Nyhed
Læsetid: 4 min.

Er Europa moden til en vækstpakke?

En række vækstfremmende initiativer kan sættes i gang i EU inden sommer, siger eksperter
Ansatte på Still-Saxby’s gaffeltruckfabrik lytter til en tale Francois Hollande, der har lagt vægt på vækst i sin præsidentkampagne.

Ansatte på Still-Saxby’s gaffeltruckfabrik lytter til en tale Francois Hollande, der har lagt vægt på vækst i sin præsidentkampagne.

Martin Bureau

Udland
8. maj 2012

Med weekendens to gange ’nej tak’ til Europas sparepolitik ved valgene i Grækenland og Frankrig samt nye tal, der viser, at Europas manufaktursektor er gået ind i sin niende måned i streg med negativ vækst, er en vækstpagt for Europa for alvor ved at vinde opbakning.

»Ordet ’vækst’ er tilbage,« har Frankrigs nyvalgte præsident, François Hollande, bebudet og har lovet at rundsende et uddybende memorandum om sine vækstplaner til EU’s medlemslande før det kommende møde i Europarådet i juni.

Hollandes sejr og fokus på vækst fik i går flere italienske politikere til at opfordre til, at EU tager konkrete skridt for at sætte gang i væksten.

»Europa må vise konkrete tegn på, at det tror på vækst,« sagde industriminister Corrado Passera til reportere i den nordlige by Brescia og opfordrede til større investeringer i infrastruktur og teknologi.

Hans Martens, direktør i tænketanken European Policy Center i Bruxelles, er helt enig.

»Der er meget psykologi i det her,« siger han til Information og opfordrer EU til at »få fingeren ud«.

Der er masser af konkrete skridt, der kan sættes i gang her og nu, siger han: »Først og fremmest skal de omkring 80 mia. euro, der ligger i strukturfondene, ud at arbejde og skabe job og god psykologi«.

Suspender medfinansiering

Sony Kapoor, direktør i tænketanken Re-Define er enig. I et udkast til en vækstpagt, som tænketanken længe har talt for, understreger han, at de »næsten 80 mia. euro af ubrugte midler« skal bruges »til at hjælpe programlande og hjælpe med at skabe vækst«.

Det skal bl.a. ske ved, at unionen skal suspendere de »normale medfinansieringskrav«, der er en af årsagerne til, at så mange midler ikke har kunnet finde anvendelse, bl.a. i Grækenland. Både Kapoor og Martens nævner derudover projektobligationer (obligationer, der rejser penge til infrastrukturprojekter fra private investorer og er garanteret kollektivt af EU-landene, red.), en udvidelse af det indre marked og en styrkelse af den Europæiske Investeringsbank (EIB) som konkrete tiltag, der kan sættes i gang her og nu.

»Europrojektobligationer skal udstedes hurtigst muligt for at rejse penge til projekter og få dem ud at arbejde. Det indre marked bør udvides til at omfatte et digitalt indre marked og et grønt indre marked, og der skal arbejdes videre på at udvikle det transatlantiske indre marked. Og der skal sættes flere penge i EIB, så den kan låne til små og mellemstore virksomheder – det er et spørgsmål om garantikapital,« opremser Martens og peger også på Tyrkiet som en vækstøkonomi, EU bør se at få en frihandelsaftale i stand med.

Tyrkiets økonomi voksede med 10,2 procent i første halvdel af 2011, og ifølge OECD vil landet blive Europas næststørste økonomi efter Tyskland i 2050.

Kapoor mener også, at medlemslandene skal øge midlerne til den Europæiske Investeringsbank (EIB) med 50 procent fra 40 til 60 mia. euro til at sætte gang i et ambitiøst investeringsprogram med fokus på »grøn energiinfrastruktur, transportinfrastruktur, telekommunikationsinfrastruktur og andre vækstfremmende investeringer«. Pengene skal bl.a. komme fra en øget fælleseuropæisk indsats mod skatteunddragelse og – snyd.

Derudover foreslår Kapoor, at EIB skal »mere end tredoble den kapital, den indbetaler til den Europæiske Investeringsfond fra det nuværende niveau på 484 mio. til 1.500 mio. for at tredoble sin kapacitet og øge den støtte, den kan yde til især små og mellemstore virksomheder«.

Hollandes plan

Eksperternes ideer er på mange punkter identiske med forslag, der allerede er fremsat af Europa-Kommissionen, men hidtil ikke er blevet ført ud i livet, om end et pilotprojekt med projektobligationer forventes igangsat til sommer. Kommissionen kan foreslå politikker, men kan ikke presse medlemslandene til at gennemføre dem, og flere af forslagene – såsom projektobligationer og en transaktionsskat – er blevet mødt med skepsis eller direkte modstand i flere medlemslande.

Det var dog før weekendens to valg, og med Hollande på tronen i Frankrig vil flere af ideerne nu finde fornyet opbakning, idet de er identiske med det vækstprogram, som Francois Hollande gik til valg på.

Hollande har opstillet vækstplan på fire punkter, som han vil fremsætte for EU-kollegerne. De inkluderer projektobligationer, en styrkelse af den Europæiske Investeringsbank, en finansiel transaktionsskat og en mere effektiv brug af EU’s strukturfonde. Hollande har også krævet en ændring af den Europæiske Centralbanks mandat, så den som de amerikanske og japanske centralbanker får vækst som et af sine mål, ligesom han har varslet en genforhandling af finanspagten.

Mens de to sidste punkter af mange iagttagere vurderes at være umulige på grund af især tysk modstand, er der større optimisme omkring vækstpagten, hvor netop den tyske kansler, Angela Merkel, har varslet, at der kan være grobund for et kompromis. Ifølge en tysk embedsmand er det kun projektobligationer, Merkel er modstander af ud af Hollandes fire punkter.

»Det er ikke en ideologisk modstand mod projektobligationer, men vi har vores tvivl om deres nytte,« siger embedsmanden til nyhedsbureauet Reuters.

Kommissionen gearer tilsyneladende også op til EU-topmødet i juni med en ’Marshallplan’ på 200 mia. euro til investeringer i infrastruktur, vedvarende energi og højtudviklede teknologier, ifølge den spanske avis El Pais.

Finansieringen af planen bygger sandsynligvis netop på de ubrugte strukturfondsmidler samt projekt-obligationerne, eftersom avisens kilder meddeler, at planen ikke vil tynge de offentlige budgetter i de 27 medlemslande.

Hans Martens mener, at Kommissionens forslag kan gøre en forskel, men påpeger, at det nu er på tide at handle.

»De skal sørge for at lancere en stor vækstkanon og vise, at EU mener det alvorligt, og at det ikke kun handler om, hvad vi kan i 2050. Der er ikke noget af det her, der ikke kan gennemføres inden sommeren,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her