Læsetid: 2 min.

Ros til Irland på valgdagen

EU-Kommissionen roser Irland for at have opfyldt alle betingelserne i 2010-krisepakken
1. juni 2012

Irerne blev forud for gårsdagens folkeafstemning om den europæiske finanspagt igen fremhævet som klassens pæne dreng blandt landene, der har modtaget kriselån fra EU og IMF. EU-Kommissionen konkluderer i en vurdering af medlemslandenes økonomiske gøren og laden, at Irland »alt i alt har … implementeret kravene i det finansielle hjælpeprogram«, dvs. lånepakken fra IMF og EU på 85 mia. euro, som landet måtte acceptere, efter at dets byggesektor kollapsede i 2008.

Nu – halvvejs igennem programmet – er »målet for underskuddet på statsbudgettet for 2011 … opnået med en væsentlig margin«. Og rekapitaliseringen af de hjemlige banker er »gennemført«.

»Strukturreformer, der skal styrke konkurrenceevnen og tillade jobskabelse er godt på vej,« skriver kommissionen i sin vurdering, og tilføjer, at »Irlands økonomi er vendt tilbage til en moderat, eksportdrevet vækst på 0,7 procent i 2011«.

»Selv om det ofte er smertefuldt, så betaler det sig samtidig,« sagde EU-Kommissionens økonomichef Olli Rehn til pressekorpset i Bruxelles i går og opfordrede Irland til at »fastholde kursen og implementere programmet«.

Store forhindringer

Imidlertid erkendte Rehn, at »store udfordringer består«. Ifølge rapporten vil Irlands statsgæld som andel af BNP vokse fra 108 procent i 2011 til 120 procent i 2013«. Især bekymrer det, at den hjemlige efterspørgsel »fortsat aftager på grund af den finansielle konsolidering«.

Rapporten kalder »det faktum, at den økonomiske aktivitet kan vise sig svagere end forventet« for en »stor risiko på kort og mellemlang sigt«. En anden risiko for landets genrejsning er krisen i eurozonen, der truer den eksportdrevne vækst.

Ligeledes erkender Kommissionen, at arbejdsløsheden vil nå op på 14,3 procent – og ungdomsarbejdsløsheden vil være endnu større – i 2012.

Manglen på job har medført en »seriøs udgående migration« fra landet, sagde EU’s beskæftigelseskommissær, Laszlo Andor, i går ifølge Irish Independent.

»Folk har mistet håbet,« tilføjede han.

Den voksende gældsbyrde og manglende vækst har fået en del økonomer til at tvivle på, at Irland vil kunne tilbagebetale gælden.

Andy Storey, lektor i økonomi ved University College Dublin, mener, at væksten skal op på »mindst tre procent«, hvis lånet skal kunne tilbagebetales.

»Og det tror jeg ikke vil ske. Vi har 0,5 procents vækst lige nu, og prognoserne bliver konstant nedjusteret,« siger han til Information.

På trods af at Irland har opfyldt sin del af aftalen, er det tilmed uklart om målet med tilpasningsprogrammet – nemlig at »genskabe de finansielle markeders tillid til de offentlige sektors bæredygtighed« – kan opnås, tidsnok til at Irland kan vende tilbage til lånemarkedet senere i år. Den rente, Irland skal betale for at låne, forbliver stædigt på over syv procent, hvilket har skabt spekulation om, hvorvidt landet vil få brug for endnu en lånepakke fra IMF og EU.

For nylig beskrev den irske nationalbankdirektør, Patrick Honohan, lånerenten som værende »ugunstig« og »skuffende«, men han mener dog, at der er et »stort spring« til at konkludere, at landet vil få brug for endnu en lånepakke.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu