Nyhed
Læsetid: 3 min.

Spanien risikerer at havne i gældsspiral

Frygten for, at eurozonens fjerdestørste økonomi skal blive gældskrisens centrum, har fået EU’s finanskommissær til at foreslå, at den spanske stat får udskudt fristen for at nedbringe sit budgetunderskud
Arbejdsløshedskøerne bliver ved med at vokse i Spanien, hvor 24 pct. af arbejdsstyrken nu er uden job.

Arbejdsløshedskøerne bliver ved med at vokse i Spanien, hvor 24 pct. af arbejdsstyrken nu er uden job.

Jon Nazca

Udland
1. juni 2012

Mens omvalget i Grækenland om tre uger bliver imødeset med stor bekymring, er Spanien på vej til at blive det kriseramte Europas mest presserende problem. Onsdag nedskrev det amerikanske kreditvurderingsbureau Egan Jones, som ofte foregriber de største ratingbureauers vurderinger, den spanske økonomis rating fra ’BB-’ til ’B’:

»Spanien vil uundgåeligt få store udgifter til at støtte landets banksektor og de svageste provinser,« påpeger Egan Jones’ analytikere, som skønner, at den spanske statsgæld trods offentlige nedskæringer og reformer vil fortsætte med at stige med omkring 100 mia. euro om året.

Regeringen i Madrid afviser kategorisk, at Spanien kan ende med at få brug for den samme form for finansiel nødhjælp, som Grækenland, Irland og nabolandet Portugal allerede har modtaget: »Der bliver ikke brug for at redde de spanske banker,« understregede den konservative premierminister Mariano Rajoy efter den delvise nationalisering af landets fjerdestørste pengeinstitut, Bankia.

Men Rajoys forsikringer lyder stadig mindre overbevisende, efterhånden som regningen for at redde Bankia vokser. På tre uger er de skønnede omkostninger steget fra 4,5 til 23,5 mia. euro. Ifølge beregninger fra tænketanken Centre for European Policy Studies kan den bristede boligboble ende med et tab på hele 270 mia. euro for de spanske banker – hvilket svarer til knap en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt – mens Institute of International Finance anlægger et mere forsigtigt skøn på 50-60 mia. euro for behovet for refinansiering i den spanske banksektor.

Den spanske regering har foreslået, at bankerne skal have direkte adgang til midlerne i Den Europæiske Stabilitetsfond, hvilket også anbefales i en ny rapport fra EU-Kommissionen, men navnlig i Tyskland afvises ideen om en ’bankunion’ som et fordækt forsøg på at skabe en ’overførselsunion’.

Udskudt frist

»Vi er et højt belånt land,« siger Santiago Carbó Valverde, økonomiprofessor ved universitetet i Granada, til New York Times og tilføjer: »Det, vi har brug for, er en fælleseuropæisk løsning.«

Direktøren for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, advarede i går de europæiske regeringer mod at offentliggøre for optimistiske vurderinger af banksektorens tilstand.

Forløbet omkring Bankia har været medvirkende til stigende renteudgifter på spanske statsobligationer, hvilket kan få statsgælden til at løbe løbsk: »Med en rente på syv pct. vil det blive meget svært at finansiere Spanien. Og det rammer ikke kun regeringen, men også store banker og virksomheder,« udtaler Santiago Carbó Valverde.

Efter at renten på statsobligationer forleden passerede 6,5 pct., erkender økonomiminister Luis de Guindos, at det »ikke er holdbart i det lange løb«.

Den spanske økonomi vil skrumpe med 1,7 pct. i år, anslår regeringen i Madrid. Samtidig er arbejdsløsheden steget til 24 pct., mens ledigheden blandt unge er nået helt op på 50,5 pct. Og nedturen risikerer at blive endnu værre, da statens budgetunderskud også skal nedbringes. Efter planen skulle budgetunderskuddet i år reduceres fra 8,9 til 5,3 pct., men onsdag udtalte EU’s finanskommissær, finnen Olli Rehn, at spanierne kan få et år mere til at bringe økonomien i overensstemmelse med eurozonens konvergenskrav om maksimalt tre pct. i overskud eller underskud på statsbudgettet:

»Under forudsætning af, at Spanien effektivt kan få styr på overforbruget, navnlig i de autonome regioner, og med formodning om, at Spanien vil fremlægge en solid toårig budgetplan for 2013 og 2014, er vi parat til at overveje et forslag om forlængelse af fristen for nedbringelsen af budgetunderskuddet,« siger Olli Rehn.

Den nobelprisvindende amerikanske økonom Paul Krugman påpegede for nylig i sin klumme i New York Times, at spaniernes problem er det modsatte af grækernes.

Inden krisens udbrud i 2008 havde Spanien et budgetoverskud på 1,9 pct. og en relativt lille statsgæld på 27 pct. af BNP, så krisen skyldes næppe offentligt overforbrug:

»Desværre havde landet også en stor boligboble,« skriver Krugman, »en boble som i vid udstrækning var blevet muliggjort af store lån fra tyske til spanske banker. Da boblen brast, tørrede den oppustede spanske økonomi ud. Spaniens budgetproblemer er en konsekvens af den økonomiske nedtur og ikke dens årsag.«

Det europæiske krav om budgetbesparelser i Spanien betegner Krugman derfor som »vanvittigt«: »Eftersom investorer kigger på et lands økonomiske tilstand, når de vurderer dets evne til at tilbagebetale gæld, har nedskæringsprogrammer ikke engang fungeret som en måde at reducere låneomkostningerne på,« skriver Krugman, der betegner Spanien som »den europæiske gældskrises nye epicenter«.

Hvis euroen skal overleve, må regeringen i Berlin ifølge Krugman bruge flere penge, så »budgetterne i Tyskland opvejer mangelsituationen i Spanien og andre kriseramte lande i kontinentets udkant snarere end forværrer den«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Den spanske krises årsag er altså boligboblen. Og ikke statsligt overforbrug i tiden op til 2008. Jamen gå til krisens årsag, og ikke konsekvenserne. Man må gå direkte i kødet på årsagen, nemlig bankernes svigt og deres nu håbløst manglende soliditet. Lad nogen af dem gå konkurs, lad nogen af dem nationalisere (og sørg for en ændret kurs derefter), tag luften ud de steder, hvor den blev pustet op, og ikke de steder, der intet havde med krisen at gøre.

Det er ikke Berlin der kan eller skal klare alle disse problemer. som Krugman afslutter med, det er alt for let, og svarer til vanetænkning i USA om, at det må Washington klare. Og spanske banker skal ved gud ikke have snablen direkte ned i ECB. Men udskydelse af budgetkravet til Madrid lyder ikke helt ude i hampen.

John W Larsen

Naturligvis er det 'bolig-boblen' der er skyld i dårligdommene .
'Egen bolig' - For lånte penge ! gør samfund teknisk insolvente . De eneste der har gavn af at man som ung 18-årig der sparkes ud hjemmefra skal gældsætte sig i 30 år, medmindre man vil bo i en pap-kasse, er åger-karlene . Utroligt at det overhovedet kan forekomme i såkaldt 'Kristne' lande !

John W Larsen

Hvordan går det i øvrigt med 'bolig-boblen' i de
lande der har rigtig 'Islamic Banking' ?
Er der en bolig-boble i Iran f.ex ?
(Hold House of Saud ude af diskussionen)

John W Larsen

Til Kongstadt :
Jeg forstår ikke helt hvad du mener med
'bankernes svigt' ?
De store har ædt de små og er blevet endnu større .
Og aldrig har de tjent flere penge, ligesom Klodens milliardærer .

Michael Kongstad Nielsen

@John W Larsen

Jeg mener ikke andet, end at bankerne i Spanien har været særdeles aktive i ejendomsbranchen ud over den den almindelige långivning i boligmassen. Projekter, der har påført bankerne enorme tab. Altså noget tilsvarende Amagerbanken og Roskilde Bank etc., bare i meget større omfang. "Svigt" er måske et underligt ord her, men det kommer sig af den dybe forbløffelse og undren man stadig kan have over bankernes totale frigøren sig fra gamle dyder som ansvarlighed, fornuft, dømmekraft, god bankskik. Det hele blev kastet overbord, uden selvfølgelig, at nogen skulle få mistanke om, at det hang sådan sammen.

Filo Butcher

Rettelse!

Hvor der står:
Regeringen i Madrid afviser kategorisk, at Spanien kan ende med at få brug for den samme form for finansiel nødhjælp, som Grækenland, Irland og nabolandet Portugal

burde være skrevet

dødshjælp i stedet for nødhjælp

Redaktionen beklager fejlen.

Filo Butcher

Michael K. N.

Hvordan kan det undre?
Bankernes gøren og laden er jo blevet dereguleret i 30 år! Nu må de jo gøre hvad der passer dem og ingen skal blande sig i det (medmindre det går galt selvfølgelig)

Forstil dig en tilsvarende deregulering i skatteloven for os almindelige mennesker....

Filo Butcher

Inden krisens udbrud i 2008 havde Spanien et budgetoverskud på 1,9 pct. og en relativt lille statsgæld på 27 pct. af BNP, så krisen skyldes næppe offentligt overforbrug:

Hvordan kan voksne mennesker for alvor stå og kalde et række tal der er baseret på opblæste boligpriser, såkaldt "friværdi" for et "budgetoverskud"???

Michael Kongstad Nielsen

Jo, det kan stadig undre, Romed Bucher. For bankerne blev stadig opfattet som noget solidt, noget hæderkronet, noget man havde tillid til. Når man gik ind i en bank, var der en særlig aura af alvorlighed ved livet. Her spøges ikke - her handler det om liv og velfærd.

Det er ovre nu - eller hvad? Tror vi på dem endnu? Ja, hvis man har penge i banken, tror man vel lidt på dem endnu, selvom staten vist garanterer for 750.000 kr. eller hvor meget det er.Men nej, vi er nok blevet lidt usikre på dem. Jeg husker Danske Banks direktør Strårup udtale, at selv han var dybt forundret over krisen, og at bankerne kunne have ageret så løssluppent og letsindigt, som de gjorde.

"»Med en rente på syv pct. vil det blive meget svært at finansiere Spanien. Og det rammer ikke kun regeringen, men også store banker og virksomheder,« udtaler Santiago Carbó Valverde."

I 1979 til 1982 lå renten i Danmark på 10% og mere. Danmark overlevede fint. Ditto da den i 1991/92 var deroppe igen.

Risikerer? hehe - ja og så har vi jo første brud på den forjettede finanspagt. Som sagt er der altid nogen der er mere lige for loven - som Frankrig og Tyskland var det i 2002.. i guder..

Jamen det er da osse det der er meningen........