Læsetid: 3 min.

Drab på anti-syrisk præst udløste gadekampe i Beirut

Den syriske borgerkrig er nu kommet til Libanons hovedstad – og synes at være kommet for at blive
22. maj 2012

Det mest overraskende var, at volden først kom nu. Til ud på morgenen i går illustrerede røgskyer fra brændende bildæk og skudsalver og drøn fra panser-granater i flere bydele, at den syriske borgerkrig omsider er kommet til Beirut. Den direkte anledning til gadekampene mellem militante og hærens enheder var drabet på en sunnitisk prædikant og hans livvagt søndag ved middagstid ved et militært kontrolsted i det nordlige Libanon.

Men årsagen er modsætninger i befolkningens syn på den syriske krise, der har delt et i forvejen splittet Libanon i to stedse mere uforsonlige lejre.

Hårdest gik det til i Tariq al-Jedideh-kvarteret, hvor Shaba-Shatila, de palæstinensiske flygtningelejre, er lokaliseret, og da skyderierne døde hen lige før daggry, var to personer dræbt og 18 såret efter opgør mellem de pro- og anti-syriske militante, der støtter henholdsvis Bashar al-Assad, Syriens præsident, og den syriske oppositions væbnede arm, FSA (Frie Syriske Armé).

Ifølge rapporterne var det aktivister fra sunni-lederen Saad Hariris parti, Mustaqlal (Fremtid), i kamp mod militante fra et lille pro-syrisk parti, ‘Den Arabiske Bevægelse’, hvis lokalkontor blev brændt ned sammen med biler og motorcykler. Hovedfærdselsårerne i Beirut, bl.a. motorvejen til lufthavnen, hovedvejen til Bekaa-dalen og hovedstrøg i det vestlige Beirut, bl.a. Verdun-gaden nær Informations kontor, var i lange perioder søndag blokeret af brændende bildæk. Hærenheder blev sat ind i forsøg på at skille de stridende parter, men først i går morges var roen genoprettet. Flere skoler holdt dog lukket og sendte elever, der mødte frem, hjem igen. Årsagen til de voldsomme gadekampe er ikke specielt overraskende – det har længe været forudset, at den syriske krise ville brede sig til Libanon, hvis politiske partier er skarpt opdelt i holdningen til Bashar al-Assads regime og oprøret imod det.

Ugers uro gik forud

Den libanesiske indenrigsminister, Marwan Charbel, advarede da også for nogle dage siden om, at med mindre den seneste uro i Tripoli, Libanons næststørste by 70 km. nord for Beirut, ’fik lagt låg på’, ville den brede sig til hovedstaden og resten af landet. Salafistiske aktivister i Tripoli har siden forrige søndag besat Karame-pladsen i den centrale bydel i protest mod anholdelsen af en aktivist-kammerat, der nu er sigtet for terrorvirksomhed.

Uroen udviklede sig til sammenstød mellem militante salafister og unge fra Tripolis alawitsekt, men lørdag formiddag, da Information besøgte byen, havde hæren og politiet fået nogenlunde ro på situationen ved at etablere en pansret ring omkring de to mest urolige kvarterer, Jabal al-Mohsen og Bab el-Tabbaneh, som kun kunne entreres via to kontrolposter. Roen viste sig som en stakket frist. De salafistiske aktivister på Karame-pladsen fortalte ellers Information, at de ville ’afvente tirsdag’ – når en domstol behandlede deres krav om løsladelse af ikke alene den anholdte aktivist, men i alt 280 islamiske fundamentalister, der har siddet varetægtsfængslet i årevis – før de ville flytte deres protest til Beirut. Der ville være ’låg på’ indtil da, sagde de.

Drabet var ’et attentat’

Men ’låget’ gik af søndag ved middagstid, da den sunnitiske sheik og prædikant Ahmed Abdel Wahed og hans livvagt, Mohammed Hussein Merheb, blev skudt, da deres konvoj passerede et militært kontrolsted ved landsbyen Koueikhat nord for Tripoli. Hærens forklaring er indtil videre, at prædikantens bil kørte videre efter ordre om at standse, hvorefter en soldat åbnede ild, men omstændighederne er uklare.

En tv-station har rapporteret, at bilen blev vinket frem af soldater, men at en af dem beordrede chaufføren ud af bilen. Ahmed Abdel Waheb steg også ud, satte sig bag rattet og vendte bilen for at køre tilbage, da skuddene faldt. Hvorfor er uklart, indtil en militærkommission har undersøgt sagen. Men Abdel Waheds menighed – og sunni-præster i byen Akkar – er ikke i tvivl: De kalder drabene for ’et attentat’ og beskylder det syriske regime for at stå bag. Prædikanten var kendt som kritiker af Bashar al-Assads regime og for sit arbejde for syriske flygtninge og støtte til den syriske opposition. De to dræbte var på vej til byen Akkar for at deltage i en mindehøjtidelighed for dræbte i maj 2008, da shiitiske militante fra Hizbollah-partiets milits invaderede det sunnitiske Vestbeirut i protest mod den daværende sunnidominerede og vestligt støttede regering.

Baggrunden var den samme som nu – modsætninger mellem pro-vestlige og pro-iranske og -syriske grupperinger. Borgerkrigen 1975-90 er aldrig langt væk i Libanon, og såvel premierminister Najib Miqati som oppositionslederen, Saad Hariri, har opfordret til ro og orden. Men det er sigende, at Hariris partifælle og parlaments-kollega Khaled al-Daher, der er sunnit og valgt i Tripoli, har bebudet oprettelsen af en ’Fri Libanesisk Armé’ med den syriske oppositions FSA som model. Det tegner dystert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu