Læsetid: 3 min.

Netanyahu vil udnytte sit momentum

Israels premier-minister udnytter fine opinionstal til at konsolidere sin højrekoalition og styrke sit mandat før det amerikanske præsidentvalg – men handler det om Iran?
En sandsynlig vinder af det kommende israelske parlamentsvalg og en taber; Benyamin Netanyahu har medvind i meningsmålingerne, mens Ehud Barak står til at ryge ud af Knesset, men til gengæld nok får en fribillet af sin regeringsleder.

En sandsynlig vinder af det kommende israelske parlamentsvalg og en taber; Benyamin Netanyahu har medvind i meningsmålingerne, mens Ehud Barak står til at ryge ud af Knesset, men til gengæld nok får en fribillet af sin regeringsleder.

Ronen Zvulun

8. maj 2012

Med de hidtil mest gunstige opinionstal siden han dannede regering i 2009 fik Israels premierminister, Benyamin Netanyahu, i går sit kabinets tilslutning til valg 4. september efter, hvad han kaldte ‘en kort valgkamp’ – et år før udløb af den aktuelle Knesset-periode.

Det første spørgsmål, der melder sig, er: Handler det om Iran?

Debatten om, hvor vidt det iranske atomprogram udgør en ‘eksistentiel trussel’ mod Israel, har domineret den politiske dagsorden i Jerusalem i årevis.

Benyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak har argumenteret for et angreb, en stribe pensionerede sikkerhedschefer og generaler har argumenteret imod. For nylig afviklede den israelske avis Makor Rishon et såkaldt simuleret krigsspil, der forudsatte et israelsk angreb på iranske atom-installationer i oktober. Det ville, forudsatte krigsspillet, vække vrede hos USA’s præsident, Barack Obama, men han ville blive »nødt til at bakke op« forud for præsidentvalget i november.

Ønsker stabilitet

Det næste spørgsmål er: Handler det om at forlænge den lammede fredsproces med palæstinenserne? Debatten om en fredsaftale med palæstinenserne er derimod på Netanyahus side. Det er lykkedes at sælge det synspunkt, at det er den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, der forhindrer en endelig aftale om en to-stats-løsning. Abbas har krævet, at israelerne ophører med at opføre nye bosættelser i de besatte områder som den første forudsætning for forhandling. Israel insisterer på at ‘udvide’ bosættelser, mens der forhandles. Så sent som 24. april blev tre israelske ’udposter’ på den besatte Vestbred – ’vilde’ bosættelser etableret uden forudgående tilladelse – godkendt som lovlige. De jødiske bosættelser på besat område er ulovlige efter internationale konventioner.

»Men jeg tror ikke, at hverken palæstinenserne eller Iran er motivet for Netanyahus beslutning om nyvalg,« siger den israelske politilog Jonathan Spyer i telefon fra Jerusalem. »Det handler snarere om, at Netanyahu og hans parti, Likud, flyver højt i meningsmålingerne i øjeblikket, og det ønsker han at udnytte optimalt.«

En nylig meningsmåling gav Netanyahu tilslutning fra 48 pct. af vælgerne som Israels premierminister – mere end de tre følgende kandidater tilsammen. Likud, Israels ældste nationalistiske parti, står til at vinde en fjerdedel af Knessets 120 pladser. Og de færreste iagttagere tvivler på, at Netanyahu også ønsker et fornyet mandat forud for det amerikanske præsidentvalg, da han ikke længere tror, USA’s vælgere vil skaffe ham af med Barack Obama. Og i spørgsmålet om fredsprocessen kan han frygte, at Obama vil forny det pres på den israelske regering om at stoppe for bosættelserne, som slog fejl i begyndelsen af hans periode i Det Hvide Hus. Netanyahus egen forklaring på valget i utide er, at han vil søge et styrket mandat.

»I årevis har vi ikke haft en stabil regering i Israel,« sagde han ifølge avisen Ha’aretz, »og her ved indgangen til valgperiodens fjerde år har koalitionen vist tendens til opløsning – både mellem partierne og internt i partierne. Det svækker koalitionen og dermed vores sikkerhed, økonomi og samfund, og alene derfor er et hurtigt valg det rigtige.«

Internt splittet

Et andet motiv til beslutningen om nyvalg er ifølge Jonathan Spyer, at Netanyahu vil styrke sin position i den allerede eksisterende koalition, Israels mest højreorienterede nogensinde med deltagelse af ultra-ortodokse partier og det sekulære Yisrael Beitanu (Israel er Vort Hjem), ledet af den siddende udenrigsminister og ultra-nationalist, Avigdor Lieberman.

Koalitionen har et knebent flertal på 61 mandater, men intern uenighed i kabinettet om en foreslået ændring af den såkaldte ‘Tal-lov’, der vil pålægge haredim-jøder værnepligt (ultra-ortodokse, der hidtil har været fritaget som religiøse studerende). En sådan lovændring vil under alle omstændigheder splitte regerings-koalitionen, der er delt på spørgsmålet. Et nyvalg vil desuden decimere Kadima, Israels for tiden største parti i Knesset, der blev etableret af Ariel Sharon efter dennes brud med Likud i 2005. I april blev den hidtidige leder, Tpizi Livni, skiftet ud med partiets tidligere forsvarsminister, Shaul Mofaz, hvorefter partiet indledte et frit fald i meningsmålingerne. Kun Ehud Barak, den nuværende forsvarsminister, ligger dårligere efter hans brud med Arbejderpartiet. Barak, en ledende advokat for angreb på Iran, vil næppe opnå valg til et nyt Knesset, men har efter sigende (i israelsk presse) fået løfte om at fortsætte i embedet, dersom Netanyahu danner regering. Og det gør han nok, ser det ud til lige nu.

Men som Jonathan Spyer siger afslutningsvis:

»Han ligger fint nu, men ingen ved, hvordan han vil ligge i september.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu