Læsetid 6 min.

Kan digital teknologi skabe nok job?

Overgangen til en ny teknologi kan blive smertefuld for dem, der mister job til computere og robotter. Men i teknologicentret i Cambridge, nær Boston, ser man uanede muligheder for at skabe velstand og job i den nye digitale økonomi
To forskere, Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) mener, at den digitale teknologis evne til at skabe nye jobs generelt bliver undervurderet af økonomer i den igangværende debat om den strukturelle arbejdsløshed i Europa og USA.

To forskere, Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) mener, at den digitale teknologis evne til at skabe nye jobs generelt bliver undervurderet af økonomer i den igangværende debat om den strukturelle arbejdsløshed i Europa og USA.

Spencer Platt
31. maj 2012

Det tog seks middage for den israelskfødte it-udvikler Eliran Sapir at overtale den amerikanske iværksætter Jonathan Kay til, at de skulle slå pjalterne sammen og starte et nyt webbaseret firma her i Cambridge, den amerikanske østkysts svar på Californiens Silicon Valley.

»Eliran afprøvede en seks-syv ideer på mig. Den idé, der overbeviste mig, gik ud på at skabe en ny markedsplads for køb og salg af apps (hjælpeprogrammer til iPhone og Android-mobiltelefoner, red.). Ligesom auktioner på eBay,« fortæller Jonathan Kay.

Hermed blev et nyt digitalt firma dannet. Det hedder Apptopia og begyndte sit virke i midten af april. Siden da har de to grundlæggere hyret en vicedirektør i Los Angeles, tre it-udviklere i Ukraine og tre it-vagter i Florida, som på skift overvåger auktionerne på websiden døgnet rundt.

Det er en kendt sag, at den fremvoksende digitale økonomi overflødiggør flere og flere stillinger i forskellige fag.

Foreløbig kan frisøren og taxachaufføren måske føle sig sikre i deres job, men det kan hverken kassedamen eller samlebåndsarbejderen i takt med computeres og robotters overtagelse af deres arbejde.

Hvad skal der ske med den voksende del af arbejdsstyrken, som mister deres job på grund af automatisering?

Ny teknologi har altid elimineret stillinger og skabt behov for nye. Da landbruget blev mekaniseret i Europa og USA det 19. århundrede, mistede millioner af små landbrugere deres hverv. De vandrede til byerne og blev snart ansat i ny fremstillingsindustrier bygget på grundlag af opfindelser som dampmaskinen og elektricitet.

»Spørgsmålet, man bør stille, er, hvorvidt den nye digitale teknologi vil skabe lige så mange og flere job, end der vil gå tabt,« siger de to forskere Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee fra Massachusetts Institute of Technology (MIT).

It-jobs ignoreres

Brynjolfsson og McAfee er forfattere til en nylig udkommet e-bog om den digitale teknologis ledende rolle i en kommende revolutionær ændring af de postindustrielle industrisamfunds økonomier (Race against the Machine).

De to forskere mener, at den digitale teknologis evne til at skabe nye job generelt bliver undervurderet af økonomer i den igangværende debat om den strukturelle arbejdsløshed i Europa og USA.

»Du kan tjekke rapporter fra FN eller OECD, og de nævner end ikke de jobs, der bliver skabt som følge af ny teknologi,« siger Andrew McAfee, næstdirektør og seniorforsker på MIT’s Center for Digital Business.

Den officielle statistik om beskæftigelse i USA og EU-landene udspecificerer heller ikke stillinger skabt af digitale webbaserede virksomheder. Derfor er det p.t. ikke muligt at skabe sig et overblik over hvilke lande, der ligger forrest i kapløbet om at øge beskæftigelsen indenfor informationsteknologi baseret på digital teknologi.

I de to første år under præsident Barack Obamas ledelse fra september 2009 til september 2011 voksede antallet af fuldt beskæftigede i USA med næsten to mio. Ifølge Eurostat faldt beskæftigelsen derimod inden for EU fra januar 2009 til december 2010 med 1,4 mio. Europæiske tal frem til slutningen af 2011 er ikke tilgængelige.

I New York – et voksende center for den digitale økonomi i USA – voksede antallet af it-virksomheder med 486 fra 2007 til 2011, og arbejdsstyrken i sektoren steg i samme periode fra 41.000 til 52.900.

Teknologisk ledighed

Men stadig er det sådan, at udbredelsen af digital teknologi til nye sektorer ødelægger flere arbejdspladser, end den skaber.

Den teknologisk forårsagede arbejdsløshed behøver imidlertid ikke at blive en permanent tilstand, mener de to MIT-forskere.

»Problemet er, at samfundets institutioner, uddannelsen i skolerne og efteruddannelsen i virksomhederne ikke magter at følge med i den hæsblæsende teknologisk udvikling,« siger Erik Brynjolfsson, der er professor i økonomi på M.I.T.

»Man skal imidlertid holde sig for øje, at digital teknologi skaber enorm velstand og vækst og vokser den kage, vi skal deles om. Så jo lettere det er at starte nye digitale virksomheder og at blive efteruddannet, desto flere arbejdspladser bliver der skabt.«

Apptopia er et eksempel på, at selv en ny børs for handel med apps kan skabe nye arbejdspladser. Mulighederne synes ubegrænsede. Verden rundt har 300.000 it-udviklere allerede opfundet 1,3 mio. apps og det kan være attraktivt at købe den intellektuelle ejendomsret til en app, forbedre den og tjene flere penge på den.

I løbet af seks uger har Kay og Sapir ansat seks medarbejdere og planlægger at hyre flere.

»Vi har allerede på godt en måned omsat for 70-80.000 dollar (410-475.000 kr.) og forudser, at indtægterne vil stige så hurtigt, at vi bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere. Andre vil snart opdage, hvor udbytterigt det er at sælge apps og starte konkurrerende firmaer,« forudser Jonathan Kay, en energisk og begavet fyr på 26.

Under samme tag

Det nye firma deler kontorareal med flere andre nye digitale firmaer på en sal i en moderne kontorbygning i det østlige Cambridge, hvor M.I.T. også har bopæl. De er alle kommet under samme tag hos Polaris Venture Partners – et firma, der investerer risikovillig kapital i nye digitale virksomheder.

Polaris stiller kontorlokaler og inventar til rådighed for iværksættere, som i en ansøgning præsenterer spændende og forhåbentlig udbytterige ideer. Ud over at blive del af et uformelt netværk – folk mødes i et fælles rum med gratis kaffe og te – får de unge mandlige og kvindelige digitale iværksættere tilbud om at fremvise deres projekt til potentielle investorer.

På en typisk dag går den digitale revolutions fortrop rundt i cowboybukser og T-shirt, mens de risikovillige kapitalister dukker op i mørke jakkesæt, hvide skjorter og slips.

Apptopia er desuden et eksempel, hvordan digital teknologi gør etableringen af nye virksomheder lettere. Ligesom titusinder af andre iværksættere i den digitale økonomi bruger Kay og Sapir en eksisterende teknologi, webbet, og andres ideer, eBay etc. til at opbygge deres platform på internettet.

Det er noget, de to M.I.T.-forskere Brynjolfsson og McAfee har bemærket, når studerende på universitetet i Cambridge skriver software til nye programmer.

»En af vores studerende på M.I.T. anvendte alment tilgængeligt værktøj til at lave en app, der gør det muligt for venner på Facebook at dele fotografier med hinanden, og i løbet af et år havde hans firma en mio. brugere,« fortæller André McAfee.

»Det enestående ved den digitale teknologi er, at hver iværksætter bygger videre på forgængernes byggeklodser.«

Hastighed og tilpasning

Et andet enestående aspekt ved den digitale teknologi er den hastighed, hvormed nye opfindelser forvandles til produkter, siger Geoff Mamlet, ordførende direktør i Cambridge Innovation Center og medgrundlægger af New Atlantic Ventures, et andet risikovilligt investorselskab.

»Og markedet og kunderne kan endvidere tilpasse sig de nye opfindelser hurtigere end før, fordi alle har adgang til den samme teknologi,« fremhæver Mamlet.

Det nye web-baserede modesalgsfirma, Modus Operandi, er et eksempel på hvilke fortrin, den digitale teknologi tilbyder. Virksomheden er startet med risikovillig kapital fra New Atlantic Ventures.

