90 pct. af befolkningen på 11 millioner i Niger har ikke mad nok til at klare sig seks måneder frem til næste høst. Det skyldes meget uregelmæssig nedbør sidste år, der gav en så dårlig høst, der kun svarer til halvdelen af, hvad der blev høstet året inden. Det betyder bl.a., at efterspørgslen på mad har fået fødevarepriserne til at skyde i vejret. I nogle områder er priserne på basisvarer som majs og hirse steget op til 50 pct.
Derudover mangler 80 pct. af befolkningen i Niger rent drikkevand.
Afrikas tredjestørste flod, Nigeren, udgør størstedelen af Nigers vandressourcer, men med manglende regn, flere dæmninger og stigende temperaturer, falder vandniveauet i floden og dens bifloder tørrer ud.
Som konsekvens af klimaforandringerne bliver der kortere og kortere mellem tørkeperioderne i Sahel, og derfor rykker sultkatastroferne tættere på hinanden.
Kan ikke opbygge madlagre
Sahel var ramt af sult i 2005, 2010 og nu igen i 2012, og når pauserne mellem kriserne kun adskilles af et par år, har befolkningen reelt set ikke mulighed for at opbygge en stabil tilværelse og opbygge lagre af fødevarer og dermed et sikkerhedsnet, før næste altødelæggende tørkeperiode kommer.
Men katastrofen handler om mere end bare klimaproblemer, for underlæggende faktorer som fattigdom, voldelige konflikter og usikkerhed forværrer katastrofen og gør nødhjælpsarbejdet endnu mere kompliceret.
Landene i Sahel-bæltet er blandt verdens fattigste, og mange lever under FN’s fattigdomsgrænse. I Niger lever næsten 80 pct. af befolkningen for under 11 kroner om dagen.
Konflikter som militærkuppet i Mali, Muammar Gaddafis fald i Libyen og væbnede kampe i Nigeria og på Elfenbenskysten har drevet hundredtusinde hvileløst på flugt og tvunget børn til at forlade skolen. Folk plejer at flygte derhen, hvor der er mad og arbejde, men da Sahel er omgrænset af lande med konflikter og ustabilitet og Saharas ørken mod nord, er flygtningene i højere grad end tidligere for alvor fanget i Sahels tørkeområder.
