Læsetid: 4 min.

Bhutans grønne plan vil kunne redde kloden

Det lille kongerige har indleveret et forslag til Rio+20-mødet i næste måned om at forkaste den gamle økonomiske verdensorden og sætte en ny og bæredygtig i stedet
Bhutan opfattes som en lille lanterne i krisernes tusmørke med sin introduktion af en ny indikator for udvikling.

Bhutan opfattes som en lille lanterne i krisernes tusmørke med sin introduktion af en ny indikator for udvikling.

Mikkel Østergaard

1. juni 2012

Hvis verdenssamfundet den 22. juni skulle afslutte Rio+20-topmødet med at vedtage omstillingen til en ny global ligevægtsøkonomi i balance med naturgrundlaget, ville det forudsætte, at der lå et forslag herom på bordet, når stats- og regeringscheferne mødes.

Og det gør der faktisk. Ikke at det levnes nogen jordisk chance for at blive vedtaget. Men det findes. Én nation her på planeten har formuleret et forslag til FN-mødet om et globalt skift til ’et nyt bæredygtighedsbaseret økonomisk paradigme’. Som det hedder i forslaget, der har en 20-årig tidshorisont:

»Vi har alt det lige ved hånden, alt hvad vi behøver for at skabe det ny økonomiske paradigme både i praksis, politisk, i form af målinger, kontrolsystemer og regulerende myndigheder. Det eneste, der skal til, er politisk vilje. Intet praktisk hindrer os i at gøre præcis det, der behøves for at gøre Rio+40 til en sand fejring i stedet for et slør af tårer og tungsind.«

Landet bag forslaget om omstillingen er Bhutan. Det lille kongedømme i Himalaya med 717.000 indbyggere, klemt inde mellem Kina og Indien og – som det hedder i forslaget til FN-mødet – »måske velsignet med relativ ubetydelighed, netop afsides nok til ikke at være totalt opslugt af den materialistiske bølge, og lige lille nok – med en befolkning på under en million – til at gøre sit bedste for at omsætte det ny økonomiske paradigme til handling. Vi er faktisk fast besluttede på det.«

Bhutan opfattes i forvejen som en lille lanterne i krisernes tusmørke med sin introduktion af den nye indikator for udvikling, Gross National Happiness-indekset, der med 72 indikatorer for velfærd, bæredygtighed m.m. skal fortælle alt det om udvikling og trivsel, som det traditionelle BNP-mål ikke formår.

Bhutan er også landet, hvor de gamle skove er intakte, hvor halvdelen af nationens areal er fuldt miljøbeskyttet, hvor 100 pct. økologisk fødevareproduktion er officielt mål, og hvor forbliven som netto-CO2-optager – i kraft af skovene – er et regeringsløfte, afgivet på klimatopmødet i København i 2009.

»Men der er snævre grænser for, hvad vi kan gøre alene. Vi er, når det kommer til stykket, ikke adskilt fra verden omkring os,« påpeges det i papiret til Rio+20-mødet.

»Udledningerne af drivhusgasser i Chicago, London og Sydney smelter gletsjerne i vore egne Himalaya-bjerge.«

Nyt Bretton Woods-aftale

Derfor foreslår Bhutans regering en fælles proces, der foruden nationerne skal inddrage økonomer og økologer og lede frem til en formel FN-beslutning i sommeren 2014 om at stille om til en ny økonomisk verdensorden.

»Det vil være en ære for Bhutan at være vært for det globale møde, der vedtager den nye aftale og det økonomiske paradigme,« hedder det.

»Fortsat økonomisk vækst og ekspansion i vor begrænsede verden er ikke en pligt. Den globale økonomiske nedtur frembyder faktisk en enestående mulighed– en chance for at give naturen et pusterum, forbruge mindre energi og færre ressourcer, udsende færre drivhusgasser, mindske stress og skabe mere fritid, føle os mere sikre og blive selvberoende samt forbedre kvaliteten af vore liv.«

Bhutans regering foreslår en proces med paralleller til processen mod slutningen af Anden Verdenskrig, hvor de allierede i Bretton Woods, USA, aftalte et nyt paradigme for økonomisk samarbejde, der bl.a. omfattede Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF.

»Det vil blive et nyt Bretton Woods til erstatning for et forældet system, som simpelthen ikke fungerer mere, hverken for planeten eller for mennesker. Det ny system vil fordre nye mål for fremskridt og nye nationalregnskaber, der værdisætter vor velstand på en ordentlig og vidtfavnende måde, herunder indregner naturkapitalen og rovdriften på den og nedslidning ... Og ligesom Bretton Woods i 1944 etablerede Verdensbanken og IMF til at forvalte det gamle vækstbaserede regime, vil den nye Bretton Woods-aftale fordre af os, at vi redesigner og omformer disse globale institutioner til at forvalte og regulere det nye system og sikrer dets rette implementering ... Vi må nu skabe bæredygtige lokale økonomier, der ikke drives af endeløst begær og simpel produktion og forbrug af flere ting, som det er tilfældet med vort nuværende globaliserede system ... Vi må nu flytte fokus til en retfærdig fordeling af denne velstand for at sikre, at ingen er lider nød.«

Forslaget betoner, at eftersom arbejdsløshed indebærer store samfundsmæssige omkostninger i form af sygdom, kriminalitet, misbrug m.m., må man under kriser undgå fyringer og i stedet dele det tilgængelige arbejde – med den sidegevinst, at folk får mere tid til sociale relationer, frivilligt arbejde og at have det rart.

Bhutans dokument rummer også overvejelser om lukkede produktionskredsløb, så intet er affald, forslag om gratis offentlig transport, om lokal fødevareproduktion m.m.

Forslaget er formelt indleveret til Rio-konferencen som input til mødets sluterklæring. Masser af andre lande – næsten alle mægtigere end Bhutan – har indleveret egne og ganske anderledes forslag, og derfor er den nuværende skitse til sluterklæring svulmet op til omkring 200 sider. I den kontekst har visionen fra Himalaya om at vedtage et nyt økonomisk paradigme alle chancer for at drukne.

Også selv om FN’s generalsekretær forleden i New York Times præsenterede tanker på linje med Bhutans.

»Det er åbenlyst, at den gamle økonomiske model er ved at bryde sammen,« skrev Ban Ki-moon, som opfordrer til, at menneskeheden honorerer Moder Jords hidtidige gavmildhed mod os.

»Tiden er ikke til snæversynet skænderi. Dette er øjeblikket, hvor verdens ledere og deres folk bør forenes i fælles indsats for en vision, vi deler, om vor fælles fremtid.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thorbjørn Thiesen
  • Ervin Lazar
  • Mogens Højgaard Larsen
  • peter fonnesbech
  • Maria Jensen
  • Gunvor Trinderup
Thorbjørn Thiesen, Ervin Lazar, Mogens Højgaard Larsen, peter fonnesbech, Maria Jensen og Gunvor Trinderup anbefalede denne artikel

Kommentarer

johnny bravo

John Fredsted:

Det kan du have ret i. Men i buddhistiske nationer har de som sagt andre retninger. Det simple liv bliver måske en tand for idyllisk når livets barske realiteter banker på døren. Det er måske lettere at sidde i Danmark med sit sociale sikkerhedsnet og bilde sig ind at man hylder det simple liv uden begær.

randi christiansen

Jens Bruus : "Det eneste der virklig hindre værdierne i at kommet til udtryk i det menneskelige liv er alt det materielle vi omgiver os med."

Jeg mener, det er vores attitude til det materielle, der er noget galt med.

Vi er på et tidspunkt i menneskehedens historie, hvor vi som art netop skal lære at forvalte ressourcerne på en for vores overlevelse hensigtsmæssig måde

Viggo Okholm

Bhutan er helt sikkert et land uden den store indflydelse,men alligevel fanges vi i opmærksomhed og en smule refleksion og selvkritik,det er vel i sig selv godt.
Man kan vel sige hvis vi ikke havde vores nye afgud cyberspace,ville oplysningen om dette land aldrig være nået rundt.
Buddhisme er mange ting og mennesket i buddhismen er hverken værre eller bedre end andre,men budskabet i de løfter man giver,hvis man har søgt tilflugt er at overvinde begær og frelse alle levende væsener. i sig selv en umulighed, men et godt budskab og et godt udgangspunkt i den daglige refleksion,uanset hvor stærk man er i praksis. Men man kan ikke skyde skylden på andre eller få tilgivelse af en Gud.

randi christiansen

Vi er en del af et kredsløb, hvor alle tanker, ord og handlinger har betydning. Det er på allerhøjeste tid, at begynde at handle efter den indsigt

Filo Butcher

Nej Jens, det kan jeg se du ikke kan, og det er nok mig der ikke kan udtrykke sig forståelig, så jeg prøver igen.

Du siger vi skal tilbage til naturen for at finde de menneskelige værdier igen (forkortet version)

Jeg mener at vi ikke finder de menneskelige værdier ved at vende tilbage til naturen fordi disse værdier er produkter af vores kultur og ikke af naturen.
Det samme gælder i øvrigt såkaldte naturfolk, de er mere sprituelle (nogle af dem, ikke alle) fordi de har udviklet en mere spirituel kultur, ikke fordi de er mere naturlige mennesker end os..

Jeg påstår også at vi aldrig har haft samfund der har været mindre materiel end det nuværende. Kun i volumen naturligvis, men holdningen hos menneskedyret her i vores del af verden har altid været materiel.
At tidligere europæiske samfund skulle have været mere spirituelle og mindre materielle end i dag holder jeg for en nostalgisk myte.

Bhutan's forslag rummer meget interessant og godt, synes jeg.

Derimod er Bhutans eksempel på et samfund noget helt andet. Det minder mest om feudalsystemerne fra vores middelalder.
Den seneste tid har magthaverne, efter de med bål og brand har fordrevet den største del af de fattige nepalesiske minoriteter, forvandlet landet til en slags frilandsmuseum, åbent kun for et begrænset antal af de rigeste vestlige turister.
Et buddhistisk kultur-reservat, kunne man også kalde det og den fattige, angiveligt lykkelige, landbefolkning er tolereret som statister, så landskabet ikke virker unaturlig tomt.
(ja, nu driver jeg det på spidsen)

På den baggrund er det nemt at være klog på hele jordklodens veje, og hvis man tilmed finder en religion der siger godt for den slags samfund, så er det jo helt fint.

Interessant er så at den fattige befolkning alligevel er ret lykkelig. (siges) Og det kan jeg tro fordi jeg selv kan leve mig ind i situationen.

Problemet er så hvis nogle kloge hoveder finder på:

De fattige er lykkelige, ergo skal du være fattig for at være lykkelig. (feudaltidens katolske kirke sagde faktisk noget i den retning), interessant igen er det altid de der ikke mangler materiel rigdom der siger sådan.

Men for mig personligt ser det således ud at jeg sagtens kan finde lykke alle mulige andre steder end i materiel rigdom. (Også i en hjemmedyrket tomat :-)

Derfor vil jeg også gerne være med til et eksperiment i (fattig)bhutansk levevis, uden afhængighed fra biler, tv og pc, dog gerne med et moderne sundhedsvæsen og modern teknologi til rådighed hvor det er relevant.

Du mener måske noget lignende når du siger "vende tilbage til naturen med hjælp af den moderne teknologi..."

Forskellen er muligvis at jeg mener man må have fundet den nødvendige spiritualitet inden man gør det, og at man ikke vil finde spiritualiteten ved at "vende tilbage til naturen".

Derfor vil det aldrig fungere for et helt samfund at skifte retning, de mange mange mennesker er ikke er parat til at give afkald på materialismen fordi de ikke har noget til erstatte den med.

Men måske er vi slet ikke hinanden så fjern i vores opfattelser.

Viggo Okholm

Hvis nogen kan ære interesseret er jeg på face-book.og jeg er ven med en kvinde fra Bhutan,Thasi,hun kan findes blandt mine venner og jeg er ret så sikker på hun vil kunne fortælle om hvordan der reelt er lige nu.
Men et er en oprindelig buddhistisk kultur og så vi i Vesten som forsøger at lære af den og forsøge os som budhister, vi kan aldrig i dette liv,jeg aner ikke om der er flere, blive som mennesker som er opvokset i det. Uanset tro,Islam, kristendom ateisme så er vi påvirket menneskeligt og materielt af vores styre,struktur,kultur, men vi har alligevel valget om at skifte spor,men det vil bare kun kunne lade sig gøre over tid og at leve i nuet samtidig med at ville forandringen er sgu svært.

Karl Iver Dahl-Madsen

I informations osteklokke er der kun en sandhed: materiel økonomisk vækst fører til den økologiske dommedag.
Det passer bare ikke. Stærk materiel økonomisk vækst skaber den velstand, viden og teknologi der skal til for at alle jordens mennesker kan leve i overflod med en rig natur og et godt miljø.
Jeres tosserier vil blot skabe uhørt nød og elendighed.

Filo Butcher

Karl Iver, Du har jo fuldstændig ret til et vist punkt, og dette punkt er vi tæt på at have nået. Fordi den vækst du nævner

a) er baseret på hensynsløs rovdrift på jordklodens ressourcer, som du jo godt er klar over og som ikke kan forsætte i den omfang som fortsat materiel vækst kræver grunden de bivirkninger denne rovdrift har.

b) er en stor del af den vækst slet ikke materiel. Den er fuldstændig uden substans og eksisterer udelukkende i en virtuel verden da den ikke er baseret på materiel produktion men på aftaler om at tildele visse abstrakte konstruktioner en konkret men variabel pengeværdi.
Variablerne har vi desværre ikke så rigtigt styr på, derfor er væksten også ekstrem ustabil, hvilket kan ses i den aktuelle krise.

Jeg ville ikke være så sikker på hvilke af menneskehedens mange tosserier der skaber mest nød og elendighed. De der satser på fortsat, nødvendigvis endda accelererende vækst eller de der satser på bæredygtighed.

Lise Lotte Rahbek

Karl Iver
Der er næsten ikke noget mere dumt, end at kalde andres bestræbelser for tosserier - hvis man selv gerne vil tages alvorlig.

tak for påmindelsen.

randi christiansen

Jeg sidder her og ligner et stort spørgsmålstegn...

og kan ikke se nogen nævneværdig uoverensstemmelser mellem det du sige og det jeg siger..

Jeg mener at når radioen/tvet internettet og alt det andet kører 24/7 så hører man hverken naturen eller sig selv, og for mange er det også det der er hensigten.......

Så er der overhoved nogen uoverensstemmelse?

Der findes sikkert mange forslag til hvordan 'vi kunne redde kloden' og mange andre ting gode tanker.. men der er sjældent demokratisk flertal for forslagen..

Ole Falstoft

@Karl Iver:
'Stærk materiel økonomisk vækst skaber den velstand, viden og teknologi der skal til for at alle jordens mennesker kan leve i overflod med en rig natur og et godt miljø'
Materiel vækst skaber ikke nødvendigvis den viden og teknologi der kan sikre vores overlevelse
- det kan kun vores vilje gøre.
Problemet er jo at væksten i øjeblikket ødelægger de muligheder.
Det er ganske enkelt ikke muligt i dag for jordens mennesker at 'leve i overflod med en rig natur og et godt miljø'

romed bucher

Ok ...så begynder jeg at forstå hvad du mener......jeg tror at det springende punkt er den spirituelle indfaldsvinkel, som du også er inde på.

I shamanistisk forstand er alt levende og dermed en del af helheden og dermed også en del af en selv og hvis man tager det alvorligt, giver det en oplevelse af at være forbundet og det de fleste mennesker slås med, er oplevelsen af IKKE, at være forbundet.

Buddhismen og hinduismen bygger på nøjagtigt den samme grund oplevelser af tilværelsen.

Og det er muligt for alle menesker at komme til erkendelsen af forbundetheden, uanset alder, rase kultur eller trosretning

Jeg mener, at man kan komme frem til den oplevelse af mindst to veje, enten via spirituelle teknikker, eller ved simpelthen at stå midt i naturen med absolut ingen ting og opleve at blive inviteret indenfor i livets helhed...

Og du har ret i ,at for lang de fleste mennesker er det en frygt indjagende oplevelse at skulle give slip på noget velkend tilfordel for noget ukendt ,

Buddhismens læresætning NO 1 er : Al' afhængighed er smerte....

Karl Iver Dahl-Madsen

Den materielle vækst er ikke "baseret på hensynsløs rovdrift på jordklodens ressourcer".
Det er tværtimod vores viden og teknologi, der gør det muligt for rigtig mange mennesker at leve godt af og på jorden. Lad mig give to eksempler:
Det industrielle landbrug gør det muligt at brødføde 7 mia. mennesker med en brøkdel af det areal, energi, vand og ressurceforbrug, som primitive landbrugsteknologier ville bruge. F.eks. bruger svedjebrug 100 gange så meget plads som dygtigt landbrug.
Fossile brændstoffer kan kun udnyttes, fordi vi har skabt os viden til det. For nogle få hundrede år siden vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre med olie, kul og gas, og disse råstoffer var intet værd.
I modsætning til fordommene bruger de udviklede lande ikke mange flere råstoffer end udviklingslandene. Næh, de udviklede lande skaber mange flere råstoffer end de kan bruge. Tænk på et lyslederkabel skabt af sand.

Karl Iver, så har du også et teknologi fix der kan håndtere vores affald CO2, og den vigende biodiversitet :-)

Ole Falstoft

@Karl Iver:
Der er mange måder at opgøre effiktivitet på.
Ser man på energiforbrug pr produceret enhed kan vores landbrug ikke konkurrere med de traditionelle og 'primitivere' landbrugsmetoder. Vi bruger mere energi end vi producerer - det kan kun løbe rundt så længe energiinputtet er meget billigere end outputtet.
De tider er jo ved at være forbi - og hvad gør man så?

Filo Butcher

nemlig, Jens. Og så behøver man faktisk hverken være shaman, hindu,buddhist eller noget som helst andet end bare menneske.

misforståelsen ligger deri at du med natur mente det der er udenfor vinduet, (afhængig hvor du bor naturligvis) mens jeg mente det der er indeni menneskets gener.

Per A. Hansen

Med al respekt og sympati for Bhutan, så er der et par grove fejl i artiklen!
Bhutans skove er som andre udvoksende skove neutrale mht. CO2.
Himalayas gletchere smelter ikke som IPCC fejlagtigt skrev i seneste rapport. Det fremgår bl.a. af en artikel i fagbladet Nature:
http://www.nature.com/nature/journal/vaop/ncurrent/full/nature10847.html
Men stor sympati for deres forslag.
Vil man være solidarisk kan man feks. begynde med at aflyse alle flyrejser til fjerne feriemål.

Filo Butcher

...fjerne feriemål som Bhutan, haha. Hvis man ellers havde råd til entréen. ($ 3000,- /dag hvis jeg husker rigtigt)

romed bucher

smiler...ikke helt, jeg skelner bare ikke mellen menneske og natur...og har nok ikke formuleret det tydeligt nok..

Og jeg mener lige som dig, at en af vejene kan gå gennem mennesket, altså en indre vej.

randi christiansen

Jens Bruus - kan godt være, du syns, det er ordkløveri, men jeg synes, at dit udsagn associerer til askese - det er vigtigt at være sprogligt præcis, derfor mener jeg, at en bedre formulering er : Materie er en uadskillelig del af eksistensen, det er relationen til det materielle, som er afgørende.

Per A. Hansen

@Ole Falstoft,
har du dokumentation for, at primitive landbrugsmetoder producerede fødevarer med et mindre energiforbrug?
Svedjebrug glimrede jo ved at man brændte vegetationen bort - skove, krat etc. - der var så efterladt lidt plantenæring til få års landbrugsdrift, derefter tog man fat på næste areal etc.
Moderne landbrug har et stort positivt energiregnskab. merudbytter for tilført gødning overstiger langt den energi, der anvendes til hjælpestofferne.
At klodens største problem er overbefolkning med den tilhørende nedgang i biodiversitet er ikke landbrugets skyld - de leverer blot fødevarerne.
I stedet for at skyde skylden på landbruget var det mere interessant at høre forskal til, hvordan man begrænser tilvæksten af befolkningen.
Det er da let i det overmætte Danmark at stille sig solidarisk med feks. Nepals/Bhutans befolkning, deres problem er at skaffe energi til at lave mad for.
Det henter de langt væk fra trævækst - resultatet er en omfattende erosion.
Hevm bidrager med gode råd?

Ole Falstoft

@Per A. Hansen:
Landbrugsproduktionen i Danmark hviler på anvendelse af energikrævende teknologi (landbrugsmaskiner, kunstgødning, avancerede staldanlæg etc.) desuden går det betragtelig del at det dyrkede areal til foder af svin - hvilket energiøkonomiske er en dårlig forretning der til kommer den energi der anvendes på transport
af produkter, maskiner, hjælpestoffer etc.
Så ja der er dokumentation nok for at energiregnskabet er negativt i dansk landbrug
Læs bl.a. her:
http://www.information.dk/240703

randi christiansen

Når man i kødproduktionen bruger 5 kg input til 4 kg output, er der vist klart et regnskab, som ikke stemmer

Ole Falstoft

@randi: Jeg synes dine tal er lovlige optimistiske. Man regner normalt med max 10% går videre fra et til det næste 'trofiske niveau' (fra planter til planteædere) men i realiteren er der langt mindre

Per A. Hansen

@Ole Falstoft,
du kommer ikke med andet end almindeligheder, der er ingen dokumentation, som du så flot nævner.
Du henviser til en artikel af P.E. Pedersen, der ikke har nogen praktisk erfaring med landbrug, og ikke leverer dokumentation for sine teorier.
Se hellere, hvad en med kendskab til landbrug skriver her:
http://www.information.dk/283675
Her har PEP kun et enkelt indlæg, hvor han går ind for økologi og for afskaffelse af husdyr.
Det tyder ikke på større kendskab til landbrugsdrift, for begge dele kan man ikke få på samme tid.
Økologisk landbrug er dybt afhængig af husdyr, ellers har de ikke noget af gøde planterne med. hvis ikke man erstatter de næringsstoffer, som forsvinder ved avlen, så udpines jorden - borte er vekseldriften - tilbage er svedjebruget!

Eks: Med 100 kg kvælstofgødning til hvede høstes der et merudbytte på ca. 2500 kg korn. Gødskning har et stort postivit energiregnskab.
Det samme gælder for pesticider, der tegner sig for 1/3 af klodens totale fødevareproduktion, hvilket er dokumenteret ved utallige udbytteforsøg, som landbruget foretager.Også her et stort positivt energi regnskab.
Ole, du må selv kunne se at din argumentering er forkert. Hvordan kunne man ellers fable om bioenergi? Hvis man brugte mere energi, end man kunne få ud af planterne var det da bedre at braklægge markerne og bruge energien direkte!
Fakta er, at feks. bruges ca. 1/3 af energien i en rapsafgrøde til markarbejdet - incl. gødning.
Alene derfor er dine argumenter forkerte.
I de mange skrivebordsregnstykker for energiregnskabet for husdyravl overses nogle essentielle punkter, som vore forfædre erfarede gennem årene.
1. Husdyrene udnytter afgrøder, der ikke kan anvendes som menneskeføde, det er ren og gratis energi.
2. Teoretikerne ser kun på et eneste - nemlig det spiselige kød fra en gris. Der er masser af andre produkter, der sælges. Kina aftager indvolde, tryner, hjernen, haler, klove, skind m.v. Hypofysen anvendes til at redde menneskeliv Hårene anvedes i børster etc. etc..
Værdien af disse produkter ligger i nærheden af værdien for smøreksporten.
3. Ingen regner på værdien af, at husdyrene muliggør vekseldrift, der har en positiv effekt på plantesdygdomme, skadedyr og dermed på afgrøderne udbytter.
4. Husdyr anvender en række affaldsprodukter, der eller ville gå til spilde.

Energiregnskabet for feks. bilkørsel ligger på ca. 10% - resten bliver til unyttig varme. Det er ren luksus - hvorfor ikke afskaffe bilkørsel?
Det koster energi at forædle fødevarer - med P. E. Pedersen teorier kan der spares energi. Men på global plan betyder det desværre. at 2 mia. mennesker ikke får mad nok, hvis man skal drive økologisk.
Det er konsekvensen.
Man kan nu engang ikke leve af at se på fugle i en kikkert eller se på insekter - og slutter dagen af med en stor bøf.
Der skal faktisk mad på bordet. Det får man ikke ved at braklægge landbruget, som også PE Pedersen går ind for.
-

Per A. Hansen

@Randi,
dine tal er forkerte, der bruges noget mere energi end du nævner, og der er tale om en række dyreprodukter, der ikke medtages i "eksperternes" beregninger. hvordan tror du at fortidens mennesker overlevede det kolde klima?
Det afgørende er, at en stor del af energien stammer fra planter, der ikke kan bruges som menneskeføde. Vil du og Ole f.eks. sætte tænderne i en bøf lavet af græs - eller spise klid og pressede oliekager?
Uden kvæg ville megen græs slet ikke blive høstet, med kvæget sørger for at græsset ikke kvæler de sarte blomsterplanter på enge, overdrev og naturarealer.
Med husdyr sikres vi får en mere varieret kost, herunder B12-vitamin.
Landmanden får desuden noget at gøde de næstfølgende afgrøder med.
Se i øvrigt min replik til Ole ovenfor.

randi christiansen

Per.A.Hansen - ´Mine tal´ har jeg fra en udsendelse på P1. Jeg skulle mene, at det er påvist, at den nuværende kødproduktion er en luksus, som biotopen ikke kan honorere i længden. Metan og øvrige forhold burde kunne justeres i mere bæredygtig retning, således at vi får et kødforbrug, der ikke udpiner, men er i balance med sine omgivelser.

Nu ved jeg godt, at der er divergerende meninger om hvor det punkt er, og den diskussion har jeg ikke den faglige kompetence til at gå detaljeret ind i, men vil blot nøjes med at tillade mig at dele samme holdning, som mange, der er mere fagligt velfunderede end jeg,økologiske økonomer f.eks., har om behovet for en bæredygtig justering af vores anvendelse af naturgrundlaget.

Ole Falstoft

Her lidt mere dokumentation
Fra det økologisk råd:

'Energistrøm i dansk landbrug
Enhed: 100.000 KJ/ha landbrugsjord

År 1936 1950 1960 1970 1980 1990 2000
Input 26 52 109 154 195 211 200
Human føde 100 136 167 168 182 217 253
Kvotient 3,9 2,6 1,5 1,1 1,1 1 1,3
Der er vist et skøn over både det direkte og det indirekte energiforbrug pr. hektar landbrugsjord fra 1936 til
2000 i ovenstående skema.
Input angiver den energimængde der stammer fra maskiner, brændstof,kunstgødning og elektricitet. Transport indgår ikke – havde den indgået, havde de viste tendenser været endnu stærkere'
m.a.o. kvotienten ville være under 1
Landbruget i dag er energiforbruger ikek energi producent

Ole Falstoft

Desværre går tallene kun frem til år 2000. og energiforbruget er steget siden:i
i 2000 (Tetrajoule): 23666
i 2009: 24049

Per A. Hansen

@Ole Falstoft,
Du skriver "lidt mere dokumentation, det er lidt flot, idet din reference ikke leverede nogen form for noget sådan. Men tak for endelig at levere lidt dokumentation fra et organ, der ikke er kendte for at være særlig kyndige indenfor landbrugsdrift.
Du ignorer totalt hvad jeg skriver, og vil ikke forholde dig til de målte størrelser fra forsøg.
.Hvis dine tal var rigtige ville det være ren galimatias at fremstille bioenergi, men som du sikkert har opdaget, så praktiseres det rent faktisk mange steder på kloden. I USA fremstilles bioalkohol på grundlag af planter - sukkerrør/majs.Hvis ikke der var positiv energibalance ville man jo nok have fundet ud af at sprige over det led, hvor man dyrekde majsen - ikke?
Herhjemme har vi prøvet at bruge rapsolie som brændstof - det gav også et positivt energiregnskab i følge rapport fra Foulum, den kan du finde på nettet. Det er fakta - i modsætning til din kilde, der regner forkert.

En anden ting du og Randi ikke gerne vil forholde jer til er den kendsgerning, at husdyrene udnytter afgrøder, der ellers ville være visnet væk - og udnytter en del spildprodukter. Den detalje har Det økologiske Rod ikke fået med.
-
Men hvad er egentlig din konklusion - skal vi konsumere energien direkte eller hvad?

At landbruget bruger megen energi er klart, men nettoeksporten på over 70 mia. kr. indeholder langt mere energi, end forbruget.

randi christiansen

Per A. H. - mht detaljer vil jeg henvise til mit forrige indlæg.

Jeg vover sammen med ansete økonomiske økologer, professor Herman Daly og mange andre, at påpege det absolut nødvendige i en omlægning af ressourceadministrationen. Det forekommer i den forbindelse rigtigt, at også en justering af kødforbruget er på sin plads.

Ole Falstoft

@Per Hansen: Nu er det vist dig der er udokumenteret med din påstand om at det økologiske råd ikke er kyndige. Deres tal bygger på tal fra Danmarks statisitk - men du er da velkommen til at gennemgå dem med en tættekam - det kunne jo være du 'træf på et hår'

Fakta er at den producerede mængde fødevare i perioden 1930 - 90 kun er steget ca. 2,5
gange, hvorimod energiforbruget er forøget cirka 8 gange.
Jeg har overhovedet ikke omtalt biobrændsel men udelukkende om dansk landbrug som helhed. Naturligvis kan man finde sektorer indenfor landbruget der har posivite energiregnskab. Hele den vegetabilske produktion f.eks.. Men det hjælper blot ikke når det meste hældes i dyrisk produktion bagefter - så bliver slutresultatet negativt
Og så angriberjeg ikke dansk landbrug - jeg prøver blot at fortælle om de 'faktiske forhold i jernindustrien'

Per A. Hansen

@Ove,
du tør ikke rigtig gå ind i mine tal? Gødskning, sprøjtning og vanding giver så store merudbytter, atenergiindholdet i fødevarerne langt overstiger den energi, der medgår ved disse processer.

- nej DØR er ikke landbrugskyndige, og de bygger kun delvis på Danmarks Statistik.
Den reference du deres tal bygger ikke udelukkende på Danmarks Statistik, men på en del antagelser som nævnes i artiklen.
Lad mig nævne nogle ting fra din kilde:
1. DØR nævner de store usikkerheder med tallene, men ikke hvor store.
2. hvis du ser rigtig efter, vil dfu da kunne se, at energiindholdet i madvarerne (output) er større end inputtet. Du skrev noget andet. Art energiforbruget pr. enhed er stigende er kun naturligt, idet menneskeli arbejde/energi er erstattet af teknik. At spare en fodermester væk med en maklerobot sætter energiforbruget i vejret, og lønomkostningerne ned.
3. DØRs regnestykke går udelukkende på de humane madvarer, det er forkert, da landbrugets produkter består af meget andet end mad - og som sælges til bla. eksport. Det drejer sig om huder/skind, klovde, maver, ører, tryner etc. etc., som sælges til bla.- Kina. De produkter skal da indgå i et regnestykke af denne art.
Værdien af husdyrgødning, strå og forfrugtseffekt er slet ikke indregnet. Der anvendes gylle og halm til energiproduktion - ingen tal dfra DØR.

Hvis du ser på tallene, så anvender landbruget 3-4% af energien her i landet, hvilket ikke kan siges at være et stort tal. Prøv at regne energiindholdet i de producerede landbrugsvarer og sammenlign med DØRs tal, så finder du en større positiv energibalance, end DØR fandt!

Hvorfor kommenterer du ikke på effekten af at dyrke energiafgrøder - efter din mening er det jo energimæssigt underskud. Har du ret var der mere energi i at undlade landbrugsproduktionen og bruge dieselolien direkte! Det må du da kunne se, at her er der noget, der ikke stemmer?
En undtagelse er måske energipil. Her kender jeg nogle, der har haft den afgrøde i mange år - uden den er høste en eneste gang!
Men finde nu frem til rapporten vedrørende rapsolie fra Foulum, der bekræfter hvad jeg har skrevet.

@Randi,
jeg gjorde blot opmærksom på, at dine tal var en smule for små!
Jeg er da enig i, at det da er udmærket at se på både kødforbrug og andre ting.
Men at undlade husdyr pga. en teori om drivhuseffekter er jeg uenig med Oles reference - P.E.Pedersen - gik ind for økologisk landbrug og udfasning af husdyrene.
Det er noget nonsens, da økologien er baseret på husdyravl! Her må jeg tilstå jeg stiller mig på husdyrenes side, selv om nogle spiser for meget kød og andre for lidt, det skal jeg ikke bestemme.

Jeg må tilstå jeg ikke rigtig kan se pointen i at fokusere på landbrugets energiforbrug. Man kan da ikke spise/drikke fossile brændsler - det skal da konverteres til kJ i fødevarer. Og ca. 4% totalt er da ikke meget - vel?

randi.

"associerer til askese" skriver du,......det er ikke hensigten, men jeg kommer fra Zen Buddhismen, den transpersonlige psykologi og shamanisme der er vejen frivillig nøjsomhed, hvilket er noget helt andet.

Og når jeg læser det du skriver, oplever jeg, at du kommer fra en helt anden indfaldsvinkel og ser tingene fra en helt anden vinkel, men at der ikke er nogen forskel på det vi ser....udover side vi anskuer det fra.......

Og jeg oplever i højeste grad at være præcis i min udlægning, men jeg står altså og fortæller hvordan hesten ser ud set bagfra og når du så står og fortæller hvordan hesten ser ud forfra, bliver der jo lidt forskæld på det to meget præcise udsagn.....griner

I virkeligheden udtaler jeg mig meget fra den interpersonelle og kinæstetiske intelligens og du, hvis jeg må være så fri, kommer nok mere fra den logisk matematiske og sproglige, men det er stadig den samme hest vi beskriver og jeg skal også læse det du skriver grundigt for at forså......

Ole Falstoft

@Per Hansen
Ove? Er det mig?
Jeg ved ved ikke hvad det er jeg ikke tør.
Og endnu en gang:
Nej jeg har ikke sagt at energiafgrøder energimæssig giver underskud
hvor læser du det?
Jeg taler om landbruget som helhed
Jeg siger tværtimod at planteproduktionen energimæssig giver overskud men da en stor del af denne produktion bruges til foder bliver slutresultatet negativt
Konsulter en grundbog i økologi hvis du ikke forstår det
At medtage nicheprodukter som huder og svinetryner ændre næppe mere end et par decimale i det stor regneskab.
Naturligvis er energiregnskaber behæftede med usikkerheder og afgrænsnigsprblemer
men hvis du kan komme med et mere pålideligt regnskab end det jeg har vis så hold dig ikke tilbage
Tendensen er ikke til at tage fejl af uanset hvor man henter sine tal: Stigende energiforbrug pr. produceret enhed
Og så prøver du så at dreje diskussione væk fra det er var pointen ved at snakke om at man jo ikke kan spise olie. Nej men man kunne måske arbejde for at bruge mindre olie pr. output nu da olien prismæssigt er på himmelflugt? Det vil da være sund logik også for landmænd som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen
Hvem er det der er forstokket her?

Per A. Hansen

@Ole,
beklager fejlen.
Du skrev ganske klart:
-klip-
Så ja der er dokumentation nok for at energiregnskabet er negativt i dansk landbrug
Læs bl.a. her:
http://www.information.dk/240703
-klip slut-
Det behøver ingen grundbog i økologi for at forstå meningen. At "Grundbog i økologi" er fuld af fejl vedrørende landbrugsafsnittene skyldes sikkert at cand.scienter kun refererer til kolleger. Du kan f.eks. ikke finde henvisninger til landbrugets forskningsreaultater i den grotesk store
referenceliste.

Men jeg har daq noteret med tilfredshed, at vi ikke er så uenige som det lød til i starten.
Jeg vil stadig fastholde min kritik af dine referencer til cand. scienterne/cand. jur i DØR og til artiklen om økologi og husdyr, der ikke er belastet af den store landbrugsmæssig faglighed.
I DØRs artikel du henviser til, så ser man f.eks. helt bort fra, at landbruget leverer mange produkter, der ikke er fødevarer. Alligevel medtages de i regnestykker over fødevarernes energibalance - den holder ikke i et faktacheck.
Vi leverer f.eks. hovedparten af klodens græsfrø. Det er ikke mad, men teoretikerne i DØR lægger troskyldigt energiforbruget i frøavlen oven i regnestykket for madproduktionen.
Svinenes tryner, indvolde o.a. eksporteres til et beløb, der stort set svarer til værdien af smøreksporten! Korn til brygning, energiafgrøder etc. Du kan finde flere i Danmarks Statistik eller hos landbrugets informationstjeneste.
Der er ikke noget nyt eller epokegørende i, at energiforbruget stiger i landbruget - de seneste 15 år er det gået fra 3% til 4% - hvis du mener det er urimeligt, så må du gerne argumentere he4rfor. Alligevel er madpriserne ikke steget, de er snarere faldende. Der skal arbejdes stadig færre minutter for at tjene til det daglige madforbrug (Se DS).
Det du ikke tør, er at se på mine tal - merudbytterne for N-gødskning, sprøjtning og vanding er så store, at energibalancen er endog meget positiv. Det er da en let beregning at finde antal kJ i merudbyttet af korn for tilførsel af 50 kg N. Det samme gælder for sprøjtning og vanding - et stort positivt energiregnskab.
Og du tør ikke gå ind i en debat om, hvad vi skal med bioafgrøder, hvis energiforbruget er så stort som du startede med at nævne - måske vildført at DØRs noget ukomplette regnskab.

Når landbrugets økonomi er så elendig, så skyldes det bl.a. de særbyrder, som de pålægges i forhold til deres kolleger i EU. F.eks. betaler man dobbelt så meget i jordskatter end tyskerne da man nedstatte dem - det kaldes tilskud!
Der betales skatter af produktionsmidlerne, man betaler for miljøkontrol som myndighederne trækker ned over erhvervet - der betales for godkendelse af nye staldebygninger - ogfte til en timeløn på 50.000 kr. Prisen sættes nemlig efter rumindhold - ikke efter arbejdstid i kommunen. Nogle få eksempler af mange.
Mange steder forsumper landbrugsjordene, fordi danske embedsmænd bevidst har fejloversat rammedirektivet." Water services" er blevet fordansket til "Forsyningspligtydelser".
Så slipper kommunerne for at oprense vandløb så drænene tilstoppes - drængrøfter og gravede kanaler betegnes fra en kant af som "naturlige vandløb" - så slipper kommunerne for sin oprensningspligt.
Sådan ødelægger man landbruget her i landet.
Dit forslag om mindre energiforbrug i landbruget er da udmærket, jeg er ikke uenig. Det arbejdes der skam med på højtryk.
Man kunne også fritage landbruget for afgifter på brændstof for at holde forbrugerpriserne nede - og lade afgifter følge forholdene i andfre lande i EU.

Ole Falstoft

Der er to hovedveje dansk landbrug kan gå: Enten yderligere intensivering - d.v.s. fortsætte den vej de kan fulgt de sidste 50 år.
Med mere gødskning, mere teknologi mere energi input
For mig at se er den ikke længere farbar fordi energipriserne - med eller uden afgifter - vil stige. Der er en øvre grænse for salg af landbrugets produkter - det er begrænset hvor meget vi kan spise. Så øget produktion fører uværgeligt til faldende priser - basal lærdom i landbrugsøkonomi
Den anden vej er extensivering: Altså ved at skære ned på input af energi, gødning og teknologi etc. man får et mindre output men til en lavere pris - så overskudet kan være det samme som i intensivt landbrug og med mindre belastning af miljøet

Filo Butcher

Per A. Hansen,

Gad vide hvor du har den disinformation fra at økologisk landbrug skulle være dybt afhængig af dyreavl. Vistnok fra "bæredygtig landbrug"?

Filo Butcher

Bortset fra dette, synes jeg at man skal udnytte de områder man allerede har taget fra naturen så intensiv som mulig men uden af forgifte resten af natur og konsument og det har konventionel landbrug det åbenbart stadig ret svært med.

Økologisk landbrug er ej heller natur, og hver kvm der tages i økologisk brug er også en kvm tabt natur.
Men land der er dyrket økologisk kan ret hurtig blive til natur igen, det er ikke lige så let med land der bliver dyrket konventionel fordi mikrolivet i muldlaget er temmelig udraderet.
Økologisk landbrug er efter 40 års intensiv forskning og udvikling produktionsmæssig lige så effektiv som konventionel og giver rigtig god mening, både på selvforsynings niveau og i stordrift.

