Læsetid 3 min.

Syriens opposition: Lad os ikke i stikken

’Kofi Annans fredsplan har spillet fallit. Giv os i stedet en flyveforbudszone og våben til at forsvare os med,’ siger Radwan Ziadeh, talsmand for Syriens opposition, til Information
’Kofi Annans fredsplan har spillet fallit. Giv os i stedet en flyveforbudszone og våben til at forsvare os med,’ siger Radwan Ziadeh, talsmand for Syriens opposition, til Information
29. maj 2012

»Kofi Annans fredsplan er stendød. Hvis det ikke har været tydeligt før, så må massakren i Houla have fjernet den sidste tvivl.«

Så bastant er udmeldingen fra Det Syriske Nationalråds talsmand Radwan Ziadeh oven på weekendens blodige massakre i provinsbyen Houla, der ifølge FN har kostet mindst 108 mænd, kvinder og børn livet. Massakren har affødt voldsomme fordømmelser fra store dele af verden, heriblandt FN’s Sikkerhedsråd, der har sendt sin særlige fredsmægler Kofi Annan retur til Damaskus med ekspresfart.

»Houla bør blive vendepunktet, både for den syriske opposition og for det internationale samfund,« siger den 35-årige eksilpolitiker og menneskerettighedsaktivist til Information. Radwan Ziadeh er medstifter af paraplyorganisationen Syrian National Council, SNC, der tæller alle de største oppositionsgrupper i og uden for Syrien og til daglig gæsteforsker på Georgetown University i USA.

Han lægger ikke skjul på, at den syriske opposition er både fortvivlet og rystet over det internationale samfunds manglende vilje til at sætte en stopper for overgrebene på den syriske civilbefolkning.

»Det internationale samfund har ladt os i stikken. I har intet gjort for at hjælpe den syriske befolkning. Mine landsmænd bliver slagtet hver eneste dag. Houla er blot en af utallige massakrer begået af de syriske sikkerhedsstyrker og af Shabiha (regeringstro militsgruppe, red.). I fredags var det Houla, det gik ud over. I dag er det Hama, hvor andre 50 er blevet dræbt.«

Stendød plan

Radwan Ziadeh, der taler på vegne af alle de største oppositionsgrupper i Syrien, mener, at hverken Kofi Annans hastevisit i Damaskus eller FN’s Sikkerhedsråds fordømmelse af massakren i Houla får en effekt.

»Annans fredsplan blev undergravet fra dag to, hvor det syriske regime brød aftalen om at trække hæren tilbage til kasernerne. Assad har aldrig respekteret den våbenhvile, og det vil han heller ikke gøre nu.«

At Rusland for første gang er medunderskriver gør heller ingen forskel, mener han: »Det er blot tale om en ikke-bindende udtalelse, Sikkerhedsrådet er kommet med. Den slags griner Bashar Assad bare ad. Det eneste sprog, Assad-regimet forstår, er magtens. Og så længe Sikkerhedsrådet ikke er villigt til at sætte magt bag sine ord, vil Syrien ignorere alle krav, som det internationale samfund måtte fremsætte,« siger han træt.

Radwan Ziadeh mener, at der er én udvej på den syriske konflikt. Og det er krigens.

»Glem alle de fine ord. Annans fredsplan har spillet fallit. Giv os i stedet en flyveforbudszone langs grænsen til Tyrkiet og våben til at forsvare os med,« lyder hans opfordring til den danske regering og resten af landende i NATO gennem en knasende telefonlinje. »Så skal vi nok klare resten selv.«

Som flygtning i USA siden 2007 og forsker i international politik ved Radwan Ziadeh udmærket, hvor lidt appetit USA har på en militær intervention. Alligevel er han dybt forundret over, at USA og NATO ikke vil hjælpe syrerne med at slippe af med Assad, på samme måde som alliancen for blot et år siden hjalp libyerne med at slippe af med Gaddafi.

»Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå det. Ifølge kapitel syv i FN’s Charter er det internationale samfund er forpligtet til at beskytte den syriske civilbefolkning mod overgreb af præcis den art, som det syriske regime begår. Alligevel sker der absolut intet«, siger han.

»Alt afhænger af USA’s vilje til at reagere. Så længe USA ikke vil blande sig militært, vil resten af NATO heller ikke. Måske er det, fordi det er valgår i USA? Måske er amerikanerne trætte af krig? Måske er det bare Obamas svaghed som leder, der slår igennem her? Jeg ved det ikke. Men faktum er, at Obama-administrationen kun bekymrer sig om indenlandske spørgsmål i øjeblikket.«

Radwan Ziadeh understreger, at den syriske opposition føler sig ekstremt svigtet af det internationale samfund.

»Den syriske befolkning har brudt den mur af frygt, som i årtier har forhindret et oprør mod Assad-styret. Vi har endelig brudt frygtens mur, men I har ladt os alene tilbage. I har ladt os i stikken. Det er ikke nok at fordømme massakren i Houla. I skulle have forhindret, at den nogensinde fandt sted. Ligesom I burde forhindre de massakrer, der uden tvivl vil ske i morgen og dagen efter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Hansen
Hans Hansen

"At Rusland for første gang er medunderskriver gør heller ingen forskel, mener han: »Det er blot tale om en ikke-bindende udtalelse, Sikkerhedsrådet er kommet med. Den slags griner Bashar Assad bare ad. Det eneste sprog, Assad-regimet forstår, er magtens. Og så længe Sikkerhedsrådet ikke er villigt til at sætte magt bag sine ord, vil Syrien ignorere alle krav, som det internationale samfund måtte fremsætte,« siger han træt."

Så kort kan det siges.

Brugerbillede for Knud Madsen
Knud Madsen

Man må da håbe at Vesten har indset, hvor idiotisk og tåbeligt, det er at tage parti i den slags evindelige borgerkrige, som til alle tider vil foregå på de kanter.
Som jeg skrev alle vide vegne INDEN vores vanvittige deltagelse i Libyenborgerkrigen, så må jeg gentage det ifm skrupskøre tanker om at blande os ind i Syriens interne opgør: Vi skal blande os helt og aldeles udenom.
Det er vanvid at forestille sig, at vi med vold og magt, skulle kunne ændre noget fundamentalt til det bedre i et sådant land, som bekender sig til en voldelig overtro.
Om det er den ene eller anden voldelige fraktion, der slagter løs på de andre, kan jeg virkelig ikke se betyder noget som helst overhovedet.
En særlig dum krølle på Libyentosseriet er så, at nu vil alle oprørsbevægelser kræve at USA og Vesten igen, igen, igen, igen skal indblandes til fordel lige netop for deres sag. Så kan Vesten ellers være engageret der ud i al fremtid.
Jeg håber virkelig at vore politikere holder op med deres krigsliderlighed, og i stedet for koncentrerer sig om vore interne fjender og får sådanne livsfarlige elementer elimineret.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Det internationale samfund kan ikke bruge FN-sporet så længe Rusland og Kina de facto bakker op om det syriske regime, og russeren leverer våben og ammunition.

Og vores egne FN- entusiaster vil givet hellere flække en arm på langs end at hjælpe oprørerne uden FN-mandat.???

I øvrigt så vil en militær intervention i Syrien vel blot resultere i, at man skal være tilstede i mange år frem - navnlig hvis diktatorens fald udløser ( eller truer med at udløse) en borgerkrig.

Og så hænger vi også på den, når de øvrige despotiske regimer i området krakelerer og nye borgerkrige udløses.

Altså - selvfølgelig skal man hjælpe, men hvis det bliver tæt på uoverkommeligt ( for meget krigsførelse på én gang) - så må man vel af og til have lov til at melde pas.

Brugerbillede for Hanne  Christensen
Hanne Christensen

Lad os ikke i stikken, brøler de tungtbevæbnede "oprørere".
Jamen vi prøver og prøver - vi har fotoshop, falske og fordrejede "news", stikkere og indspiste "journalister" på strategiske steder,
Våbenlerancer skal I sgu betale (dobbelt op) for- og I har ikke olie

Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

Radwan Ziadeh er tilknyttet en af utallige tænketanke i Washington.

http://www.scpss.org/index.php?pid=51

Oppositionens politiske paroler og krav er, set udfra Syriens faktiske sitiation, helt ud i det blå.

En del af den væbnede opposition rejser krav om en "islamisk stat".

Andre gange beskylder man regeringspartiet for at "beskytte Israel", idet de "aldrig har affyret et skud i Golan".

Dette regner regeringspartiet naturligvis for urealistisk og farlig tågesnak, som bør holdes udenfor indflydelse på politikken.

Det som man - siden 1970 - har kunnet kalde "Assad-doktrinen", går ud på følgende:

For at få økonomisk udvikling er nødt til at hindre nye krige med Israel.

Dette nødvendiggør, at bestemte grupper skal holdes nede.

Det gælder i første omgang radikale palæstinensere, der kunne tænkes at anstifte attentater eller provokere til nye krige.

Derudover det Muslimske Broderskab, der vil omstyrte den sekulære stat og ødelægge landets modernisering.

Desuden er der et stort antal landes spionorganisationer, der skal holdes øje med.

Det er altså landets udsatte situation, der begrunder de stramme tøjler.

Ingen ved sine fulde fem kan da heller vente sig nogen forbedring hvis diverse terrorgrupper, jihadgrupper og udenlandske spionorganisationer
igen får lov til at operere frit i landet.

Det mente ihvertfald Hafez Al-Assad, og det er ham, der stort set har hindrety Mellemøstkrige siden 1970.

Brugerbillede for Anonym

Der er ingen troværdige rapporter der påviser at det skulle have været Syriens styre der foretog massakrene eller terrorbombede sig selv i sidste uge.
Syrien er et ekstremt rationelt styre og specielt på det internationale plan har Syrien under stærkest tænkelige pres igennem 60 år været en af de dygtigste strategisk spillere i et eksplosivt Mellemøsten. Der er ingen tænkelig mulighed for at Syrien pludselig agere irrationelt ved at lave terror attentater på civilbefolkningerne, hverken direkte eller indirekte.
Væbnede grupper i oppositionens irrationelle eskalering af volden er renlivet terror med sigte på at nedbryde våbenhvilen, at udelukke muligheden for en fredelig og demokratisk process, at aktivere intervention fra udlandet.
R2P fremprovokere voldelige opstande og væbnede aktører i stedet for reformprocesser og demokratisk organisering og resultatet bliver fejlslagne stater.
I en ideel verden kunne en sådan resolution være positiv, men vi lever i en verden domineret af en hegemonisk overmagt der despotiskt tilsidesætter al international lov og hykler egne idealer efter forgodtbefindene.

Brugerbillede for Sune Olsen

Per Danbo:

"Syrien er et ekstremt rationelt styre ... osv"

Det var dog det argeste sludder der længe er skrevet her på debatsiderne (og det har ellers ikke skortet). Det syriske regime har hele sin levetid stået for drab, udenomsretslige henrettelser, forsvindinger, tæsk, fængslinger og meget andet på sine politiske modstandere. Desuden har det som oftest via Hizbollah, haft stor indflydelse på den lebanesiske politik, og mistænkes for at stå bag flere mord på på politiske ledere.

Det er simpelthen for blåøjet at påstå at det syriske regime, som i øjeblikket er udsat dens største indenrigspolitiske krise nogensinde, skulle holde sig mere tilbage end det har gjort i hele sin levetid.

Syrisk og russisk statspropaganda samt et unuanceret had til Israel og USA har altså en decideret svækkende indvirkning på den menneskelige kritiske sans.

Brugerbillede for Ebbe Lauridsen
Ebbe Lauridsen

Libyen burde have lært os at journalister enten er nyttige idioter eller også kyniske propagandister. Det er ikke småting, vestlige medier har fyldt os med at hårrejsende propaganda.
Helle Thorning har lige takket danske soldater for deres indsats i Libyen. Den har kostet mere end 50.000 civile livet og smadret landet og dets infrastruktur (fx the manmade river) med en levestandard, der var på højde med EU.
Gaddafi’s diktatur blev afløst af islamistiske banders terror. Det samme vil ske i Syrien, og derfor foretrækker flertallet af syrere stadig Assad.
Og Radwan Ziadeh, formand for Det syriske Nationalråd (et sammenrend af islamister af samme slags som i Libyen) er USA’s gode ven med tætte forbindelser til the National Endowment For Democracy.
Det burde sige alt, men har åbenbart ikke vækket Charlotte Aagaards journalistiske kritiske sans. Tak til Informations vågne læsere.
Læs videre på www.modernetider.dk

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

En ekspert som virkeligt kender til Syrien , Patrick Seale, har en helt anden vinkel end den propaganda Charlotte Ågård ukritisk serverer i artikelen. Patrick Seale har skrevet bøger om Syrien de sidste mange årtier, taler sproget, har familiebånd i landet og har besøgt det mange gange. Han er respekteret i Israel som "den store kender af Syrien", for nu at sætte hans ekspertise i relief.

Se her http://www.agenceglobal.com/index.php?show=article&Tid=2803

og mere generelt

www.patrickseale.com

Han siger at syrernes store flertal ikke vil have udenlandsk indblanding - alle ved jo hvad der skete i Irak - og at de derfor bakker op om Assad som den der kan garantere stabilitet. Han har jo også indtil den sidste måned eller to formået at sætte banderne finansieret og bevæbnet af tilhængere af Syriens opløsning ud af spil. Men fornuyligt er der sket en forøget indstrømning af terrorister (islamister finansieret af Qatar og Saudi Arabien) samt peng og våben til en byguerilla som ike vil forhandle om nogetsomhelst - da deres mål er en borgerkrig og opsplitning af landet a la Jugoslavien og Irak. Det er Iraks borgere slet ikke intereseret i - men det skriver journalister på Information jo intet om, når de bare citerer en israelsk medløber fra USA med fine forbindelser til Syriens dødsfjende. Ingen syrere vil godtage en sådan organisation, hvis de da ikke er købt og betalt af folk hvis interesse er at ødelægge Syrien.