Læsetid: 5 min.

Den irske patient er knap så rask som det forlyder

Irland er blevet rost som duksen blandt de lande, der har modtaget lån fra IMF og EU til gengæld for løfter om benhårde nedskæringer i statens udgifter. Men irerne har ikke mærket nogen bedring, fortæller de
31. maj 2012

Nøgletallene kører som en kontinuerlig film på det hvide lærred, mens de jakkesætklædte mænd og kvinder – let smilende og rødkindede efter et glas hvidvin til laksesandwichen i forstuen – strømmer ind i det smukke lokale i Dublins femstjernede Merrion Hotel, skråt over for landets parlamentsbygning.

»600 amerikanske firmaer i Irland.«

»Omkring 100.000 job skabt.«

»Amerikanske virksomheder har investeret 190 mia. dollar i Irland.«

»Det er mere end USA’s samlede investeringer i Brasilien, Rusland, Indien og Kina.«

Den irske statsminister, Enda Kenny, rømmer sig fra talerstolen foran det irske, det amerikanske og EU’s flag og slår armen ud mod lærredet.

»Disse tal taler for sig selv. De er årsagen til, at Irland vinder og vil blive ved med at vinde,« tordner han mod de forsamlede i det overfyldte lokale – forretningsfolk inviteret af det Amerikanske Handelskammer i Irland.

»Vi er tre fjerdedele nået over floden,« tilføjer Kenny om landets kamp for at komme på fode igen oven på boligcrashet i 2008 og IMF- og EU-lånepakken på 85 mia. euro i 2010,

»Og potentialet og gevinsten er enorm«.

Den irske statsministers optimisme for fremtiden spejles af de europæiske kollegers rosende omtale af det irske mønstereksempel. Landets regering svinger som lovet øksen over de offentlige udgifter, og befolkningen accepterer det uden at gå gaden i vred protest, som i de øvrige kriselande Grækenland, Spanien og Portugal.

Væksten er vendt tilbage og var i 2011 på 0,9 procent af BNP. 2012-prognosen er netop blevet nedjusteret til 0,5 procent, men er dog stadig positiv. Eksporten voksede med 3,6 procent i årets første kvartal.

»Vi står i en meget positiv situation,« siger en storsmilende Joanna Richardson, administrerende direktør i det Amerikanske Handelskammer, med henvisning til landets mulighed for en såkaldt »eksportanført genrejsning«.

189 euro om ugen

Uden for den stukbesmykkede, højloftede sal er optimismen dog knap så euforisk.

»Det er blevet meget værre, siden vi fik lånepakken. Der er nedskæringer alle steder, og fødevarepriserne stiger,« siger Mary, en lyshåret enke i 50’erne.

»Vores regering har berøvet os alle sammen. De skulle selv prøve at leve for 189 euro (godt 1.400 kr.) om ugen, når der skal betales husleje, lys, varme, mad og det hele,« fortsætter hun med et fnys.

David Hall, en af tre initiativtagere til organisationen New Beginning, oplever heller ingen forbedring i landets situation.

Da Information mødte ham i februar 2011 forud for landets parlamentsvalg, havde organisationen 169 klienter – mennesker, som den tilbyder retshjælp, når bankerne stævner dem for at inddrage deres hjem, fordi de ikke længere kan betale af på deres huslån. Det tal er nu steget til 215, fortæller han, men tilføjer, at de samtidig også rådgiver 2.000-3.000 andre, der forsøger at undgå, at deres sager ender i retten.

»Der er ingen forbedring,« siger Hall, der ejer en privat ambulanceservice, men nærmest arbejder fuld tid på sit sideprojekt.

»Det eneste, der er blevet bedre her er vejret,« tilføjer han med et nik ud mod den solbeskinnede flod Liffey, der løber gennem Dublin midtby.

»Hver dag oplever vi, at folk flygter fra problemerne. De rejser til Storbritannien, hvor de kan erklære sig konkurs efter kun 12 måneder – her er det 12 år,« siger han og efterlyser en ændring af reglerne for insolvens, så de irere, der blev ofre for faldet på 47 procent i huspriserne mellem 2007 og 2011, kan slippe ud af deres gæld.

»Vi har en talemåde i Irland: Man kan ikke få blod fra en sten. Vi kan ikke have folk i gældsslaveri på livstid, så de bliver forarmede, og vores samfund bryder sammen,« siger han.

Gold jord

Lektor i økonomi og sociologi ved University College Dublin, Andy Storey, giver regeringen ret så langt, som at der er »en antydning af en grøn spire« i det seneste års væksttal.

»Men det er i en kontekst af et alt i alt meget goldt landskab,« tilføjer han og påpeger, at tallene for beskæftigelse og hjemlig efterspørgsel er bedre indikatorer for, hvor godt det går med landets økonomi end væksten i BNP, fordi de multinationale virksomheder i Irland »sender en væsentlig del af deres profit hjem til oprindelseslandet«.

Ifølge det irske Economic and Social Research Institute (ESRI) faldt den hjemlige efterspørgsel med tre procent i 2011, og arbejdsløsheden lå samme år på 14,2 procent.

»Vi har en ungdomsarbejdsløshed på 30 procent og en emigration på omkring 40.000 om året samt enorme mængder forfalden privat gæld. Jeg mener ikke, vi er det forbillede for en stram økonomisk politik, som vi nogle gange portrætterer os selv som,« siger Storey fra en bænk i det gamle Trinity Collage’s have i det centrale Dublin, hvor unge studerende holder frokostpause i solen.

»Fra mine samtaler med de studerende fornemmer jeg, at det antal, der emigrerer nu, er højere end de 40.000 sidste år,« tilføjer han.

Uholdbar gæld

Både David Hall og Andy Storey mener, at landets gældsniveau – både den private og den offentlige – er uholdbar. Ifølge ESRI voksede den nationale gæld fra 20 procent af BNP i 2007 til 76 procent af BNP i 2011, og den irske regeringsgæld voksede fra 25 procent af BNP i 2007 til 107 procent af BNP i 2011 som resultat af, at den besluttede at redde landets banker.

»Der er ingen chance for, at vi vil se en genrejsning af vores økonomi, medmindre det overordnede gældsspørgsmål bliver løst,« mener David Hall. Andy Storey mener ikke – på linje med mange økonomer – at landet vil være i stand til at tilbagebetale hele lånet til IMF og EU.

»Med de nuværende vækstprognoser kan jeg ikke se, at vi kan betale det tilbage. Og med udsigten til at finanspagtens regler vil føre til en stram økonomisk politik samtidig i hele Europa, mener jeg, at sandsynligheden for, at Irland kan vækste sig ud af krisen, er meget lille,« siger Storey, der bl.a. af den grund stemmer nej ved dagens afstemning om finanspagten.

På Merrion Hotel er stemningen anderledes optimistisk – det på trods af, at der for nylig var spekulationer om, at landet vil få brug for endnu en lånepakke, når den nuværende aftale udløber i 2013.

Men bl.a. af den grund må landet klø på, mener de fremmødte politikere og forretningsfolk, der tror på, at et irsk ja i dag vil gavne landets vækst. Som der står på deres medbragte plakater: ’Stem ja for stabilitet, vækst og investeringer’.

»Det her er en stor og fremragende mulighed for – på trods af alle vores problemer – at sende et signal om, at vi er ønsker at være en del af euroen, ønsker at være en del af EU, og at vi ved, hvad vi vil,« siger statsminister Enda Kenny.

 

Se også kronikken side 14-15

Se også kro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip C Stone

Paul Krugman har påpeget at de grønne spir i et goldt landskab tidligere har fået talsmændene for nedskæringspolitikken til at bruge Irland som argument for deres politik, og at de få tegn på forbedring ikke har kunnet fastholdes:

Ireland, as the poster boy for austerity policies in Europe, is a complete failure, says Paul Krugman, New York Times columnist and Nobel Economics prize winner.

Writing after austerity candidates had lost in elections in France and Greece, Krugman stated “Consider the case of Ireland, which has been a good soldier in this crisis, imposing ever-harsher austerity in an attempt to win back the favor of the bond markets. According to the prevailing orthodoxy, this should work. In fact, the will to believe is so strong that members of Europe’s policy elite keep proclaiming that Irish austerity has indeed worked, that the Irish economy has begun to recover.

"But it hasn’t. And although you’d never know it from much of the press coverage, Irish borrowing costs remain much higher than those of Spain or Italy, let alone Germany. “

Krugman says the European election results shows that voters are wiser than the leaders who had insisted on austerity as the only way out.

Iceland, not Ireland, points the way forward Krugman writes.

“As a counterpoint to Ireland’s sad story, consider the case of Iceland, which was ground zero for the financial crisis but was able to respond by devaluing its currency, the krona (and also had the courage to let its banks fail and default on their debts). Sure enough, Iceland is experiencing the recovery Ireland was supposed to have, but hasn’t.”
http://www.irishcentral.com/news/Irish-austerity-policy-is-a-complete-fa...

Jeg vil opfordre alle til at se på følgende, som viser en graf over den irske udvikling:
http://krugman.blogs.nytimes.com/2012/04/30/austerity-fantasies/

Jette Abildgaard

Stem ja lille Irland og, den ene procent vil blive ved at vaere de eneste der har penge, og stem NEJ og, vi kan fortsaette med at vaere det dejlige - og eneste - Europaeiske land, som er FRIT, hvor Menneskerettighedskonventionen og alle andre love bliver overholdt, hvor mennesker er lige og, hvor demokrati rent faktisk ER demokrati - ikke som i f.eks. Danmark, hvor demokrati blot er et ord!!!

Hvis man skal blive i patient-symbolikken, så går behandlingen ikke ud på at helbrede patienten men at gøre lægen godt tilfreds.