Ja, det er lidt mere arbejdsintensiv, og lige netop på dette område bliver vi nødt til at lære at tænke anderledes! For vort samfunds udvikling er det ikke længere automatisk en fordel at indrette produktion så den giver mindst mulig beskæftigelse!

Der er ingen naturlov der siger at økologisk landbrug kræver dyrisk gødskning. Når man har det til rådighed kan man lige så godt bruge det, men det er altså ikke en forudsætning.

Toke Andersen

Jeg har ikke læst hele Bhutans forslag, men det forekommer svært sympatisk og ganske velovervejet, i resumeet.

Virkeligheden er desværre den, at der ikke findes det ideologiske eller (realistiske)teknologiske fix der kan gøre Jorden til et bæredygtigt hjem for 7-8-? milliarder mennesker - ikke engang tæt på !!

Selv hvis vi forestiller os fuldstændig grøn omstilling globalt eller hele menneskeheden levende fra hånden til munden som vegetariske nomader med intet forbrug udover det absolut nødvendige, vil Jorden ikke kunne understøtte livsgrundlaget for så mange mennesker.

Vi står over for et problem der ikke kan ignoreres meget længere, og som vil kræve enorme ofre af de kommende generationer.

En løsning der både er fair og effektiv kunne være, at begrænse hvert menneskes ret til højeste 0.75 stk levende barn pr person, i en periode.

Filo Butcher

Toke Andersen,

Selvfølgelig er det mulig. Ikke hvis vi alle levede som vegetariske nomader (noget der slet ikke findes på vores klode), ej heller som almindelige nomader, og det er heller ikke mulig hvis vi lever efter "tilbage til naturen" ideologier.

Men det er mulig med bæredygtig brug af moderne teknologi under forudsætning at vi kan give afkald på den grænseløse grådighed og griskhed der stadig er den dominerende kraft for en stor del af menneskeheden.

Teknologien findes allerede. Der er ingen teknologisk begrænsning for at vi bæredygtigt kunne producere mad og velstand til en langt større verdensbefolkning end vi er i dag.

Men grådigheden står i vejen for en bæredygtig fordeling!

randi christiansen

´Sustania´har et omfattende katalog med bæredygtige løsninger, som vil blive præsenteret i RIo, og som bare venter på den folkelige og politiske vilje til for at blive virkeliggjort. Den menneskelige og tekniske ekspertise er til stede.

Jens - Først tak for din respons, som giver mulighed for, hvad jeg finder, er en interessant samtale om sprog og dets betydning i praktisk filosofisk, psykologisk, sociologisk etc sammenhæng

Jeg mener, at når man er ude i områder, som ikke er såkaldt videnskabeligt kortlagte, kan man med fordel begynde med en sproglig afgrænsning og præcisering. Så man undgår tilsyneladende divergenser - som dog samtidig har potentialet til at udvide vores forståelse i arbejdet med deres afdækning - i hvilket jeg altså med stort udbytte finder fred ! i at tage udgangspunkt i sproglig definition . Lykke ? At lykkes. Intelligens ? At kunne erkende. Etc.

Toke Andersen

@Kristian
Det er en sensibilitet du med fordel kan arbejde på.
Lidt som en person ramt af koldbrand der ikke vil skilles med sit inficerede lem fordi han ikke bryder sig om saven.

I det økologiske perspektiv(og her har sociale menneskelige følelser og normer, som dem du udtrykker, ABSOLUT INGEN relevans) er Kinas et-barns-politik en heltegerning uden lige i den samlede menneskeheds historie.
Det kunne være gjort væsentlig mere elegant, uden tvivl og uden nævneværdigt tabt af effektivitet, men det kan vi jo så tage ved lære af.

@Romed
Jeg ved ikke hvilken selvfølgelighed du hentyder til eller hvilke teknologier du forestiller dig kan redde os.
Klimaændringerne er kun ét punkt på en deprimerende lang liste af områder hvor menneskets rovdrift på resurser, for længst, har overskredet planetens grænser.

Og den forudsætning du skildrer i fede typer, skal man vist være jubel optimist eller nære svære illusioner om menneskelig tilpasningsevne og planetens økologiske grænser for ikke at afskrive øjeblikkeligt.

Hvad forestiller du dig. Fosfor syntese eller ekstra-planetær mineral forsyning? Fusions energi til alle?
Jeg er oprigtigt nysgerrig.

Per A. Hansen

@Ole,
du fortsætter ud af din egen tangent uden at lade dig distrahere af fakta.
Vejen du beskriver de seneste 50 år - mere gødning etc. viser, at du intet ved om landbrugsdrift eller statistik. Faktisk er gødningsforbruget faldet - også så meget at mange planter er underforsynet. Det sidste skyldes indgreb af usagkyndige, som har udmanøvreret landbrugets egne forskere og vejledere.
Din egen reference DØR - forlangte du dokumentation for var inkompetente vedrørende landbrug - et lille bidrag kan ses her:
http://www.danskgartneri.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/Juni/Dansk_Gartneri...

@Romed - du mener at det er disinformation at fortælle, at økologisk landbrug er afhængig af dyr?
Hvor mange økologiske landbrug kender du, som ikke har husdyr?
Du er da velkommen til at fortælle, hvorledes økologiske afgrøder skal gødes, de må jo ikke anvende mineralgødning? Hvordan vil du undgå at jorden udpines, når der bortføres flere næringsstoffer end der tilføre?
Med næringsstoffer mener jeg N, P, K, Ca, Mn, Mg, S m. fl.
I dag skaffes de gennem indkøb af foderstoffer til husdyrene.
Du mener måske at planter kan leve af luft alene?
Det var derfor vore forfædre benyttede sig af svedjebrug, man skaffede sig næringsstoffer ved at brænde skov og krat af. Det gør man skam mange steder på kloden den dag i dag! Men uden mineralstoffer fås ingen afgrøde.

Man kender præcist, hvilke mineraler, der er nødvendige og hvor stor planternes behov er. Kun traditionel landbrug gøder efter disse normer og sørger for at jordens reserver ikke udtømmes.

Sider