Dronerne er over os!

En ubemandet Reaper-drone krydser gennem luftrummet i et fjernt og fremmed land, så lavt at ingen radar opdager det indtrængende fly. Fremme ved målet sender dronens avancerede kameraer knivskarpe optagelser af det mistænkte hus tilbage til operationscentret tusindvis af kilometer borte. Målet godkendes, og en officer giver dronen signal til at smide den dødbringende last. En røgsky rejser sig fra jorden, og få minutter efter fortæller kameraerne, at huset og dets beboere er forsvundet fra Jordens overflade.

Førerløse fly eller droner er de seneste år blevet meget populære. For blot få år siden var det stort set kun USA, der rådede over de højteknologiske overvågnings- og angrebsfly. Men i dag er de nærmest hvert lands eje. Ifølge en omfattende rapport til NATO’s parlamentariske forsamling er mere end 50 lande allerede i besiddelse af det attraktive dronevåben eller fuld gang med at anskaffe sig det.

»Ubemandede systemer er en af forsvarsindustriens hurtigst voksende sektorer,« konstaterer rapportens forfatter, den canadiske militærforsker Pierre Claude Nolin.

Alene i USA er antallet af ubemandede droner eksploderet siden 2001. Dengang var det amerikanske militær i besiddelse af 167 droner, i dag råder USA over mere end 7.000 ubemandede luftfartøjer. På listen over lande, der har investeret kraftigt i droner, er stort set alle NATO’s medlemslande, heriblandt Danmark, der siden 2007 har anvendt Raven-droner til at overvåge det danske indsatsområde i Afghanistan. De er på størrelse med et større modelfly og kan indsættes af blot en enkelt mand.

Seniorforsker Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet bekræfter den eksplosive udvikling og er ikke i tvivl om, at de førerløse våbensystemer om noget kommer til at præge fremtidens krige.

»Om 10 år vil vi ikke se et eneste bemandet militærfly i luften,« siger han. »Piloter vil være en mærkelig reminiscens fra en svunden tid.«

For enhver smag

Når droner i den grad er blevet et hit, skyldes det ifølge eksperterne tre ting. De er langt billigere end almindelige overvågnings- og kampfly, de er uhyre effektive, og så er det næsten risikofrit at indsætte dem.

Ifølge NATO-rapporten koster en amerikansk Predator-drone, der kan anvendes som både overvågnings- og bombefly 26 millioner kroner, mens et F-35 Joint Strike Fighter kampfly til sammenligning koster op til 762 millioner – uden opgraderinger og vedligeholdelse.

I sparetider er dronerne derfor et oplagt alternativ for lande, der før brugte en stor del af deres forsvarsbudget på f.eks. F-16-fly.

Droner er også meget effektive i brug.

»De skal hverken tisse, spise eller sove,« som en højtstående NATO-kilde udtrykker det med henvisning til, at flere af de mest anvendte droner kan holde sig i luften i mere end et døgn.

Kilden hævder desuden, at dronebomber er langt mere præcise end almindelige flybomber, bl.a. fordi dronerne kan bombe på baggrund af timelange observationer. Det spørgsmål er dog meget omdiskuteret.

Og endelig er dronerne blevet populære, fordi det politisk set er mere spiseligt for en lang række lande at deltage i militære operationer, hvor der ikke er risiko for tab.

De soldater, som styrer dronerne, sidder som oftest tusindvis af kilometer borte fra krigsskuepladsen og kan derfor nøjes med at risikere deres liv i trafikken, når de tager frem og tilbage til deres airconditionerede kontorer.

Et kontroversielt våben

Lige så populære dronerne er i militære kredse, lige så udskældte er de fra anden side.

Det er først og fremmest USA’s brug af droner i krigen mod terror, som har fået bl.a. menneskeretsorganisationerne til at råbe vagt i gevær. Siden 2004 er mellem 1.855 og 2.849 blevet dræbt af amerikanske droner, der har angrebet al-Qaeda og Taleban-ledere i Pakistan, anslår tænketanken New America Foundation. Ifølge Bureau of Investigative Journalism er mellem 2.865 og 4.294 blevet dræbt af droner siden 2004, hvis man regner Yemen og Somalia med. Heraf mellem 541 og 1.035 civile.

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon mener, at antallet af civile tab er langt mindre, men har ikke offentliggjort egne beregninger.

Både den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU og FN’s særlige rapportør for udenretslige, summariske og vilkårlige henrettelser, Christof Heyns, er meget skeptiske over for det amerikanske droneprogram. ACLU mener, at de mange drab på al-Qaeda-mistænkte har karakter af henrettelse uden dom og har i årevis forsøgt at få klarhed over det juridiske grundlag for angrebene. Men uden held.

»Efter vores mening kan angrebene hverken retfærdiggøres efter amerikansk lov eller efter international ret,« siger Hina Shamsi, leder af ACLU’s afdeling for national sikkerhed.

USA’s officielle begrundelse for angrebene er, at der er tale om selvforsvar. Men den begrundelse køber ACLU ikke.

»Ifølge FN’s charter har USA ret til selvforsvar, hvis der er tale om en overhængende trussel mod USA, men det er meget svært at se, at der skulle være tale om en konkret, direkte og umiddelbar trussel mod USA for langt de fleste af disse drabs vedkommende,« siger Shamsi.

Også FN’s rapportør er stærkt kritisk over for en del af droneangrebene, som han mener kan være i strid med folkeretten.

»Drab kan være lovlige i forbindelse med væbnet konflikt, men mange af de målrettede drab i dag foregår langt fra områder, hvor der foregår en anerkendt væbnet konflikt,« siger han til den britiske avis The Guardian.

Heyns, der er sydafrikansk professor i folkeret, er desuden bekymret for udbredelsen af dronerne.

»Nogle stater finder målrettede drab umådelig attraktive. Og det samme kan andre stater gøre i fremtiden,« advarer han.

Herhjemme mener Henrik Breitenbauch fra Center for Militære Studier ikke, at dronerne i sig selv er et mere problematisk våben end så mange andre. Det er det, de bliver brugt til, der er problematisk.

Ifølge rapporten til NATO’s parlamentariske forsamling anvender både USA og Storbritannien også droner til at slå toptalebanere og bombemagere ihjel i Afghanistan. Men det er der ingen, der kritiserer, påpeger Breitenbauch, så længe det sker i overensstemmelse med NATO’s regler for magtanvendelse.

Og det samme var tilfældet i Libyen-krigen, hvor ubemandede droner stod for en hel del af bombardementerne mod Gaddafis militære installationer.

»Det er den juridiske ramme, der er afgørende for, om det er uetisk eller ulovligt at slå ihjel ved hjælp af droner,« siger han. »Ikke selve våbnet.«