Læsetid: 5 min.

Lundbeck lægger pres på indiske medicinalmedier

Medicinalfirmaet Lundbeck greb til juridiske trusler mod et indisk tidsskrift, der havde påpeget, at godkendelsen af Lundbecks præparat var kritisabel
Hvad, lægemidlet Deanxit helt præcist skal anvendes til, er lidt uklart, i hvert på mange indiske klinikker, hvor lægemidlet fra Lundbeck er blevet brugt til mange forskellige formål med udgangspunkt i Lundbecks egne  formuleringer.

Hvad, lægemidlet Deanxit helt præcist skal anvendes til, er lidt uklart, i hvert på mange indiske klinikker, hvor lægemidlet fra Lundbeck er blevet brugt til mange forskellige formål med udgangspunkt i Lundbecks egne formuleringer.

12. maj 2012

I september 2009 skriver det anerkendte indiske lægetidsskrift og månedsmagasin, MIMS, en kritisk artikel om Lundbeck pillen, Deanxit – udstyret med røde advarselslamper.

»Deanxit: Ulovligt godkendt«, lyder overskriften. Historien bliver trykt i adskillige hundrede eksemplarer i Indien sammen med flere andre kritiske artikler om medicinalindustrien.

Artiklen bliver efterfølgende citeret bredt i de øvrige indiske medier og såvel sundhedsfagligt personale som myndigheder begynder at tvivle på produktet. For eksempel har man svært ved at opspore forsøg, der kan dokumentere dets effekt, hvilket ellers er kravet for at få godkendt et nyt lægemiddel på det indiske marked.

MIMS har inden offentliggørelsen flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lundbeck. Artiklen omtaler blandt andet, hvordan Lundbeck anbefaler Deanxit til en bred vifte af kendte og ukendte psykiske sygdomme. Det drejer sig om psykogen depression, depressiv neurose, maskeret depression, psykosomatiske følelser, menopause depression og dysfori hos alkoholikere og narkomaner. Altså seks diagnoser, som også fremgår af pillernes emballage.

Men ifølge en netop offentliggjort rapport fra et udvalg under det indiske parlament er Lundbeck og Deanxit kun godkendt til brug for de fire første diagnoser – og altså ikke meno pause depression og dysfori hos misbrugere. Det vender vi tilbage til.

Kræver artiklen trukket tilbage

Få dage efter offentliggørelsen af artiklen modtager MIMS et seks sider langt brev fra Lundbecks indiske advokatfirma, Poovayya & Co. Lundbeck kræver bl.a. en undskyldning, et dementi, og at alle kopier med den kritiske artikel bliver trukket tilbage fra det indiske marked – ellers vil der blive lagt sag an.

»Alene kravet om at kræve alle kopier tilbagekaldt var absurd. Vi foretog os derfor intet og hørte heller intet før to år senere,« siger dr. Chandra M. Gulhati, der er redaktør af MIMS til Information.

Information er i besiddelse af en kopi af det seks siders lange brev . Her opremser Lundbeck i alt 22 punkter. De første seks handler mest om firmaet, dets produkter og hvor meget godt, det gør for folk med psykiske lidelser verden over.

De næste ni punkter omtaler primært al den skade, MIMS artikler har udrettet på Lundbeck og Deanxit. Magasinet har blandt andet skabt »paranoia blandt læserne om kvaliteten og effekten af Deanxit«, som det står under punkt 13. Læserne af MIMS er hovedsageligt sundhedsfagligt personale som læger, sygeplejersker og farmaceuter.

Under punkt 15 står der, at Deanxit udskrives til patienter med »psykogen depression, depressiv neurose, maskeret depression, psykosomatiske følelser, menopause depression og dysfori hos alkoholikere og narkomaner« – altså de samme seks diagnoser, som er omtalt i artiklen.

Lundbeck: kopipakker

Og det er interessant, for Deanxit er kun godkendt i Indien til behandling af de fire første sygdomme og ikke de to sidste. Ved at markedsføre produktet til flere bryder Lundbeck tilsyneladende aftalen med de indiske myndigheder, idet det tydeligt fremgår af godkendelsesbrevet fra den 28. oktober 1998, at Deanxit kun er godkendt til fire diagnoser og ikke menopause depression og dysfori hos alkoholikere og narkomaner.

Ifølge Anders Schroll, der er kommunikationsdirektør i Lundbeck markedsføres lægemidlet kun til det, det er godkendt til.

»Men der er mange kopier på det indiske marked, og det må være det, der henvises til,« siger han til Information.

Da Information efterfølgende ringer op igen for at spørge til, hvorfor der så optræder seks diagnoser i brevet fra Lundbecks egne advokater, ændrer Anders Schroll forklaring.

»Der har været uklarhed om, hvilke indikationer produktet i sin tid er blevet godkendt til. Det er blevet godkendt af et indisk selskab, som havde rettighederne til produktet, og det overtog vi så.«

»Man har siden haft en dialog med myndighederne om godkendte indikationer og derfor rettet ind.«

– Så man har rettet den fejl, der var?

»Ja, da man konstaterede, der var tale om en fejl, så rettede man ind.«

Under punkt 16 og 17 skriver advokaterne, at Lundbeck to gange – efter at artiklerne har været offentliggjort – har tilbudt redaktøren af MIMS at diskutere Deanxit og de kritiske artikler, men ikke fået noget svar. Det fremgår ikke af advokatens skrivelse, hvorfor Lundbeck ikke har reageret på henvendelser fra månedsmagasinet før offentliggørelsen af artiklerne.

Lundbeck og Deanxits omdømme har lidt alvorlig skade på grund af »jeres uansvarlige, uprofessionelle og uetiske medicojournalistiske praksis«, står der i punkt 19, og det kan ifølge Lundbeck i sidste ende gå ud over patienter på Deanxit, som bliver »berøvet muligheden for en effektiv behandling«.

Brevet fra Lundbecks advokatfirma i Indien er sendt den 9. april, 2009.

I efteråret 2011 hører dr. Chandra M. Gulhati ved et tilfælde, at Lundbeck i februar 2011 har anlagt civilt søgsmål med krav om erstatning mod MIMS, Times of India, Economic Times og Financial Express, og måske flere indiske aviser for at have offentliggjort usande oplysninger om Deanxit, som skal have ført til økonomisk tab for Lundbeck og risiko for, at Deanxit vil blive forbudt på det indiske marked på grund af pres fra medierne.

»Men mærkeligt nok modtager vi aldrig en kopi af klagen eller et varsel fra domstolen om at skulle møde op og forsvare os,« siger dr. Chandra M. Gulhati til Information.

Månedsmagasinet vælger dog selv at møde op – efter råd fra advokater – for at undgå, at der bliver truffet en afgørelse udenom MIMS. En afgørelse kan dog have lange udsigter. Næste høring er i juli, men foreløbig er der ikke sendt nogen indkaldelse. Lundbeck har også anlagt en kriminalretssag med krav om bøde eller fængsel mod MIMS, men den er foreløbig blevet afvist af to instanser og er nu appelleret til Højesteret.

»Jeg har svært ved at se formålet med retssagerne udover at ville afskrække os og andre medier fra at skrive negativt om medicinalfirmaet og dets produkter,« siger redaktøren, der selv siger, at han intet har at frygte.

Senest har han fået opbakning fra udvalgsrapporten fra det indiske parlament, som udover at kritisere at der ikke findes dokumenter i sagen om godkendelsen af Deanxit, og at Deanxit markedsføres til behandling af flere diagnoser, end det er godkendt til – også kritiserer, at Lundbeck har reklameret for den receptpligtige pille i lægpressen. Det er, ifølge indisk lovgivning, forbudt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Alle medicinalfirmaer skulle pålægges en afgift, der ubeskåret går til at betale obduktion af folk der afgår ved døden på uforklarlig vis og som har været i behandling med psykofarmaka.

En del af de mennesker der eksempelvis har indtaget psykofarmaka fra Lundbeck og andre medicinalfirmaer er døde på uforklarlig vis og da der ikke er krav om obduktion af mennesker, med mindre der er sket en forbrydelse, sker der ingen obduktion af uforklarlige dødsfald af mennesker der har indtaget psykofarmaka.

http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Artikler/2012/05/09103801.htm

Hvor stort dødstallet er af uforklarlige dødsfald hos mennesker der indtager psykofarmaka uden for Danmark, er ukendt. I Danmark var tallet på 823 pludselige og uforklarlige dødsfald relateret til psykoser og depressioner fra 2003 til 2008 (Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister), hvor mange kunne det så ikke tænkes at være uden for Danmark.

Efter Høringen om dødsfald i psykiatrien, der blev afhold på Christiansborg i tirsdag (8. maj), blev det meddelt, at der slet ikke foretages obduktion efter uforklarlige dødsfald i relation til indtagelse af psykofarmaka. Grunden hertil er, at en fuldstændig obduktion koster mange, mange penge og derfor er det kun ved forbrydelser der foretages obduktion.

Endvidere er det tillige også kun politiet der indstiller til retspatologerne om obduktion og vil pårørende have en obduktion, er det uhyre svært at få en obduktion udført og først lang tid efter dødsfaldet.

Det gør, at uforklarlige dødsfald efter normal indtagelse af psykofarmaka ikke bliver undersøgt og derfor vides der intet om, om psykofarmaka kan have en dødelig effekt på mennesker, uden at det enkelte menneske kender risikoen.

Vi ved alle, at specielt psykofarmaka har større eller mindre uheldige bivirkninger. En af bivirkningerne er eksempelvis en unaturlig øgning af vægten, som så kan have andre uheldige påvirkninger af det enkelte menneskes helbred.

Om psykofarmaka kan have den fatale bivirkning der hedder døden, det er ukendt og bør derfor undersøges gennem obduktion af mistænkelige dødsfald hos mennesker der indtager psykofarmaka, for ellers vil der fortsat ske mange - alt for mange uforklarlige dødsfald af mennesker der indtager psykofarmaka.

Folketinget har tænkt at der skal bruges 13 millioner kroner til dette arbejde, men de 13 millioner forslår intet,

Derfor ville det være rimeligt, at medicinalfirmaerne får pålagt en obduktionsafgift, således at der kan blive foretaget obduktion ved uforklarlige dødsfald af mennesker der indtager psykofarmaka, både her til lands og i udlandet.