Baggrund
Læsetid: 4 min.

Egyptens nye leder har brug for gode venner

Mohamed Mursi, der søndag blev udråbt til Egyptens nye præsident, får svært ved at regere effektivt og bliver nødt til at gøre sig væsentligt bedre venner med resten af oppositionen, hvis han vil undgå blot at sidde som en kortvarig kransekagefigur oven på militærets magtapparat
Tusindvis af egyptere demonstrerede i sidste uge mod militærstyret på Tahrir-pladsen i Kairo og krævede samtidig resultatet af præsidentvalget. Svaret kom søndag, da Egyptens valgkommission udråbte Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab til landets nye leder.

Tusindvis af egyptere demonstrerede i sidste uge mod militærstyret på Tahrir-pladsen i Kairo og krævede samtidig resultatet af præsidentvalget. Svaret kom søndag, da Egyptens valgkommission udråbte Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab til landets nye leder.

Khaled Desouki

Udland
26. juni 2012

Det var en ganske beskeden nyvalgt præsident, der søndag trådte frem på egyptisk tv. Mohamed Mursi, der blev erklæret som vinder af det egyptiske præsidentvalg med knap 51,7 procent af stemmerne, lovede helt bogstave-ligt samarbejde med gud og hver mand i det egyptiske samfund og lovpriste alle, lige fra det militær, der har frataget ham en god del af hans beføjelser, over politi og sikkerhedsstyrker, der har arresteret og tortureret venner i Det Muslimske Broderskab og til de andre oppositionsfigurer, med hvem Mursi og andre medlemmer af hans Friheds- og Retfærdighedsparti ofte har ført ganske hårde kampe.

Og Egyptens nye præsident får brug for støtte, hvis han skal få nogen reel indflydelse over for et militær, der med en række tiltag i den seneste tid har gjort det temmeligt mudret, hvilken magt reelt han har.

»Hvor meget magt, der kan vristes fra militæret, afhænger helt af, om Mursi og Det Muslimske Broderskab kan finde ud af at lave reelle kompromiser med den liberale opposition. Hvis de kan præsentere en samlet front, vil militæret give sig et vist stykke,« mener Jacob Erle, direktør for Dansk Egyptisk Dialoginstitut i Kairo, som midt i uroen over militærets indskrænkelser trods alt glæder sig over, at de to valg er blevet afholdt nogenlunde efter bogen, og at resultatet af præsidentvalget er blevet respekteret af militæret.

For svagt mandat

Militæret sidder dog stadig på hovedparten af magten. Efter at en domstolsbeslutning to dage før præsidentvalget opløste det nye parlament, har militærets øverste råd overtaget parlamentets funktioner og retten til at udstøde nye love og udpege en ny grundlovskomité.

»Det er en svag præsident, og jeg tror ikke, han holder længe. Han har ingen klare beføjelser, skal vente på et parlamentsvalg og vil ikke være i stand til at danne en rigtig regering det første halve år, før der har været valg,« mener Hisham Kassem, grundlægger af avisen al Masry al-Youm og en af Egyptens mest markante politiske analytikere og demokratiforkæmpere.

»Jeg tror ganske enkelt ikke, Mursi er i stand til at løse Egyptens grundlæggende problemer, fordi han ikke har et stærkt nok mandat,« siger han med henvisning til både den nødstedte økonomi og et folkeligt krav om transparent demokrati, som ikke er blevet opfyldt med den nuværende løsning.

I går lød rygter om, at Mursi ville tilbyde posten som statsminister til Mohamed ElBaradei, en af den liberale oppositions vigtigste figurer. Både Jacob Erle og Hisham Kassem tvivler imidlertid på, at oppositionen er interesseret i at bruge deres politiske kapital på det nye styre.

»Det Muslimske Broderskab har ingen historie med et konstruktivt samarbejde med oppositionen. De har brudt aftaler, så snart de har været stærke nok til det, og derfor stoler de andre ikke på dem. De vil være nødt til at kæmpe for støtten fra sag til sag. Og jeg tvivler stærkt på, at de er i stand til at indgå de kompromiser, der er nødvendige,« siger Hisham Kassem, mens Jacob Erle også understreger behovet for at bøje af.

