videre. Ikke alene er Informations artikel ensidig; den er altså også fejlagtig.

Ja. En overskudsgrad på 11 % er normalt for veldrevne firmaer.

Til sammenligning havde Google et overskud i 2011 på 13 mia. kr. - hvilket vist ikke har fået nogen til at boycotte.

Tilbage står: hvorfor fører den ellers så kritiske avis Information så ensidigt bibliotekernes politiske synspunkter mod forlagene frem? Tirsdagens artikel om indførelse af Open Access er tilsvarende ren mikrofonholderi for biblioteksfolkene.

Niels Elgaard Larsen

Til Jørgen Burchardt.

Jeg har jo ikke sagt, at der ikke skal betales.
Der er også betaling i penge og tid til Linix, OpenOffice, Drupal, Wikipedia, OpenStreetmap, osv.

Min pointe var, at det aldeles ikke er naivt at tro, at den slags kan lade sig gøre uden at overlade det hele til firmaer med milliardomsætning og uden at prøve at begrænse spredningen af viden.

Jeg mener, at modeller med åbent indhold er billigere og bedre. Det er bedre, fordi flere får adgang til indholdet.

Og det bliver billigere fordi der bliver mere konkurrence og større fokus på effektivitet.

Elseviers omsætning på artikler er ca 20 mia kr.
Det er ca 3 mio kr pr ansat.

Det er 17 mio kr om året per tidsskrift.
For 17 millioner kunne man nok godt ansætte en redaktør eller to på deltid, opmærke noget XML, rentegne illustrationer, drive en hjemmeside osv.

Det er 100.000 kr per udgivet artikel.

Det lyder altså ikke så billigt.

Jørgen Burchardt

Fint at vi trods alt er enige om, at publicering koster penge. Og det skal gøres billigt.
Vi er til gengæld nok lidt uenige i, hvad den "bedste" publicering står for. Du vil have at det er gratis/billigt/ jeg prioriterer kvalitet.

Men du har uforvarende leveret et meget vægtigt argument for, at debatten bør føres på et kvalificeret grundlag. Tak for det.

Din udregning omkring Elsevier er nemlig lige så forkert som Lise Richters kolportering af forlagets store overskud.

Forlagets Elseviers omsætning i 2011 er 2058 mio. £ hvilket med dagens kurs er 19 mia. kr.

Men så går det galt. Dine udregninger giver 17 mio. kr. pr. tidsskrift, men der udgives 2.679 tidsskrifter, så omsætningen pr. tidsskrift er kun 7 mio. kr. - hvis der kun udgives tidsskrifter.

Men det er gået endnu mere galt, for Elsevier udgiver meget mere end tidsskrifter. De udgiver 2.200 bøger, driver Scopus, Science Direct, Reaxys, MD Consult og meget mere.

Så lad os få et neutralt grundlag at diskutere ud fra.

Niels Elgaard Larsen

Ved "det bedste" forstår jeg især, at alle har fri adgang til forskningsresultater. Og det har de ikke i dag.

Ifølge deres 2011 årsrapport udgiver Elsevier 1250 tidsskrifter. Det er rigtigt, at hvis man søger på deres hjemmeside får man 2679 resultater. Men ikke alle tidsskrifter udkom i 2011, og nogle virker ret døde.

Til gengæld har du ret i, at de derudover udgiver bøger. Ifølge deres årsrapport 700 i 2011.

Så de 17000000 kroner pr tidsskrift er nok for højt.
Men jeg synes stadig, det er meget at betale millioner af kroner for et enkelt gennemsnitligt tidsskift når forskerne selv skriver artiklerne og laver reviews.

Jørgen Burchardt

Jeg er træt af idealister, som ansvarsløst danner sig en mening uden at sætte sig ind i de basale forhold Jeg vil gerne diskutere med dig. Men det skal ske på et kvalificeret grundlag.

Du går ud fra, at Elsevier er et dårligt forlag - uden at du selv har kendskab til forlaget eller udgivelse af videnskab for den sags skyld - har jeg ret?

Din udregning er stadig helt gal. Du har kun medtaget tidsskrifter og bøger i Elseviers tekniske branche og glemt at tage den største afdeling, den medicinske, med. Får Elsevier en undskyldning fra dig, efter du har spredt misinformation?

Niels Elgaard Larsen

Det har du ret I, så det er 1900 tidsskrifter, og dermed 10000000 per tidsskrift per år og mindre end det, hvis man fratrækker omsætningen på bøger, som jeg ikke kender.

Nu kom vi to jo sammen frem til de rigtig tal, i samme diskussion som vi begge kom med forkerte tal, så jeg synes ikke, at det er nødvendigt at komme med undskyldninger. Du behøver heller ikke at undskylde tallet 2679.

Og selvom fx kun halvdelen af omsætningen kommer fra tidsstrifter, synes jeg ikke, det er billigt.

Jeg synes heller ikke, at Elsevier er et dårligt forlag. Hvis jeg var aktionær ville jeg være tilfreds. Og jeg har da læst en hel del artikler i deres tidsskrifter (som jeg havde nem adgang til da jeg var ansat på KU). Jeg bryder mig til gengæld ikke om at Elsevier fx støtter SOPA.

Det vi diskuterer er forretningsmodellen og adgangen til videnskabelige resultater. Jeg mener, at tiden er moden til en model hvor alle får adgang. Du mener at det er naivt.
Jeg brugte Elseviers regnskab til at argumentere for at det burde være muligt at give alle adgang til artiklerne og samlet set for alle biblioteker og universiteter at bruge færre penge på det.

Det betyder ikke nødvendigvis at Elsevier tager overpriser. Andre forlag er sikkert i samme prisklasse.
Jeg mener bare, at den bedste måde at udbrede forskningsresultater på, ikke længere er at lade offentligt betalte forskere overdrage rettighederne til deres artikler til forlag.
Det var det måske engang, men ikke længere.

Jørgen Burchardt

Jeg synes faktisk, at Elsevier fortjener en undskyldning fra dig, efter du med totalt forkerte tal har søgt at stille dem i et dårligt lys.

Det er dybt uansvarligt, for du og andre medløbere kan få politikerne til at træffe beslutninger, som skader videnskaben. Udokumenterede forudfattede meninger er farlige..

Og journalist Lise Richter skylder ligeledes undskyldning for hendes totalt forkerte oplysninger - som jeg refererede til, men Information kan man ikke stole på mere. Og som ikke tillader folk med andre meninger at rette de faktuelle fejl i den bogtrykte avis.

Når du kommer frem med din mening om "den bedste måde" uden at sandsynliggøre en fordel så er vi ovre i religion.

Religiøse strømninger kan være farlige. For 30 år siden bragte de sovjetiske aviser tegninger med kapitalister med høj hat med dollartegn - samme hetz som Information fører. I stedet opbyggede man det "ideelle" system. Realiteten blev et ineffektivt, stift og undertrykkende system med hungersnød og miljøødelæggelse til følge.

Nu kommer der en ny totalitær religion, som vil afskaffe forskernes akademiske frihed til at vælge, hvor de vil publicere.

Niels Elgaard Larsen

Der rammer du helt forbi. Jeg har ikke noget problem med kapitalister eller kapitalisme. Men kapitalisme går ikke ud på at tvinge folk til uden kompensation af overdrage rettighederne til det, som de selv har skabt. Her er tale om at kunderne i butikken er trætte af, at købe deres egne produkter til overpris, så de er begyndt at overveje at finde andre butikker eller lave deres egen.

Jeg synes også, at forskere skal have ret til at publicere hvor de vil. Og det er jo præcis den ret som Gowers og tusindvis af andre forskere nu udnytter.

Tværtimod mener jeg, at for at sikre forskerne denne frihed, så bør bevillinger til universiter ikke afhænge af bestemte og dyre publiceringskanaler.

Jeg tilstår, at jeg måske er lidt religiøs hvad angår, at jeg mener at alle bør have uhindret adgang til forskningsresultater, der er betalt af vores skattekroner.

For offentligt financierede institutioner, som vi jo har flest af i Danmark, synes jeg at det er rimeligt at offentligheden får bedst mulig adgang til den viden, der kommer ud af dem. Det er jo også grunden til, at der fx er offentlig adgang til forelæsninger.

Og jeg har ikke noget imod at Elsevier skulle komme til at distribuere artikler under en åben licens, hvis de skulle være konkurrencedygtige.

Og du har jo også ret I at min vurdering af økonomien i det er subjektiv. Det er din også. At insistere på at status qou er det bedste, uanset at vilkårene har ændret sig dramatisk, er vel også religiøst?

Den bedste måde at finde ud af hvem der ret, er at få gang i nogle flere Open Access tidsskrifter, prøve forskellige financieringsmuligheder, og så se hvordan det går.

Jørgen Burchardt

Det er uansvarligt at anklage verdens bedste og største udgiver for at skrive for store regninger, når ens oplysninger er lodret forkerte.

Aldrig har en videnskabelig artikel været så let at finde eller været så billig for samfundet. Alle kan få adgang, hvis de ulejliger sig til et bibliotek.

Dette velfungerende system ønskes afskaffet ud fra en fundamentalistisk ideologi - uden at undersøge eventuelle negative konsekvenser..

Forhåbentlig vil Niels Elgaard Larsen og ligesindede forsøge sig med Open Access tidsskrifter og finde ud af, at der er store grundlæggende problemer ved udgivelsesformen - så vi kan blive fri for deres skråsikre teorier. Som den redaktør i Danmark med længst erfaring i Open Access vil jeg gerne give råd omkring det praktiske.

Benjamin Bach

I can no longer work for a system that puts profit over access to research

The associate editor of Genomics says its publisher Elsevier effectively denies developing world access to research findings

http://www.guardian.co.uk/science/blog/2012/may/16/system-profit-access-...

Og LOL til @Jørgen Burchardts sidste kommentar... Folk, der arbejder med "verdens bedste og største udgiver" siger op i protest mod deres etik?? Ja, hvis de er de bedste, så vil jeg da nødig se de værste :D