Baggrund
Læsetid: 5 min.

Grækenland til nyvalg mellem pest og kolera

Parlamentsvalg nr. to bliver folkeafstemning for eller imod euro-samarbejdet. Uanset udfaldet vil grækernes problemer og gælden bare vokse
Parlamentsvalg nr. to bliver folkeafstemning for eller imod euro-samarbejdet. Uanset udfaldet vil grækernes problemer og gælden bare vokse
Udland
16. maj 2012

Markederne reagerede øjeblikkeligt: Klokken 15.03 i går eftermiddag afslørede Panos Kammenos, leder af det lille højreorienterede græske parti ANEL, at det ultimativt sidste forsøg på at bane vej for en ny græsk regering var slået fejl.

»De valgte landets långivere på bekostning af en national løsning,« sagde Kammenos med henvisning til de to store midterpartier, PASOK og Nyt Demokrati, der ønsker at fastholde spareaftalen med EU og IMF.

Straks styrtdykkede aktiekurserne på børsen i Athen med et tab på over 10 pct. for nogle af bankaktierne, hastigt fulgt af børserne i London, Frankfurt, Madrid og Paris. Kursen på euro faldt til det laveste niveau i næsten fire måneder.

Og mens kurserne faldt, kom lederen af partiet Pasok, den hidtidige premierminister Evangelos Venizelos, ud fra de skibbrudne forhandlinger hos præsident Karolos Papoulias og bekræftede.

»Grækenland er på vej til nyt valg under ekstremt ugunstige omstændigheder, fordi partiledere kynisk har sat deres egne og deres partiers interesser over nationens interesser,« lød Venizelos’ rasende melding, møntet på de mindre partier på begge yderfløje, der forlanger sparepakken afvist.

»Latterligt,« tilføjede bagefter Nyt Demokratis leder, Antonis Samaras, som en kommentar til anklagerne fra højrefløjens Kammenos.

Og mens beskyldningerne således fyger, spørger grækerne, Grækenlands kreditorer, EU’s ledere og den øvrige verden, om det hårdt prøvede land nu definitivt er på vej ud af eurozonen. Og hvad det i givet fald betyder for de øvrige kriseramte økonomier i Sydeuropa, for eurozonens stabilitet i det hele taget og for den globale økonomi.

En af dem, der før gårsdagens sammenbrud afviste, at det kan gå så galt, som at Grækenlands melder sig ud, var chefen for bankernes brancheorganisation Institute of International Finance, Charles Dallara. Han sagde mandag til Channel 4 News om det utænkelige:

»En græsk udtræden har så ringe sandsynlighed for at forløbe i god ro og orden og så stor sandsynlighed for at blive kaotisk, at det vil frembyde en trussel mod finansielle institutioner overalt i verden, men ikke blot mod de finansielle institutioner, men mod den globale økonomi.«

»Jeg antager, at jeg er medlem af en svindende gruppe af dem, der ikke mener, det er en given konklusion, at Grækenland vil forlade eurozonen,« sagde Dallara dagen før det nye forhandlingssammenbrud i Athen.

Efter sammenbruddet er denne gruppe antagelig blevet endnu mindre. I går, en halv time efter forhandlingernes ophør, skrev den fremtrædende amerikanske finansanalytiker og investor Nouriel Roubini på sin twitter-konto:

»Et nyt græsk valg vil føre til sejr for Syriza og kollisionskurs med ’trojkaen’, hvilket vil føre til bankerot og udmelding.«

Trojkaen er treenigheden af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) samt Den Internationale Valutafond (IMF), der står bag redningspakkerne og sparekravene til Grækenland, og Syriza er det græske venstrefløjsparti, der afviser sparekravene, ønsker Grækenland ud af eurozonen og i øvrigt i meningsmålinger står til 20,5 pct. af stemmerne og dermed til at blive Grækenlands største parti.

»Partierne bag redningspakken har ikke længere flertal i parlamentet for indgreb, der plyndrer vort land (...) Der bliver ikke tale om 11 mia. euro (82,5 mia. kr.) i yderligere sparetiltag, der bliver ikke fjernet 150.000 job,« lød efter valget tidligere i maj den kategoriske melding fra Syrizas leder, Alexis Tsipras.

Der er ikke sat dato på det ny valg, som formentlig får karakter af en folkeafstemning for eller imod græsk medlemskab af eurozonen, men græske iagttagere gætter på den 10. eller 17. juni som valgdag. Frem til da kan grækerne og partiernes kandidater så diskutere, om man foretrækker pest eller kolera. For som udgangspunkt ser situationen for Grækenland håbløs ud.

Tallenes tale

Minus 6,2 pct. – så meget skrumpede Grækenlands økonomi i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det fortæller dugfrisk statistik fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. Vækstraterne de forudgående fire kvartaler var minus 7,5 pct., minus 5,0 pct., minus 7,3 pct. og minus 8,0 pct. Siden krisestart i 2008 er det græske BNP skrumpet med mere end 160 mia. kr., mens gælden i samme periode er vokset med næsten 540 mia. kr. Begge dele uanset assistancen udefra i form af hjælpepakker fra EU og IMF, nedskrivning af bankers tilgodehavende samt støtte fra EU-fonde på sammenlagt 2.200 milliarder kr.

Hjælpen til trods er arbejdsløsheden nu næsten 22 pct., ungdomsarbejdsløsheden er over 53 pct., og for første gang siden Anden Verdenskrig er antallet af mennesker uden job i dag ifølge Der Spiegel større end antallet af mennesker med job.

Græske banker har anmodet deres kunder blandt erhvervsvirksomhederne om at sætte alle investeringsplaner på pause, hvilket antageligt sker automatisk, eftersom græske virksomheder ifølge avisen Kathimerini i gennemsnit er to måneder bagud med at betale lønninger. Græske virksomheders aktiekurser på børsen i Athen har det seneste år mistet 58 pct. af deres værdi. Alt synes ved at gå i stå.

I teorien foreligger muligheden, at EU’s ledere og trojkaen beslutter at hjælpe Grækenland endnu engang ved at slække på de tidsfrister eller sparekrav, der er betingelsen for at yde næste rate finansiel hjælp til sikring af Grækenlands næste store betaling af forefaldende lån om bare en måned.

»Hvis der skulle indtræffe dramatisk ændrede omstændigheder, vil vi ikke udelukke en debat om at forlænge perioden,« sagde formanden for eurozonens finansministre, Jean-Claude Juncker, mandag.

Med ønsket om at fastholde Grækenland i eurozonen kan det være i EU-lederes interesse at demonstrere en vis verbal imødekommenhed under den græske valgkamp for ikke at skubbe endnu flere vælgere over til Syriza. Samtidig med at man så længe valgkampen løber, tilbageholder de penge, som græske banker nu mangler så desperat.

Andre EU-ledere såvel som ledende bankfolk fastholder imidlertid kategorisk, at Grækenland må overholde indgåede spareaftaler, og at alternativet er en udtræden af eurosamarbejdet.

Den tidligere tyske finansminister Peer Steinbrück (SPD) sagde f.eks. forleden, at man bør forberede sig på en plan B, der forudser, »at eurozonen ikke længere behøver at have 17 medlemmer«.

Og Jörg Asmussen, bestyrelsesmedlem i ECB, sagde til den tyske avis Handelsblatt, at »Grækenland må vide, at der ikke er noget alternativ til den aftalte omstruktureringsordning, hvis man vil forblive medlem af eurozonen«.

Set fra Grækenland er ’omstruktureringsordningen’ måske ikke længere et alternativ, man kan leve med, fordi den synes at spærre for ethvert forsøg på at skabe nyt liv i økonomien.

Forlader Grækenland eurozonen efter valget, betyder det genindførelsen af græske drakmer med frihed til at devaluere. Men det betyder også et brutalt kursfald for den ny valuta, hvilket kan gøre det økonomisk uoverkommeligt at importere f.eks. olie, medicin og fødevarer. Og det betyder formentlig at det nationale banksystem braser sammen. Nationen vil gå i knæ – måske i håbet om på sigt at komme på fode og stå på egne ben igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne lade sig gøre for Argentina, så kan det også for Grækenland. Fødevarer producerer de selv. Hvis europæisle lande og firmaer vender Grækenland ryggen, kan de se sig om efter andre samarbejdspartnere: Tyrkiet, Kina (har lovet at hjælpe Grækenland og driver allerede storhavnen i Pireus, se links.)

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/192581/kina_vil_redde_graeke...
http://www.information.dk/294031

eller Nordafrika (olie). Desuden kan Latinamerika vel ikke udelukkes.

Michael Kongstad Nielsen

Det kunne lade sig gøre for Argentina, så kan det også for Grækenland. Fødevarer producerer de selv. Hvis europæisle lande og firmaer vender Grækenland ryggen, kan de se sig om efter andre samarbejdspartnere: Tyrkiet, Kina (har lovet at hjælpe Grækenland og driver allerede storhavnen i Pireus, se links.)

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/192581/kina_vil_redde_graeke...
http://www.information.dk/294031

eller Nordafrika (olie). Desuden kan Latinamerika vel ikke udelukkes.

Mikkel Nielsen

Spørgsmålet er om den lille græske økonomi overhovedet vil have interesse længere, Kinas Interesser lå i at de kunne få adgang til EU markedet billigt,

forsvinder Grækenland fra Eurozonen vil den interesse nok køle noget ned. Da man Hellere ikke skal udelukke en helt exit fra EU.

Jeg kan ikke se hvem der udefra har nogle interesser i at rede Grækenland udover dem med penge i klemme. Og det er hovedsageligt Tyskland og banksektoren.

Men mon ikke de går bankerot, men så kan de også starte på en frisk, det er altså ikke the end of the World.

Med dragmar bliver arbejdskraft billig, og det kan kun blive en fordel når der kommer ro på igen, der kommer nok til at tage en 10-20år men Når det sker kan det altså betyde nye arbejdspladser.

Arbejdspladser går trods alt hen hvor det er billigt/billigere.

Mikkel Nielsen

Drakmer

Filo Butcher

Det er netop den slags kriser der skal til for at folk åbner øjne for det astronomiske bedrag der har været i gang i alt for lang tid.

EU og Euroen er blevet gjort polupær som et fredens projekt, og så langt har jeg selv været solid tilhænger. Men lidt efter lidt blev det klar at den mavefornemmelse marskandiserne fra de populistiske højrefløje råbte op om, faktisk ramte ganske godt, omend af andre årsager end deres xenofobiske traumer.

Euroen havde ikke et stabilt fundament, hverken politisk eller økonomisk og efterhånden kan man godt få en bang anelse at den var designet til at fungere som et instrument for den politiske afpresning vi ser i dag:

Euroen er Too big too fail og skal derfor støttes koste hvad vil, alle andre, nationale, interesser må vige, det gælder livet!

Efterhånden som det er gået op for mange, at EU, der enten altid har været et godt kamufleret liberalistisk projekt eller er blevet hijacked til at være det, nu prøver at overbevise os alle at vi er dømt til undergang medmindre vi indordner os og accepterer markedets diktatur uden modstand.

Alle EU nationalstaters finansipolitik skal nivelleres på
markedets præmisser og derved bliver medlemsstaterne ad bagdøren frataget deres politiske suverænitet da alle andre politiske områder er afhængig af finanspolitikken.

Euroen har derved fungeret som en trojansk hest for den finansielle elites magovertagelse.

Ganske passende at det er Grækerne der nu er i gang med at smædre træhesten.

Forhåbentligt er det ikke for sent.

Jeg vil klart anbefale kolera, pest det dør man af, kolera kan klares med rent vand, lidt sukker og salt samt et par dage på tønden.

Så derfor undgå bankpesten.

Martin Hansen

hvis man har været medlem af Hells Angels så kan man sku heller ikke bare meld sig ud .:-)

Filo Butcher

Jeg håber virkelig at Grækerne melder sig ud.

De har masser af sol og vind, bølgekraft, endda lidt olie og gas, frugtbar jord, dejlige øer med veletableret turismeinfrastruktur som jo ikke bliver mindre attraktiv fordi deres drakme intet er værd i resten af verden.

De er sandsynligvis langt bedre stillet end Island, som jo også har overlevet statsbankerot ganske godt med en rødgrøn regering.

De skal bare smide deres korrupte politikere ud samt de værste mulitnationale udplyndringsselskaber og smække ærmerne op.

Bare......

Og så skal turisterne huske at holde sig væk fra yderområderne fordi dem vil de søde morgengryn bamser tætne med landminer....

Det kan virkelig blive noget værre kaos, men alligevel jeg tror det er bedre end EU's "redningspakke"