Læsetid 3 min.

Annan arbejder på lånt tid

Militær intervention i Syrien ligger fortsat ikke lige for, men massakren i Houla har bevæget den internationale opinion så meget, at en intervention for første gang begynder at ligne en langsigtet mulighed
USA’s FN-ambassadør, Susan Rice, optegnede i onsdags mulighederne for en løsning i Syrien. Den mest sandsynlige, pointerede hun, var den, at der blev handlet uden om FN.

USA’s FN-ambassadør, Susan Rice, optegnede i onsdags mulighederne for en løsning i Syrien. Den mest sandsynlige, pointerede hun, var den, at der blev handlet uden om FN.

Mario Tama
5. juni 2012

Det lignede en længe efterlyst international handlingsplan, da USA’s FN-ambassadør, Susan Rice, i onsdags optegnede mulighederne for en løsning i Syrien. Den første mulighed, sagde hun, er, at styret for første gang begynder at overholde punkterne i Annans fredsplan og indleder en reel politisk transition. Den anden mulighed er, at FN øger presset på Syrien. Den tredje mulighed er, at »medlemmer af Sikkerhedsrådet og medlemmer af det internationale samfund kun står tilbage med én mulighed; at overveje, om de er parate til at tage handling udenom Annans plan og udenom dette råds autoritet«. En mulighed hun udnævnte som »den mest sandsynlige«.

Siden da synes begivenhederne at have fulgt en opskrift på at eliminere afkørslerne væk fra en intervention. Via Hillary Clinton og andre topfolk har USA og Europa iværksat et intenst pres på først og fremmest Rusland for at fremtvinge en udmelding, der enten kan skabe en samlet front over for Syrien eller definitivt udelukke det som en mulighed.

Her synes Clinton at have modtaget et klart svar fra Putin, der har afvist mere indblanding. En udmelding, der i går blev bakket op af Kina, hvor en leder i avisen People’s Daily, der som regel repræsenterer den kinesiske ledelses synspunkter, afviste fremmed indblanding og opfordrede til mere tålmodighed med Annans fredsplan uden at fremvise langsigtede alternativer.

Assad har selv banet vejen

Assad synes at gøre sit for at forværre sin egen situation. I sin tale søndag til det nyvalgte parodi-parlament beskrev han oprøret som udenlandsk dirigeret og afviste reelt en politisk transition ved at erklære, at hans styre »ikke er konfronteret med et politisk problem«, men med et forsøg på at »plante sekterisk strid ved hjælp af terror«, og at oppositionen slet ikke er interesseret i at deltage i en politisk proces. Dermed synes vejen reelt at være banet for handling udenom Annan-planen og FN’s Sikkerhedsråd, altså intervention. En mulighed, der blev forstærket, da Den Arabiske Liga opfordrede FN til at benytte sig af den såkaldte paragraf 7, der bemyndiger FN til at skride militært ind i konflikter.

Assad selv synes at være ubevidst om, hvor afgørende et vendepunkt massakren i Houla er. Mens hans tale ikke udviste reel vilje til kompromis, fortsatte de uheldige historier med at komme frem i en international offentlighed, hvor massakren kan vise sig at være den emotionelle faktor, der kan skabe opbakning til en intervention.

I de seneste dage er billeder fra yderligere to – ubekræftede – massakrer kommet frem. Én i Deir al-Zour i det østlige Syrien, hvor 13 angiveligt er blevet myrdet, og en anden nær den vestlige by al-Qusayr, som Information rapporterede fra i foråret, hvor 12 fabriksarbejdere skulle være blevet hevet ud af en bus, plyndret og henrettet af folk fra Shabiha-militsen. Begivenheder, der i sidste ende skaber større opbakning til en eventuel intervention.

I amerikanske medier behandles en intervention for første gang som en reel mulighed, og Mitt Romney er begyndt at skærpe tonen uden dog decideret at tage udtrykket ’intervention’ i sin mund.

Og en intervention synes da også stadigvæk et stykke væk, da stort set alle analytikere er enige om, at det ikke er nogen særlig god idé.Selv hvis de i sidste ende er tilhængere af militært engagement. Ingen kan reelt afvise et scenarie, med sekterisk ustabilitet og kaos, som en eventuel interventionsstyrke må påtage sig ansvaret for.

»Militær intervention vil utvivlsomt være dyr og farlig. Efter al sandsynlighed vil det gå galt og efterlade USA med ejerskab over et sammenbrudt Syrien med desperat behov for at blive genopbygget,« skriver Syrien-analytikeren Joshua Landis i en kommentar.

»Enhver, som tror, at Syrien vil undgå Iraks udskejelser, hvor militæret, ministerier og Baath-partiet blev opløst og kriminaliseret, drømmer.«

Problemet er, at det er sværere og sværere at få øje på andre løsninger. Assad synes ikke for alvor at vakle, oprørerne kan ikke gøre oprøret ugjort, og både overgrebene og de regionale trykbølger fra Syrien gør det efterhånden svært at sidde på hænderne. Den velinformerede libanesiske analytikere Rami Khouri mener, at Annan-planen endnu ikke er død. Han påpeger, at den i stedet er trådt ind i sin afgørende fase, og at den næste tid vil vise, om det – via hans forsøg på at påvirke allierede til begge parter i konflikten – lykkes at finde et kompromis:

»Annan er resolut i sin svære mission og nærmer sig netop nu alt-eller-intet delen af sin opgave. Han har skitseret en vej af altafgørende trin – inkluderende lokale, regionale og globale aktører – der er nødvendige for at undgå fuldstændig krig og i stedet forhandle fremtidige regeringsarrangementer.«

Han erkender imidlertid også, at FN’s forhandler har begrænset tid at arbejde i. Den åbne bagkant, Annan har arbejdet med, er ved at lukke sig, og det, der ligger på den anden side, ligner enten en åben borgerkrig eller en militærintervention. Måske begge dele.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Jespersen
Niels Jespersen

Det er dog en mærkeligt besværgende artikel om "at det er svært at se andre løsninger end ntervention" etc etc. Hvem er det der har det problem at "de ikke kan se andre løsninger"? Mon ikke dem der køber propagandaen fra de interessenter som arbejder på at fremkalde Syriens opløsning og kollaps som ukritisk breder sig i Informations ensidige dækning af begivenhederne.

Her http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2012/may/27/syria-no-plans-peace
er en nylig artikel fra the Guardian efter Houla massakren, hvor UN folk på stedet citeres for hvad der er foregået.. Artiklen er skrevet af den internationalt respekterede ekspert i Syriske anliggender Patrick Seale. Der står tydeligt at chefen for UNs styrker i Syrien ikke mener man skal pege fingeren mod diverse militser eller regeringen.

"Major-General Robert Mood, the Norwegian head of the UN observer mission, has been cautious in pointing the finger of blame for Friday's Houla killings: "Whatever I learned on the ground in Syria ... is that I should not jump to conclusions." Probably, the truth is that the two sides share the responsibility.

The strategy of the armed opposition is to seek to trigger a foreign armed intervention by staging lethal clashes and blaming the resulting carnage on the regime. It knows that, left to itself, its chance of winning is slim. For its part, the regime's brutality can be explained, if not condoned, by the fact that it believes it is fighting for its life – not only against local opponents but also against an external conspiracy led by the United States (egged on by Israel) and including Saudi Arabia, Qatar, Britain and France."

. Normalt er citater fra UN i Information uden præcis kilde når det gælder om at spekulere i hvem der har stået bag masakrerne. Det fremgår også af artiklerne og overskrifterne, at man totalt ignorerer den udenlandske indblanding og de rapporter fra uafhængige som viser at det ikke bare er "folket" som gør oprør mod en despot, som påstås at slagte diverse grupper. Det er utroligt som opslagene i Informatiom med egen Syrien side, der kun indeholder ensidige oversigter, domineres af disse skråsikre påstande og ren propaganda

Brugerbillede for Hanne  Christensen
Hanne Christensen

Information er også en krigshidseravis - der råbes krig lige så højt DET KAN KØBES FOR PENGE...

Samme scenarier finder man i ekstrabladet/BT