Bashars brutale bøller

Syriens Shabihamilitser, der gør regimets beskidte arbejde, er fattige kriminelle, der i mere fredelige samfund ville være fodboldhooligans – modstridende forklaringer om, hvem der begik massakren i Houla
En gruppe oprørere tager en af Bashar Assads frygtede Shabiha-bøller til fange. Shabiha menes at være ansvarlig for drab på en hel del af de mindst 10.000 civile syrere, der har mistet livet det seneste år. Fangen blev senere frikøbt af sin  familie for omkring 5.000 kroner, som oprørerne så kunne bruge til at købe våben og ammunition.

En gruppe oprørere tager en af Bashar Assads frygtede Shabiha-bøller til fange. Shabiha menes at være ansvarlig for drab på en hel del af de mindst 10.000 civile syrere, der har mistet livet det seneste år. Fangen blev senere frikøbt af sin familie for omkring 5.000 kroner, som oprørerne så kunne bruge til at købe våben og ammunition.

Niklas Meltio
2. juni 2012

Hvem slagtede 108 civile, de fleste kvinder og børn, i Houla-områdets sunni-landsbyer? Syriens regering og den statskontrollerede presse hævder, at gerningsmændene var de internationale jihadkrigere, der befinder sig i Syrien, bevæbnet og finansieret af Saudi-Arabien og Qatar.

FN’s observatører siger, at det er »overvejende« sandsynligt, at den paramilitære og regimeloyale Shabiha-milits forøvede de bestialske mord, fordi en del af ofrene blev skudt på klos hold og andre fik struben skåret over.

Andre ofre synes dræbt af granatsplinter fra syrisk artilleri, der blev sat ind for at fordrive den væbnede oppositionsgruppe FSA, den Frie Syriske Armé, fra sunnilandsbyen Al-Taw.

Herefter, hedder det, gik shabihaer fra nabolandsbyer til angreb på de civile. Landsbybeboere og oppositionen har over for FN’s observatører udpeget disse shabiha-militante som gerningsmænd.

Den syriske brigadegeneral, Qassem Jamal Suleiman, sagde torsdag aften, at ofrene var »fredelige landsbyboere, der aldrig havde demonstreret mod regimet«, og at mange af dem var beslægtet med parlamentsmedlem Abdel-Moati Mashlab, hvilket angiveligt skulle være et motiv til at dræbe dem.

»Gerningsmændene er med næsten 100 procents sikkerhed shabihaer«, siger en tidligere topembedsmand i Assad-regimet, som Information har talt med på betingelse af anonymitet.

»Men jeg tror ikke, at mordene er beordret oppefra. Det er snarere en lokal shabihakommandant, der har handlet på egen hånd. Den syriske hær ville ikke begå en sådan forbrydelse,« siger kilden. Han beskriver de militante shabihaer som »bøller og slyngler, der kan hyres til hvad som helst«, og som typisk kommer fra bunden af det syriske samfund.

»Det er yngre mænd, mange af dem dyrker bodybuilding, mange har tatoveringer, og hvis vi ellers havde en anstændig fodboldliga i Syrien, ville de være hooligans«, mener han.

Shabihaerne er desuden overvejende alawitter – præsident Bashar al-Assads shiasekt – men også kristne og sunnimuslimer er med i militsen, der opererer uafhængigt af den militære kommandostruktur, men i koordination med sikkerhedstjenesterne.

Kilden fortæller således, at forud for præsident Bashar al-Assads første amnesti for politiske fanger den 31. maj sidste år, henvendte Aleppos kriminelle familier sig til de syriske sikkerhedstjenester med et tilbud:

»Løslad vores slægtninge, der er fængslet med domme for mord, røveri og anden kriminalitet, og til gengæld vil vi sikre Aleppo for regimet.«

Aleppo er Syriens næststørste by med mere end to millioner indbyggere og det nordlige Syriens økonomiske centrum.

Mercedes-spøgelserne

Bashars amnesti blev solgt som en tillidsskabende gestus til oppositionen, men den omfattede ikke kun politiske fanger.

Mange ordinære kriminelle blev også sat på fri fod. Således siges antallet af indbrud i Damaskus at være steget dramatisk efterfølgende. De løsladte kriminelle blev efter sigende hyret som en »ekstra sikkerhedsstyrke« af forretningsmænd med kontakter til regimet.

Shabiha er det syriskarabiske ord for spøgelse, som alawittiske smuglerbander i Latakia, Tartous og Baniyas ved middelhavskysten fik påhæftet i 1970’erne og 80’erne, fordi de kørte rundt i Mercedes-limousiner med tonede ruder. De opererede uforstyrret af sikkerhedstjenesterne, som fik deres andel af de illegale indtægter.

I tiden frem til opstanden begyndte i marts 2011 var shabiha-banderne i det store og hele ude af syne, opløst af Bashar al-Assad, som de i øvrigt hjalp til magten i de kritiske døgn efter faderen Hafez al-Assads død i år 2000, hvor der opstod et kortvarigt magtvakuum, indtil den dengang kun 34-årige tronarving var behørigt kåret.

Dengang kørte de rundt i Damaskus stående på ladet af japanske pickup-trucks, bevæbnet med køller med det åbenbare formål at afskrække elementer i det midlertidigt hovedløse regime, der kunne tænkes at pønse på kup og intimidere en opposition, der med diktatorens død kunne finde på at demonstrere for demokrati.

Da Bashar al-Assads efterfølgende forsøgte at give sit regime »et menneskeligt ansigt« var shabiha-banderne ubekvemme og blev derfor forvist til de bjergområder langs kysten, de oprindeligt kom fra.

Men da regimet sidste forår blev presset af massedemonstrationer over hele Syrien, blev de loyale håndlangere igen mobiliseret, denne gang med frie hænder til drab, voldtægt og plyndringer i de byer, hvor oppositionen stod stærktest, bl.a. Homs, Hama, Dara’a, Latakia, Idlib – og altså Houla-området.

Historisk metode

Brugen af fattige og arbejdsløse som uofficielle stormtropper er hverken ny eller specielt syrisk. Taktikken går tilbage til det osmanniske imperium, hvor de såkaldte hamidiye var de primære gerningsmænd til folkemordet på armenierne i 1915.

Det var kurdiske bander opkaldt efter sultan Abdul Hamid II. Også i dag har den tyrkiske regering hyret kurdiske arbejdsløse med titel af ’landsbyvagter’, som har til opgave at assistere regulære tyrkiske styrker i irregulær krigsførelse, nu mod PKK’s separatister.

I Egypten indsatte regimet de såkaldte baltagiyaer som stormtropper i det berygtede kamelslag den 2. februar 2011, hvor 11 demonstranter blev dræbt og over 200 såret.

I Yemen hyrede den nu afgåede præsident, Ali Abdullah Saleh, civile bøller kaldet balatija til at nedkæmpe demonstranter i hovedstaden Sanaa. I Syrien blev shabiha-banderne første gang brugt som landsknægte for regimet 1979-82, da sunnitiske aktivister fra det Muslimske Broderskab gjorde oprør i Hama og Aleppo.

Så da de kriminelles familier foreslog at ’sikre’ Aleppo mod at få deres slægtninge løsladt, var det et tilbud, regimet ikke kunne afslå.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Syriske regeringsstyrker anklages for at have begået endnu en massakre i samarbejde med den forhadte Shabiha-milits.

Ifølge syriske aktivister blev 13 fabriksarbejdere sent torsdag aften skudt og dræbt, da de var på vej hjem fra arbejde på en gødningsfabrik i landsbyen al-Buwaida al-Sharqiya, der ligger mellem Homs og Qusayr.

»Regimestyrker tvang dem ud af bussen. Bandt deres hænder på ryggen og skød dem på nært hold,« siger Salim Kabbani fra aktivistgruppen De Lokale Koordineringskomiteer til nyhedsbureauet AFP.

Aktivister siger til den britiske tv-station BBC, at medlemmer af den brutale folkemilits Shabiha også deltog i angrebet.

Ifølge aktivisterne blev de dræbte arbejdere først bestjålet af Shabiha- militsen, inden de blev skudt.

Aktivistnetværket har lagt en videooptagelse med billeder af lemlæstede lig ud på internettet som bevis for drabene. Videoens ægthed er dog ikke blevet bekræftet af uafhængige kilder.

Ifølge De Lokale Koordinationskomiteer blev i alt 37 syrere dræbt i går.

caa

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Jespersen

I artiklen citerer Lasse Ellegaard UNs folk for at det er "overvejende sandsynligt" at der var tale om den milits han beskriver. Jeg ar set UNs websider igennem for at finde pressemeddelelser, -konferencer og interviews med UN folk. Jeg kan intet finde af den slags!

Tværtimod finder jeg ting som dette med chefen for UNs fredsbevarende operationer - fra en pressekonference i New York 29. Maj med Herve Ladsous:

Turning to current issues, the most dramatic of which was the situation in Syria and the “appalling tragedy” that had occurred in El-Houleh, which had highlighted even more the absolute necessity for both sides — the Syrian Government and the opposition — “to stop the senseless killing”. He was also concerned that terrorist groups were now operating in Syria “with agendas of their own”, adding to the risks faced by the nearly 300 United Nations observers deployed in eight cities.

Recalling his recent visit to Syria, he said that while those observers were carrying out their duties in very difficult circumstances where they patrolled, they did help mitigate the level of violence. They continued to demand that heavy weapons be pulled back and such requests were generally complied with. Yet, the violence had not stopped completely, “so it is now incumbent on the Syrians to see where they want to go; whether they want to stop the bloodshed” and work solidly to implement the six-point plan proposed by Joint Special Envoy Kofi Annan.

He noted that Mr. Annan had been in Damascus for the past two days and the Peacekeeping Department was awaiting further details from his meetings with Syrian officials there. Meanwhile, the United Nations remained solidly behind the Envoy’s proposal, because it was the best option and because “there is simply no alternative, it’s the only game in town”.

Dette må suppleres med en aldeles frisk pressemeddelelse fra UNs observatørkorps' chef i Syrien (man savner helt den slags i Information!):

Statement attributable to Head of UN Supervision Mission in
Syria, General Robert Mood
General Robert Mood, Head of the UN Supervision Mission welcomes the
release of Syrian detainees, discharged Thursday in the presence of UN
observers.
This is a positive act in these challenging times. It is an encouraging step
towards the implementation of Joint Special Envoy Kofi Annan’s Six-Point Plan.
General Mood congratulates the families of those freed and extends his heartfelt
thoughts and wishes to those waiting to be united with their loved ones.
Damascus, 1 June 2012

Det ser således ud til at syriens regering prøver at efterkomme FN ønsker (tilbagetrækning af tunge våben, når det påpeges at disse truer tætbefolkede områder) og frigivelse af fanger som et ed i national forhandling og forsoning.

De bander som nævnes med agendaer som er deres "egne" får følgende beskrivelse i en artikel af Patrick Seale - den store ekspert i Syrien, som er gift med en syrisk dame, taler sproget og indgående kender landet gennem mange årtier -

http://www.agenceglobal.com/index.php?show=article&Tid=2803

Han femhæver her det træk ved udviklingen som man savner i Informations dækning:

1. bander operer med støtte udefra i stor sil - uden interesse i at forhandle med regeringen

2. folk i Syrien bakker op om regimet fordi de ikke ønsker borgerkrig - så de historier Information kommer med baseret på "interviews" med enkelte personer er decideret forkert da de efterlader det indtryk at man udefra må komme landet til hjælp for at "undgå borgerkrig" og at dette ønskes af folk i almindelighed etc.

Se iøvrigt www.patrickseale.com generelt for sobre og indsigtsfulde kommentarer om landet uden de ensidige artikler man typisk læser i Information

anbefalede denne kommentar