Mladic – kronen på værket
Ratko Mladic i sine velmagtsdage først i 1990’erne som selvsikker leder af de bosniske serberes brutale styrker, der stod bag mordet på titusinder af bosniere, især muslimer.
Præcis et år efter tilfangetagelsen af Europas mest eftersøgte krigsforbrydermistænkte, Ratko Mladic – og 20 år efter borgerkrigen i Bosnien startede – påbegyndes retssagen mod ham ved Krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien (ICTY). Sagen vil blive tribunalets sidste store sag, der sammen med den igangværende retssag mod Mladic’ politiske overordnede, Radovan Karadzic, vil blive kronen på værket og markere afslutningen på dens virke, idet domstolens mandat udløber i 2014.
Med 161 ud af de i alt 161 eftersøgte i rettens varetægt – og indtil videre 126 afsluttede sager – er krigsforbrydertribunalet blevet en langt større succes end forventet, da den blev oprettet i 1993, mener lektor Kirsten Ainley fra London School of Economics Centre for the Study of Human Rights.
»Det har været ekstremt succesrig i forhold til opfyldelsen af sit mandat. Der er ingen efterlyste tilbage på listen, alle er blevet retsforfulgt – eller sagerne er i gang. Det har været en langt større succes, end det var ventet, da det blev etableret, hvor den blev anset for en måde for Vesten til at undgå at blive involveret i konflikten,« siger Ainley til Information.
Marek Marczynski, leder af Amnesty Internationals kampagne for international retfærdighed, er enig og peger på, at succesen også kan måles på et overordnet globalt niveau.
»ICTY har ved at retsforfølge personer som (den tidligere serbiske præsident, red.) Slobodan Milosevic, Karadzic og Mladic været med til at sende et klart signal om, at ligegyldigt hvem du er, så vil du blive retsforfulgt. Og ICTY og domstolen for Rwanda har ført direkte til etableringen af den permanente Internationale Straffedomstol (ICC),« siger han til Information.
Slobodan Milosevic blev udleveret til tribunalet i 2001, Radovan Karadzic i 2008 og endelig – efter 16 år på fri fod – Ratko Mladic i maj sidste år.
Marczynski tilføjer, at et positivt biprodukt af tribunalets virke har været indsamlingen af erfaringer i forhold krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden efter afslutningen på så mange og så forskellige sager. Disse afgørelser vil nu danne præcedens i fremtidige retssager.
For komplekse sager
»ICTY har udviklet god retsvidenskab især på et område som seksuelle forbrydelser. De forbrydelser er nu veldefinerede. Og vi har lært, hvordan man efterforsker og retsforfølger krigsforbrydelser, hvordan vi sikrer vidnerne beskyttelse og ofrene erstatning. ICTY var ikke særlig god til at sikre ofrene kompensation, men det er nu noget, som ICC kan beordre,« siger han.
En anden erfaring, som tribunalet har gjort sig, drejer sig om at begrænse kompleksiteten af sagerne. Efter at Milosevic døde i 2006 efter fire års retssag, men inden der blev afsagt dom, er sagerne blevet forenklet. Det 11-punkt lange anklageskrift mod Mladic er f.eks. blevet reduceret fra 196 særskilte forbrydelser til 106 i lyset af hans skrøbelige helbred.
»I Milosevics sag var der alt for mange anklagepunkter, og domstolen havde ikke nogen regler for begrænsning af selvrepræsentation. Karadzics sag er stadigvæk meget kompleks, men ICC har lært af det og er endda blevet kritiseret for at forsimple sager for meget,« siger Kirsten Ainley med henvisning til rettens første dom i marts i år i sagen om den congolesiske krigsherre Thomas Lubanga.
Anklager Luis Moreno-Ocampo blev efterfølgende kritiseret for at begrænse sagen til brugen af børnesoldater, mens adskillige andre forbrydelser, som Lubanga og hans allierede beskyldes for at have begået i Østcongo, ikke indgik i anklageskriftet.
Ingen forsoning
På trods af tribunalets succes har det imidlertid ikke levet op til et andet af målene; at være med til at skabe forsoning blandt borgerkrigens etniske grupper og markere et opgør med den blodige fortid. Forrige uges præsidentvalg i Serbien viste endnu engang, hvor splittet nationen er. Mens 26,8 procent stemte på den siddende præsident, den proeuropæiske Boris Tadic fra det Demokratiske Parti, stemte 25,6 procent på den tidligere Milosevic-allierede Tomislav Nikolic, formand for det højrepopulistiske Serbiske Progressive Parti. Anden valgrunde mellem de to finder sted på søndag.
»Der er en stor kontrast mellem succesen af de to mål. Juridisk set har tribunalet været en stor succes, men det har ikke bragt forsoning i regionen og har sågar forårsaget nye konflikter. Serberne har følt, at den var anti-serbisk og har følt sig presset af USA til at udlevere Mladic og Karadzic. Mange har følt sig uretfærdigt behandlet af den,« siger Kirsten Ainley og tilføjer, at hun personligt ikke tror, »den kunne have gjort meget mere for forsoningen«.
»Men folk forventede, at den ville,« tilføjer hun.
Marek Marczynski er enig.
»Internationale domstole er ansvarlige for at etablere sandheden og stille de skyldige til ansvar. De er ikke ansvarlige for forsoning, men på den anden side tror jeg, at det hjælper, for der kan ikke opnås forsoning, uden man først får etableret de historiske kendsgerninger. På Balkan er vi der ikke endnu. Der er stadigvæk politikere, der benægter f.eks. Srebrenica-massakren,« siger han.
»Der er stadigvæk lang vej igen, men uden ICTY ville vi slet ikke være kommet videre. Retssagerne har hjulpet politikerne i landene til at se fortiden i øjnene.«
Fakta
Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien
Domstolen blev etableret i 1993.
Sagen mod Ratko Mladic er den næstsidste sag ud af i alt 161 sager fra borgerkrigen.
16 retssager, inklusive den mod Mladic’s politiske overhoved Radovan Karadzic, er i øjeblikket i gang.
Af de 126 afsluttede sager er 64 blevet kendt skyldige, 13 frikendt, 13 sager er sendt videre til de nationale domstole Retten har fire gange idømt maksimumstraffen – fængsel på livstid.
Tidslinje
1943: Ratko Mladic fødes i Kalinovik i Bosnien-Hercegovina, der dengang var en del af den uafhængige fascistiske stat Kroatien.
Indleder en militærkarriere i det jugoslaviske folks hær.
1991: Konflikten mellem kroater, bosniske muslimer og bosniske serbere begynder.
1991: Det internationale tribunal for krigsforbrydere i det tidligere Jugoslavien (ICTY) nedsættes. Tribunalet skal nedlægges, når sagerne er færdigbehandlede.
1992: Den 12. maj udnævnes Ratko Mladic til stabschef for republikken Srpskas hærstyrker, som han beholdt indtil 1996.
1992-1996: Mladic stod i spidsen for 43 måneders belejring af den bosniske hovedstad, Sarajevo, hvor serbiske snigskytter skød og sendte mortergranater mod byen. Ca. 12.000 blev dræbt.
1995: 11. juli angriber Ratko Mladics styrker Srebrenica. 8.005 bosnisk-muslimske mænd og drenge bliver dræbt.
1995: Den 24. juli anklager det internationale krigsforbrydertribunal Mladic for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og talrige krigsforbrydelser.
1995: D. 14. december underskriver krigens parter Dayton-fredsaftalen. Aftalen deler Bosnien i to dele. En region for bosniere og kroater og en anden for serbere. FN indsætter samtidig fredsbevarende tropper.
Ratko Mladic går under jorden.
2011: D. 26. Maj bliver Mladic arresteret i en landsby i det nordøstlige Serbien efter 16 år på flugt.
2011: D. 4. Juli skulle Mladic tage stilling til skyldsspørgsmålet, der er rejst imod ham. Han nægtede at erklære sig skyldig eller ikke-skyldig. Det er efterfølgende blevet besluttet, at Mladic indirekte erklærer sig ikke-skyldig i samtlige anklager.
2012: Retssagen begynder i dag 16. maj. Mladic står anklaget for 11 punkter, 158 vidner er indkaldt og der er 27.906 bilag i sagen.
2014: ICTY forventes af have afsluttet sit arbejde og nedlægges.
Seneste nyt
Anbefalinger
Kommentarer
Den dæmonisering af serbere, der i vestlige medier tidligt blev brugt til at bortlede opmærksomheden fra Kroatiens rolle (Ustasha-fascismens genkomst) efter tysk og amerikansk pres (prøv at wikipedia tjekke Franjo Tudjmans forbillede Ante Pavelic) er et sår, der aldrig er blevet udbedret.
Her allierede Vesten sig med Hitlers gamle allierede.
Ante Pavelic chokerede SS ved at returnere de gaskamre de havde sendt ham. "Hvad skal vi med dem ? Det er da sjovere at putte folk direkte i ovnene".
Der er vist ingen der benægter de kroatiske krigsforbrydelser i både Bosnien, Øst Slavonien (Det østlige Kroatien - Vukovar mm) eller i Kraine-området i Bosnien.
MEN nu handler det i denne sag om krigsforbrydelser, massakrer begået imod bosniske mænd og drenge i Srebrenica. At kroaterne har begået krigsforbrydelser fritager ikke denne massemorder for straf.
ALLE krigsforbrydere skal straffes, UANSET deres nationale,/religiøse tilhørsforhold.
Jeg har selv med egne øjne set den etniske udrensning der foregik i Prijedor området, og jeg har stadig kontakt til pårørende til dræbte i KZ-lejeren Omarska (ved Banja Luka)
Det VAR Mladic der var arkitekten, og han der den højest rangerede ansvarlige der stadig er i live.
Han skal nu for retten, og han skal fortælle hvad han ved, o han skal redegøre for samtlige begivenheder han har beordret. Derefter skal han i fængsel til han dør. Og så kan han glæde sig over at krigsforbryderdomstolen ikke er som han selv er... Menneskerettighederne vil blive overhørt, og dødsstraf er ikke en mulighed.
Jeg har aldrig forstået det argument, at hvis nogen har gjort noget slemt, så er det lidt mere ok at andre også gjorde det.
Hvad er logikken?
Jeg er meget enig med Mikkel Bang Jørgensen. Denne mand skal stå til regnskab for hans handlinger, og der er et internationalt tribunal bedre end et nationalt.
Men uanset hvor mange fra alle sider der stilles til regnskab så kan en domstol ikke skabe forsoning. Der kan gives en delvis oprejsning til ofre og efterladte, der kan sendes et signal, og der kan sættes en form for et punktum. Men det vil altid ske med en subjektiv vinkling, hvilket er en af ulemperne ved en retsag. Uanset hvor neutral man forsøger at være som døende organ er man farvet af hvem der har skrevet spillereglerne. Dette ses ganske tydeligt ved hvem der stilles for ICC.
Hvis parterne skal forsones, så skal de fleste og groveste af de skyldige dømmes først. Men det er kun første skridt på en lang vej, hvor sameksistens, uddannelse, nyhedsmedier, personlige beretninger, selvransagelse, tilgivelse osv. er mindst lige så væsentlige, og i det lange løb vigtigere end domme.
@ Mikkel Bang
Problemet, især for serberne, er netop at det oftest er dem der bliver talt om, og som Gorm skriver, dæmoniseret. Jeg synes ikke at man har hørt så meget om Ante Gotovina her i Vesten, medmindre man decideret har beskæftiget sig med Eksjugoslavien eller regionen i nyere tid. Jeg er sikker på, at der er mange flere der ved hvem Ratko Mladic er her i Vesten, i modsætning til Hr. Gotovina.
Jeg er enig i, at forbrydere skal straffes, men jeres kommentarer og artiklen dømmer ham på forhånd. Han er trods alt kun beskyldt for krigsforbrydelser, indtil videre. Nu er han kommet for en domstol, så lad os se hvad der sker. Vojislav Seselj har også siddet i Haag i over 8 år nu, uden at man fra tribunalets side har kunnet fælde ham på baggrund af valide beviser og vidner.
Jeg synes dog stadig det er lidt sjovt, at man her i Vesten kan blive så "berørt" af noget der foregik for 17 år siden, hvor man i dag mere eller mindre ignorerer krigsforbrydelser begået af arkitekterne Fogh, Løkke, Bush x 2, Blair, Rice, Merkel, Sarkozy osv. Listen er uendelig.
Jeg forsøger på ingen måde at forsvare Hr. Mladic. Er han skyldig skal han selvfølgelig afsone en dom, men vi har altså heller ikke rene hænder her i Vesten. "Jamen jeg har ikke været i Afghanistan". Nej, det var heller ikke alle nazister der var i krig. Passivitet er også en form for medvirken, ikke sandt.
Nyt nederlag for P. Kjærsgård når en af "vennerne" nu står anklaget for krigsforbrydelser. For Mladic og Karadzic jo med til at forsvare Europa og Kristendommen mod de muslimske horder.
@Michael
Nu er der jo nok ikke den store tvivl om skyldspørgsmålet. Dertil er der for mange vidner, internationale og nationale, samt overlevere, TV-billeder fra dagene omkring massakren i Srebrenica. Og så var han uomtvistelig den øverste militære officer.
MEN selvfølgelig har en domstol muligheden for at frikende såvel som at dømme skyldig, det er jo hele formålet med en retssag. I modsat fald kunne man jo bare henrette manden, men det gør man heldigvis ikke.
Mht krigsforbrydelser andre steder, så er der desværre nok at tage fat i. Det er jo snare reglen end undtagelsen at krigsførende nationer systematisk begår krigsforbrydelser.
Jeg mener bare, at vi som ''civile'' eller ''almindelige'' mennesker her i Vesten har en tendens til at hoppe med på dømmevognen, hvis du ved hvad jeg mener? Tage for meget af mediernes information, så at sige, til sig.
Ligesom da Bjørn Nørgaard og Lene Adler-Petersens kunstværk vækkede mere opsigt end krigen i Vietnam. Det burde et eller andet sted ikke være normalt, at man ryger op i det røde felt over en i forvejen gammel hest, i modsætning til alle ofrene fra krigen i Vietnam.
Jeg er ikke i tvivl om, at der er begået en krigsforbrydelse i Srebrenica. Jeg er i tvivl om antallet af ofre (om det er lavere eller højere), samt personerne bag den. Der er beviser der peger i retning af en skyldig Mladic, men modsat er der beviser der peger på i retning af en uskyldig.
Min pointe er et eller andet sted, at vi ikke skal dømme på forhånd (skal og skal, min mening). Som sagt så er retssagen i gang, og lad se hvordan den kommer til at forløbe. Personligt er jeg skeptisk og jeg tror ikke de når at få dømt ham.
@ Arne Lund
Jeg kan sagtens se det morsomme i din kommentar, og Pia K. er heller ikke en politiker man kan prale af, men under osmannernes invasion af Balkan så tingene lidt anderledes ud, og man har fra blandt andet Karadzic' side sammenlignet de ''moderne'' bosniske muslimer med osmannerne, fordi man blandt andet, da spørgsmålet ''Hvem er muslimerne i Bosnien?'' kom frem, fra de bosniske muslimers side mente, at de havde rødder der førte tilbage til Anatolien. Karadzic kunne perfekt udnytte dette til at retfærdiggøre nogle af de ting der fandt sted i Bosnien (som du skriver så sagde han at man beskyttede Europa mod muslimerne).
I forhold til Mladic, så har han set muslimerne (også kroaterne og slovenerne for den sags skyld), som forrædere. Folk der har forrådt Jugoslavien og kommunismen. Mladic var kommunist og ikke kun højt rangeret i den nye serbiske hær, men også i den jugoslaviske folkehær (JNA).
Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg har personligt overværet etnisk udrensning i Prijedorområdet.
Og om det er 1000 eller 10.000 ofre er egentlig ligegyldigt.
Men det er jo godt med en retssag så får man syn for sagn ;-)
Det spørgsmål der stilles er, hvorfor der ikke kommer forsoning.
Man kan 10 gange i træk erklære sig enig i, at andres forbrydelser ikke berettiger egne forbrydelser.
Men 11-te gang man ser modpartens forbrydere gå fri, mens egne forbrydere straffes i fuldt omfang, bliver det forstående smil ligesom lidt stift.
Både USA og Tyskland begik en række forbrydelser i samarbejde med Koratiens Franjo Tudjman. Før der er sagt undskyld for disse, bliver der med garanti ingen forsoning.
Med garanti !!!
Når vestens alenlange liste af krigsforbrydere/oprørsigangsættere/politikere kommer for en domstol - kan man tale om noget nær retfærdighed...., ikke et sekund før.
Arrester blot et par stykker fra den liste - og betegnelsen "kronen på værket" ville være passende.
Vestens fuldbårne hykleri og svindel forhindrer det.
”ICTY har ved at retsforfølge personer som (den tidligere serbiske præsident, red.) Slobodan Milosevic, Karadzic og Mladic været med til at sende et klart signal om, at ligegyldigt hvem du er, så vil du blive retsforfulgt...”
Hvornår retsforfølges Bush, Blair, Fogh og co.?
"Hvornår retsforfølges Bush, Blair, Fogh og Co" - når der er TO ONSDAGE i en uge...
En domstol og et tribunal er fundamentalt forskellige begreber.
En domstol er et sæde for autoritativ magt og myndighed, til at påtvinge andre afgørelser i tvister, og afstraffelse af de der krænker samme autoritative magts diktat om hvad der skal konstituere den fælles moral. Et moralkodeks, kodificeret som regelsæt eller husorden, kaldet "juridisk lov".
En domstol kan ikke forsone noget eller nogen. Domstole beskæftiger til sig med at udøve magt, ved at lade formelle regler og rigide procedurer være rammerne for afgørelser og afstraffelse af moralbrud.
Procedurerne skaber rammerne for at to parter fremstiller deres uenighed med størst mulig klarhed, hvad angår påstande om egen retskaffenhed og modpartens mangel herpå. Scenariet er sat til uædel kappestrid, hvor dysten næppe kan afsluttes med et sportslig "tak for kampen" når dommen har erklæret hvad resultatet blev. Kombattanterne var indstillet på fjendtlighed, på uforsonlighed, på at vinde uagtet om det indebærer brug af ufine tricks af enhver slags (løgne, bedrag, erindringsfordrejning, polemisk tale, insinuation af andres slette motiver).
Et tribunal er ikke funderet på samme konstruktion om at udøve almagt gennem tvang. Sigtet er ikke magthaveres iscenesættelse af et institutionaliseret "hus", hvor retfærdighed sker fyldest.
Et tribunal er givet myndighed, men ikke med henblik på at være magthaveres forlængede arm til udmøntning af magt. Sigtet er ofte det modsatte. At forlige, at forsone, at få parterne til at tale sandt, at få parterne til at lytte, til at få parterne til at vedgå fortidens handlinger, til at få parterne (hvoraf tilskuerne meget vel kan være en væsentlig (omend passiv) part). Fortiden gøres til genstand for en strid, det trods alt kan være sportslig og konstruktiv.
Ivan Hansen,
Jeg er enig med dig i din kommentar, blot vil gerne tilføje, at alle de politikere og deres generaler, der i 1999 foranstaltede den såkaldte luftkrig mod rest-Jugoslavien, burde være med i dit spørgsmål: "Hvornår retsforfølges Bush, Blair, Fogh og co.?"
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »