Læsetid: 6 min.

Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?

Afrika står ved en energi-skillevej. Skal kontinentet tage et grønt spor eller skal udviklingen af verdens mest energi-fattige kontinent ske igennem en udbygning af de fossile brændsler?
I alt 1,2 milliarder mennesker mangler ifølge FN adgang til energi. Omkring 45 procent af disse befinder sig i Afrika syd for Sahara.

I alt 1,2 milliarder mennesker mangler ifølge FN adgang til energi. Omkring 45 procent af disse befinder sig i Afrika syd for Sahara.

Jane Hahn

21. maj 2012

Turkana regionen i det nordvestlige Kenya er hjemsted for omkring 850.000 nomader, der lever et liv på kanten af det mulige. Men ændringer i nedbørsforhold forårsaget af de globale klimaforandringer har skabt den værste tørke i 60 år, og truer nu med helt at skubbe nomadefolkenes eksistens ud over afgrunden.

Og var det ikke for to store energiprojekter, ville de færreste forbinde regionen med andet end sult, tørke og nødhjælp.

Men med noget nær »verdens bedste vindforhold«, som det lyder fra danske Vestas, skal Turkana regionen lægge jorde til Afrikas største land-vindmøllepark. Vestas står på tærsklen til at opføre 365 V52 vindmøller med en samlet kapacitet på 310 MW. Et projekt til en værdi af 585 mio. euro eller knap 4,36 mia. kr.

»Da vi startede projektet for syv år siden, mente folk, at vi var vanvittige. Infrastrukturen var nærmest ikke -eksisterende. Der skal laves veje, og der skal lægges i alt 428 km el-net for at få strømmen frem, og vi skulle starte helt fra bunden. Vi havde god vind, intet andet,« siger Carlo Van Wageningen, der er tovholder på det enorme vindprojekt i Kenya, der garanterer, at vindmøller i Afrika er en god investering.

»Det kan betale sig. Kenya har som mange andre energi-fattige afrikanske nationer meget høje priser på energi. Og vi kommer til at levere den billigste strøm på markedet. Helt uden subsidier, og det er ret unikt,« siger Carlo Van Wageningen, der regner med at kunne sælge strøm fra Vestas vindmøller til 45 procent af den aktuelle elpris på markedet.

Afrikas dilemma

Men det er ikke kun vinden, der er god i Turkana-regionen.

I marts i år meddelte det britiske olieselskab, Tullow Oil, at de havde fundet olie ved Turkana-søen. Dermed komme også Kenya på det afrikanske olielandkort.

»Det er en fantastisk start på vores oliesøgning i det østafrikanske. Tullow vil arbejde tæt sammen med den kenyanske regering og befolkning for at kunne udløse regionens oliepotentiale,« lyder det i en meddelelse fra de britiske olieselskab.

Og således bliver den tørre og fattige Turkana-region et godt billede på dét dilemma, som det afrikanske kontinent står over for. Afrika er det kontinent, der er hårdest ramt af klimaforandringer, men det er også her, at det går hurtigst med at finde nye oliereserver. Fra godt 53 mia. tønder olie i 1980 til 132 mia. tønder i 2011. Og så har de afrikanske lande et enormt potentiale for grøn energi i form af sol, vind, vand og biomasse.

»Det er muligt at slukke Afrikas tørst efter energi uden at øge udslippet af drivhusgasser – og gøre Afrika til verdens førende inden for grøn energi. Potentialet er der, men det kræver finansiel og teknisk støtte at gøre det,« siger Alison Doig, der er klimarådgiver i den britiske ngo Christian Aid, og en af forfatterne bag rapporten Lov-carbon Africa: Leapfrogging to a green furture.

– Men ingen kan vel forlange, at de afrikanske lande blot skal lade olie, gas og kul blive i jorden?

»Spørgsmålet er, hvem der vinder, når vi taler om olie, gas og kul i Afrika. De fleste penge forsvinder ud af landet eller i lommerne på meget få personer,« siger Alison Doig, der mener, at vi hellere bør spørge os selv, hvordan vi nemmest, billigst og renest får energi ud til alle afrikanere:

»Og her er fossile brændsler ikke nødvendigvis svaret. Over hele Afrika er der en massiv afhængighed af importerede fossile brændsler, som æder en meget stor del af regionens eksportindtægter. Selv Nigeria, regionens største eksportør af råolie, er nød til at importere raffineret brændstof, så jeg vil faktisk sige, at i Nigeria gør olie mere skade end gavn. Både når vi ser på økonomien, klimaet og de sociale spændinger, den skaber,« siger Alison Doig fra Christian Aid, der mener, at Afrika rent faktisk har mulighed for at ændre kurs.

»Det kræver naturligvis et helt andet tankesæt. Men vi skal huske, at vi næsten starter fra nul, at der er et kæmpe umættet marked for energi i Afrika, så her er virkelig mulighed for en ny begyndelse. Men ideen om, at fossile brændsler er vejen frem, skal ændres,« siger Alison Doig.

Energi til alle

At markedet er der, er ingen i tvivl om. Ifølge FN mangler 1,2 mia. mennesker på globalt plan adgang til energi. Og 45 procent eller 585 mio. af disse bor i Afrika syd for Sahara. Det svarer til, at mere end to tredjedele af befolkningen her ikke har nogen form for energiforsyning.

Derfor har FN gjort 2012 til året, hvor der skal sættes fokus på energi-fattigdom, hvilket er en af de største barrierer for udvikling. Og energien skal findes i bæredygtige kilder. Ikke i olie, kul og gas, siger Helen Clark, der er direktør i FN’s udviklingsorganisation, UNDP.

»Hvis Afrikas rigelige kilder til vedvarende energi udnyttes til at give universel adgang til energi, kan fattigdom reduceres og økonomisk vækst stimuleres uden yderligere ødelæggelse af vores klima,« siger Helen Clark, der også er tidligere premierminister i New Zealand.

Og ifølge beregninger fra det Internationale Energi Agentur er det muligt at skabe en grøn energi-fremtid for Afrika. IEA har beregnet, at det vil kræve investeringer for 389 milliarder dollars (2,2 billioner kroner, red.) at opnå adgang til energi for alle inden 2030. Og prisen er for bæredygtig energi.

Afrika hårdest ramt

Men en grøn fremtid for Afrika er betinget af, at de kommende års investeringer i energi placeres rigtigt. Og her spærrer store, vigtige investorer for den rette vej, mener Alison Doig fra Christian Aid: »Verdensbanken har nægtet at stoppe finansieringen af fossile energiprojekter, selvom det netop låser landene ind på et ’beskidt’ udviklingsspor,« siger Alison Doig, der endvidere peger på, at det for Afrika også i høj grad handler om konsekvenserne af de igangværende klimaforandringer:

»Vi skal jo skære i 90 procent af vores forbrug af fossile brændsler globalt, hvis vi skal holde os under to grader og undgå, at vi helt mister kontrollen over klimaet,« siger Alison Doig, der pointerer, at Afrika allerede nu er meget hårdt ramt af klimaforandringerne, og den pris skal også regnes med, når vi står over for valget mellem ’ren eller beskidt’ energi.

Vinden vender

På globalt plan er der fremgang at spore. Ifølge beregninger fra Bloomberg New Energy Finance, oversteg investeringer i grøn energi for første gang nogensinde investeringerne i olie, kul og gas i 2010, da der blev investeret 187 mia. dollar i bæredygtige energikilder mod 157 mia. dollar i fossile brændsler.

Og selvom det er en positiv udvikling, så ændrer det ikke ved, at der i dag globalt set er så store investeringer i kul, olie og gas, at det nærmest er umuligt at holde klimaforandringerne under nogenlunde kontrol. For når der i dag bygges rørledninger, kulkraftværker og olieraffinaderier, er det investeringer, der skal give afkast over 50-60 år.

Dermed er der tale om investeringer, der i mange år vil give et afkast i form af drivhusgasser.

