Læsetid: 4 min.

Syriens borgerkrig kæmpes i Libanon

Golf-monarkier har mobiliseret Libanons militante sunnitter mod det syriske regime, der har ført til kampe mellem jihadister og libanesisk militær med otte dræbte
Tripoli er center for Libanons mest konservative islamister og er nu præget af demonstrationer mod Syriens Bashar al-Assads styre.

Tripoli er center for Libanons mest konservative islamister og er nu præget af demonstrationer mod Syriens Bashar al-Assads styre.

19. maj 2012

Efter 15 måneder er den syriske borgerkrig kommet til Libanon. Normalt er det knap og nap en nyhed, når der skydes i Tripoli, Libanons næststørste by, hvor 50.000 libanesiske alawitter fra den syriske præsident Bashar al-Assads shiasekt i Jabal Mohsen-bydelen lever dør om dør med en halv million sunitter. Naboskabet er traditionelt anspændt med regelmæssige sammenstød og forværret det seneste år som følge af krisen i Syrien. Som støttepunkt for Libanons mest konservative islamister er Tripoli præget af demonstrationer mod Bashar al-Assads styre, så da kampe brød ud søndag og fortsatte ugen ud – med ni dræbte og et halvt hundrede sårede – trak man på skuldrene i Beirut 70 km. mod syd: Det var blot, hvad man kunne forvente.

Men denne gang var der noget, der ikke stemte: Kampene begyndte ikke på tværs af Syrien-boulevarden, der adskiller alawitternes Jabal Mohsen fra den sunnitiske bydel, Bab el-Tabbaneh. De opstod ikke efter provokationer mellem de to stridende religiøse grupperinger, men begyndte som et opgør mellem militante jihad-aktivister og hæren. Og anledning var Libanons Generelle Sikkerhedstjenestes arrestation af en islamisk aktivist ved navn Shadi al-Mawlawi.

Hvem er al-Mawlawi? Han er ikke nogen særlig. Han er hverken politisk leder eller sheik, altså religiøs leder, og heller ikke leder af nogen militant gruppe. Han er med andre ord hverken symbolsk eller konkret betydningsfuld. »Han er bare en fyr som de andre«, som en libanesisk reporter, der dækkede sammenstødene, udtrykte sig.

Men at Mawlawi er ifølge myndighederne sigtet for »medlemskab af en terrorgruppe«, indikerer, at Libanon efter 15 måneders politisk balancegang nu er inddraget i den syriske borgerkrig. Det sker efter at Libanons politiske sunni blok under Saad Hariri, en tidligere premierminister, har indgået en ’samarbejdsaftale’ med jihad-gruppen, al-Jamaal al-Isamiya, en libanesisk filial af Det Muslimske Broderskab, der bekæmper Assad-regimet. Det er også en forklaring på, at de islamiske jihadister først vendte sig mod hæren i lørdags for en uge siden, før de søndag og mandag vendte sig mod Tripolis alawitter, der støtter det syriske regime. Hæren repræsenterer staten, og den libanesiske stat regeres af en Syrien-venlig koalition, bl.a. med deltagelse af shiapartiet Hizbollah.

Lusket anholdelse

Ganske vist har premierministeren, Najib Mikati, der selv er fra Tripoli, understreget, at hans regering ikke ønsker at indblande sig i relation til Syrien, men alle ved, at Libanon hat to politikker. Regeringens samarbejde med al-Assad-regimet bl.a. ved øget grænsekontrol og udlevering af dissidenter, anholdt i Libanon. Oppositionen af sunnitter, ledet af tidligere premierminister Saad Hariri, støtter de syriske oprørere med humanitær hjælp og finansiel opbakning. Netop Tripoli er et centralt støttepunkt for de libanesiske sunnitters politiske ’Fremtids’-blok, og sættes den store scene, som er nødvendig for at forstå libanesisk politik, har regeringen støtte fra Syrien og Iran medens Hariri-blokken bakkes op af Saudi-Arabien og Qatar med USA i kulissen. I weekenden kom den store scene til Tripolis gader. Da aktivisten Mawlawi blev anholdt, sås det som et syrisk-iransk overgreb på Qatars og Saudi-Arabiens allierede.

Anholdelsen var i sig selv farceagtig: Shadi Mawlawi fik løfte om 500 dollar fra en velfærdsorganisation, drevet af den libanesiske finansminister, som hjælp til en syg datters hospitalsregning. Han skulle bare hente pengene på organisationens kontor i Tripoli – og da han ankom stod sikkerhedstjenestens folk klar med håndjern. I protest etablerede ca. 100 jihadister afspærringer på hovedindfaldsvejene til Tripoli fra nord og syd med krav om Mawlawis omgående løsladelse. Herefter blev hæren sat ind. Uroen spredtes og alawit-nabolaget Jabal Mohsen blev beskudt med morterer og pansergranater. At der blev gået til disse yderligheder hænger ifølge lokale iagttagere sammen med en mobilisering af salafister og jihad-krigere, iværksat af sponsorerne i Golfen. Det er kendt, at der smugles våben fra det nordlige Libanon til Syrien, og at Tripoli er det centrale opsamlingssted for denne trafik – ligesom sårede soldater fra FSA – den Frie Syriske Arme – indlægges på byens statslige hospitaler.

Det er mindre kendt, at Hariris ’Fremtids’-bevægelse og al-Jamaa al-Islamiya, den fundamentalistiske gruppe, i begyndelsen af maj indgik en samarbejdsaftale med det formål at styrke indsatsen for de syriske oprørere. Aftalen blev signeret af Hariri og al-Jamaal al-Islamiyas leder, Ibrahim al-Masry, på et møde i Qatars hovedstad, Doha, med deltagelse af værtslandet og Saudi-Arabien. De to Golf-autokratier har længe været utilfredse med Hariri-blokkens ’passivitet’.

Saad Hariri har som politisk leder af Libanons sunnitter fulgt en forsigtig kurs i Syrien-krisen, og bl.a. afvist medvirken til indsmugling af våben, etc. Golf-monarkierne, der finansierer Hariris politiske parti, har advokeret for bevæbning af Syriens sunnidominerede opposition.

Elie Chalhoub, chefredaktør på den Assad-venlige avis, al-Akhbar, i Beirut, konstaterede:

»De eneste vindere i den syriske krise er Qatar og Saudi-Arabien, for de arbejder for at skabe kaos i Syrien. Alle andre er tabere.« Man kan tilføjes: Herunder de ni dræbte fra de seneste dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

- Mellemøsten er en stor paintballhal, hvor der skydes med skarpt. Hvorfor forlanger de ikke rigtige paintball-kugler i stedet for? Sagt af en repræsentant for en uddøende race: en miltærnægter, fra et fjernt og fredeligt land.

Dennis Berg

Israel må da også karakteriseres som en vinder. Det må være dejligt for dem, at muslimerne slås mod hinanden, så de ikke slås imod dem.

Søren Tang

Søren Lom:

Sjovt du siger det. Jeg sad i et tog med en Libanesisk forretningsmand for et par uger siden. Han købte alt!