»Før i tiden kunne kunder aldrig være sikre på, at deres lokale modebutik tog deres foretrukne stykke tøj hjem og slet ikke i den rigtige størrelse,« forklarer Geoff Mamlet.

»Modus Operandi lader kunderne afgive en ordre på deres webside, som går direkte til designfirmaerne. Det giver forbrugerne et større udvalg og styrker i sidste instans modehusene, fordi de kan nå direkte ud til kunderne.«

Iværksætternes koralrev

Cambridge Innovation Center, som Mamlet leder midt i øst-Cambridge, udlejer kontor og service til små nydannede teknologifirmaer og investeringsselskaber på 10 etager i en kontorbygning (15.000 kvadratmeter).

»Vi kan sammelignes med et koralrev,« forklarer Mamlet.

»Alle de små organismer, som revet tiltrækker, er iværksættere, der bebor vores økosystem. Normalt ligger koralrev afsides fra andet liv. Når du støder ind i et, ser du en eksplosion af arter.«

Det er præcis, hvad der finder sted i et laboratorium som Cambridge Innovation Center, siger Mamlet.

»Naturligvis bliver der gjort opfindelser andre steder, men når iværksættere arbejder tæt på hinanden, lykkes deres forehavende oftere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Sønderkøge
Claus Sønderkøge

De har jord i hovedet. Det handler om robotter.

Dennis Kristensen ved udmærket godt at 3/4 af hans medlemmer om 20 år er arbejdsløse fordi japanske robotter har overtaget pasning og fysisk hjælp til børn og gamle.

Operationsrobotter effektiviserer hospitalsoperationer med 80%. Der er naturligvis ikke ansat 5 gange så mange læger og sygeplejersker som er blevet overflødige.

Om nogle nørder kan fremstille nogle nye web-apps. har ingen betydning. Men det forstår nørder ikke en disse af.

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Hvorfor bliver man ved at sammenligne USA og Europa, det er to vidt forskellige konstellationer.

USA har ført en ekspansiv finanspolitik, Europa det modsatte. Det kan betyde en del, specielt for gadget markedet, der bliver hårdt ramt af nedture.
De amerikanske firmaer har i hvert fald næppe opnået den fremgang i Europa.

Rammen kommer man ikke uden om, uanset hvor meget man drømmer.

Løsningen er at starte med at deles om de jobs der er.

Hvorfor er det så vigtigt at løbe 8 timer om dagen? Sundt er det jo ikke at stresse krop og sjæl, alligevel er der ikke er pip fra sundhedsapostlene. De lange arbejdstider er med garanti en udgift for sundhedsvæsenet.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Vi kan jo for fanden ikke alle sammen sidde og lave apps! Og mange af os har slet ikke evnerne til det. Og okay en gut har succes, men hvor mange sidder så og suger på labben? Ja og hvorfor ikke deles om de job der er? Der er jo rigtigt mange i arbejde, som mener at det er lykken at være på dagpenge eller bistandshjælp. Så okay, de kan gå ned i løn og få fri til at ligge på sofaen, så kan nogle af os andre få arbejde. 5 procent af jordens befolkning ejer 95 % der skal ikke nogen stor omfordeling til, før alle kunne leve lykkeligt og godt og vi kunne nedsætte belastningen af jorden og dens ressourcer.

Brugerbillede for Bo Carlsen

Ifølge Wikipedia har New York City 8,3 mio. indbyggere.
Skal vi antage, at halvdelen af befolkningen er på arbejdsmarkedet = ca. 4,2 mio. mennesker?

Dvs med artiklens tal er ca 1% beskæftiget i IT-sektoren - et forbavsende lavt tal !

Artiklen oplyser, at beskæftigelsen i IT-sektoren steg med 11.900 i perioden 2007 til 2011.
Det må blive ca. 2.500 jobs pr. år.

Dvs at det kræver ca 20 års konstant vækst i IT-sektoren at øge beskæftigelsen i New York City med ca.1%.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo en sygdom: hvordan får vi jobs, når alt det, vi skal nytte og bruge, bliver gjort maskinelt? Svar: det gør vi ikke, vi får frihed med en robotslavehær. Jeg forstår ikke problemet.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Det undre mig altid når nogen ikke kan eller vil indse kapitalismens manglende evne til at dele med de der intet arbejde har. Og jeg bruger bevidst ordet 'evne' - og ikke 'lyst'.

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

Det har aldrig været teknologiernes mål, at skabe flere jobs. Tværtimod.
Det er også grunden til, at selvom der skabes mange nye IT-job, så vil den samlede beskæftigelse stadigvæk falde. Det sker jo netop fordi teknologien gør dem overflødige. Spørgsmålet er bare, hvad skal folk beskæftige sig med, og brødfødes af, når jobmarkedet er mættet og der stadigvæk er ca. 25-50% af befolkningen der står uden et arbejde?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

På en eller anden måde har it-udvikling altid skabt flere jobs. Selvom alle beslutningstagere altid siger det modsatte. Men når først beslutningen er truffet, er ladeporten åbnet for projektudvikling, og ingen kender grænserne for, hvad et projekt kan føre med sig, før året er omme og det næste begyndt. Først skal man igennem en fase, hvor ingenting fungerer og alt går i stå. Så viser det sig, at projektet slet ikke var omfattende nok, så der må udvikles yderligere og bevilges flere millioner. Så virker det stadig ikke, og kritikken hagler ned. Og masser af nye konsulenter hyres til at se på, hvad de gamle gjorde galt, og de gamle kører retssager for at få ret i, at de havde ret. Og til sidst er man lige ved at smide hele projektet på gulvet og starte forfra, hvilket giver mange nye arbejdspladser.

Brugerbillede for Kim Gram

Middelklassens livsløgne

også Kopieringer og automatiseringer,
er gode årsager til at flere allerede nu, bør gå ind for communisme:
––––––––—

Et er:
At der næppe er nogle slags af job, hvor mennesker helt kan undværes,
det kunne mange nok havde sagt på forhånd,
[ Indenfor det noget mere “luftige” fik nogle af de af d. hilbert givne opgaver jo også svar i de retninger.
Det var måske også de svar der derfra ønskedes, f.eks. af hensyn til tydeligere argumenter for jobsikkerhed der: At heller ikke i den slags job, kan mennesker helt undværes ]

--------------------------------------------------------------------
Andet er jo er bare det:

At kombinationen(!) af nogle fhv. få mennesker,
og maskiner, algoritmer, m.m.
ofte er rigelig til at dække mange af efterspørgsler, også i et f.eks. capitalistisk eller socialdemokratisk samfund; Som ellers ville have behov for mange menneskers
arbejden.
Så måske var det klogeligt også for middelklasse, at skifte til at blive communister, allerede nu?

--------

Så vidt den "pukken" på middelklassens livsløgne

Brugerbillede for Kim Gram

Middelklassens livsløgne

De synes ikke helt at have taget følgen af at
hvis capitalismen fortsætter, vil højest tyve procent af dem ( såmænd både worldwide og i DK ) undgå fuldere proletarisering.

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

Det er sjovere at designe målsøgende missiler end civile produkter.

Det er nemmere og sjovere at designe luxus til overklassen, end f.ex. en primitiv vandpumpe til et U-land.

Opfindere bør tænke etisk - og så er det meningsløst at snakke om vækst. Folk i den 3-die verden får det IKKE bedre fordi jeg øger mit forbrug af overflødig luxus.

Hvis det kan se sådan ud, er det fordi de økonomiske systemer er fejldesignede. Svarer til at lave en maskine, hvor det først holder op med at gøre ondt på Søren når Jens får det endnu bedre end han allerede har det.

Teknologien har overflødiggjort 90% af det arbejdsbehov der var til stede da "Oprør fra midten" blev skrevet i 1978.

Kan man ikke finde ud af at udnytte den enorme fritid, der er opstået (borgerløn) kunne man i det mindste bruge arbejdskraften på at hjælpe u-landene.

Den bør ikke bruges på "aroma-terapi", supersmarte apps eller dyrt modetøj.

Ethvert erhverv der ikke fandtes i 1978 kan mistænkes for at være overflødig luxus.

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

Hvis man puttede de styresystemer vi har i dag i en tidsmaskine, og sendte dem tilbage til 1978, ville folk se det som en gave fra himlen, og sænke arbejdstiden så hver dansker kun behøvede gå på arbejde 1 dag om ugen.

Brugerbillede for Kim Gram

@Gneha Faldstein, skrev

Spørgsmålet er bare, hvad skal folk beskæftige sig med, og brødfødes af, når jobmarkedet er mættet og der stadigvæk er ca. 25-50% af befolkningen der står uden et arbejde?

------------
Tjae, selv de fleste i middelklassen, som mener sig meget sikre, burde måske revoltere - allerede nu.

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

@Kim Gram:

Ja, du har nok ret. Jeg vil dog mene det er en forhastet beslutning, at revoltere uden en egentlig plan for hvordan alternativet skal se ud.

Takis Fotopoulos har skrevet om overgangen fra det nuværende kapitalistiske system til en markedsøkonomi der tager hensyn til de svageste i samfundet. Rapporten hedder "Towards An Inclusive Democracy" og bør læses af alle der interesserer sig for et systemskifte. Han rejser også en række vigtige spørgsmål, som vi bliver nødt til at diskutere inden et systemskifte kan finde sted.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Genha Faldtstein, spørgsmålet om, hvad folk skal leve af, er absurd, når problemet ikke er mangel, men overskud, der kan fordeles. Problemet er fordelingskriterierne.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der er et tilbagevendende problem i debat: at der er nogle automatiske forhold, som ikke er automatiske, f.eks. glidebanen, der skulle forhindre os i at vedtage noget på et område, fordi det blot vil have afsmittende effekt; eller at det, vi vedtog tidligere med dårligt resultat, ikke kan vise sig at fungere i en ny situation. Vi skal væk fra disse automatiske forestillinger, som kun har realitet, hvis man vælger at give dem det.

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

@Peter Hansen:

Du antager, at du har adgang til de ressourcer du omtaler. Hvad får dig til at tro, at du ejer de ressourcer hvis du samtidigt mangler et arbejde, altså penge?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Fordi ressourcerne er samfundets, Genha Faldtstein. De, der opererer i samfundet, gør det på et privilegium, vi som demokratisk samfund giver dem, men det er ikke andet end en grundlovssikret rettighed, at vi har privat ejendomsret på alle områder. Samfundets første prioritering er hensigtsmæssigheden i strukturerne og institutionerne, og hvordan denne skabes og disse opretholdes. Det er for at sikre dette, at rammerne for erhvervslivet udstikkes, og vi kan med vore egne øjne se, at det, der måske virkede hensigtsmæssigt og tilstræbt retfærdigt, ikke er det mere.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Gorm Petersen.

Jeg tror ikke at du fik meget ud af at prøve at boote windows 7 på en 8 Mhz 16bit 8086 med 64Kbyte RAM.

Men sådan er der jo så meget.

// Jesper

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

@Peter Hansen:

Det forudsætter også en enorm forandring i den måde vores system fungerer på i dag. Men du har en god pointe, og ja, jeg fanger ofte mig selv i disse "automatiske forestillinger". Det bliver hurtigt svært at forstille sig en markant anderledes levevis når vores realitet buldrer derudaf til hverdag.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men, Genha, det er jo ikke mange år siden, at vi havde en levevis, der mere ligner den, jeg skitserer. I masser af år voksede danskernes stolthed over mindre eksorbitant levevis trods velstanden, faldende energiforbrug trods økonomisk fremgang osv. Vi skal bare finde tilbage til det, der var både mere solskin og tilfredshed dengang.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Mht. buldrende hverdag har jeg selv valgt at kunne bruge mange timer her foran min computer med denne slags diskussioner. Ikke som et forslag til efterligning, men som et eksempel på, at vi alle må tage op til revision, hvad det egentlig er, vi har så travlt med, når velstanden er så stor stadigvæk. Personligt er det svært ikke at se det som den fortrængning af døden, eksistentialismen pegede på.

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

@Peter Hansen:

Det er et hamrende spændende (og ligeledes kæmpe stort) emne vi er på vej ind på, men vi afviger efterhånden mærkbart fra artiklens fokusområde. Du rejser en række interessante punkter, som jeg i bund og grund er enig i. Vi (mennesket) har igennem mange hundrede år ændret vores levevis markant, op til flere gange, og de nye teknologier accelererer kun disse forandringer. Lad os håbe vi får brugt tænkepausen til at aftale ressourcefordelingen, inden teknologien får effektiviseret hele vores verden om ørerne på os.

Brugerbillede for Lars  Poulsen
Lars Poulsen

@Claus Sønderkøge:

"Om nogle nørder kan fremstille nogle nye web-apps. har ingen betydning. Men det forstår nørder ikke en disse af."

nej fordi der er er jo ikke 50.000-100.000 ansatte i facebook og google, vel? Begge 'web apps' lavet af et par nørder i et kollegieværelse.

Brugerbillede for Lars  Poulsen
Lars Poulsen

I den nærmeste fremtid så laver vi ALLESAMMEN software og andet intellektuelt arbejde (advokater, lovgivning, litteratur/film) og stort set alt manuelt arbejde udføres af robotter (fabrikker bliver 100% automatiseret, biler/lastbiler kører selv, menneskelignende intelligente robotter arbejder i miner osv., landbrug bliver 100% automatiseret, osv. osv. ).

Stort set alle dem der ikke kan lave intellektuelt arbejde forbliver bundet i fattigdom.

20 år, maks, og det er derfor regeringers langvarige økonomiske planer er ikke andet end luftkasteller.

Brugerbillede for Genha Faldtstein
Genha Faldtstein

@Lars Poulsen:

Facebook og Google er absolut ikke "små web-apps".
Der er tale om sjældne giganter, der har formet rammerne om den moderne informationsteknologi (søgning, indeksering og sociale medier). Google og Facebook leverer mange forskellige service til en hel række virksomheder verden over, fordi deres idé ikke blev i hænderne hos nørderne, men blev hjulpet over bjergtoppene af veluddannede ledere og forretningsstrategikere. Om noget, så er Google og Facebook gode eksempler på hvor vigtigt det er, at kombinere innovation med dygtige handelsstrateger. Før Facebook fik et hold af strateger og udviklere bag sig, var der blot tale om en simpel gæstebog på et universitet. Det er uimponerende, da selv Arto.dk (fra de tidlige 00'er) var tidligere ude end Facebook.

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

Jeg så et interview med en narkobetjent på grænsen mellem USA og Mexico.

"Vi kan ikke løse narkoproblemet, men det er alligevel tilfredsstillende at få ram på den enkelte smugler"

Tilsvarende toner høres fra USA's "War on terror". Man kan ikke fjerne terrorismen som sådan, men det er altid tilfredsstillende at få ram på den enkelte terrorist.

Hvad med kapitalismen ? Er det også et monster, der bliver ved med at poppe op selv om man bliver ved med at nakke de enkelte kapitalister ?

I alle 3 tilfælde bliver man nødt til at se på den tilgrundlæggende årsag.

Hvis man vil give til de fattige, men ikke kan tage sig sammen til at tage fra de rige - og man ikke vil basere sig på gældsætning - ja så bliver vækst baseret på absurd luxus til de velstillede jo den eneste mulighed.

Og det er jo altså ikke holdbart.

Brugerbillede for Esben  Lykke

Det her er nok den mest ignorante artikel jeg har læst på Information et godt stykke tid.

"Man skal imidlertid holde sig for øje, at digital teknologi skaber enorm velstand og vækst og vokser den kage, vi skal deles om. Så jo lettere det er at starte nye digitale virksomheder og at blive efteruddannet, desto flere arbejdspladser bliver der skabt.."

Ja.. goddaw mand økseskaft

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

JF:
Jeg tror ikke at du fik meget ud af at prøve at boote windows 7 på en 8 Mhz 16bit 8086 med 64Kbyte RAM.

GP:
I 1978 havde en Zilog Z80A 8-bit CPU på 4Mhz større datakraft end 8086-eren. Den klarede de fleste instruktioner på under 4 clocks, mens 8086 gennemsnitligt lå omkring 10.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Gorm Petersen.

Det skræmmende ved at arbejde i IT branchen er at selv om hardwaren måske er 100 gange kraftigere end for nogle år siden, så er det de samme 'performance' problemer som folk har, med de samme grundlæggende type af applikationer.

// Jesper