Læsetid: 2 min.

Skråt op! – et populært budskab i italiensk politik

Komikeren Beppe Grillo tiltrækker vælgere ved at drille politikerne: ’Det er enten mig eller fascisme’
11. maj 2012

Overalt i det kriseramte Europa er der salg i politiske produkter, der giver stemme til utilfredsheden med det repræsentative demokrati og ønsket om et opgør med den politiske elite: Fra piratbevægelser i Nordeuropa over Marine Le Pens nynationalisme i Frankrig til antiglobaliserings- og nynazistpartier i Grækenland. I Italien samler komikeren og bloggeren Beppe Grillo proteststemmerne:

»Venstrefløjen er død, og korruptionen hersker overalt. Beppe Grillo står for et absolut brud,« sagde den 30-årige Enrica Segresti til den franske avis Le Monde inden weekendens lokalvalg i Italien, hvor hun blev valgt til byrådet i Frosinone syd for Rom for Grillos parti, Movimento 5 Stelle.

Efter Silvio Berlusconis fald er grænserne mellem venstre, centrum og højre blevet udvisket i Italien, fordi alle støtter Mario Montis tekniske overgangsregering. De norditalienske separatister i Lega Nord er det eneste oppositionsparti i parlamentet og har hidtil trods regeringssamarbejdet med Berlusconis Popolo della Libertà (PdL) formået at opsamle proteststemmer. Men i mange af de 101 italienske kommuner, hvor der var valg, forsvandt PdL og Lega Nord stort set fra landskabet, mens Grillos bevægelse fik sin første borgmester og hentede 14 pct. af stemmerne i en storby som Genova.

Berlusconi-familiens avis, Il Giornale, sammenligner Grillos succes med selveste ejerens:

»De har udvist den samme originalitet, den ene med tv, den anden med nettet.«

Politisk franchising

Den 64-årige komiker startede sin politiske indsats i 2007 ved at sammenkalde en større menneskemængde i Bologna for bogstaveligt talt at give Italiens politikere fingeren. Siden er der med jævne mellemrum blevet afholdt såkaldte V-Days – efter det italienske ’skråt-op!’: Vaffanculo! – og protesterne har udviklet sig til en politisk bevægelse efter franchising-modellen, hvor Grillo godkender uafhængige borgerlister med sit femstjernede partistempel.

Bevægelsens hovedmålsætning er et opgør med Italiens partivælde, især indførelsen af en ny valglov og nye regler for partifinansiering, men argumentationen er ofte reduceret til fornærmelser. Berlusconi kaldes for »psykodværgen«, præsident Giorgio Napolitano bliver kaldt »det præsidentielle gebis« eller sammenlignet med søvnens gud, Morfeus, mens ministerpræsident Monti er »Rigor Mortis«, dødsstivhed:

»Ingen i Italien mestrer fornærmelsens kunst bedre end Grillo,« vurderer avisen La Repubblica.

Ifølge tv-direktøren Carlo Freccero sælger Grillos blog budskabet om, at »alt, hvad du ved, er forkert«. Bevægelsen er således i åben polemik med massemedierne, og kandidaterne har forbud mod at optræde i tv:

»Han har været den første til at forstå nettets potentiale som politisk instrument. Mens den politiske kaste står for lukkethed og privilegier, tilbyder nettet deltagelse og åbenhed. På nettet vendes den autoritære strøm, som går fra kandidaten til folket, og bliver til en positiv cirkel af udveksling,« siger Freccero til avisen Il Fatto Quotidiano og tilføjer: »Komik er en form for sandhed. Det er en direkte og umiddelbar kritik, som kan smadre modstandere og partier med få bemærkninger. Men Berluconi medvirkede til at udgrænse den politiske kritik til komikkens indianerreservat.«

Efter søndagens valg tilskrives Grillos parti store muligheder ved det parlamentsvalg, som skal afholdes om senest et år. Det er »enten Nikos eller Beppe,« skriver Grillo på sin blog med henvisning til Nikos Michaloliakos fra det nynazistiske Chryso Avgi, som fik syv pct. af stemmerne ved valget i Grækenland. Han betegner det som »et mirakel«, at italienerne i stedet kræver »mere demokrati, mere deltagelse«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Silvestro Pagano

Beklager ...at det er ikke så meget info om italienske bevægelse "Movimento 5 Stelle", speaker og front figur er Beppe Grillo som har en lang baggrund omkring "protest mod italiensk system" som blevet mere global i de sidste 20 år... han har været en af de største komiker i italien.. komiker gør satirisk indslæg tit imod magt og magtfigur, den respektløs indstilling til sidst har kostet ham tv media opmærksøm og arbejde. Han startet på ny i teater stage som blev mere og mere fyldt i de år efter blev smidt ud af alle tv kanaler (venstre som højre orienteret),.
Hvem er ikke bekendt (ordentlig) med italiensk politik/samfund (i denmark mangler journalistik uddannelse..."kultur forståelse") pleje at banaliser (med fordømme) bevægelse i den italienske befolkning adfærd...
Beppe Grillo er ikke en politiker.. forestille jer at han er en "Forstærker" til bevægelse 5 Stelle som ellers er udelukket fra alle media i Italien... tv som avisen er statelig kontrolleret... det lyder mærkelig i Denmark men sådan er... kan nem fortæller utallige episoder af diktatoriel adfærd i det italiensk system.... korruption..mafia...politik... alt i alt nem gennemskuelig billede, men ikke for en dansker.

Silvestro Pagano

dansker er nysgerrig efter forståelse og det er fedt for mig at fortæller dem , når møder en og vi går igang med forklaring ... men desværre danske media gør en precis analys med hensyn til dansk politik og indenrig adfærd/fakta men er ekstrem fattig og meget banal med den italiensk "billed"...