Læsetid: 3 min.

Ratko Mladic: Slagteren fra Srbrenica

Anklageskriftet mod den tidligere serbiske hærchef Ratko Mladic er langt og blodigt. Han regnes for at være hjernen bag de værste etniske udrensninger, Europa har set siden Anden Verdenskrig, og hans henrettelsesordrer har skrevet mørket ind i nyere europæisk historie
16. maj 2012

»Hele verden ved, hvem jeg er. Jeg er general Ratko Mladic«.

Storhedsvanviddet lyste ud af den tidligere serbiske hærchef, da han præsenterede sig selv ved et retsmøde i Haag sidste år, kort tid efter sin tilfangetagelse. Knækket, men uden anger.

I dag begynder retssagen mod Ratko Mladic, der som hjernen bag den etniske udrensning i en bosnisk bjergby i 1995, fik sit makabre tilnavn Slagteren fra Srebrenica.

I dag anses Mladic for at være den militære hjerne bag den etniske udrensning, der foregik i 1992-1995 under krigene i tidligere Jugoslavien.

Mladic er en mand formet af krig, som voksede op i Titos Jugoslavien, gjorde kometkarriere i den jugoslaviske hær og som i 1992 blev udnævnt stabschef for Republika Srpskas hærstyrker af Slobodan Milosevic – arkitekten bag Balkan-krigene.

Foruden at have orkestreret massakren i Srebrenica i 1995, hvor 8.005 bosnisk-muslimske mænd og drenge blev nedslagtet, regnes han også for at stå bag den belejringen af Sarajevo, hvor snigskytter døgnet rundt beskød og dræbte 10.000 bosniere.

I dag præsenteres han ved krigsforbryderdomstolen for et langt og blodigt anklageskrift, der omfatter folkedrab, overtrædelse af krigskonventionerne, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Et anklageskrift, der gør ham til symbolet på systematisk etnisk udrensning.

Efter at have været på flugt og levet under jorden i 16 år, blev Mladic i maj sidste år arresteret i en lille landsby i det nordøstlige Serbien.

Tilfangetagelsen af Mladic betød, at det internationale tribunal, der skal dømme krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien kunne begynde retssagen mod Balkan-krigens sidste store forbryder.

Sidste år blev anklageskriftet mod Ratko Mladic forkortet fra at omfatte 15 punkter til de nu 11, han i dag står tiltalt for.

Ifølge Karsten Fledelius, som er ekspert i Balkan-forhold og lektor ved Københavns Universitet, er det et udtryk for, at det internationale samfund ønsker at gennemføre retssagen hurtigst muligt.

»Det et meget vigtigt for hele regionens renselsesproces, at retssagerne bliver gennemført, og der falder dom. Det kollektive retsopgør blev forsinket, da Milosevic døde i sin celle i Haag i 2006, og derfor regner man med, at sagen mod Mladic giver en mental afslutning på krigen,« siger Karsten Fledelius.

Men selv om anklageskriftet er blevet forkortet og antallet af vidner reduceret, vil 158 vidner stadigvæk blive hørt i sagen, som omfatter 27.906 skriftlige bilag.

Stiller alskens for hindringer op

Mladic kæmper derimod med næb og klør for at forsinke og modsætte sig retssagen.

»Det er Slobodan Milosevics skyld,« sagde han, da han første gang blev stillet for myndighederne efter sin tilfangetagelse.

Siden har han nægtet overhovedet at anerkende FN’s Krigsforbryderdomstol, han er blevet smidt ud fra sagens første retsmøde, da han afbrød dommeren, og han har nægtet at forholde sig til anklagerne og erklære sig skyldig eller ikke skyldig. I stedet har han brugt opmærksomheden til at forsøge at vende anklagen og placere en kollektiv skyldfølelse hos alle de serbere, der engang stemte på Slobodan Milosevic.

I sine velmagtsdage var han kendt som en farverig herre med store armbevægelser, men efter tilfangetagelsen sidste år påkaldte han sig verdens opmærksomhed ved at erklære sig for syg til at gennemføre retssagen. Trods hemlighedskræmmeriet om både hjertestop og lungebetændelse, har han dog virket overraskende frisk op til retssagens begyndelse. I sidste uge krævede han dommeren Alphons Orie fjernet fra retssagen, og sygdom og svaghedstegn har heller ikke holdt Ratko Mladic tilbage fra at stille krav til tv-transmitteringen fra retssagen.

»Jeg vil have lov til at sige bestemte ting, mens jeg kigger direkte ind i kameraet. Jeg vil have, at folk skal se, at jeg er ovenpå igen, og jeg vil have, at mine fjender dør af misundelse, når de ser mig,« lød kravene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu