Dommen fældes over Obamas sundhedsreform

Frankie ligger på en båre på St. Luke-Roosevelt Hospital på 114. gade på Manhattan. Han er svimmel, og han kan ikke indtage føde.

»Jeg prøvede at spise en banan i morges, men jeg kunne ikke få den ned,« siger han til en læge på hospitalets skadestue.

Frankie hører til én af de heldige blandt USA’s 47 mio. borgere uden sygesikring. Havde det ikke været for præsident Barack Obamas sundhedsreform fra 2010, skulle den ellers sunde mand selv have betalt regningen på hospitalet i New York. Det ville han ikke have haft råd til.

»Da jeg for nylig mistede mit job som bygningsarbejder i San Diego, røg sygesikringen også,« fortæller Frankie. »Som arbejdsløs hørte jeg, at Medicaid-programmet måske ville dække mig, så jeg søgte og blev til min overraskelse godkendt.«

Men hans held varer måske ikke længe. I dag vil Højesteret i Washington nemlig tage stilling til, om Obamas sundhedsreform – The Affordable Care Act – er i strid med USA’s forfatning. Hvis domstolen underkender loven, vil Frankie og millioner af andre amerikanere med lav indkomst igen stå uden sygesikring.

Den unge latino-amerikaners historie er dramatisk, men også typisk. Frankie er født på det hospital, han søgte behandling hos i sidste uge. Han er for nylig vendt tilbage til New York for at søge et job gennem sin fagforening i byens byggebranche.

Han har ingen penge og bor hos en kammerat, hvis lejlighed ligger tre gader fra hospitalet. For tre uger siden blev den unge bygningsarbejder pludselig svimmel.

»Når jeg stod op om morgenen, kunne jeg ikke orientere mig. Nogle gange faldt jeg ned på gulvet. Blot at tage et brusebad var et problem. Jeg var bange for at ramme hovedet mod flisevæggen,« fortæller han.

Dagen før han møder på hospitalet, er Frankie faldet om morgenen og kan ikke rejse sig igen. Han bliver liggende hele dagen uden at spise noget, indtil vennen kommer hjem.

Han ringer ikke efter en ambulance. Det er for dyrt at betale det gebyr, forbundsstatens Medicaid-ordning pålægger en patient. Han har heller ikke penge til at betale et gebyr for at blive behandlet på skadestuen, selv om det højst er 75 dollar. Frankie har end ikke råd til at tage en taxi.

»Det tog mig 45 minutter at gå de 500 meter,« beretter han.

Hader bistand

Frankie studser, da han får fortalt, at hans optagelse i de fattiges sygesikring (Medicaid) skyldes sundhedsreformens slækkelse af kriterierne og dækning af flere borgere. Det vidste han ikke. Faktisk virker han ikke særlig begejstret for Obamas lov.

Han kan ikke døje bistandsprogrammer og afviser, at Medicaid og de 200 dollar i madkuponer, han hver måned modtager fra forbundsstaten, skulle være bistand. »Det er noget, jeg har optjent,« hævder han.

Før reformen var det kun familier med en årsindkomst under fattigdomsgrænsen på 15.000 dollar, der kunne kvalificere sig til Medicaid. Under den nye lov er det lettere for en ungkarl med en lav indtægt som Frankie at opfylde betingelserne, herunder for ledige, der har mistet sygesikring fra deres tidligere arbejde.

Obamas sundhedsreform hviler på mange ben.

Formålet er at gøre sygesikring obligatorisk for alle amerikanere, især de 47 mio., som ikke er dækket. Det sker dels ved at udvide Medicaid-ordningen til at omfatte alle med en årsindkomst under 15.000 dollar, dels ved at give tilskud til præmier for individer, hvis indkomst falder mellem 15.000 og 35.000 dollar.

Den samlede udgift over de næste 10 år vurderes at blive 1.000 mia. dollar, men det beløb vil delvist blive opvejet af besparelser på sundhedssektorens udgifter til behandling af uforsikrede patienter. Loven giver desuden en række forbedringer af sundhedssektoren. Forsikringsselskaber vil ikke længere kunne afvise ansøgere med en eksisterende sygdom. Penge, som branchen taber på den konto, vil den genvinde i kraft af lovens påbud om sygesikring for alle.

Lønmodtagere, der går på førtidspension, vil blive dækket, indtil de overgår til pensionisternes sygesikring, Medicare. 1.300 sygeklinikker i provinsen får et tilskud på 11 mia. dollar til udvidelse og forbedring af service. 10 mia. dollar er afsat til forebyggende initiativer som vaccinationer.