Læsetid 2.9028571428571 min.

Grækenland må vælge: Bliv i EU eller stå alene

Grækerne kan ikke blive i euroen og samtidig opgive låneaftalen med EU og IMF. Så langt var en række Grækenland-eksperter enige i en debat på London School of Economics. Derimod er de uenige om, hvorvidt Grækenland er bedst stillet indenfor eller udenfor Unionen
Ingen økonomiske eksperter tror på, at det vil være lettere for Grækenland at træde ud af Europa og starte forfra. Den politiske pilrådne kultur vil stadig være den samme, og mange ting vil tværtimod ikke ændre sig uden for eurozonen.

Ingen økonomiske eksperter tror på, at det vil være lettere for Grækenland at træde ud af Europa og starte forfra. Den politiske pilrådne kultur vil stadig være den samme, og mange ting vil tværtimod ikke ændre sig uden for eurozonen.

Louisa Gulimiaki
10. maj 2012

Valget i Grækenland i søndags producerede et mudret billede: Væk var de to store partier, det socialistiske PASOK’s og det konservative Nea Demokratias normale dominans. I stedet mere end tredoblede den radikale venstrealliance Syriza sin størrelse og blev landets næststørste parti. Yderligere fire partier – inklusive nynazisterne fra Chrysi Avgi (Gyldent Daggry)klarede sig over spærregrænsen. Og hele 19 procent af vælgernes stemmer gik til partier, der ikke kom ind.

Imidlertid er Costas Lapavitsas, professor i økonomi på SOAS, University of London, ikke i tvivl om, hvad de græske vælgere ville fortælle:

»Det er et klart resultat. Grækerne vil ikke have låneaftalen. Situationen er blevet udredet,« siger han på et debatmøde på London School of Economics om valget.

»Men der er en modsigelse,« tilføjer han, »grækerne ønsker at blive i euroen«.

Kort før redaktionens slutning i aftes tydede det på, at venstrefløjspartiet Syriza havde opgivet at danne regering, efter at lederen af det socialdemokratiske Pasok havde udtalt, at de nu får mandat til at forhandle regering. Det skrev AFP og DPA. Syriza havde dog ikke selv bekræftet, at partiet har opgivet at danne regering.

Dionyssis G. Dimitrakopoulos, seniorlektor i politik på Birkbeck College, University of London, mener også, at det er et paradoks, at grækerne ønsker at blive i eurozonen. Han erklærer »låneaftalen« for en af valgets tabere og siger samtidig:

»Grækerne havde et klart valg og kunne have stemt imod euromedlemskabet, men det gjorde de ikke.«

Michael Arghyrou, seniorlektor i økonomi på Cardiff University, mener også, at resultatet viser, at grækerne ønsker at blive i euroen, eftersom over 80 procent stemte på proeuropæiske partier.

»Der er tre lejre: Dem, der er pro-Europa og prolåneaftalen, dem der pro-Europa og antilåneaftalen, og dem der er anti-Europa og antilåneaftalen. Hvis vi ser på de to første grupper, så er de stort set samme størrelse – omkring 40 procent hver – så det her er ikke et jordskredsvalg,« siger Arghyrou og tilføjer, at »nogle grækere er faldet for slogans om, at der er en anden vej«.

»Det er der ikke. Hvis vi siger nej til hjælpeprogrammet, kan Grækenland ikke blive i eurozonen. Det er kun en mulighed i nogle politikeres og nogle vælgeres hoveder. Det kan ikke lade sig gøre,« mener han.

Costas Lapavitsas er helt enig:

»Borgerne er de klare vindere ved dette valg. De ønsker statsbankerot, de ønsker gældsafskrivelse, de ønsker omstrukturering af økonomien – præcis hvad Grækenland har brug for. Men de ønsker det inden for møntunionen. Det kan ikke lade sig gøre,« erklærer han og slår beklagende ud med armene.

Ude eller inde bedst?

Alle tre er de enige om, at Grækenlands medlemskab af både euroen og EU nu står på spil. Imidlertid er de ikke enige om, hvorvidt landet i sidste ende vil forlade det europæiske samarbejde, og hvorvidt det vil være bedst for grækerne at genrejse deres økonomi inden for eller uden for dette samarbejde. Costas Lapavitsas mener, at grækerne i søndags tog det første skridt hen mod at forlade eurozonen.

»Problemet er, at det ikke vil være muligt at forme en regering, og selv hvis det skulle ske, så vil den ikke være stærk nok til at implementere nedskæringerne. Låneaftalen er død,« erklærer han med henvisning til, at partierne, der er imod låneaftalen, tilsammen højst vil kunne samle 151 af mandaterne i det 300-mandat store parlament.

Han gætter på, at der vil komme nyvalg i juni eller juli – samtidig med, at Grækenland igen skal tilbagebetale på sin gæld.

»Tid er afgørende, og den næste regering vil stå over for denne modsætning med det samme. Hvis Syriza regerer, vil de blive nødt til at trække Grækenland ud af eurozonen. Men faktisk, tror jeg, at forlade eurozonen vil ske som resultat af en statsbankerot, og så vil det blive påtvunget regeringen, hvem end den er,« siger Lapavitsas, der personligt mener, at »Grækenland kun kan reformere sig selv uden for euroen«.

»Hvad der foregår i Grækenland lige nu er meget farligt. Resultatet vil ikke blive en mindre og mere effektiv stat, men en mafiastat,« mener han.

Michael Arghyrou er enig i, at valgresultatet betyder, at græsk politik nu er endt i en fastlåst situation. Men han mener ikke, at det betyder, at Grækerne ved et nyvalg vil stemme på samme måde, og at resultatet vil blive euroexit.

»Ved et nyvalg skal valget mellem euromedlemskab eller låneaftale præsenteres klart for grækerne, og partierne, der støtter låneaftalen, bør forme en koalition og spørge Lucas Papademos (den afgående teknokratiske premierminister, red.), om han vil lede den. Hvis befolkningen stemmer for koalitionen, vil den have et klart mandat,« siger han og påpeger, at landet under alle omstændigheder er tvunget til at gennemføre reformerne. »Grækenland løb tør for penge, fordi dets økonomi var baseret på en forældet, ineffektiv planøkonomisk struktur. Alle lignende strukturer i historien er kollapset, og Grækenland var den sidste. Kun de lande, der har stolet på frihandel og konkurrence, har kunnet trække sig selv ud af fattigdom,« siger han med henvisning til de østeuropæiske tidligere Sovjetstater.

»Grækenland har altid blomstret som en del af den europæiske hovedgruppe. Det er, hvor vi hører til, og hvor vi bør blive.«

Dionyssis G. Dimitrakopoulos er den eneste, der mener, at der med François Hollandes valgsejr i Frankrig er en mulighed for, at vilkårene for hjælpepakken kan justeres, men han er enig i, at det ikke betyder, at Grækenland ikke skal i gang med reformerne.

»Medlemskabet af EU og eurozonen er et enormt politisk projekt, som grækerne har tilsluttet sig – de føler sig europæiske. Hvad, de nu er ved at lære, er, at medlemskab ikke kommer med en gratis frokost. Medlemskab af euroen blev solgt til dem med argumenter om, at de ville kunne få billige huslån, og ingen har nogensinde forklaret dem, hvad medlemskab indebærer,« forklarer han og tilføjer, at han ikke tror på, at det vil være lettere for Grækenland at træde ud af Europa og starte forfra.

»Der er en antagelse om, at græsk exit fra eurozonen vil føre til en ny græsk ’person’. Da landet forhandlede den første låneaftale på plads, var der ikke én græsk minister, der kunne svare på, om hans ministerium havde 10 eller 1.000 embedsmænd. Det vil ikke ændre sig uden for eurozonen. Tendensen til skatteunddragelse vil ikke ændre sig uden for eurozonen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Grækenland indgik i februar i år sin anden låneaftale med EU og den Internationale Valutafond (IMF) på i alt 130 mia. euro. (9.750 mia. kr.). Imidlertid bliver lånene frigivet i rater i takt med, at parlamentet i Athen gennemfører de aftalte reformer og nedskæringer.

Ifølge dagbladet Kathimerini har EU-Kommissionen bekræftet, at den næste rate på 5,2 mia. euro vil blive godkendt, men Dow Jones rapporterede i går, at flere EU-lande ønsker at diskutere et stop for udbetalingerne, indtil den politiske situation i Athen er afklaret. I disse dage forsøger Alexis Tsipras fra venstrekoalitionen Syriza at forme en regering af partier, der er imod låneaftalen, om end han ikke spås store chancer for succes.

Ifølge låneaftalen skal grækerne i juni finde yderligere nedskæringer for omkring 11,5 mia. euro. Juni er også måneden, hvor landet igen skal afdrage på sine lån.

Kilder: Reuters, Dow Jones

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ivan Gullev
Ivan Gullev

Ethvert mislykket regeringsforsøg udlægges som katastrofe. Glemt er eks. Belgien, hvor det tog 3/4 år at finde sammen. Og nyvalg efter stemningsvalg er hellerikke uafprøvet før.
Rolig nu.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Pasok forhandler lige nu med Syriza og Demokratisk Venstre om at danne en ny regering. Det kan kun lade sig gøre, hvis Pasok skulle kunne begå det kunststykke, at løbe fra alt og alle aftaler, kaste alle trosser og gå med til at løsrive Grækenland fra euroen og opsige de indgåene låne- og spareaftaler med EU og IMF.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Jeg har ondt af dem, de har brug for enpositiv opmuntring hele folket dernede... ku EU ikke gå sammen om et fælles grænsepoliti og lade Grækenland betale halvpris de næste 10 år og lade flygtninge politik og fordeling og asyl-udgifter være kollektive over en fælles skat til EU pr indbygger med statsborgerskab...?

Brugerbillede for Jon Papini

En række eksperter??? De er altså kun TRE.

De tre eksperter sætter så ligehedstegn mellem det at være pro-europa og pro-euro, hvilket altså ikke er det samme! Man kan sagtens forlade Euroen, men forblive medlem af Euroen.

Dessuden kan Grækenland godt erklære sin gæld illegitim og stadig forblive i Euron, men det vil de andre EU-lande(Tyskland) ikke, da deres banker er de største kreditorer til grækenland. Det er altså teknisk muligt, men kan være svært af politiske grunde.

De er altså enige om at være enten manipulerende eller uvidende. Hvad der er værst ved jeg ikke.

Når det er sagt, så er det ligegyldigt at diskutere hvor de står efter en exit, da det eneste mulige udfald med den nuværende Berlin-konsensus (strukturelle reformer af arbejdsmarkedet) er et ræs mod bunden hvor løn-niveauet for lønmodtagere nærmer sig det i Bangladesh. Den samme udvikling vil komme til samtlige lande i Euroen (samt dem der har pegget sin valuta til Euroen, f.eks. DK) så længe staterne påtager sig bankernes dårlige lån, og dermed overfører gældsforpligtigelsen, og rentekravet, til skatteyderne.

De Europæiske politikere aner ikke hvad de er ved at gøre, og "eksperterne" er ikke til hjælp...

Brugerbillede for Egon Maltzon
Egon Maltzon

Det er dyrt at være fattig.

Det ser ud til at den nuværende danske regering er kommet til samme erkendelse, og derfor er på vild flugt fra deres uansvarlige oppositionspolitik og deres ditto valgløfter.

Så mangler vi bare at V+K løver fra deres uansvarlige regeringspoitik, og etablerer en ansvarlig opposition.

Så kan den måske holde hjem her i dannevang.

Brugerbillede for Poul Simonsen
Poul Simonsen

Forud for euroen pegede skeptikere og fagøkonomer - udenfor lemmingestrømmen af Milton Friedmann tilhængere - på, at euroen var en fejlkonstruktion, der ikke ville kunne fungere i virkelighedens verden.

En centralisering af pengepolitikken og spredning af finanspolitikken var ikke muligt på sigt. Ville man euroen måtte man også den politiske union.

Nu ser vi så resultatet, der efter al sandsynlighed vil føre til væsentlige afskaldninger fra både euroen og EU.

Det resultatet af unionspolitikernes løgne og hemmeligholdte målsætninger overfor befolkningerne.

Vi har i høj grad behov for et internationalt demokratisk samarbejde, der kan forhindre klimakatastrofen, den voksende ulighed og som kan styre den transnationale kapital og spekulation.

Brugerbillede for Martin Hansen
Martin Hansen

Jon Papini,

Grunden til Grækenland ikke kan erklære sin gæld illegitim og stadig blive i Euroen er, dels at man så vil stå med et stort underskud på budgettet, men ingen mulighed for at låne penge. Normalt ville et land klare den slags ved at trykke mere valuta, men som medlem er Euroen ville Grækenland ikke have den mulighed. Valget ville så stå mellem meget drastiske nedskæring (og skattestigninger), sikkert større end noget der nogensinde er sket i et demokratisk land, eller at forlade Euroen. Dels at alle Grækere ville sende deres Euro ud af landet, i forventning om en snarlig konvertering, med dertilhørende negative konsekvenser for de græske banker mm.

Brugerbillede for Martin Hansen
Martin Hansen

Det er ærgerligt at det hele ser ud til at falde fra hinanden nu, for Grækenland er ikke så langt fra at få styr på tingene. De har allerede gjort det meste af det hårde arbejde.

Der mangler bare et par ting:
-En sidste indsats for at få primære overskud på budgetterne, hvilket burde være muligt.
-Nedskrivning af gælden, der er alt for stor til at håndtere. Det vil sige EU/Tyskland, skal skrive en check, men det er i praksis allerede sket. Det er bare et spørgsmål om formelt at anerkende det.
-Liberalisering af arbejdsmarkedet og letheden ved at lave forretningen, for at nedbringe arbejdsløsheden og få økonomisk vækst igen. Det vil kræve nogle modige græske politikere og udenlandsk pres.

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Det er når jeg læser sådan en artikel her, at jeg sidder tilbage med en nagende skepsis, som virkelig irriterer mig.

Jeg har, som læser, INGEN som helst mulighed for at se, om nogle af de hersens eksperter - eller journalisten - har pattet ved EUs gavmilde bringe. Om de altså er - eller har været - på EUs lønningsliste.

En googling tyder på, at nogle af dem - Dionyssis G. Dimitrakopoulos f.eks. - har fået penge fra EU..

Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne se det.

(Lige for en ordens skyld: For et par år siden var jeg inviteret til at lede et seminar - i Frankfurt - på mit område. Det var skidegodt lønnet, så jeg sagde ja. Og beskeden var klar: Der er flere jobs, hvor de kommer fra. Jeg ankom, snakkede med organisatoren, fik at vide, at det var et EU-seminar, det havde jeg ikke havde fået at vide, kørte dagen igennem - og rejste hjem. Jeg betalte selv mit hotel og fly, sendte aldrig en regning og fik, selvfølgelig, aldrig penge).

Brugerbillede for Claus Sønderkøge
Claus Sønderkøge

Hvorfor har så mange behov for at vise sne fra sidste år hver gang der skal ske noget i Europa.

Kan de ikke læse tallene eller hvad er problemet?

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Interessegrupperne vrider sig, og grækerne er tilskuere til deres egen implosion.

EU's metoder er uforandrede, frygt og udstødelse er medicinen, klassiske redskaber i økonomi. Dertil udstiller EU sine svagheder, og en undersøgelse af for og imod EU kunne være interessant p.t da det logiske udfald er at tilslutningen til EU forsvinder i takt med EU ikke lever op til noget så simpelt som at holde hånden under et land i krise. Der var tale om 3% af den samlede eurozones bnp da krisen startede, nu nærmer det sig vel 40%.

Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

@Lars Hansen

"De har bevist at Euro’en var utopi."

Se det er jo ikke korrekt.

Euro'en er en utopi under de nuværende forudsætninger, hvor der mangler en centraliseret finansiel styring.

Derfor får vi nu en centraliseret finansiel styring uanset om vi kan lide det eller ej.

Brugerbillede for Martin Hansen
Martin Hansen

Poul Simonsen,

Milton Friedman var stor modstander af Euroen. I 2003 forudsagde han den kun ville holde 10-15 år længere. Ideen om at Tyskland og Grækenland skulle have samme pengepolitik er i modstrid med mere eller mindre alt hvad monetarister tror på.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Hvis de siger nej til denne låneaftale, vil det så ikke betyde total kollaps af resterne af deres sociale sikkerhedsnet, sygehuslukninger, hjemsendelse uden løn af politi, militær og alle andre offentligt ansatte?
Hvor skal de få penge fra til at betale for så meget som en sygeplejerskes løn? Er det her ikke mere et spørgsmål om at de gør som alle de her internationale organisationer presser dem til eller at de reelt må lukke og slukke? Er det ikke reelt alt for sent overhovedet at diskutere exit fra hele eller dele af EU, med mindre de ønsker en mafia-stat eller ny junta?

Brugerbillede for Nils Bøjden
Nils Bøjden

@Henrik Nielsen

"Hvis de siger nej til denne låneaftale, vil det så ikke betyde total kollaps af resterne af deres sociale sikkerhedsnet, sygehuslukninger, hjemsendelse uden løn af politi, militær og alle andre offentligt ansatte?"

Jo da.

Brugerbillede for Niklas Monrad
Niklas Monrad

@ Ivan,

For det første tog det Belgierne et år (353 dage) at danne regering. Men mere vigtigt, forfalder en regning på 30 milliarder Euro i slutningen juni og det er penge Grækenland ikke har, og kun får udbetalt fra ECB hvis de kan overbevise at de har gennemført de reformer de lovede, hvilket de ikke vil.

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Jeg synes vi skal benytte krisen i EU til at slå alle forsvarene sammen til et EU millitært værn, og droppe de lokale som landene nu har lyst til det, så ku vi få fordelen af mindre millitær udgifter, men også fordelen af udadtil at markere enhed og fælles ukrænkelighed og selv stå for vores forsvar også uden om USA om nødvendigt, dog helst i alliance ..trods alt.Her kunne Grækenland og andre i øjeblikket nærmest kollapsede økonomier få lov at sidde gratis over for en kort årrække evt. Og få pengene fri til fattighjælp. et fælles millitær kunne også omfatte det ydre grænsepoliti om EU's ydre grænser....

Brugerbillede for Lars  Poulsen
Lars Poulsen

@Maya Nielsen:

"en fælles skat til EU pr indbygger med statsborgerskab"

Dette er en meget farlig glidebane. Når først EU kan opkræve skatter så vil de begynde at indføre flere og flere ting der skal betales over EU skatten og som Bruxelles så bestemmer over. Dette kan være et stort problem hvis de fleste borgere ikke er enige i hvad pengene skal bruges til, f.eks. krig osv.
Kig blot på USA hvor de fleste borgere er imod den føderale indkomstskat fordi den bliver brugt til militær, et absurd fængselsvæsen, war on drugs osv osv.

Brugerbillede for Lars  Poulsen
Lars Poulsen

@Maya Nielsen:

"slå alle forsvarene sammen til et EU millitært værn, og droppe de lokale som landene nu har lyst til det"

Dette er noget af det værste jeg kan forestille mig. Et fælles militær centralt styret fra Bruxelles af en flok forbydere, undskyld 'politikere', der ikke engang er direkte valgt. Så ender EU i angrebskrige som USA for at styrke deres interesser i udlandet, og befolkningen i har intet at skulle have sagt for de har ikke valgt politikerne. I øvrigt vil den centrale magt nu være så stor at ingen græsrod kan vælte den så den magt vil naturligvis gøre som det passer den.

Brugerbillede for María Mercedes  Sanz
María Mercedes Sanz

Efter mine oplysninger er det rigtigt, at grækerne har stemt på en indviklet måde, dvs. de vil både forblive i eurozonen, men omvendt ikke betale deres låneaftaler under disse betingelser. Men dette er ikke muligt. Det ved grækerne åbenbart ikke. Der er alligevel en del partier, som har lovet grækerne at genforhandle låneaftalerne. Men de ved, at realiteten er en anden. Det er så igen det korrupte politiske miljø, der findes i landet, der fører folk til valg med løgne og bedrag.
Men jeg synes også, at den eneste vej ud af det sorte hul for Grækenland, er at gå statsbankerot, forlade euroen og EU. Det indebærer, at der vil komme hårde tider i den nærmeste fremtid, måske et par år. Men der er andre måder at genstrukturere økonomien, så den baserer sig på folkets eget behov og ikke på de internationale bankers krav.
I øjeblikket har grækerne en gylden lejlighed til at organisere deres økonomi og deres samfund efter deres egne præmisser.

Brugerbillede for henrik hansen
henrik hansen

” Hvis Syriza regerer, vil de blive nødt til at trække Grækenland ud af eurozonen”

EU har nu aldrig været et demokratisk projekt. Sådan en sætning anfægter netop, at der er grænser for, hvem folket må stemme på.
Hvem husker ikke Helmut Kohl, der efter det danske nej til Mastricht-aftalen sagde, at han ikke ville acceptere, at 50000 danskere (forskellen mellem ja- og nej-siden) skulle bestemme Eus udvikling!

Brugerbillede for henrik hansen
henrik hansen

”Kun de lande, der har stolet på frihandel og konkurrence, har kunnet trække sig selv ud af fattigdom,« siger Michael Arghyrou med henvisning til de østeuropæiske tidligere Sovjetstater”
Han skulle nu læse Chokdoktrinen af Naomi Klein.

Brugerbillede for Lars  Poulsen
Lars Poulsen

@Morten Kjeldgaard:

"Lars Poulsen, Danmark gik med i angrebskrigen mod Irak. EU gjorde ikke, tværtimod"

Det er fordi EU ikke har nogen hær...

Brugerbillede for Tine Sørensen
Tine Sørensen

Det græske samfund vil kollapse, - og hvor lang tid mon der skal gå, før det samme sker i Spanien? - i Portugal?..... und so weiter...
Demonstranterne i Spanien kaldet det økonomisk vold.
Vi er vidner til hvordan opretholdelsen og urørligheden af vores økonomiske system prioriteres milevidt over "værdien" af hele lande og deres befolkninger.
Vi lever i et komplet værdimæssigt limbo!!!!!

I DK gemmer gælden sig i befolkningens tomme lommer, - og i de svulmende banker og kreditforeninger , - deres brutale rentesatser, og det faktum, at de reelt ejer hovedparten af al fast ejendom i landet, via udlån.
Måske kan vi stikke os selv det blår i øjnene, at turen ikke vil komme til Danmarks kollaps.
Men der kollapser danskere hver eneste dag.
Og den økonomiske vold er også vores virkelighed.

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Så længe man kun spørger "økonomiske eksperter" vil man naturligvis ikke få et andet svar.

Der er altid en anden vej, det komme jo kun an på hvem man spørger.

Brugerbillede for Filo Butcher
Filo Butcher

Man skal nu ikke glemme at "hjælpepakken" til Grækenland i virkeligheden er en hjjælpepakke til de tyske og europæiske storbanker der har satset forkert. Det er dem der skal reddes og derfor opstår der dette paradoks at selv om Grækenland får 100vis af millioner € så får grækerne selv alligevel intet ud af det

Der har vi igen det store paradoks at banker og andre finansinstitutter vil reddes igennem statstilskud, selv om de i alle andre situationer er strikt imod al form for statslig indblandning.

I virkeligheden bør man sige: I ligger som I har redt, fejlspekulationer og fejlagtige krediitvurderinger er jeres problem, det må I selv klare,.

Men problemet er så at netop disse banker og finansinstitutter holder pengene for de politikere der skal bestemme over hjælpepakkerne i form af pensionsforsikringer, aktiebeholdninger, huslån i ferieboliger etc. etc.

I sidste ende handler det om intet mindre end den europæiske magtelites egne lommepenge og disse penge skal sikres koste hvad vil.

.