Læsetid: 4 min.

Forbilledet Europa er blegnet

Nordafrika og Mellemøsten kigger mod de tidligere sovjetstater og Europa efter erfaringer med omstillingen til markedsøkonomi og demokrati, men krisen har rokket fundamentalt ved forbillederne, siger tunesisk centralbankchef
I Kairo stod folk i går i kø for at afgive deres stemmer på andendagen ved det egyptiske præsidentvalg.

I Kairo stod folk i går i kø for at afgive deres stemmer på andendagen ved det egyptiske præsidentvalg.

Ammar Awad

25. maj 2012

I Europa har politikerne i over to år forgæves forsøgt at forhindre en krise i en af kontinents mindste økonomier i at forgifte resten af eurozonen. Og de nye demokratier mod øst er i hænderne på de store multinationale banker, som i 1990’erne satte sig på banksektoren i disse lande, men nu trækker pengene hjem til moderbankerne igen.

De forbilleder, som de nordafrikanske og mellemøstlige lande troede skulle inspirere dem i deres egen omstilling til demokrati og markedsøkonomi i kølvandet på Det Arabiske Forår, er blegnet på rekordtid og gør regionens omstilling mere diffus og vanskelig.

»Europa er en veletableret model med veletablerede politiske og økonomiske systemer, så vi vender blikket mod Europa for at finde en model,« siger Mustafa Kemal Nabli, chef for Den Tunesiske Centralbank i en diskussion på årsmødet i European Bank for Reconstruction and Development (EBRD).

»Men når vi nu ser på handel, er Europa ikke længere et forbillede. Når vi ser på den økonomiske forvaltning, er det ikke længere et forbillede. Og selv når vi ser på demokrati, er det ikke et forbillede. En af grundene til, at man ikke kan komme ud af den finansielle krise i eurozonen, er, at det politiske system er fastlåst. Det kan ikke træffe de beslutninger, der er behov for.«

Brugbare erfaringer?

EBRD, der blev oprettet i 1991 for at støtte de tidligere sovjetstater i overgangen fra planøkonomi, udvider i år sit mandat til Tunesien, Egypten, Marokko og Jordan og håber med tiden at kunne investere 7,5 mia. euro om året i disse lande. Banken håber ifølge cheføkonom Erik Berglöf at kunne »bruge erfaringerne fra den gamle region i den nye region«.

Mustafa Kemal Nabli mener imidlertid, at man skal »være meget forsigtig med at overføre erfaringerne«, fordi det globale klima i 1990’erne var et helt andet end det, der hersker i dag, fire år inde i den værste økonomiske krise siden 1930’ernes store depression.

»1990’erne var en periode med eufori på globalt plan, hvilket gjorde det let for disse lande at blive integreret i den globale økonomi. I dag er situationen den modsatte. Mens vi forsøger at vokse og forbedre os, oplever vi turbulens i Europa, som har en negativ afsmittende virkning på os. Jeg joker en gang imellem med, at arabere nogle gange kan gøre det rigtige, men selv når de gør det, vælger de det forkerte tidspunkt,« siger han.

Rania Al-Mashat, vicedirektør i Den Egyptiske Centralbank, er enig og påpeger, at en anden grundlæggende forskel er udgangspunktet for landene. Mens de tidligere sovjetstater kom fra et planøkonomisk system og inden for kort tid foretog en drastisk omstilling til et markedsøkonomisk system, har Mellemøsten i mange år forsøgt at omstille sig til markedsøkonomi. I Egypten startede processen allerede under Anwar Sadat i 1974, men tog for alvor fart efter en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) i 1991. Tunesien gennemførte sine første privatiseringer i 1986 som del af et strukturtilpasningsprogram.

»Udgangspunktet i landene betyder noget, og vores overgang til markedsøkonomi startede i 90’erne med de første privatiseringer. Men når reformerne ikke er tilbundsgående nok, så tilskynder de ikke den private sektor til at skabe job. Denne gang vi må sikre os, at reformerne bliver tilbundsgående nok,« siger hun og tilføjer, at et andet problem med omstillingen dengang var, at den ikke skabte »balanceret vækst«.

»Vi har haft ret høj vækst, men den har ikke været balanceret. Balanceret vækst er vækst, der ikke skaber få vindere og mange tabere, men mange vindere,« siger hun.

Politiske reformer

Nabli peger også på, at den økonomiske omstilling har været i gang længe, og netop derfor advarer han imod direkte at overføre erfaringerne fra øst til Mellemøsten.

»Et af kendetegnene ved overgangen i Østeuropa var fokus på liberaliseringer og privatiseringer. Men hvis vi fokuserer på den slags nu, kan det give bagslag. Liberalisering og privatisering har fundet sted de seneste 30 år, og der er dem, der mener, at årsagen til revolutionen skal findes i de politikker: De skabte ikke den forventede vækst, og det fremprovokerede revolutionen,« siger han og pointerer, at det ikke betyder, at liberaliseringer og privatiseringer ikke er vigtige, »men på en prioriteret liste står de ikke øverst«.

Det gør derimod politiske reformer, mener han. Og her kan Nordafrika og Mellemøsten lære af overgangsregionen i Øst.

»Min læsning af de seneste 20 år er, at de lande, der har haft succes med deres politiske omstilling, også er de lande, der har haft succes med deres økonomiske omstilling. Forholdet mellem de to ting i det østeuropæiske eksempel er ekstrem klar,« siger Nabli, men peger på et problem for regionen.

»En af årsagerne til revolutionerne i Tunesien, Egypten og Syrien var den høje arbejdsløshed, især blandt universitetsuddannede. Problemet er, at revolutionerne har ført til øget arbejdsløshed – i Tunesien fra 13 til 19 procent. Så samtidig med at folk forventer forbedrede forhold og muligheder, er virkeligheden, at der er færre job,« forklarer han.

»Østeuropa gennemlevede det samme problem, og jeg ville gerne se en analyse af, hvordan det blev taklet, og hvad implikationerne af det forhold var på den politiske overgang.«

Rania Al-Mashat mener også, at politisk stabilitet er altafgørende og håber, at Egypten med præsidentvalget i disse dage vil komme et skridt nærmere et bedre investeringsmiljø.

»Vores makroøkonomiske miljø er ret godt – det står ikke så galt til med vores underskud på statsbudgettet og inflationen, som det var tilfældet i de østeuropæiske overgangslande dengang. Det er gavnligt i forhold til at kunne skabe resultater, når vi får den politiske stabilitet, som præsidentvalget forhåbentligt vil skabe. Efter parlamentsvalget så vi en stigning i de udenlandske investeringer,« siger hun.

»Når vi planlægger fremgangsmåden, må vi have klare prioriteter, klar legitimitet og tålmodighed. Vi må forstå, at revolutionen ikke var en begivenhed, men en proces, og vi må passe på ikke at blive ramt af revolutionstræthed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Ja, der er da ikke at sige til, at man kikker undrende på det europæiske forbillede, som på kort tid er blegnet og skrumpet ind til ukendelighed. Ikke alene økonomisk men også når det gælder retssikkerheden. Hvis de får at vide hvor stor overvågningen er i Danmark, og hvor mange muligheder politiet har for at undgå en dommerkendelse ved indtrængen i private boliger, må de ligne et arabisk spørgsmålstegn i hovedet. Der er sikkert mange som vil spørge sig selv om, hvad det hele skulle gøre godt for så?
Man kunne også fortælle dem, at socialistiske og demokratiske partier i Danmark, går ind for at de syge skal arbejdsprøves! De må tro, at det næste man gør er, at man graver de døde op for at se om de bare er skindøde, for at undgå et arbejde. Samtidig med at der er arbejdsløshed. De må tro at vi er tossede. Og det er vi måske også. Undtagen regeringen, som alle kommer fra den højere middelklasse, og som klogt har forstået at rage til sig og sikret sig i tud og ende. Og så kan det være at de tænker, at den slags har de hørt om før i deres egne lande. Men på den anden side så kan de bare spørge en fra regeringen, som vil sige, at der lavet undersøgelser, og der kommer flere hele tiden, som siger at vi er de lykkeligste og mest tilfredse folkefærd i hele verden. Vi er så lykkelige, at vi slet ikke kan holde det ud og derfor ligger Danmark også højt blandt de lande som har flest selvmord. Og i Sønderjylland voldtager onklerne....eller hvordan pokker er det nu det er?

Claus Sønderkøge

Sikke noget pjat at skrive. Hvis nogen er blevet overrasket så var det på tide de vågnede op og læste på lektien.

Alt sker lige efter bogen. At bogen er uhyggelig gør den jo ikke utroværdig.

Filo Butcher

Efter vi i Europa har haft godt 30 år med liberalistisk domineret økonomipolitik burde det jo ikke undre at den Europæiske økonomi er i smadder.

Steffen Gliese

Det er uhyggeligt, at man finder det vigtigere at bevare et dødt system end at se på virkeligheden: at der er mad og ressourcer nok, og der bare skal fordeles efter behov jorden over.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er heldigt for Nordafrika, at de nåede at se Europas forfald, inden de selv skulle bygge op. Gid de må lære af det, de ser.

Ps. Flot billede. I grunden er soldaternes camouflageuniform meget mere iøjnefaldende end kvindernes.