Læsetid: 4 min.

Dansker dokumenterer Afrikas forsvindende gletschere

Fotografen Klaus Thymann er netop vendt tilbage fra en ekspedition i de utilgængelige Rwenzori-bjerge med nedslående nyt: Inden længe er der intet tilbage af det, som engang var nogle af verdens største tropiske gletschere
6. juni 2012

Den oldgræske geograf Ptolemæus troede, at de var Nilens kilder og kaldte dem for Månebjergene, fordi de var indhyllet i evig tåge. Henry Morton Stanley, 1800-tallets mest berømte opdagelsesrejsende, påstod at være den første ikke-afrikaner, som så deres iskapper.

Mens 20.000 mennesker om året bestiger Mount Kilimanjaro i Tanzania, er det kun en lille håndfuld klatrere, som tager livtag med de 5.100 meter høje Rwenzori-tinder og ser de spektakulære planter, der vokser her, hvor der findes nogle af de fugtigste forhold på kloden. Som følge af dette har vi hidtil ikke vidst ret meget om, i hvilken tilstand de mange tropiske gletschere, der stammer fra de tre tinder: Mount Baker, Mount Speke og Mount Stanley, befinder sig.

Men i sidste måned vendte en ekspedition under ledelse af den danske fotograf Klaus Thymann tilbage fra Uganda med den hidtil bedste dokumentation for, at hovedparten af de 43 gletschere, som blev opdaget og navngivet i 1906, stadig eksisterer – men ulykkeligvis i så ringe forfatning, at de må forventes at forsvinde helt over de næste to årtier.

Igennem 18 dage undersøgte og fotograferede Thymann, hans journalistkollega Ian Daly og et hold på ni lokale ugandere Rwenzoris gletschere fra begge sider i et område, der gennemskæres af ækvator.

»Langt de fleste har trukket sig massivt tilbage på den østlige side af Mount Stanley. På Mount Baker er næsten alle forsvundet sammen med floden. Og gletscherne på Grant og Speke er nu enten meget små eller helt væk,« siger Thymann.

Med et gammelt kort som eneste orienteringsmiddel huggede ekspeditionen sig gennem vegetationen ad tilgroede stier i en højde af 4.500 meter. Gruppen gennemvandrede også den vestlige, congolesiske side af et område, hvor få menes at have opholdt sig i mange år på grund af lokale krige. Det konstante skydække gør brugbar luft- og satellitfotografering meget vanskelig, men at undersøge det på tæt hold til fods var meget afslørende, forklarer Thymann.

»Stedet er som en hvid plet på kortet. Det er dækket af skyer det meste af året og meget utilgængeligt. Fra Congo-siden kan man finde gletschere, der ikke er set af mennesker i 40 år. Det var som at genopdage dem. Gletscheren på vestsiden af Stanley har revet sig løs fra sin tilvækstszone, mens ’Edward Y’-gletscheren på Baker har mistet ’en arm’.«

Analyser af satellitdata fra 2006 tydede på, at det samlede areal af Rwenzoris gletschere er blevet halveret i perioden mellem 1987 og 2006 og nu er på under en kvadratkilometer.

»Man kan tydeligt se, hvordan gletscherne trækker sig massivt tilbage på den østlige side. Smeltningen er superintens. Det var overraskende overhovedet at finde nogen rester. Det var næppe længe, før de også er væk,« siger Thymann.

Thymann står i spidsen for Project Pressure – en arbejdsfællesskab af fotografer, forskere, webudviklere og kartografer, der søger at dokumentere, hvilke af verdens gletschere, som er i kritisk tilbagegang og at foretage en virtuel registrering af ismængderne på alle kontinenter.

Sammen med World Glacier Monitoring Service (WGMS) og NASA i USA er de gået i gang med at kortlægge hvert et kontinenter med henblik på at skabe det første fotografiske, interaktive ’gletscheratlas’.

Siden 2008 har Projekt Pressure registreret hastigt skrumpende gletschere i Argentina, Alaska, Montana, Island, Uganda, Nepal, Ecuador, Spanien, Schweiz, Chile og Norge.

Senere i år vil forskerne besøge Grønland, Colombia og Bolivia, mens yderligere ekspeditioner er planlagt til Kamtjatka i det fjernøstlige Rusland og til New Zealand.

Men med titusinder af gletschere i næsten 50 lande vil deres registreringer nødvendigvis være stærkt begrænsede.

»Vores udvælgelseskriterier er: Hvor hurtigt viger isen? Hvor godt er tilbagegangen i forvejen dokumenteret? Og hvor vigtige er gletscherne for lokalbefolkningen? Jeg synes, det er vigtigt at få et kunstnerisk indtryk af, hvordan verden så ud, før disse gletschere forsvandt for altid,« siger Thymann.

Officielt offentliggøres dokumentationsarbejdet først til næste år – en række foto kan dog ses på The Guardians hjemmeside. Det sigter mod at være kunstnerisk, men er godkendt af forskere som nyttigt for forskningen. »Vi ved, at Rwenzoris gletschere ikke holder længe endnu. Måske er de allerede i dag bare ophobede isblokke, der skrumper. Jeg kan ikke se, hvad der skal kunne hindre dem i at forsvinde, så hvad Project Pressure gør er at dokumentere den aktuelle tilstand,« siger hydrogeolog Richard Taylor fra University College London, der har studeret Rwenzori-gletscherne og besøgt bjergene seks gange.

Når Rwenzoris gletschere svinder ind, så skyldes det snarere højere lufttemperatur end den svigtende nedbør, som menes at stå bag de ligeledes skrumpende gletschere på Kilimanjaro, pointerer Taylor.

»Nedbøren er mange gange større end på Kilimanjaro. Dér tyder alt på, at gletscherne udsuges for fugt. Dvs. at de snarere udtørrer end smelter.

400 meter nedenfor den forsvindende is’ kant har klimaforandringerne har bragt ubalance i nedbørsmønstrene, således at der er kommet mere intense regnskyl, som efterfølges af længere tørkeperioder. Det giver problemer for de tusinder af lokale kaffebønder, der dyrker afgrøder på skråningerne. »Det er dog ikke de døende gletschere, der skaber disse problemer,« siger Taylor.

»Smeltevandsmængderne fra gletscherne på Rwenzori er ubetydelige i sammenligning med de tre meter regnvand, der falder og opsamles i bjergets moser og bambusskove.«

Billeddokumentation findes på: www.guardian.co.uk/environment/gallery/2012/jun./02/africa-forgotten-glacisers-in-pictures

© The Observer og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu