Nyhed
Læsetid: 4 min.

Den syriske revolte er nu i ukontrolleret terror-spin

Fanatiske jihad-krigere har taget initiativet fra den regulære opposition med det formål at fremkalde international intervention
En dobbeltbombe sprang i torsdags i Damaskus, og mens iagttagere stadig diskuterer, hvem der stod bag, er ingen i tvivl om, at det både skader mulighederne for, at Annans fredsplan får succes, og at udlandet får mere lyst til at involvere sig i den syriske konflikt.

En dobbeltbombe sprang i torsdags i Damaskus, og mens iagttagere stadig diskuterer, hvem der stod bag, er ingen i tvivl om, at det både skader mulighederne for, at Annans fredsplan får succes, og at udlandet får mere lyst til at involvere sig i den syriske konflikt.

Udland
12. maj 2012

Fredag eftermiddag 16.46 lokal tid havde syrisk stats-tv følgende nyhed: en selvmordsbomber er uskadeliggjort i Aleppo. Vedkommende blev ‘dræbt af syriske tropper’, hed det. En god nyhed for regimet efter torsdag morgens to selvmords-bilbomber nær et sikkerhedshovedkvarter i Damaskus dræbte 55 og sårede 372 i myldretiden, hvor børn var på vej til skole.

Det første spørgsmål ved terroraktioner er altid: Hvem står bag? Bagmændene for de to simultane bilbomber i Damaskus er stadig ukendte. Der er tre muligheder: At den syriske opposition stod bag, at det syriske regime stod bag, eller at en terrorgruppe uden forbindelse til hverken den kendte opposition eller regimet var gerningsmænd.

Angrebets udførelse peger i retning af den tredje mulighed: en jihad-gruppe af al Qaeda-type. Og et blik på foregående selvmords-bomber i Damaskus og Aleppo siden december sandsynliggør, at en jihad-gruppe, der kalder sig Jabhat al-Nusra al-Sham (Front for Beskyttelse af Syriens Folk).

Gruppen har påtaget sig skylden for flere selvmords-angreb i Syrien, senest 27. april, da en selvmords-aktivist udløste sin sprængstof-vest i Damaskus nær medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. Ni blev dræbt og 26 såret.

Men hvor det stadig er usikkert, hvem der stod bag angrebet i torsdags, var formålet indlysende: Det skulle underminere den i forvejen fallerede våbenhvile, FN’s og Den Arabiske Ligas udsending, Kofi Annan, fik på plads i marts-april, og som med den vestlige presses formulering ‘løbende er brudt af begge parter’.

Virkeligheden er, at den væbnede del af den syriske opposition i videst omfang har ignoreret våbenhvilen, da den – hvis den blev overholdt – ville være til Bashar al-Assad-regimets fordel. Den ville skaffe den stedse mere trængte præsident luft til at indlede forhandling med hans ‘anerkendte’ opposition – de traditionelle dissidenter, der støtter en dialog, og den ‘anerkendte opposition’, der mandag deltog i det såkaldt ‘pluralistiske’ parlamentsvalg, koreograferet af regimet og med betydelig propaganda-effekt. Bashar al-Assad er i færd med at etablere ‘fakta på landjorden’, der ikke lige kan ændres, og parlamentsvalget var et led i denne proces. Alene derfor giver det ikke mening, at regimet står bag et terrorangreb, der dræbte og lemlæstede mødre og børn. Syrisk tv kørte hele dagen de samme makabre billeder af afrevne lemmer, forkullede lig og sodede bilvrag i den åbenlyse hensigt at udnytte skræmme-effekten fuldt ud.

Oppositionens interesse

Den organiserede opposition udenfor og oppositionen i selve Syrien, der er enige om at kræve al-Assad-regimets afgang, har interesse i fortsatte kamphandlinger, men vil næppe gøre brug af selvmordsbomber, der kan ramme civile. Kamphandlingerne har bl.a. til formål at provokere regeringstropper til at dræbe civile, hvilket fortsatte i går i bl.a. Hama, Homs og Idlib-provinsen nær grænsen til Tyrkiet – ifølge aktivister. Og, som oppositionen håber, vil fremskynde en international militær intervention.

Den kommer næppe nu, hvor såvel Tyrkiet og Vesten, som SNR, Syriens Nationale Råd, paraplyorganisation med sæde i Tyrkiet, som FSA, Frie Syriske Armé, der er bemandet med desertører og væbnede aktivister, har indset, at Bashar-regimet ikke kan besejres militært. Våbenleverancer smuglet fra bl.a. Libanon og mobilisering af jihad-krigere fra bl.a. Libyen har ikke rokket den militære balance, og det seneste er, at USA’s regering er i færd med at indstille sig på, at Bashar al-Assad er en uflyttelig kendsgerning. Men adskillige bysamfund i det nordlige Syrien og nabolag i Hama og Homs er fortsat på oprørernes hænder. De væbnede oprørere er stadig i stand til at operere, men ikke i stand til at true styret. Den situation åbner op for tilfældig terror.

Jihad-infiltration

Som tidligere beskrevet her i avisen er det dokumenteret, at internationale jihad-krigere har infiltreret Syrien, (formentlig) finansieret og bevæbnet af Saudi-Arabien og Qatar, der begge åbent har advokeret for bevæbning af oprørerne.

Om jihad-gruppen Jabhat al-Nusra er sponseret af golf-penge, vides ikke. Og at der er mistanke om, at gruppen er regimets værk, bygger på tesen om, at terror legitimerer regimets voldelige undertrykkelse af al opposition.

Den tese holder dog ikke, dersom det viser sig, at Jabhat al-Nusra står bag det sidste angreb i Damaskus. Ifølge den amerikanske terror-forsker, Brian Fishman, der udtalte sig til al Jazeera og den amerikanske NPR-radiostation, er gruppen accepteret af de autentiske jihad-organisationer, der flokkes på internettet.

Fishman, der har studeret jihad-terror i Irak, gør gældende, at flere prominente jihad-teologer har godkendt Jabhat al-Nusra og blåstemplet dens autenticitet. Han tilføjer, at gruppen ikke nødvendigvis er forbundet med den syriske opposition, men meget vel kan operere uafhængigt. »Jihadisterne deler ikke ideologi med oppositionen, der kræver demokrati, men har en anden dagsorden, nemlig en islamisk stat, der i deres optik er det modsatte af demokrati, nemlig Gud-givent lederskab,« siger han.De er altså enige med oppositionen om målet: et regimeskifte, men ikke om, hvad der skal ske, når eller hvis Bashar al-Assad bliver historie. Og dette skisma åbner for et efterspil, der kan blive om muligt mere tragisk, end det aktuelle borgerkrigs-scenario. I forvejen er den syriske opposition splittet i adskillige konkurrerende grupperinger, der bekæmper hinanden – og ligefrem skyder på hinanden, hvis der er uenighed om fordelingen af de indsmuglede våbenleverancer. Som en libanesisk journalist sagde med et skuldertræk: »Syrien? Det bliver Irak om igen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hanne Cetkin

Lasse Ellegaard

»Den organiserede opposition udenfor og oppositionen i selve Syrien, der er enige om at kræve al-Assad-regimets afgang, har interesse i fortsatte kamphandlinger, men vil næppe gøre brug af selvmordsbomber, der kan ramme civile.«

Er det noget Lasse Ellegaard tror eller er det noget han ved? Mener Lasse Ellegaard virkelig at have belæg for at ”den organiserede opposition” er en flok spejderdrenge?

Vesten har ført en intens og systematisk destabiliseringskampagne mod det syriske samfund, med det resultat at der er udbrudt en blodig borgerkrig.

Kig godt på det pressefoto der bringes til at illustrere denne artikel. Vi ser et forkullet lig, der bliver slæbt bort fra en brændende bus.

Tænk på at den døde person sandsynligvis havde været levende i dag, hvis ikke Villy Søvndal og de øvrige udenrigsministre i NATO havde haft så travlt med at destabilisere Syrien.

Lasse Ellegaard hæver sig milevidt over Ritzau niveauet. Tak.

Det er muligt at der er elementer af den væbnede opposition i og udenfor Syrien der ikke vil vedkende sig sine alliancer, men udviklingen var forudsigelig.
For baggrunden for og brugen af sunni terrorisme i Libanon, Jordan og Syrien kan man læse nedenstående tre vigtige analyser.

Sunni Extremists Ravaging Syria Created by US in 2007
http://landdestroyer.blogspot.mx/2012/05/sunni-extremists-ravaging-syria...

Seymour M. Hersh
http://www.newyorker.com/reporting/2007/03/05/070305fa_fact_hersh?curren...

Salafi-jihadism in Lebanon
by Gary C. Gambill
http://www.mideastmonitor.org/issues/0801/0801_1.htm

Der skulle være til et par timer...

Nicolai Hansen

@Cetkin

Tror du virkelig det eller er det noget du ved?

Al jazeera er ikke fem potter pis værd, hverken når det drejer sig om Bahrain eller Syrien.

'This is the Arab revolution that was abandoned by the Arabs, forsaken by the West and forgotten by the world.'

'forsaken by the west' !!?? :

US partially resumes arms sales to Bahrain:
http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2012/05/20125120655116284.html

Thomas H. Pedersen

Hanne Cetkin:

Så er det NATO der sprænger terrorbomber i Syrien?.

Der er godt nok en der ser dæmoner overalt....

Problemet er at Syrien er som en lort for fluer ligesom Irak var det...

Bjarne Bisgaard Jensen

The never ending story. Så står vi endnu engang der, hvor vi tror at krudt og kugler, vold og magt, død og ødelæggelse og støtte til de "rigtige" kan skabe demokrati i muslimske/arabiske lande efter vestligt forbillede uden skelen til den historiske og kulturelle baggrund. Har vi intet lært af historien eller hvad?
Eller er behovet for dominans så stort at skyklapperne igen tages i anvendelse? Ja må svaret være til begge spørgsmål

Stig Rasmussen

Hanne Cetkin: Samme bovlamme argumentation kunne bruges mod Hizbollah, da Israel gjorde gengæld, adskillelige libanesere ville have været i live hvis Hizbollah ikke angreb.

Karsten Olesen

Svensk interview med iraker - nu bosiddende i Damaskus:

http://proletaren.se/utrikes/fran-bagdad-till-damaskus

”Vad som skedde i Homs var en ockupation utförd av en multinationell armé som gick in i Syrien via Libanon och andra gränsövergångar.

De inledde sitt ’uppror’ med att attackera offentlig egendom, sedan attackerade de polisen och när situationen började bli kaotisk attackerade de civila.”

”De väpnade männen var främlingar. Vi lyssnade efter deras dialekter när de stoppade oss i en vägspärr.

Bland dem fanns syrier och ickesyrier, men ingen kom från Homs. De brydde sig inte om de människor som de terroriserade och skadade.”

Farouk batallionen henretter folk der ikke følger dens linie:

http://english.al-akhbar.com/blogs/sandbox/homs-opposition-al-farouq-bat...

Arash Shariar

Tjek lige det her ud... Jeg ved ikke om videoen er autentisk og oversættelsen ligeså, (Er der ikke en der kan arabisk og vende tilbage på det? :) men der er en indlysende hykleri i den vestlige landes politik når det kommer til mellemøsten.

http://www.youtube.com/watch?v=DuGhi-WlBEU