Læsetid: 5 min.

Topøkonom forudsiger græsk exit fra eurozonen

Det er kommet på mode blandt Europas ledere at henvise til ’markedet’ som begrundelse for deres krisestyrings-beslutninger – men hvem er ’markedet’, og hvordan ser det egentlig på krisen? Information har været til briefing med en af dets mægtigste aktører
Grækere demonstrerer foran landets parlament imod de nedskæringer, som Grækenland er blevet pålagt af EU som betingelse for lån. Men trods disse redningspakker forudser topøkonom, at det udelukkende er et spørgsmål om tid, før Grækenland går statsbankerot.

Grækere demonstrerer foran landets parlament imod de nedskæringer, som Grækenland er blevet pålagt af EU som betingelse for lån. Men trods disse redningspakker forudser topøkonom, at det udelukkende er et spørgsmål om tid, før Grækenland går statsbankerot.

22. maj 2012

Selv finanspekulanten og filantropen George Soros var dukket op, da cheføkonom Willem Buiter fra en af USA’s største banker, Citigroup, ved en eksklusiv briefing i sidste uge gav sin bedste vurdering af, hvordan eurokrisen lander – hårdt eller blødt.

Willem Buiters timelange redegørelse kan koges ned til følgende punkter:

Grækenland ryger helt sikkert ud af eurozonen, men får lov at blive i EU.

Der er en fare for, at smitten spreder sig til Portugal, Spanien, Italien og andre bløde europæiske økonomier, men den udfordring bør kunne håndteres af den Europæiske Centralbank (ECB), eurozonens støttefond (EFSF/ESM) og Den Internationale Valutafond (IMF).

Den virkelig store hurdle er banker i eurozonen, der siden 2008 på systematisk vis skal have skjult nogle kæmpe tab, og som derfor har brug for ’en massiv rekapitalisering’ for at undgå konkurs.

Frankrigs nye præsident Francois Hollande vil formentlig eksperimentere med en keynesiansk politik (en økonomisk stimulus), hvis venstrefløjen vinder et flertal i Deputeretkammeret ved valgene i juni, men finansmarkederne vil i løbet af kort tid tvinge ham på retræte.

Jakkeklædte herrer

Mødet med Citigroups cheføkonom fandt sted i det prestigefyldte Council of Foreign Relations på Park Avenue i New York, hvor et blik ud over den jakkeklædte forsamling af herrer (der var nogle få damer til stede) gav indtryk af, at mange af de fremmødte arbejder for banker og analyseinstitutter på Wall Street.

Formodningen blev bekræftet under en efterfølgende spørgerunde, hvor deltagerne skulle præsentere sig. George Soros var den eneste, der ikke oplyste sit navn, da han stillede Buiter et spørgsmål om den tyske Bundesbanks politik.

Begivenheden var lidt af et trækplaster. Det er Willem Buiters baggrund en oplagt forklaring på.

Han er født og opvokset i Holland og har i det meste af sit liv undervist i økonomi på universiteter Holland, Storbritannien og USA. En overgang sad han i Bank of Englands eksterne udvalg for valutapolitik. Før hans udnævnelse til cheføkonom i Citigroup i 2009 beklædte han en lignende stilling i den europæiske udviklingsbank for Østeuropa.

Forudsigeligt nok var publikum mest interesseret i den nylig opblussede krise i Grækenland efter den opsigtsvækkende valgsejr til yderfløjspartier, der vil gøre op med den sparepolitik, som EU-trojkaen har pålagt landets tidligere regeringer mod et løfte om lån på op til 130 mia. euro.

Hollandes chance

Men nogle deltagere ville også have en vurdering af Hollandes chance for at overtale den tyske kanslerinde Angela Merkel til at føre en mere ekspansiv vækstpolitik i Tyskland, hvilket indebærer en højere inflation. Chancen er ikke særlig stor, mente Buiter.

En tilhører ville vide, om finansmarkedernes reaktion på tidligere socialistiske præsident Francois Mitterands ekspansive keynesianske tiltag efter hans tiltræden i 1981 ville gentage sig under Hollande. Han mindede Citigroups cheføkonom om, at dollaren i de følgende år blev revalueret vis á vis de europæiske valutaer.

