Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kinas regering: Mere mælk til folket

I folkesundhedens navn promoverer Kinas regering mælk, men kineserne debatterer fortsat, om mælk overhovedet er sundt. Mens efterspørgslen stiger, og Kina importerer tusindvis af malkekøer, spøger fortidens mælkeskandaler
Siden 2009 har Kina importeret 250.000 malkekøer for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter mælk fra især kinesere i byerne. På produktionsanlægget her, der ligger i byen Tangshan cirka 250 km fra Beijing, er køerne importeret fra New Zealand.

Siden 2009 har Kina importeret 250.000 malkekøer for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter mælk fra især kinesere i byerne. På produktionsanlægget her, der ligger i byen Tangshan cirka 250 km fra Beijing, er køerne importeret fra New Zealand.

David Gray

Udland
25. maj 2012

Kinas premierminister, Wen Jiabao, har en drøm. Og den handler om mælk.

»Jeg har en drøm om, at alle kinesere, specielt børnene, får tilstrækkeligt med mælk hver dag,« sagde han for nogle år siden.

Den højtidelige erklæring af målet var startskuddet på regeringens indsats for at omvende ellers skeptiske kinesere til at blive mælkedrikkere og storforbrugere af andre mejeriprodukter – og det for at forbedre befolkningens ernæringstilstand.

»Hvis premierministerens ønske bliver opfyldt, vil det uden tvivl forbedre den fysiske tilstand for alle i nationen,« fastslog et ugentligt statsligt nyhedsmagasin fornylig.

Og folket får mere mælk. De sidste fem år er mælkeforbruget næsten fordoblet. Efterspørgslen stiger, og den er i høj grad drevet frem af statslige kampagner.

I supermarkeder forsøger sælgere fra forskellige mælkeproducenter at kapre nye kunder til mejeriprodukter.

»Gode mor, gør noget godt for dit barns sundhed!« opfordrer en ung dame i hvid kittel foran kølemontren i en af supermarkedskæden Jingkelongs butikker i Beijing.

»Lad dit barn prøve vores drikkeyoghurt,« siger hun og holder fristende et papbæger med smagsprøve frem mod en potentiel kunde og hendes søn. »Køb to pakker og få to gratis,« lokker hun.

Moren lader sig ikke overtale, for et par meter længere henne står en konkurrerende sælger med et tilsyneladende bedre tilbud.

Hele tre mælkeproducenter har denne dag sendt sælgere til supermarkedet for at markedsføre deres produkter.

»Konkurrencen er stor, men alligevel sælger vores mælkeprodukter godt,« siger den unge sælger. »I dag ved alle i Kina, at mælk er et essentielt og sundt næringsmiddel, specielt for børn.«

Det er imidlertid omstridt, hvorvidt det er sandt. Op mod 90 procent af voksne kinesere menes at lide af laktoseintolerans, som kan give diarre ved indtagelse af mælkeprodukter. Ikke det bedste salgsargument for mælk. Og for langt de fleste kinesere har mælk aldrig indgået som en del af deres kostvaner.

»Jeg har aldrig drukket mælk,« siger en 63-årig mand med efternavnet Cheng, der handler i Jingkelong supermarkedet. »Jeg har altid fået at vide, at det ikke var godt for os.«

Han sætter i stedet sin lid til alternativer til mælkeprodukter, som kineserne traditionelt har større tiltro til: tofu og sojamælk – som der også findes et langt større udbud af end mælk her i supermarkedet.

Blandt de yngre generationer, specielt i byerne, sker der dog et skifte i retning af mejeriprodukter. I takt med at de er blevet mere velstående, har de også pludselig udviklet en lyst til is, yoghurt, caffe latte og ost.

Langt igen

På trods af voksende mælkeentusiasme er der dog lang vej igen, før premierminister Wen Jiabaos drøm om, at hver kineser drikker en halv liter mælk om dagen, går i opfyldelse.

P.t. klemmer kineserne i gennemsnit knap 9,5 liter mælk ned om året – hvilket er langt under niveauet i Europa.

Danskere bæller omkring 90 liter mælk om året.

Kinesernes forbrug er samtidig også kun en tredjedel af forbruget i de mere sammenlignelige nabolande Japan og Sydkorea.

Mælkens mulighed for succes i Kina led imidlertid et alvorligt knæk med mælkeskandalen i 2008, hvor mindst seks børn døde og omkring 300.000 skulle i lægebehandling. Bønder og mellemhandlere havde fortyndet mælk med vand og derefter tilsat det farlige kemikalie melamin, som havde den virkning, at det, stik modsat hvad der var tilfældet, så ud, som om så ud som om mælken havde et højt proteinindhold. Ved en senere skandale tilsatte producenter læder til mælk for at opnå samme effekt.

Efter melaminskandalen faldt efterspørgslen på mælk drastisk. Mindre landbrug slagtede deres kvæg og omkring 40 procent af dem lukkede ned.

»Det er klart, at vi stadig husker mælkeskandalen. Kan vi stole på mælken? Er den virkelig sund?« spørger Liu Xuwei, der har sin femårige datter med på indkøbstur.

Regeringen forsøger nu at undgå lignende tilbageslag, bl.a. ved at promovere store og moderne mælkeproducenter som erstatning for de mange mindre producenter.

»Kun ved hastigt at opføre moderne produktionsanlæg vil vi være i stand til at opfylde nationens voksende efterspørgsel på god kvalitetsmælk,« siger vicelandbrugsminister Gao Hongbin til statsmedier.

Regeringen vil genskabe tilliden til Kinas mælkeproduktion, efter at skandalen i 2008 fik mange skeptiske forbrugere til udelukkende at gå efter importerede produkter. Før skandalen importerede Kina mellem 2.000 og 3.000 tons frisk mælk om året – siden da er tallet kommet op på 10.000 tons.

Nu planlægger Kina at næsten fordoble den hjemlige mælkeproduktion inden 2020. For at opfylde det mål opkøber kinesiske producenter i tusindvis af køer i udlandet. Det kan mærkes på verdensplan. Siden 2009 er Kina blevet verdens vigtigste opkøber af malkekøer, og har fået de globale priser på kalve til at stige. Ifølge Global Trade Information Services har Kina importeret 250.000 malkekøer siden 2009. I år regner man med, at hele 100.000 kvier vil blive importeret fra specielt Uruguay, Australien og New Zealand. Alle skal de arbejde for at opfylde premierministerens drøm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip C Stone

Jeg har tidligere læst at evnen til at tåle mælk som voksen er en af de genetiske forskelle mellem europæere og f.eks østasiater, og heri ligger vel forklaringen på at mælkeprodukter ikke indgår i deres madlavning. Man må desværre konstatere at de kinesiske ledere er så ivrige efter at efterligne den vestlige udvikling, at de også gør det når det er i strid med kinesernes biologiske forudsætninger.

Philip C Stone

Hertil, at kvægbesætningernes udledning af metan forværrer den globale opvarmning.

Mælk er faktisk kun sundt for børn i voksealderen hvis det overhovedet er det, og muligvis endda alt for stærkt opreklameret.
Men jeg vil indrømme produktet er unikt i europæisk traditionel madlavning ( ;)))

Min dreng har altid nægtet at drikke mælk, - han drikker kun vand, - er stort set (---) aldrig syg, har nul huller i tænderne og er høj og slank.

Andreas Prætorius

Jo, hvis man har en meget ensformig og calciumløs kost kan mælk være en god ide for børn. Men lige som alt andet kost, der dømmes sundt. Kan man sagtens være sund uden mælk. Hvis man får alle de nødvendige ting andetstedsfra. Men når man tænker på at over 90% af Kinas voksne befolkning er mere eller mindre lactoseintolerant, så er det næppe smart at markedsføre til dem.

Torben Arendal

Mælk er det rene gift for kineser.

Morten Kjeldgaard

Torben, gift og gift. De får ondt i maven og diarré.

Morten Kjeldgaard

Hvis hver kineser skal drikke 1/2 liter mælk om dagen, kommer de til at drikke næsten dobbelt så meget mælk som danskerne... Wen Jiabao: det banker på døren, virkeligheden vil gerne ind.

Torben Arendal

@ Morten

Gift = meget usund!

Martin B. Vestergaard

Det er hverken farligt eller usundt for folk med laktoseintolerance at drikke mælk, men der er meget ubehageligt.

Nic Pedersen

10% af en milliard mennesker, som godt kan tåle og måske lide mælk, er altså også en betragtelig kundekreds!

Leif Højgaard

Enkelte proteiner som forekommer i menneskers næring som gluten, kasein (mælkeprotein), æg eller spinat kan igennem fordøjelsesprocessen omsættes til opioide peptider.

Disse peptider påvirker kroppen på samme måde som morfin. Personer hvis krop ikke er i stand til at forarbejde disse peptider, kan i sidste ende udvikle fysiske og psykiske sygdomme.

Leif Højgaard

- Ved ufuldstændig nedbrydning af kasein(mælkeprotein) og gluten (kornprotein) fremkommer opioide peptider. Dette er stoffer der har morfinlignende effekt på hjernen. Mange autister reagerer særligt kraftigt på disse stofferne og autistiske børn kan opleve stærk bedring ved streng diæt. Dette kan vise sig i at de bliver mere sociale og mere interesserte i at kommunikere.

http://www.neurozym.com/dk/default.asp?gruppe=313