Læsetid: 8 min.

Fremtiden: En rodet affære med lavvækst og klimakaos

En af forfatterne til bestselleren ’Grænser for vækst’ fra 1972 har med computermodellers og forskningskollegers hjælp vovet et kig i krystalkuglen. Han forudsiger i ny bog den mest sandsynlige verden i 2052: En verden hvor væksten er gået i stå, befolkningen stagneret, men klimaet fortsat på vej mod at løbe løbsk
’Vi lever og vil fortsat leve i en verden domineret af kortsigtet tænkning og profitmaksimering’, siger professor Jørgen Randers.

’Vi lever og vil fortsat leve i en verden domineret af kortsigtet tænkning og profitmaksimering’, siger professor Jørgen Randers.

Victor Habbick

8. maj 2012

Jørgen Randers har været deprimeret. Det er der ikke noget at sige til. For 40 år siden, som 26-årig norsk systemanalytiker, skrev han sammen med sine amerikanske kolleger Dennis Meadows, Donella Meadows og William Behrens III bogen Grænser for Vækst. Udgivet på 37 sprog og angiveligt solgt i 12 millioner eksemplarer. Med sine blot 205 sider blev den en af nyere tids mest omdiskuterede, forkætrede og misforståede bøger om samfundets udvikling. Og er det for så vidt den dag i dag.

Bogen beskrev via en – for den tid uhyre avanceret – computersimulering, hvordan fremtiden kunne forme sig under forskellige antagelser om udviklingen i økonomisk vækst, ressourceforbrug, forurening, befolkningsstørrelse m.m. Grænser for vækst var således ikke en forudsigelse af, hvordan det faktisk vil gå her på kloden, men et dusin forskellige scenarier for udviklingen under variable forudsætninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Med denne artikel er Information i sadlen mht. at give omstillingspilen mening. Nu gælder det om at holde kursen.

John Fredsted

"I håb om at forskrækkelsen udløser handling."

Det kommer ikke til at ske, forestiller jeg mig. Og hvis det endelig gør, så bliver det vel i den usolidariske udgave, hvor man forsøger at skubbe hinanden ud over rælingen. En adfærd, der, forestiller jeg mig, ligger helt i tråd med den grumsede situation, der forudsiges: nogle vil blive vindere, andre vil blive tabere; intet nyt under Solen.

Niels-Simon Larsen

Dette er ikke spådomme, men fremskrivninger. Ja, i sit stille sind kan man sidst på dagen eller i de tidlige morgentimer forestille sig, hvordan det vil gå. Mange af os, men stadig for få, er bekymrede for fremtiden. Selvom der kun skulle komme en milliard mennesker mere, er vi allerede for mange.

For mig at se er der ikke andet at gøre for os almindelige mennesker i bunden end at organisere os på kryds og tværs og gøre lokalmiljøerne mere selvkørende og robuste. Det, der kommer ovenfra, har vi ikke tid at vente på. Dem i toppen venter på os.
Flertallet venter på de helt store beviser, men når de kommer, er det for sent at gøre noget. Det er den forbandede knibe, vi sidder i, når vi taler omstilling. Folk spørger helt ærligt, hvad de skal gøre, og vi kan ikke anbefale andet, end at man organiserer sig. Det er for luftigt, og så sker der ikke rigtig noget. Det er virkelig et alvorligt øjeblik, vi står i. Noget af det mest uforståelige er, at veluddannede mennesker ikke har tillid til det, som kloge beregnere har fundet ud af, samtidig med at de kan se, at isen smelter, ressourcerne opbruges og vi bliver flere mennesker. Der er nogle, der simpelthen ikke vil forstå.

Ole Falstoft

Demokratiet har et problem: Det vælger oftest de kortsigtede løsninger
Men afskaffelse af demokratiet er ikke løsningen - det vil kun gøre ondt værre.
Uden folkelig kontrol vil magthaverne forfald til magtmisbrug og tænke på egne fordele
Vi må i stedet 'genopfinde' en form for demokrati der ikke hele tiden spænder ben for de langsigtede løsninger og som handler med global ansvarlighed
Det bliver som at løse 'cirklens kvadratur'

randi christiansen

Det medieteknologiske niveau giver en vis forhåbning om at den menneskelige bevidsthed kan højnes fra at være dum og asocial til at være klog, smart og social.

Make Love - Not War - Flower Power - NU !

Morten Andersen

Tjah... Vækst og vækst og atter vækst. Det rimer ikke på det der skal til for at redde vores smukke planet.

Det helt overordnede for vores eksistens, og for at allemuliges store og små problemer kan løses, er vel at vi har en klode at være på, vand at drikke, og mad at spise.

Måske man skulle tage den kendsgerning mere seriøst som politiker og almen daglig forbruger i en reklameindsmurt vækstfikseret kapitalstyret verden.

For hvad skal der måske til, for at forlænge eksistensen af planet Earth, i den udforming og udvikling den har haft, indtil for 50år siden da menneskerotten for alvor blev et skadedyr?

Forbruget skal ned. Især for de 20% af jordens befolkning, som udnytter de 80% af planetes ressourcer. Det er ren antivækst, og mon man får nogen ad "styrende kræfter" med på den ide. Det passer ikke ind i vækstplaner og yderligere ragen kapital til sig.

Det der skal til for det sker, er en holdningsændring hos det almindelige menneske, manden på gulvet, du og jeg. Vi skal ikke vente på politikerne, thi de fleste er i lommen på dem med dollarstegn i øjnene. Desuden handler de først når de er ved at falde ud over afgrunden, og da er det for sent.

Og hvordan skal den holdningsændring så opstå?
Måske ved at os der tror vi har set lyset, ud fra vor egen forstand, præger og argumenterer for vores omgivelser. At vi i højere grad værdsætter basale elementer som rent vand, frisk mad, og beskeden husly. At vi udviser solidaritet og respekt for moder natur og hinanden. At vi frigør os fra den totale manipulation vi bliver bombarderet af, om at et samtalekøkken og tre biler løser alle dine problemer og gør dig til et godt menneske.

Vi skal igen til at have øjnene op for det mere sociale, der kunne være i kollektive storlandbrug, med delebiler, samhørighed, og en beskeden livsførelse, suppleret af sund og grøn højteknologi. Vi skal bo i rum af passende størelse, så vi kan spare på varmeforbruget. vi skal gå i vores bukser til de går istykker osv osv osv.

Og at få det iværk, med kollektive små og store landbrug iværk, er der allerede sat masser af stopklodser for, via lovgivning og burokrati. Ingen af erhvervstoplederne har interesse i at mennesket vender tilbage til marken. Arbejdsløsheden vil nemlig stige enormt, og væksten falde drastisk. Arbejdsløsheden vil blive udnyttet i det decentrale lokalmiljø, hvor der vil være masser af opgaver at udføre til gavn for det decentrale lokalsamfund.

Man ser antydninger af livstilen starte i sydeuropa just nu. Sma landsbyer der vender systemet ryggen, og klarer alt selv. dyrker selv, reparerer selv, og passer selv, osv.

Man kan håbe at det vil brede sig, og måske det vil.

Man kan håbe på at et eller andet sci-fi sker, og folk begynder at ændre deres livsværdier.

der er viist noget med en eller anden mayo-indianer kalender, som siger noget om året 2012. at menneskets sind vil ændre sig. Håber sgu det passer.

En revolution? Men hvem skal lede, og hvor skal vi samles?

Et totalt ragnarok? Kunne ønske at ikke så mange skulle lide for at vi kan få den forandring.

Selv er jeg på plads. Køber kun det absolut nødvendigste, ejer ikke bil, og bor aldeles beskedent. Slukker for strøm og varme når jeg kan, og bruger kun penge på basale fødevarer (og smøger :-) ).

Så jeg vil bare foreslå, at du starter med dig selv, og spreder ordet om den døende planet, rundt om dig, alt det du kan. Det er nemlig det allerstørste oversete problem vi har.

At du åbner øjnene for de sande få værdier som er en Guds gave...Rent vand, godt mad, husly, et sundt helbred, og en frodig og veltrivende natur og dyreværden rundt om dig.

Tak mvh Morten

Soren Andersen

"Rapporten er lige blevet præsenteret i Rotterdam og kan købes som bog fra næste måned. "

Købes .... det er sgu lidt morsomt.

olivier goulin

"og da Jorden et par årtier senere ikke var gået under, blev forskerholdet bag projektet hånet af kritikere for at have taget fejl."

Dommedagsprofetier skal man give et par hundrede eller tusinder år.

Ikke så utålmodig ...

/O

Niels-Simon Larsen

I kronikken skriver de, at nogle knokler som gale og andre bliver holdt ude. Jamen, så må vi da dele arbejde, løn - besvær og fornøjelser i det hele taget. Det kan vel ikke være så svært at forstå, i hvert fald ikke før regningerne skal betales, for så indser man, at kistebunden hurtigt blev nået.

Hvis det er synd og skam, at mange er hægtet af, nogle endog før de er kommet op på vognen, så må man give dem det, de mangler eller også lave A-klasse ud af dem (onsdag DR2). Det sidste, er det mest onskabsfulde, man kan gøre, men det er jo det, vi gør. Vi gør en hel masse mennesker overflødige og giver transaktionerne smarte navne.

Fuld løn for halvtidsarbejde går ikke, men vi kan heller ikke have, at halvdelen af befolkningen er på slaveløn. Alle skal på halvtid, og så skal vi genopfinde den fri tid, hvor vi ikke overgår til fritids- og underholdningsindustrien, men udvikler vores evner og ellers er til nytte. Det er et helt andet menneske- og samfundssyn, vi skal frem til, og det kan enhver tage fat på og tale med sine nærmeste om.

Maya Nielsen

Ja det er overlevelsens begyndelse... og vadehavet er nok væk til den tid, lidt komisk at høre at det søges gjort til naturarv , når enhver kan regne ud at det vil blive oversvømmet og dermed forsvinde bare ved 20 cm stigning.

Og mange steder i Danevang vil det nogle steder også i bogstavelig forstand være tale om et mudret billede, men jeg tror ikke på vores evne til at gøre alle til idealister....

Snarere blir der tale om at man skal fratage mennesker privilegier med magt fordi vi skrider ind for sent.... så som retten til at dyrke landbrug hvis man oversprøjter med gift, og erhvervslivet ved forstort brændstofforbrug pr produceret enhed og ds, vandforbruget... og maks størrelser på boliger sat i forhold til antal beboere og begrænsninger i brugen af både privat og erhvervs-kørsel... jo til den tid er det nok slut med at hælde vand ud af ørerne for de neo-liberale politikkere....

Og man begynde at overveje om det er rimeligt at fremtidige dyr og mennesker skal leve i cm-tyk akrylatøv overalt på kloden og tøjproduktionen laves helt om og industrien i det hele taget...

Leo Nygaard

To overskrifter :
" Thorning griber efter vækstdagsordenen."
" En rodet affære med lavvækst og klimakaos."

Jo mere bogholderpolitikerne presser på nu for at øge væksten, og det lykkes, jo kortere tid er der til den bliver negativ.

Hvad rager det egentlig mig. Jeg er 7o.
Hvad rager det egentlig statsministeren Thorning. Hun har kun tre år tilbage.(:-( )

Morten Andersen

PS!

Omkring klodens tilstand, kan jeg varmt anbefale en dokumentarfilm ved navn "Home" Absolut smuk, stemningsfuld, og skræmmende. Virkelig seværdig, og værd at søge efter.

Også en film ved navn "How 6 degrees can change the world" Der er stof til eftertanke.

Niels-Holger Nielsen

Økosocialisme er vejen frem. En af de væsentlige indvendinger mod den løsning har været, at det har vi ikke tid til, men hvis der alligevel ikke sker en skid, skulle vi måske overveje igen?

Det er her mulighederne ligger. Den socioøkonomiske udvikling kan ikke sættes på computermodeller. Den er altid fuld af overraskelser. Det vigtigste er at vi sætter os nogle strategiske mål. Det kan ikke nytte noget at gå i frø.

Kim Houmøller

At det bliver en ubehagelig tid vi går i møde er nok en kendsgerning. Menneskene er jo selv ude om det. Nu er det jo ingen naturlov, at vi skal være herre over den blå planet.

Robert Ørsted-Jensen

Der er kun tre former for liv på denne planet som tror på ubegrænset vækst – den ene er kapitalister, den anden er national-økonomer og den tredje er cancer celler. Den sidste ved vi slår sine værter ihjel - det er dit gæt hvad de øvrige gør ved værten.

Kurt Loftkjær

Tillad mig at henvise til mit eget indlæg i Information fra d. 25. juli 2007 "Opgør med den uhæmmede vækst"

http://www.information.dk/134367

Det fri marked er den tikkende bombe under vores samfund og uden tvivl den væsentligste årsag til de voksende problemer for Jordens fremtid, hvad vi kan læse om i Informations den 2. januar under overskriften “På vej mod en anden planet.” Så længe vi tror på liberalismen og det fri marked og den deraf uundgåelige årlige vækst i økonomien, må vi også forvente en vækst i udslippet af drivhusgasser og reducering af ordens råstoffer.

Liberalisterne har med held overbevist det meste af verdenen om, at vi som enkeltpersoner selv skal afgøre markedets og dermed jordens fremtid.

Introduktionen af begrebet ‘den politiske forbruger’ er et stort selvbedrag og formentlig det bedste, der er sket for liberalisterne i mange år. Med ét smæk er det med det begreb lykkedes dem at fremme det enkelte individ - som er grundlæggende i liberalismen - samtidig med at de bilder et overvældende flertal af forbrugerne ind, at det enkelte individ kan udfordre de tunge erhvervsinteressers ligegyldighed over for natur og miljø.

Vækst-fikserede politikere
Medens nogle af forbrugerne kæmper enkeltvis med hver deres egen dagsorden - og de øvrige ser til uden én - afsætter liberalisterne store summer til en lobbyisme, som her i Europa især udspilles i deres selvskabte forum, Den Europæiske Union.

Unionen virker under dække af, at det er stedet, hvor man skal gøre en forskel ved grænseoverskridende problemer som for eksempel natur- og miljøødelæggelse. I virkeligheden ser man i EU grundlæggende alt i lyset af det fri marked, og her kommer den slags problemer på tværs af konkurrenceevne og indtjening.

Set i bagklogskabens lys synes det på overfladen velmente koncept Lokal Agenda 21 at være vand på liberalisternes mølle. Også her er det lykkedes uerklærede liberalister at overbevise nogle få frelste om, at man gennem lokale arrangementer og tiltag kan rykke miljødebatten i den rigtige retning.

Desværre må vi konstatere, at stat og kommuner søger at styre denne proces ind i ligegyldigheder, samtidig med at de igangsætter endegyldig ødelæggelse af natur og miljø alene for at blive husket for vækst og fremskridt.

Det går nok
Trist er det at se, at forbrugerne fortrænger ødelæggelserne samtidig med, at de ligesom Lomborg og Bush afviser indlysende facts om globale klimaforandringer og enorme overforbrug af ressourcer - og i øvrigt mener, at vi, når den tid kommer, nok skal finde løsninger, nye teknologier og uopdagede ressourcer.

Allerede i begyndelsen af 1970’erne fremkom der seriøs litteratur om grænser for vækst. Der er næppe tvivl om, at der er flere råstoffer, end man dengang kendte til, men det ændrer ikke på alvoren i udsagnet om, at der er grænser for vækst.

Tragisk er det, at det er dem som voksede op i den tid, hvor man gjorde sig alvorlige tanker og var bevidst om klodens fremtid, som mere end nogensinde har skruet op for vækstskruen.

Jeg ser kun en vej frem, og det er såvel national som international styring af vores forbrug og genbrug med henblik på at efterlade jorden, som vi modtog den.

Glem alt om den politiske forbruger. Løsningen ligger alene hos realistiske og modige politikere og ressourcestærke foreninger, som måske kan matche liberalisternes store indflydelse og magt.

randi christiansen

Tillader mig at gentage mit indlæg fra anden tråd :

Menneskeheden befinder sig stadig på et meget primitivt niveau ifht statsdannelse. Man forstår ikke at anvende ressourcerne hensigtsmæssigt. Man forstår ikke samarbejdets væsen og nødvendighed - at alt er forbundet, og at det derfor er ødelæggende at ekskludere dele af helheden. Det er meget dumt og spild af menneskelige og materielle værdier at overlade dele af helheden til indbyrdes kamp om ressourcer.

Det er at føre krig mod sig selv, mod egne borgere. At ændre fundamentalt på denne adfærd, kræver en bevidsthedsændring hos flertallet, og evolution tager tid.

Vi har lige hørt en desperat og dybfølt bøn fra en af Brundtlandrapportens forfattere om at hjælpe ham med at undgå de farer, der vil være konsekvensen af ikke radikalt at ændre adfærd ifht bæredygtighed - en fundamental miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed er vores eneste chance for at undgå (selv)udslettelse. Det kræver, at alle deltager - også de rige, som i øjeblikket gemmer sig bag argumentet om at : det er småpenge, de ville kunne bidrage med, hvis ikke hele fødekæden af jobskabelse skal gå i stå ! Det argument vll jeg gerne se tilbagevist i tal - EL det er jeres opgave.

Og så er denne asociale tendens selvfølgelig mest grotesk udviklet i USA - men det ser desværre ud til at flere og flere i DK, i noget der ligner panik, ønsker at kopiere de tilstande. Hvor har I parkeret hjernen ? For slet ikke at tale om hjertet ?

Christian Nissen

Jeg vil gætte på at tidligere civilisationer har lavet fejl og det sikkert er grunden til de ophørte.
De samme fejl bliver gentaget meget senere, menneskene lærer ikke.(nutiden kender ikke de tidligere fejl der er begået)
Det er vel det samme med økonomiske kriser, de er prøvet men driften til at tjene penge overskygger fornuften.

Christian Nissen

De mest resurse stærke vil sikkert forsøge at købe og sidde på magten mht. resurserne og sælge dem til en god profit.

De vil selv blive ramt i nakken af effekten når det tynder ud i resurserne, men erkendelsen vil så komme for sent til dem.

odd bjertnes

'

Når så hele arbejderbevægelsen - under voldsomme protester og tumulter - er blevet sendt på halv tid til nedsat løn i deres samtalekøkkener, viser det sig at det de fylder tiden ud med overvejende er : mere forbrug og tid til flere børn og iøvrigt forarges over naboen han skal ikke prøve på noget ...og så er man lige langt ?

Det er dejligt med (endnu mere) rosenrød tale om at de stejle enerverende kurver knækker engang om 10-20 år - det gjorde de også for 10-20 år siden - men jeg vil se det før jeg tror det.

randi christiansen

Arbejderbevægelsen var så materielt udsultede, at de forståeligt nok kun havde overskud til at kæmpe for at få fyldte maver - den grundlæggende systemkritik var der ikke kræfter til, nu sidder vi i suppedasen, og de blåsorte sætter dagsordenen

odd bjertnes

Randi Christiansen :
'Den grundlæggende systemkritik' har været mulig siden de fyldte mavers time, som var for omkring 80 år siden. De har indtil videre udmøntet sig i leninisme, nationale socialismer og socialdemokrati, 68'er-vækkelse og anbefalinger af islam som politisk medaktør ? Det står slemt til med den grundlæggende systemkritik, det er da sandt nok, men hvor flittigt har den været dyrket i fagbevægelsen siden 'systemet' blev stadfæstet som såkaldt hovedaftale for 111 år siden - sådan ca...
Jeg anerkender naturligvis at du selv ind imellem repræsenterer valid systemkritik her på egnen.
Men selve fænomenet 'systemkritik' er simpelthen ikke egnet til kollektivistisk tænkning - somehow. Grådighedsstyring er derimod meget egnet, og langt hern ad vejen en udmærket sag - derfor venstredrejede ledelsers notorisk 'forbudssvenske' praksisser.

randi christiansen

Sålænge størstedelen af vælgerkorpset har materiel tryghed, er systemkritikken fraværende - en klassiker

Derfor har SOS´erne ikke noget tøj på, når det gælder - de har ikke udviklet den grundlæggende systemkritik, men kæmper for at få så mange krummer som muligt fra de riges bord - er lidt bedre end ingenting ? Det er det vel.

Men virkeligheden overhaler os indenom, og spørgsmålet er, om vi når at udvikle ægte og bæredygtig socialisme, inden f.eks. den arktiske metangas : "Mere og mere jord tør altså, og forskerne er derfor bange for, at jorden i Arktis er en tikkende bombe af drivhusgasser." citat Videnskb.dk. - slipper ud, sociale spændinger bliver for store - om alle de ubalancer, man kan forestille sig, som værende årsag til at vores habitat bliver ødelagt, når at udfolde sig til point of no return ?

Kim Houmøller

@randi christiansen "point of no return" er nået for længst. Nu agerer vi som strudsen ved at stemme om problemerne, der alligevel ikke bliver løst. Grækenlands problemer er undskyld "klassisk" menneskelig dårskab, når den er værst.

randi christiansen

Kim -

Vi lever i et univers hvis indre og ydre grænser, vi ikke kender

Sålænge der er liv, er der håb - miraklernes tid er ikke forbi.