»Det tog finansmarkederne to år at gå til angreb på Mitterands økonomiske politik. I denne omgang vil der ikke gå mere end tre måneder. Jeg forventer, at Frankrig vil få smerten at føle i fjerde kvartal,« svarede Buiter

Hollænderen var på ingen måde fjendtlig indstillet over for sydeuropæernes protest mod den økonomiske hestekur, de bliver udsat for. Hans far var også økonom og tilhørte det hollandske arbejderparti.

Den græske syge

Men størst interesse blev viet til Buiters vurdering af, hvordan Grækenlands forventede udtræden af den økonomiske og monetære union vil forløbe. Kan det organiseres på en ordentlig facon, eller vil det blive kaotisk, lød flere spørgsmål.

»Sandsynligheden for, at Grækenland forbliver i eurozonen, er lige så lille, som at jeg bliver udnævnt til den næste pave. Det vil simpelthen ikke ske,« sagde Buiter til højlydt latter fra salen.

»Det bliver umuligt at undgå en vis grad af kaos både før og efter Grækenlands udtræden af eurozonen,« forklarede cheføkonomen.

»Inden omvæltningen vil regeringen i Athen være tvunget til at indføre kontrol med ind- og udførsel af kapital og fremmed valuta, at lukke alle pengeinstitutter i en kort periode, at indføre en ny mønt – drachmen – meget hurtigt og at afskrive statsgælden.«

Ifølge Buiter bliver det springende punkt, hvorvidt en ny græsk regering midt i en betalingsstandsning vil kunne overtale trojkaen (ECB, EU-kommissionen og IMF) til at yde landet lån til dækning af et akut finansieringbehov, som skal sikre udbetaling af lønninger til offentlige ansatte og pensionsydelser.

»IMF vurderer, at hvis man ser bort fra Grækenlands afbetaling af renter og hovedstol på dens statsgæld, vil budgetunderskuddet i 2012 ligge i omegnen af 2-3 pct. af bruttonationalproduktet. Det er penge, som den græske stat ikke vil have, hvis den mister de lovede lån fra trojkaen,« sagde Citigroups cheføkonom.

»Man kan kun håbe på, at ECB med et velvilligt nik fra Bruxelles og IMF vil gå med til at yde midlertidige lån, indtil den græske økonomi efter en devaluering selv kan skaffe nye indtægter via skatter. Ellers bliver det en katastrofe for grækerne.«

Hyperinflation forudses

Ifølge Buiter vil katastrofen ikke kun indtræde, fordi millioner af offentlige ansatte og pensionister pludselig står uden penge.

»Hvis EU afviser at yde flere lån – ECB vil formentlig være brændt inde med et tab på 100 mia. euro i græsk statsgæld – vil regeringen blive nødt til at sætte seddelpressen i fuld sving for at trykke drachmer. Det vil skabe hyperinflation.«

Det er endvidere et åbent spørgsmål, hvor meget den græske økonomi vil få ud af en devaluering på lang sigt.

»På kort sigt vil en 60 pct. devaluering give gevinst, men på lang sigt er det usikkert, hvor meget reallønnen i den private sektor vil falde og gøre græske eksportprodukter og tjenester mere konkurrencedygtige. Det skyldes, at lønsystemet i Grækenland er ret rigidt,« sagde Willem Buiter.

Konverteringen til en ny drachme vil ydermere ikke ske 100 pct.

»Man bør ikke glemme, at drachmen i hele verden vil blive betragtet som taberens mønt. Ingen vil være interesseret i at tage imod betaling i drachmer, hverken i udlandet eller i det græske erhvervsliv,« varslede bankøkonomen.

»Faktisk vil euroen fortsætte med at være gangbar mønt i Grækenland, fordi den private sektor vil benytte den som betalingsmiddel,« sagde han.

Fælles indskydergaranti

Hvad, cheføkonomen frygter mest, er en bankkrise, som delvist hænger sammen med overvejende franske og tyske pengeinstitutters kolossale tab på græske og andre sydeuropæiske statsobligationer siden 2008.

Det er tab, hvis omfang ifølge Buite er blevet hemmeligholdt for offentligheden, og som derfor fortjener nøje granskning af en uafhængig EU-instans for at opnå indblik i hvor stort et behov, bankerne har for rekapitalisering. Udover likviditetstilførsel til de syge banker foreslog Citigroups økonom, at man tager de første skridt mod en bankunion i eurozonen.Buiter er som mange andre europæiske økonomer overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, førend indskydere i alle europæiske banker er dækket af en forsikring finansieret af ECB, svarende til Federal Deposit Insurance i USA.

»På den måde vil vi i fremtiden kunne undgå kapitalflugt fra udsatte lande og et panikrend på deres banker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Berg

Revolution er i luften, i Grækenland, Italien og Spanien. Det er umuligt at forudse, hvad der kommer til at ske i kølvandet på Grækenlands kollaps.

Dennis Berg

Derudover tror jeg, at det ser værre ud for økonomien, og at der ligger flere landminer, end vi tror. Når først der skubbes lidt til læsset, så kan det give en kædereaktion, som ikke kan forudses. Og det kan nemt blive så stort som eller overgå kollapset i 2008. Ikke bare i Europa, men overalt i den globaliserede verden.

Rasmus Knus

"... og tillige opbygget en reservebeholdning på op mod en kvart milliard dollar."

Det var ikke meget, porteføljen taget i betragtning.

Morten Kjeldgaard

Hvis Buiters er så fantastisk dygtig til at se ud i fremtiden, hvorfor forudså han så ikke Citigroups enorme tab i 2008, hvor Citigroup kun med nød og næppe overlevede på grund af overførslen af hundredevismilliarder af dollars fra USA's regering?

Kort sagt: økonomer skal holde sig fra at udtale sig om fremtiden. De aner ikke en skid mere end os andre.

Og her er så en alternativ vurdering: Grækenland kommer ikke til at forlade eurozonen fordi det er politisk uacceptabelt. Grækenlands exit fra eurozonen ville starte en proces, hvor Italien, Spanien, Portugal, Irland og måske Holland også ville komme i vanskeligheder. Dette er uacceptabelt, og derfor kommer det ikke til at ske. Merkel og andre vil strække sig uendeligt langt for at de ikke kommer til at ske. Det vil være dyrt at redde Grækenland, men alternativet er dyrere.

Claus Sønderkøge

Det er uendeligt trættende at se de danske medier igen og igen finde ukvalificerede amerikanske økonomer.

Altsammen alene fordi vore journalister ikke kan tysk og fransk.

Tyske økonomer er normalt et par år forud med solide forudsigelser end de amerikanske ditto. Er de amerikanske universiteter for dårlige?

Peter Günther

Hvor har vi allesammen travlt med at forudsige hvad konsekvensen vil blive at et græsk kollaps.

1) De græske politikere har spillet fallit
2) Overforbruget skal betales, men af hvem? De samme poltikere har syntes at sige: Det er vel dem, som gav os pengene i første omgang. Det koster ikke i meningsmålingerne.
3) Når INGEN græsk politiker har lyst til at trække i arbejdstøjet, hvad skal befolkningen tro om dette? eller resten af Europa?
4) Jeg kan med rette forstå befolkningens frustration når prisen for bankerotten bliver MEGET synlig.
5) Det er vel MEGET usandsynligt at Grækenland kan fortsætte i Euroen for ikke at sige EU samarbejdet.
6) Hvis ikke Grækenland præsterer en eller anden form for troværdig optræden fra sin ledelse (hvilken?), ja så er hele samfundet tæt på total kollaps
7) Det er MEGET forståeligt af resten af Europa ikke ønsker at gøre arbejdet for grækerne - Vi er rigtigt mange, der håber at kræfter i Grækenland træder i karakter!!

Jens Holger Laursen

Det er fantastisk at nogen faktisk tror på denne klaphat, der kan forudsige den politiskøkonomiske udvikling, fordi han selv er med til at skabe den. Han ved præcis hvilke træk bankernes ejere har planlagt.
Og han har selvfølgelig også allerede løsningen klar: Mere gæld (statsgæld som vi folket skal betale via skatten) skal dække de gigantiske tab på gæld, der skabt ud af ingenting, mens hans gode venner beslaglægger alt af værdi, de ikke allerede selv ejer. Lige nu er det Grækenland, der bliver voldtaget, men inden længe kommer turen til Italien, Spanien, Portugal, Irland osv. Danmark er lidt længere ned på listen. Vi er stadig gode slaver, der villigt - mange endda med glæde - indbetaler halvdelen af vores indkomst for at få en tryghed, der ikke eksisterer. der er skatter på alt, hvad mennesker behøver.
Tænk på at frihed er fravær af tvang, og prøv at komme i tanke om alt det skidt og kanel vi er tvunget til for at tilfredstille systemet, staten, magten, banken.
Vi må indse, at bankernes tryllepenge har ét eneste formål: At snyde os for vores ejendom og vores få tilbageværende friheder.
Inden længe vil ESM (vores elskede finanspagt) begynde at trække vanvittige beløb ud alle statskasser, skatten vil stige til absurde højder, vi kommer til at betale for at trække vejret - og får samtidig at vide at vi intet er værd. Vi er blot forurenende svin.
Det er ikke så svært at gennemskue, hvad de magtliderlige klaphatte foretager sig. Læs nogle af deres egne bøger. Kissinger praler af sin egen ondskab. Læs Zbigniew Brzezinski, der ved, hvordan man programmerer folk til lydighed.
Men endnu bedre, læs Caroll Quigley og Anthony C. Sutton og se hvordan historien er skabt af folk, der kun vil deres eget bedste, og ikke skyer noget middel.
Et berømt citat af Franklin D. Roosevelt lyder (frit oversat): "I politik sker intet ved et tilfælde. Hvis noget sker, kan du vædde på, at det var planlagt sådan".
Han vidste, hvad han talte om.
Vågn op Danmark. Det behøver ikke være sådan.

johnny lang

vi kan bare håbe at overgangen til et nyt økonomisk system sker uden for meget tumult,

vi har set slemme eksempler med oligarker og lidt længere tilbage i tiden med olie og industribaroner der høstede på krig, kaos og kriser......

morten hansen

Det er utroligt så dårlig politiske kommentatorer er til at gennemskue folks selvudnævnte, fine titler. George Soros: finansmand og 'filantrop'.

B.S.! Når den slags Onkel Joachim'er som Rockefellerne og Soros agerer filantroper er det kun for hælde parfume på deres omdømme. Der er masser af bagtanker og 'strings attached', når den slags oligarker agerer velgørere.

Soros lærte sit håndværk ved at være vidne og delvis medvirkende til at hans far tjente kassen på at servicere nazisterne i Ungarn under 2. verdenskrig. Her lærte han, hvordan kynisk amoral betaler sig.

I øjeblikket er han ved at sponsorere afdelinger af universiteter - bla. i København! - hvor en af hovedpræmisserne er, at man ikke kan vide noget om finanspolitisk dynamik. Det er ligesom vejret. Soros ved ALT om finanspolitik, men hvis resten af verden ikke ved, hvordan det fungerer, så er det vel værd at betale sig fra.

Soros er en af Margrethe Vestagers idoler. Interessant. Ligesom Rockefellerne er det sådan med Soros, at hvis man kunne lyse med en lygte tværs gennem hans agenda, så ville der være materiale nok til et par livstidsdomme. Men disse mænd er urørlige i kraft af deres formue, der korrumperede medmisbrugende supernetværk, der kynisme og - det må man indrømme - dygtighed til at manøvrere udenom søgelyset.

Det går dog ikke altid som forventet. Selvom Soros også var involveret i anslaget mod Island for nogle år siden, så havde han og hans kumpaner forregnet sig. De islandske kvinder fik nok og satte finansterroristerne fra IMF og ECB på porten.

Det er folk af Soros støbning, der har arbejdet bevidst for det kommende kollaps af verdensøkonomien. Det er i dette ultimative kaos, at de tjener kassen.

henrik hansen

"Frankrigs nye præsident Francois Hollande vil formentlig eksperimentere med en keynesiansk politik .....men finansmarkederne vil i løbet af kort tid tvinge ham på retræte."

Altså er det ikke politikerne, der bestemmer, men finansmarkederne.

MEN....jeg har ikke stemt på finansmarkederne!