Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Europa taler endnu ikke fransk’

Som præsidentkandidat har Francois Hollande krævet opgør med Merkels finanspagt og en satsning på vækst. Som fransk præsident er han tvunget til at søge kompromiser med Berlin
Udland
8. maj 2012

»Nu taler Europa fransk«, lød overskriften i det tyske politiske magasin Cicero efter valgsejren til den franske socialist Francois Hollande.

De europæiske medier har i stort tal udlagt Hollandes sejr som et nederlag til Angela Merkels krisepolitik, der vægter sparedisciplin.

Nu er tiden kommet til vækst-initiativer.

Men dommen er en anelse forhastet, lyder vurderingen fra politiske eksperter.

»Europa taler endnu ikke fransk«, siger Claire Desmemay, der forsker i fransk-tyske forhold ved Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik. »Det er Hollandes ønske, og han vil forsøge at trække i den retning. Efter min opfattelse bevæger man sig dog snarere i retning af et klassisk politisk kompromis, nemlig budgetdisciplin, der sigter mod at reducere gæld i en årrække, men samtidig også fælles initiativer i form af konjunkturprogrammer. Der er tale om en proces, der handler om at give og tage. For mig at se handler det om, at Europa både taler fransk og tysk.«

En mere forsigtig udlægning af Hollandes kommende krav kommer fra Peter Spiegel, leder af Bruxelles-redaktionen på Financial Times.

»Mange folk begår den fejl at opfatte Hollande som tilhænger af offentlige stimuli efter keynesiansk model. Det er han ikke. Han er bare en lidt mindre sparsom udgave af Sarkozy. Derfor er der plads til kompromis i det fransk-tyske forhold.«

Vækst som modeord

Selvom vækst i stigende grad er blevet et modeord i de europæiske regeringskontorer og blandt politiske journalister, vil et socialistisk indtog i præsidentpalæet ikke automatisk medføre den totale genforhandling af finanspagten, som Hollande ellers har krævet i løbet af valgkampen. I stedet vil forhandlingerne mellem Berlin og Paris om finanspagtens fremtid resultere i et kompromis mellem vækst og sparepolitik.

Inden da skal Hollande, der umiddelbart efter sin indsættelse i næste uge rejser til Berlin, først nå til enighed med sin tyske modpart om en nærmere definition på den vækst, som han senest i søndags sejrstale fremholdt som øjeblikkets vigtigste politiske prioritet.

I Berlin og Paris eksisterer der nemlig divergerende opfattelse af vækst, hvilket kan give anledning til nye skærmydsler mellem Tyskland og Frankrig.

»Alle taler om vækst, men man deler ikke opfattelsen af, hvad der kan betegnes som vækst. For Frankrig handler det om kapitalindsprøjtninger, offentlig finansiering af konjunkturprogrammer. I Tyskland handler det om reformer af arbejdsmarkedet for at aflaste staten for offentlige udgifter. I Frankrig kommer vækst oven fra. I Tyskland kommer vækst nede fra, fordi et fleksibelt arbejdsmarked øger konkurrencedygtigheden«, siger Claire Desmemay.

Atmosfæreskift

Selvom Merkel i de kommende uger vil søge at minimere fransk indflydelse på finanspagten, vil sejren til Hollande betyde, at Tyskland må opgive den hidtidige stejle modstand mod vækstinitiativer.

»Der er tale om et atmosfæreskift. I de sidste par uger er det gået op for folk, at Hollande rent faktisk ville vinde. Derfor har man støvet en masse gamle forslag af. Det har ændret dagsordenen. Vi vil sandsynligvis se en masse af de her ting blive vedtaget relativt hurtigt«, siger Peter Spiegel, leder af Bruxelles-redaktionen på Financial Times, og peger på Hollandes forslag om at øge midlerne til den europæiske investeringsbank eller forslaget om projektobligationer.

»Der har dog også været andre forslag fremme, der er lidt mere langt ude, såsom at give den europæiske stabiliseringsmekanisme en slags banklicens, hvilket også Sarkozy har støttet, men Merkel har afvist,« forklarer han

Der er dog andre projekter, som i højere grad kan være spiselige i Berlin. Eksempelvis at styrke den europæiske investeringsfond med henblik på at udvide dens kapacitet.

En anden mulighed ville være at anvende strukturfondene mere fleksibelt. Ifølge Peter Spiegel vil kortsigtede vækstinitiativer være mest virksomme, såfremt finanspagtens gældsbremser for en stund suspenderes af kommissionen, hvilket kan ske i tilfælde af økonomisk recessionen.

»De nye regler har meget strenge grænser for underskud, men de giver også finanskommissær Olli Rehn ret vide muligheder for at bedømme, hvorvidt der skal gøres undtagelser. I øjeblikket er der en alvorlig økonomisk nedbremsning i eurozonen. Kommissæren har beføjelser til at justere på grænserne. Hvis Spanien eksempelvis ser ud til at befinde sig i en dyb recession, hvilket vil fremgå af nye tal, der kommer på fredag, kan Rehn tage det som anledning til at ændre på, at statsbudgettet ifølge finanspagten ikke må overstige tre pct. af BNP«, siger Peter Spiegel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her