»Mursi har virket kompromis-søgende i de seneste uger. Spørgsmålet er bare, om det er, fordi situationen er så presset, eller om Det Muslimske Broderskab vitterligt har lært, at de er nødt til at samarbejde,« siger han.

Mange iagttagere udefra har udtrykt frygt for, at en præsident fra Det Muslimske Broderskab vil betyde en mere islamisk stat. Men uanset om Mursi ønsker det eller ej, vil det i praksis blive svært at gennemføre en ’islamisering’ af Egypten.

»Mange egyptere er bange for en islamisk skærpelse. Men hvis Mursi og broderskabet forsøger, vil det ende i en katastrofe, og de vil ødelægge sig selv. Og det har de ikke råd til. Opbakningen til dem er allerede halveret,« understreger Jacob Erle.

Nej til militærrådet

Spørgsmålet er, hvad den resterende opposition vil stille op med den svækkede gigant, der i hvert fald på papiret har indtaget magtens sæde. På den ene side vil de kunne se sig selv vokse sig stærkere i takt med, at Det Muslimske Broderskab lider skibbrud. På den anden side er der også en række utrolig vigtige kampe forud med hensyn til opløsningen af parlamentet, dannelsen af en ny forfatning og de beføjelser, militærrådet gav sig selv med en forfatnings-erklæring på selve valgaftenen.

»Forfatningserklæringen er et fuldstændigt angreb på revolutionen og gør blot præsidenten til Militærrådets affilierede og forlænger overgangsperioden uendeligt«, skrev den revolutionsaktivistiske egyptiske forfatter Alaa El-Aswany i en tweet. »Forfatningserklæringen sprænger kernen i demokratiet i luften. Mens vi har protesteret imod, at broderskabet sammensætter forfatningskomiteen, er det slet ikke nogen løsning at lade militærrådet gøre det«.

Foreløbig opfordrede Hamdeen Sabahi, valgets nummer tre og den mest markante liberale kandidat, i går Mursi til at tage kampen op i forhold til, hvem der skal lave den nye grundlov – og samtidig også til bredt samarbejde og inkludering af oppositionen i regeringen.

»Der skal ædes kameler. Men det er jo politik. I Danmark og nu også i Egypten,« konstaterer Jacob Erle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Madsen

Ikke et ord om international støtte?

Mursi har brug for massiv opbakning fra det interantionale samfund. En klar tilkendegivelse af at han er et resultat af et Demokratiks valg som alle respekterer.

Samt en fuld anerkemdelse af det egyptiske folks ret og evne til selv at vælge deres ledere. Hvis vesten og især USA Bakker fuldt og helt op om Mursi samt gør det helt klart for de egyptiske millitære leder hvor de står. Så har det egyptiske demokrati en chance.

Henrik Darlie

»Der skal ædes kameler. Men det er jo politik. I Danmark og nu også i Egypten,« konstaterer Jacob Erle.

Æd dine kameler selv Erle.

Carsten Hansen

Fin artikel.

Det spæde demokrati overlever selvfølgelig ikke uden samarbejde med oppositionen.

Kristian Laursen

Er USA ikke ved at spinne sig til altid at have støttet Broderskabet?

Det er vel også kun passende at de finder en ny marionetdukke, eftersom ”deres mand”, den gennemkorrupte præsidentkandidat Shafik, der var støttet af USA, Israel-Saud Alliancen, samt eks-Mubarak-magtapparatet, flygtede fra Egypten i går, i forbindelse med hvisken om en rigsretssag om svindel.

USA-Israel-Saud må vel forlige sig med Mursi, hvis økonomiske støtte under valget i øvrigt var kong gulerod Hamad af Qatar. De ved sikkert at han alligevel ikke kan/tør åbne grænsen til Gaza, osv... For alle ved at det er Tantawi juntaen der stadig sidder på magten. Tahir pladsen skal nok snart syde igen.

Og til dagens sjove: Sauds statsmedier bekymrer sig i øvrigt pludselig om kvinderettigheder i Egypten under Mursi. Godt at verdens undertrykte kvinder har en beskytter i huset Saud.