»Med den eksisterende energiinfrastruktur – fabrikker, kraftværker, bygninger – har vi allerede brugt 80 procent af den tilladte mængde CO2-udslip frem til 2035,« konkluderede IEA sidste år.

Samtidig er det heller ikke kun investeringer, mens også subsidier, der afgør fremtidens energiforbrug. Og her er billedet fortsat meget ulige.

Ifølge Det Internationale Energi Agentur giver verdens regeringer mere end 400 mia. dollar om året i subsidier til fossile brændsler. Til sammenligning blev vedvarende energi subsidieret med 64 mia. dollar i 2010.

På den baggrund konkluderede IEA i deres seneste Energy Outlook, at hvis ikke den globale energiproduktion er radikalt ændret allerede inden for fem år, så vil det være for sent i forhold til at redde klodens klima. På det tidspunkt skal alle investeringer i energi være grønne.

»I 2017 vil mulighedernes vindue blive lukket. Og lukket for evigt,« sagde Fatih Birol fra IEA ved sidste års lancering af agenturets Energy Outlook 2012.

Serie

Seneste artikler

  • Danske virksomheder taber terræn i Afrika

    1. maj 2012
    Kampen om Afrikas jord, mineraler, arbejdskraft og ikke mindst købekraft er stærkt intensiveret over de seneste år. I det kapløb skal Danmark være på forkant, siger den danske erhvervsminister, der mener, at mangeårig dansk bistand til Afrika bør give en fordel
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Neokolonialismens svøbe

»Spørgsmålet er, hvem der vinder, når vi taler om olie, gas og kul i Afrika. De fleste penge forsvinder ud af landet eller i lommerne på meget få personer,« siger Alison Doig, der mener, at vi hellere bør spørge os selv, hvordan vi nemmest, billigst og renest får energi ud til alle afrikanere«

»Og her er fossile brændsler ikke nødvendigvis svaret...«

Nej, for man kan jo ikke forestille sig at den rige verden vil lade olieforekomsterne komme de afrikanske folk til gavn...

Marianne Rasmussen

Det kan kun være langs kysterne, at vind kan komme på tale i det meste af Afrika. Andre steder er der kun vind i korte perioder, når det regner.

Det bedste i dette tilfæde, som Afrika har rigeligt af, er solenergi, forudsat man kan finde enkle og rentable måder at udnytte den på.

Søren Kristensen

Umiddelbart skulle man tro der var mere at hente for Afrika ved solenergi end så mange andre steder. Dels fordi det er en energiform, der kan opnås ved en forholdsvis lavteknologisk tilgang og dels fordi solen står højt på himlen i store dele af Afrika. Eller hvad?

Kineserne vil sikkert være lykkelige for at levere billige solpaneler til afrikanerne.
Mod en dråbe olie eller tre.Plus lidt råstoffer.

Det kræver heller ikke så meget infrastruktur.

1,2 mia mangler adgang til energi - det forudsætter altså at adgang til energi er formålet i disse menneskers tilværelse.
Måske kunne formålet i deres tilværelse tænkes at være at blive skånet for nykolonialistisk indblanding og ødelæggelse af ders kultur?
Det er uden tvivl for sent, men sætter tingene i perspektiv - det disse mennesker mangler mest af alt, og aldrig vil få, er at blive ladt i fred, og det vil vi andre iøvrigt heller ikke.

Jacob Svendsen

Man kan også stille sig selv spørgsmålet, om Afrika bliver næste store krigsskueplads, når stormagterne partout vil fastholde kloden i et jerngreb af idioti, hykleri og kapitalisme, såfremt de insisterer, manipulerer og propaganderer - som de plejer - for afbrænding af mere fossilt brændstof. Der er utallige steder på det afrikanske kontinent, hvor olieboringer i forvejen har smadret enorme områder - uden at oliefirmaerne stilles til ansvar, med livsvarige følger for de lokale. Lad dem dog selv bestemme, om de skal vælge solenergi (mest oplagt) i kombination med andre BÆREDYGTIGE energiformer, fossilt brændstof MÅ og SKAL udfases snarest muligt. Vi vil ikke længere være oliefirmaernes nikkedukker, der langsomt kvæles af deres profithunger. OPRØR NU!

Thomas Holm

Hvis det bliver olien, så ville jeg foreslå at de forlanger at alt raffinaderi sker i afrika og kun færdige produkter, benzin, diesel, osv., forlader landet. Ellers bliver det kolonialismen igen hvoe Afrika leverer råstoffer og så skal købe 'moderlandets' færdige produkter. Se indien, England og bomuld om hvordan det gik.

Marianne Rasmussen

Eva Kjeldsen:

Herligt flimklip, men tro mig, det er kun i kystnære områder, at der er vind længe nok. Jeg har selv boet der, så jeg ved det.

Hanne Christensen

Hvornår har afrikanerne haft et valg???- håber dog de får lov at bestemme lidt fremadrettet.

Hvad med at få fred....- fra resten af verden (især fra den vestlige verden)

Bill Atkins

Jeg mindes Tommy Kenter som Uglen i tegnefilmen: Fuglene i Kanøfleskoven:

"Hov! Vent unger! Den fede larve ser giftig ud, den må jeg hellere tage mig af" Haps (Uhmmm)

Bill Atkins

Bob Jensen, flere steder i Afrika vandre de10 km efter vand - og 10 km hjem. En lille totakter ladknallert ville helt sikkert vække begejstring...

...og så kunne det jo være kvinderne ville være lidt mere oplagt til aftenens stammedans.

Lars Poulsen

Een ting er at producere elektriciteten. Noget HELT andet er at få den el ud til forbrugeren.

De fleste Afrikanere bor i små byer langt fra alting hvor der dels mangler det store distributionsnetværk og dels også mangler den sidste km ud til forbrugeren.

Det ville give meget mere mening mange steder at etablere en masse mindre solcelle anlæg der er store nok til at drive en lille by.

Overskriften er i øvrigt tåbelig ved at putte alle Afrikanere i samme bås. Som om f.eks. Syd Afrika har samme forhold som Congo eller Libyen?

Alternativ energi kan også være: Geotermisk.

Altså den kraft der kommer fra vulkansk aktivitet.

F.eks er "The Great Rift" vist noget af en sprudlende naturlig energikilde.

Det kræver at der bygges transformatorer og kraftværker der viderebringer elektriciteten ud til bebyggede områder via alm. kabler......

(Jeg er ikke ingeniør, men interesserer mig for alternative løsninger)

Filo Butcher

så jeg vil faktisk sige, at i Nigeria gør olie mere skade end gavn.

Sådan er det jo desværre ikke kun i Nigeria men stort set overalt i verden hvor olien ikke er statsejet.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Ville det intelligente ikke være at eksportere olien og bruge grynene til at opbygge en bæredygtig infrastruktur?

Jacob Svendsen

Det mest intelligente vil være, at udfase brugen af fossilt brændstof I MORGEN. Men da det er umuligt, er det næstmest intelligente, at i alle fremtidige forhold der har med produktion, distribution, transport, OSV IKKE bruger fossilt brændstof. Se evt filmen ovenfor, jeg linkede til tidligere ;-) Og så er det ud i solen!

Bill, jo det er sandt nok, men mon ikke grunden er at de er blevet fordrevet af kolonimagterne eller deres puppet-diktatorer fra steder hvor de ikke havde behov at gå 10 km?
ok, så det er så måske en forholdsvis ubrugelig pointe her efter at det er sket, selv om det osse sætter tingene lidt i perspektiv.
På den anden side kan man ikke helt lade være med at tænke på, hvad udvikling af den ene eller anden form for energi vil blive brugt til.
Der er mest grund til at tro at energiudvikling i første række kommer kapitalistiske projekter til gode som det har indtil nu, og at løfte on en knallert til at hente vand mest er en gulerod for at få vandhenteren til ikke at modstræbe energiudviklingen.
så kan han ellers få lov til at gå 15 km efter vand fordi der lige skulle være plads til et energianlæg hvor han boede før, han måtte flytte lidt længere ud.......