Læsetid: 5 min.

’Revolutionen ændrede mit liv’

– Og nu er Marwa Nasser, fuldtidsaktivist, fotograf og oversætter, tilbage i Kairos gader i protest mod Ahmed Shafiq, Mubaraks sidste premierminister og en af de to finalister ved Egyptens præsidentvalg
31. maj 2012

I denne uge vendte revolutionen tilbage til Kairos gader. »Vi bestrider lovligheden af Ahmed Shafiqs kandidatur,« erklærer Marwa Nasser i Kairo. Hun tilføjer. »Jeg er deprimeret. Vi væltede ikke Hosni Mubarak for at overtage hans premierminister.«

Marwa Nasser er alt det, en egyptisk revolutionær aspirerer til lige bortset fra den voldelige side: aktivist, fotograf, tolk, blogger og spåkvinde. »Jeg kan ikke smide med sten, men jeg kan så meget andet.« Og hun har fået ret. Revolutionen er vendt tilbage til Tahrir-pladsen og til Ahmed Shafiqs valghovedkvarter, der er blevet brændt af.

Shafiq, den overraskende nummer to i første valgrunde, er tidligere luftvåbenchef og var minister for civil lufttrafik, da han sidste år blev panikudnævnt til premierminister som reaktion på presset fra millioner af egyptere.

Da Shafiq stillede op som præsidentkandidat på et ’lov og orden’-program, var der tvivl om hans valgbarhed, indtil få dage før egypterne gik til valgurnerne 23. maj. Men dommerpanelet i den øverste valgkommission afviste at acceptere en lov, vedtaget i det islamistdominerede parlament om at blokere valg til alle offentlige embeder for de såkaldte feloul (tilbageværende), politikere fra det faldne Mubarak-regime. Kommissionen fandt, at loven var forfatningsstridig (efter den gamle forfatning, da Egypten endnu ikke har en ny) og tillod Shafiq at stille op.

»Vi vil kræve loven gennemført som besluttet i parlamentet,« siger Marwa Nasser. »Det vil betyde, at Hamdeen Sahabi (en venstrefløjs-kandidat, der blev nummer tre i første valgrunde) bliver revolutionens alternativ til Det Muslimske Broderskabs Mohamed Morsy i sidste valgrunde. Med Ahmed Shafiq som den ene af de to kandidater bliver vi tvunget til at stemme på Morsy i anden valgrunde, og det vil vi meget nødig,« siger hun. Marwa Nasser lyder nedtrykt i telefonen fra Kairo. Det har hun også grund til, for mens vi taler, afviste valgkommissionen at ændre sin afgørelse. Islamisten Morsy og Mubaraks elev, Ahmed Shafiq, går videre til næste runde 16. juni.

Farvel til jobbet og hjembyen

Dagen før præsidentvalget var Marwa Nasser alt andet end nedtrykt, da jeg drak kaffe med hende i en trendy café på Tahrir-pladsen – det sted, hendes aktivistkarriere begyndte 25. januar sidste år. Hun var fuldstændig overbevist om, at hendes kandidat, den moderate, moderne islamist Aboul Foutou, ville blive en af de to vindere, der gik videre til anden runde.

»Han kan samle os og forene landet, hvor alle de andre kandidater splitter folk,« som hun sagde.

Hun så i lighed med millioner af egyptere dette præsidentvalg som en foreløbig afslutning på en lang rejse, der for hendes vedkommende begyndte, da hun 24. januar 2011 forlod sit arbejde – for sidste gang, skulle det vise sig: »Dén aften besluttede jeg at tage fri næste dag for at gå til den demonstration, der var indkaldt i anledning af Politiets Dag. Jeg havde set på Facebook, at antallet af tilmeldinger voksede, og jeg ville være en del af den begivenhed. Jeg vendte aldrig tilbage til mit job.«

På det tidspunkt arbejdede Marwa Nasser i et amerikansk IT-firma, hvor hun solgte abonnementer pr. telefon. Fem år tidligere var hun kommet til hovedstaden fra landsbyen Abú-Hammad i Nil-deltaets Al-Sharqia-provins, hvor hun var vokset op og efter sin universitetseksamen havde fået job som engelsklærer i landsbyens skole.

»Det var ikke nok for mig, så jeg tog til Kairo for at komme videre i mit liv. Nu, hvor jeg ser tilbage på de fem år i IT-branchen, var det et kedeligt liv præget af rutine. Den 25. januar 2011 blev den bedste dag i mit liv. Jeg vidste med det samme, at jeg ville blive en del af revolutionen.«

Og Marwa Nasser blev i revolutionen – i modsætning til den veninde, hun fulgtes med til demonstrationen på Tahrir-pladsen. »Hun gik ikke videre, for hun havde fortalt sin mor at hun deltog i demonstrationen. Jeg havde ikke sagt noget til mine forældre. Min mor ville være blevet meget vred, hvis hun vidste, at jeg havde pjækket fra arbejde for at gå til demonstration. Og her i landet er vi mere bange for vores forældre end for gummikugler og tåregas.«

Og de var tusinder, der gik i procession mod Tahrir-pladsen med, som hun siger, »skridt, der kunne høres«. Undervejs lærte de erfarne demonstranter fra sig – f.eks. om brugen af eddike og Coca-Cola som effektive midler mod tåregas. Om vigtigheden i at have et tørklæde parat til at dække næse og mund. Og de uddelte telefonnumre til sagførere – hvis man blev anholdt.

»Jeg følte mig fri, al frygt var væk, for vi var tusinder, og da vi nåede frem til pladsen efter mindre sammenstød med politistyrker, sagde jeg til mig selv: ’Jeg klarede det. Jeg er her. Vi er her alle’,« fortæller hun og fortsætter: » Tahrir er blevet det sted, jeg hører til. Det havde en magisk effekt, da jeg første gang råbte med på ’Folket vil vælte regimet’. Som en ældre kvinde sagde til mig: ’Jeg føler, jeg flyver’. Og sådan havde jeg det lige præcis selv.«

Marwa Nasser var på vej hjem for at hvile sig 2. februar, da det såkaldte kamelslag ,hvor 11 blev dræbt og flere hundrede såret af hyrede overfaldsmænd på kamelryg, fandt sted. Hun så rytterne komme imod sig og gik tilbage til pladsen:

»Jeg ved ikke hvorfor. Jeg er ikke god til at kaste med sten, men aktivisterne var blevet min familie, og jeg kunne hjælpe til i den moské, der var omdannet til lazaret. Jeg smed også en tåregasgranat til-bage mod angriberne – men den var tom«. Hun ler ved tanken.

Vil fortsætte kampen

Og 10 dage senere – efter at Marwa Nasser havde tilbragt flere døgn på pladsen – gik Mubarak af. Det var 12. februar: »Vi græd og omfavnede hinanden, og dagen efter gjorde vi pladsen ren. Men jeg kan se nu, at vi skulle være blevet. Mubarak gik, men vores krav om fuldt demokrati er ikke opfyldt. Fremtiden blev overladt til militærets regerende råd, og det stod hurtigt klart, at generalerne pønsede på at splitte revolutionen. Det gjorde de effektivt. Først delte de os i to, så i fire, så i otte og så fremdeles i indbyrdes stridende grupper. Hjernevask og demagogi gjorde folk usikre, vi blev systematisk lagt for had, og i dag er det de gamle politikere, ikke de revolutionære, der dominerer dagsordenen.« Så denne tirsdag før valget så hun med forventning frem til, at Aboul Foutou ville vinde posten som Egyptens næste statsoverhoved. Sådan gik det ikke. Foutou endte som nummer fire ud af de fem hovedkandidater, og Marwa Nasser er nu tilbage i Kairos gader som »egypter og kvinde, der har tilkæmpet sig retten til at vælge selv«, som hun udtrykker det. »Og den ret vil jeg fortsat kæmpe for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Christensen

Det glæder mig at læse om en Egyptisk kvinde der kæmper for demokratiet. Rart med flere nuancer af den kamp der stadig foregår i Kairo.