Læsetid: 5 min.

Det Muslimske Broderskab vs. det gamle regime

De første tal fra det egyptiske præsidentvalg tyder på, at Det Muslimske Broderskabs kandidat og Mubaraks sidste premierminister går videre til anden valgrunde
På Tahrir-pladsen i Kairo var der i går demonstrationer mod Ahmed Shafiq, Mubarak-styrets sidste premierminister, der ser ud til at gå videre til anden runde af præsidentvalget.

På Tahrir-pladsen i Kairo var der i går demonstrationer mod Ahmed Shafiq, Mubarak-styrets sidste premierminister, der ser ud til at gå videre til anden runde af præsidentvalget.

Suhaib Salem

26. maj 2012

Det liberale Egypten var i chok i går i takt med optællingen af stemmer fra valgsteder over hele landet: Mohamed Morsi, manden uden mæle endsige karisma, lignede en klar vinder af første valgrunde med en stemmeandel på omkring de 30. Han lovede i går sine vælgere, at han vil indføre islamisk lov – sharia – når han bliver præsident.

Som nummer to kom kandidaten, alle havde regnet med ville ende nede som nummer fire eller fem i opløbet, Ahmed Shafiq, mangeårig minister for den civile luftfart og den sidste premierminister, Hosni Mubarak udnævnte før faldet den 12. februar sidste år.

Men udfaldet af første runde, der foreløbig placerer venstre-kandidaten Hamdeen Sahabi på en tredjeplads, den liberale islamist Aboul Foutou som fjerde og veteranen Amr Moussa, frontrunner i det meste af valgkampen, på en ydmygende femteplads, er måske ikke så overraskende endda.

Da jeg på valgets andendag kørte rundt i Kairos randområder med en bekendt fra Nasser City, et enormt betonslum-område banket op i 70’erne med det formål at få Kairo i øjenhøjde med Egyptens befolkningseksplosion, var det til at se med det blotte øje, at liberale værdier og demokratiske idealer ikke er det første, vælgerne i dette trøstesløse landskab prioriterer. I lejekaserner klumper familier på op til 8-10-12 medlemmer sig sammen i små lejligheder på to eller tre rum. Lidt længere ude i det gråsorte ørkensand vest for Nasser City, hvor det flade lands horisont forsvinder i en sitrende varmedis, deles familier om et enkelt rum i bebyggelser uden ruder i de sorte vinduesåbninger.

Da taxien passerer dem undervejs til et valgsted ved pyramiderne, sås udelukkende plakater med Mohamed Morsís kontrafej, kaldet Det Muslimske Broderskabs ’reservehjul’, efter at Khairet al-Shater – den foretrukne spidskandidat for brødrene – blev blokeret af valgkommissionen. I disse støvede udkanter af Kairo med 20 mio. indbyggere er Ikhwan, brødrene, trådt i stedet for en stat, der for længst er ophørt med at fungere. Ved et enkelt valgsted tog brødrene samtlige afgivne stemmer. Og på de valgsteder, hvor de fik konkurrence i Kairos centrale bydele, agerede de beslutsomt.

»I går talte jeg med en veninde, der stemte i al-Mataria-distriktet, der berettede om, hvordan aktivister fra Ikhwan (broderskabet) åbenlyst betalte for stemmerne,« fortalte min bekendte. »Først på dagen kostede en stemme 50 pund, hen på aftenen 200 pund.«

Historien er i forlængelse af rapporter om, at Ikhwan-aktivister ved nogle valgsteder gav vælgere en seddel med et telefonnummer, som de kunne ringe til for at få gratis sukker, mel og kød. Ved et valgsted i det centrale Kairo den første dag, der holdt åbent til kl. 21 på grund af svigtende tilstrømning over dagen, opstod der uro, da ventende kvinder blev holdt tilbage, mens mændene blev sluset igennem en gitterport til et valgsted, umiddelbart før det lukkede. En kvinde gik amok, men til ingen nytte.

Taler kun med de liberale

Så det kom kun bag på de mest håbefulde, at Mohamed Morsi efter første valgrundes foreløbige optælling lå forrest blandt de fem kandidater, man på forhånd regnede med ville gå videre til anden valgrunde den 16. juni. At det kaldes ’overraskende’ i de fleste medier, vidner om ønsketænkning blandt de politisk aktive egyptere, der er uden for rækkevidde af vælgerflertallet – eller rettere dem, der stemte, hvilket viste sig at være færre end ved parlamentsvalget i november, hvor stemmeprocenten var 51.

Ved dette præsidentvalg svinger stemmeprocenten mellem lige under 50 pct. helt ned til 26-27 pct. bl.a. i Sinai.

Når prognoserne, der forudså Aboul Foutou, Amr Moussa og Mohamed Morsi som de tre første, tog så grundigt fejl, skyldes det bl.a., at såvel meningsmålere som medier hovedsagelig taler med liberale (og engelskkyndige) egyptere, der støtter de moderate kandidater som eksempelvis Foutou, den ’liberale’ islamiske kandidat, Hamdeen Sahabi, Nasser-arvtageren, eller til nød Amr Moussa, den tidligere generalsekretær for Den Arabiske Liga og Mubaraks udenrigsminister frem til 2002.

Hvad ingen havde set komme var, at Ahmed Shafiq, hånet som ’den tilbageblevne’ fra det gamle regime, ville spille en rolle med sin appel til et opskræmt borgerskab, der vil have ro i lejren i en nation, der er præget af politistrejker, demonstrationer og stigende kriminalitet.

På valgets første dag erklærede en af de mest aktive valgkamp-aktivister: »Det bliver Foutou mod Moussa i anden runde.«

Sameh al-Barqy, en frafalden muslimsk broder, har arbejdet i døgndrift for Foutou og mente i lighed med det store flertal af aktive, at den tidligere muslimske broders appel til alle samfundslag ville give pote. Men som en koptisk kyniker sagde på en café dagen før valget:

»Problemet er, at hvis du stemmer på Foutou, er det så den kendte skuespillerinde til venstre i hans valgvifte eller den skæggede salafist med Koranen som slagvåben til højre, du vælger?«

’Alt ordner sig’

De foreløbige optællinger peger på en anden valgrunde mellem Morsi og Ahmed Shafiq, de liberales og sekulæres skræk-scenario. Ingen i de elitære cirkler havde ventet, at broderskabet og ’det gamle regime’ ville ende med at afgøre landets højeste embede imellem sig. Der synes dog at være en vis logik i udfaldet. Shafiqs tilhængere var af huse, de muslimske brødre mobiliserede, og den store mellemgruppe blev i sofaen i forvisningen om, at de alligevel ikke havde indflydelse. Da jeg ankom til pyramiderne i Giza, var det eneste liv i skolen, der var omdannet til valgsted, en næsten umærkelig blafren i de egyptiske flag, der var hejst i dagens anledning. Ellers var der ikke et øje klokken fire eftermiddag.

Der var heller ikke et øje i den restaurant med udsigt til de to største pyramider på den anden side af gaden, hvor jeg spiste sen frokost med min bekendte. »Men det kommer der,« sagde restaurantens inspektør, der var glad for at se to gæster. »Vi skal bare have valgt en præsident, så ordner det hele sig.«

Mon dog? Den ubekendte faktor er de unge revolutionære, der med dette valg får endnu en lussing, dersom Ahmed Shafiq går hen og vinder. Han gik til valg på løfter om benhårdt nedslag på urostiftere, strejkende og ballademagere, og tallene fra Kairo og andre befolkningscentre tyder på, at han har vundet gehør for sine synspunkter.

»Det vil være ubærligt, hvis han vinder – så må vi tilbage på Tahrir-pladsen,« sagde en yngre aktivist, Marwa Nasser, der var med fra dag ét, den 25. januar 2011. Det endelige resultat ventes offentliggjort søndag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu