Den syriske revolte er nu i ukontrolleret terror-spin

Fredag eftermiddag 16.46 lokal tid havde syrisk stats-tv følgende nyhed: en selvmordsbomber er uskadeliggjort i Aleppo. Vedkommende blev ‘dræbt af syriske tropper’, hed det. En god nyhed for regimet efter torsdag morgens to selvmords-bilbomber nær et sikkerhedshovedkvarter i Damaskus dræbte 55 og sårede 372 i myldretiden, hvor børn var på vej til skole.

Det første spørgsmål ved terroraktioner er altid: Hvem står bag? Bagmændene for de to simultane bilbomber i Damaskus er stadig ukendte. Der er tre muligheder: At den syriske opposition stod bag, at det syriske regime stod bag, eller at en terrorgruppe uden forbindelse til hverken den kendte opposition eller regimet var gerningsmænd.

Angrebets udførelse peger i retning af den tredje mulighed: en jihad-gruppe af al Qaeda-type. Og et blik på foregående selvmords-bomber i Damaskus og Aleppo siden december sandsynliggør, at en jihad-gruppe, der kalder sig Jabhat al-Nusra al-Sham (Front for Beskyttelse af Syriens Folk).

Gruppen har påtaget sig skylden for flere selvmords-angreb i Syrien, senest 27. april, da en selvmords-aktivist udløste sin sprængstof-vest i Damaskus nær medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Ni blev dræbt og 26 såret.

Men hvor det stadig er usikkert, hvem der stod bag angrebet i torsdags, var formålet indlysende: Det skulle underminere den i forvejen fallerede våbenhvile, FN’s og Den Arabiske Ligas udsending, Kofi Annan, fik på plads i marts-april, og som med den vestlige presses formulering ‘løbende er brudt af begge parter’.

Virkeligheden er, at den væbnede del af den syriske opposition i videst omfang har ignoreret våbenhvilen, da den – hvis den blev overholdt – ville være til Bashar al-Assad-regimets fordel. Den ville skaffe den stedse mere trængte præsident luft til at indlede forhandling med hans ‘anerkendte’ opposition – de traditionelle dissidenter, der støtter en dialog, og den ‘anerkendte opposition’, der mandag deltog i det såkaldt ‘pluralistiske’ parlamentsvalg, koreograferet af regimet og med betydelig propaganda-effekt. Bashar al-Assad er i færd med at etablere ‘fakta på landjorden’, der ikke lige kan ændres, og parlamentsvalget var et led i denne proces. Alene derfor giver det ikke mening, at regimet står bag et terrorangreb, der dræbte og lemlæstede mødre og børn. Syrisk tv kørte hele dagen de samme makabre billeder af afrevne lemmer, forkullede lig og sodede bilvrag i den åbenlyse hensigt at udnytte skræmme-effekten fuldt ud.

Oppositionens interesse

Den organiserede opposition udenfor og oppositionen i selve Syrien, der er enige om at kræve al-Assad-regimets afgang, har interesse i fortsatte kamphandlinger, men vil næppe gøre brug af selvmordsbomber, der kan ramme civile. Kamphandlingerne har bl.a. til formål at provokere regeringstropper til at dræbe civile, hvilket fortsatte i går i bl.a. Hama, Homs og Idlib-provinsen nær grænsen til Tyrkiet – ifølge aktivister. Og, som oppositionen håber, vil fremskynde en international militær intervention.

Den kommer næppe nu, hvor såvel Tyrkiet og Vesten, som SNR, Syriens Nationale Råd, paraplyorganisation med sæde i Tyrkiet, som FSA, Frie Syriske Armé, der er bemandet med desertører og væbnede aktivister, har indset, at Bashar-regimet ikke kan besejres militært. Våbenleverancer smuglet fra bl.a. Libanon og mobilisering af jihad-krigere fra bl.a. Libyen har ikke rokket den militære balance, og det seneste er, at USA’s regering er i færd med at indstille sig på, at Bashar al-Assad er en uflyttelig kendsgerning. Men adskillige bysamfund i det nordlige Syrien og nabolag i Hama og Homs er fortsat på oprørernes hænder. De væbnede oprørere er stadig i stand til at operere, men ikke i stand til at true styret. Den situation åbner op for tilfældig terror.

Jihad-infiltration

Som tidligere beskrevet her i avisen er det dokumenteret, at internationale jihad-krigere har infiltreret Syrien, (formentlig) finansieret og bevæbnet af Saudi-Arabien og Qatar, der begge åbent har advokeret for bevæbning af oprørerne.

Om jihad-gruppen Jabhat al-Nusra er sponseret af golf-penge, vides ikke. Og at der er mistanke om, at gruppen er regimets værk, bygger på tesen om, at terror legitimerer regimets voldelige undertrykkelse af al opposition.

Den tese holder dog ikke, dersom det viser sig, at Jabhat al-Nusra står bag det sidste angreb i Damaskus. Ifølge den amerikanske terror-forsker, Brian Fishman, der udtalte sig til al Jazeera og den amerikanske NPR-radiostation, er gruppen accepteret af de autentiske jihad-organisationer, der flokkes på internettet.

Fishman, der har studeret jihad-terror i Irak, gør gældende, at flere prominente jihad-teologer har godkendt Jabhat al-Nusra og blåstemplet dens autenticitet. Han tilføjer, at gruppen ikke nødvendigvis er forbundet med den syriske opposition, men meget vel kan operere uafhængigt. »Jihadisterne deler ikke ideologi med oppositionen, der kræver demokrati, men har en anden dagsorden, nemlig en islamisk stat, der i deres optik er det modsatte af demokrati, nemlig Gud-givent lederskab,« siger han.De er altså enige med oppositionen om målet: et regimeskifte, men ikke om, hvad der skal ske, når eller hvis Bashar al-Assad bliver historie. Og dette skisma åbner for et efterspil, der kan blive om muligt mere tragisk, end det aktuelle borgerkrigs-scenario. I forvejen er den syriske opposition splittet i adskillige konkurrerende grupperinger, der bekæmper hinanden – og ligefrem skyder på hinanden, hvis der er uenighed om fordelingen af de indsmuglede våbenleverancer. Som en libanesisk journalist sagde med et skuldertræk: »Syrien? Det bliver Irak om igen«.