Læsetid: 5 min.

Lundbeck ’lånte’ srilankanske psykiateres troværdighed

I Sri Lanka misbrugte det danske medicinalfirma Lundbeck A/S højtestimerede srilankanske psykiateres navne til at få godkendt Deanxit, der ellers to gange var blevet afvist af den srilankanske lægemiddelkontrol
19. maj 2012

Det har skabt stort postyr i Indien, at et udvalg under det indiske parlament forleden udkom med en rapport, der afslører, hvordan den indiske lægemiddelkontrol er i lommen på medicinalindustrien – heriblandt det danske medicinalfirma, Lundbeck A/S, som Information skrev om i lørdags.

»Den indiske lægemiddelkontrol hjælper medicinalindustrien med at behandle landets indbyggere som forsøgskaniner,« skriver det indiske dagblad, Pioneer fra New Delhi.

Mens India Times skriver, at den indiske parlaments rapport tegner »et kaotisk billede« af en lemfældig lægemiddelkontrol, og en medicinalindustri, der skriver anbefalinger fra læger »med ført pen«. En af aviserne nævner i den forbindelse de tre næsten identiske anbefalinger fra tre forskellige læger i tre forskellige egne af indien af Lundbeck præparatet Serdolect. Ifølge ansatte i det indiske parlament er det 20 år siden, en parlamentsrapport har skabt så megen medieopmærksomhed.

De fleste danskere forbinder det danske medicinalfirma Lundbeck A/S med lykkepiller. De færreste har hørt om Deanxit, som er et af de produkter, der er mistænkt for at være sluppet ukritisk gennem den indiske lægemiddelkontrol.

Kun til eksport

Det er der en forklaring på. Produktet er en kombinationspille, og dem accepterer vi ikke i Danmark. Derfor har produktet aldrig været på markedet herhjemme. Kun registreret til eksport.

I Indien og Sri Lanka bryder man sig heller ikke om lægemidler, der består af flere ingredienser. Alligevel kom Deanxit i handlen i de to lande i slutningen af 1990’erne. Det er der heller ingen umiddelbar forklaring på eller måske er der. Den handler bare ikke så meget om produktet, men måske mere om etik eller snarere manglen på samme.

Deanxit blev registreret i Indien i oktober 1998. Det fremgår af de officielle papirer, men der findes ingen dokumenter, som fortæller om produktet eller hvordan det er blevet optaget på et marked, der normalt afviser produkter, der ikke er registreret i oprindelseslandet.

Den fil, der skulle indeholde dokumenterne hos de indiske myndigheder, er tom.

Men Indien er ikke det eneste land, hvor Lundbeck ønsker at markedsføre Deanxit i slutningen af 1990’erne.

Året forinden modtager det srilankanske medicinbedømmelsesudvalg også en ansøgning fra Lundbeck om at få godkendt Deanxit. Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Der findes allerede flere Lundbeck-produkter på markedet i Sri Lanka.

Forskellen er, at Deanxit er en kombinationspille bestående af et kendt lægemiddel og et ukendt, melitracen.

Ansøgningen er vedlagt to dokumenter. Et, der godkender Lundbeck som producent af lægemidler og et ’free-sale Certificate’, som tillader Lundbeck at eksportere Deanxit.

Derudover er der et ’to whom it may concern’-brev fra Lundbeck, dateret den 15. februar 1993, som fortæller, at Deanxit er registreret i 20 lande – inklusive Danmark. Det passer ikke. Deanxit er kun registreret til eksport.

Den srilankanske lægemiddelkontrol har ikke selv ressourcer til at tjekke, om produktet er i orden, så den læner sig op ad en række lande, der er kendt for deres meget restriktive lægemiddelkontrol. Referencelandene er Canada, USA, UK, Holland, de skandinaviske lande, Australien og New Zealand. Hvis produktet findes i et af de lande, er det i orden. Kombinationspille eller ej.

Men det gør det ikke, og Lundbeck får sit første afslag, den 1. juli 1997. To måneder senere ringer Lundbeck og beder de srilankanske myndigheder om at genoverveje ansøgningen, men får igen afslag.

Aldrig offentliggjort

Lundbeck vedlægger den nye ansøgning en rapport på 9 sider med 41 referencer til bl.a. artikler. 14 af dem er fra begyndelsen af 1970’erne, 24 er fra begyndelsen og midten af 1980’erne. En tredjedel af dem er på et andet sprog end engelsk. Kun tre af referencerne er nye – og det vil sige fra 1994. To af dem henviser til forelæsninger i den bulgarske hovedstad Sofia. En tredje til en plakat til en konference i Danmark.

»De fleste af dokumenterne havde aldrig været offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og kunne derfor ikke bruges til at understøtte ansøgningen. Dertil kommer, at en god tredjedel af dem ikke var på engelsk, så vi kunne ikke læse dem,« fortalte professor i farmakologi, Kris Weerasuriya, da jeg interviewede ham i Sri Lanka er par år senere. Han var med til at afvise Deanxit første gang.

’Vi følte os snydt’

De fleste af værelserne på det firestjernede hotel Taj Samudra i den srilankanske hovedstad Colombo har udsigt over det indiske ocean og ved indgangen til hotellet er der bevæbnede vagter. På grund af beliggenheden og på grund af sikkerheden, bliver hotellet ofte brugt til konferencer. Og en sådan inviterer Lundbeck til i januar 1999. Syv af Sri Lankas førende psykiatere er inviteret. Efter mødet sender Lundbeck et brev til formanden for den srilankanske lægemiddelkontrol. Brevet indeholder syv punkter. Punkt tre refererer til mødet på hotellet i Colombo og nævner de syv psykiatere ved navn.

»Reaktionen fra ovennævnte psykiatere var meget positiv og opmuntrende og de var alle enige om, at en kombination som ovennævnte (Deanxit, red.) ville være god til behandling af patienter med milde til moderate psykiske lidelser,« skrev Lundbeck. Fem dage senere blev Deanxit godkendt til salg i Sri Lanka.

»Vi følte os snydt. Vi havde på et velfunderet grundlag besluttet ikke at anbefale Deanxit. Nu gik det bagom ryggen på os og fik de registreret alligevel,« fortalte professor i farmakologi, Kris Weerasuriya.

Han var ikke i tvivl om, at det var brevet og anbefalingen fra de syv psykiatere, der havde gjort forskellen.

Problemet var bare, at ingen af psykiaterne kunne genkende indholdet af brevet, da jeg opsøgte dem i Sri Lanka og viste det til dem.

To – måske tre af psykiaterne deltog slet ikke i mødet. Ingen af psykiaterne vidste, at produktet to gange tidligere var blevet afvist og slet ikke, at det ikke var registreret i Danmark.

En af de psykiatere, som blev nævnt i brevet og som ifølge Lundbeck gerne vil anbefale produktet, blev direkte chokeret, da han så sit navn nævnt: »Det er ikke sandt. Nej, nej. Jeg ville aldrig komme med sådan en udtalelse. Jeg kender ikke produktet. Hvordan kunne jeg nogensinde anbefale noget, jeg ikke kender. Det er ikke sandt, så simpelt er det.«

Historien om Deanxit blev bragt i tidsskriftet Sygeplejersken og bragt som radiodokumentar på P1 i 2002.

Efterfølgende forklarede Lundbecks kommunikationsdirektør, Hans Henrik Munch-Jensen, i Politiken, at det hele skyldtes en beklagelig fejltagelse, og at de tre psykiatere, der fejlagtigt optrådte i brevet fra Lundbeck, selvom de ikke deltog, ville modtage en personlig undskyldning.

Medlemmerne af det srilankanske medicinbedømmelsesudvalg var chokerede over afsløringen og besluttede efterfølgende fremover at afvise ethvert produkt, der ikke kan dokumentere, at det lever op til de normale kvalitetskrav.

Det er ikke lykkedes Information at få oplyst om Deanxit stadig kan købes i Sri Lanka

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu