Nyhed
Læsetid: 5 min.

Eksperter: God regeringsførelse giver ikke udvikling

Kravene til modtagerlandene vokser og vokser. De skal udvise god regeringsførelse, demokrati og ikke være korrupte. Men det er helt skudt forbi, mener en række danske og internationale forskere. Udvikling handler ikke nødvendigvis om god opførsel
Udland
5. juni 2012

Kinesisk succes i Afrika hænger blandt andet sammen med, at kineserne er helt ligeglade med, hvordan de afrikanske regeringer opfører sig. For Kina gælder det, at de handler med Afrika, men de blander sig ikke i interne anliggender.

Omvendt er både den danske og andre vestlige regeringer meget optaget af, hvordan de afrikanske eliter og regeringer opfører sig. Og måske er de for bekymrede. Det mener i hvert fald en række danske og internationale forskere fra blandt andet Dansk Institut for Internationale Studier, (DIIS). I et fælles forskningsprogram opfordrer forskerne de vestlige regeringer til at se langt mere nuanceret på effekten af god regeringsførelse, korruption og demokrati.

»Det er på tide, at donorerne kommer ud af deres afhængighed af god regeringsførelse. Intet land har nogensinde praktiseret den aktuelle donordagsorden om god regeringsførelse forud for social og økonomisk udvikling. Sådan har det været for de rige lande, før de blev rige, og sådan er det for de hurtigt udviklende asiatiske lande. Landene syd for Sahara er ingen undtagelse,« skriver seniorforsker ved DIIS, Ole Therkildsen, på vegne af 12 danske og internationale forskere, der i fællesskab har indledt et tværfagligt program. 

»Det er debatten om hønen og ægget,« siger Ole Therkildsen og forklarer:

»Det er jo svært at sige, at man ikke går ind for god regeringsførelse, demokrati og rettigheder, men vi mener ikke, at der er belæg for at sige, at der er en årsagssammenhæng mellem god regeringsførelse og udvikling,« siger Ole Therkildsen.

»Tværtimod, ser vi, at de lande, der har opnået de største udviklingsmæssige bedrifter, netop ikke har været kendetegnet af god regeringsførelse, som vi forstår begrebet i vesten,« fortsætter Ole Therkildsen, der peger på, at det er vigtigt, at Danmark og andre europæiske lande i stedet for at fokusere entydigt på god regeringsførelse får en bedre forståelse af, hvad der driver de afrikanske eliter og statsledere.

»Politikerne – eliterne – i fattige lande, har jo ikke en stor formel økonomisk sektor, de kan beskatte, hvis de vil omfordele ressourcer og satse. Men for at holde ro og politisk stabilitet, skal de finde nogle midler – og det foregår måske ikke altid lige efter bogen. Men det er jo en afvejning. Det gælder både om at sikre stabilitet og udvikling,« siger Ole Therkildsen.

Minister: Lodret uenig

Ikke overraskende er den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), »lodret uenig« i forskernes antagelser om, at god regeringsførelse ikke er vejen frem.

»Jeg er på ingen måde enig i den antagelse, men jeg er da helt enig i, at der ikke eksisterer en direkte sammenhæng mellem god regeringsførelse og økonomisk vækst,« siger Christian Friis Bach, der peger på, at der både findes eksempler på autoritative regimer med høj vækst trods mangel på god regeringsførelse, men at der også er en lang række mindre lande, hvor det går rigtig skidt netop på grund af mangel på god regeringsførelse.

»Derfor er der som sådan ikke en sammenhæng hverken mellem god eller dårlig regeringsførelse og så vækst. Men jeg tror, at lande, der praktiserer god regeringsførelse er mere stabile og robuste over for eksempelvis social uro, som jo kan sætte vækst og udvikling helt over styr,« siger Christian Friis Bach, der mener, at i lande med god regeringsførelse bliver væksten bedre fordelt:

»Og så handler god regeringsførelse også om, at vi ikke ønsker at se lande med vækst, men hvor folk bliver fængslet for at have en mening, hvor der er tortur, eller hvor kvinders rettigheder bliver trådt under fode. Derfor står jeg helt fast på de grundlæggende værdier, som vi baserer vores udviklingsbistand og engagement i Afrika på,« siger Christian Friis Bach.

Mere realisme

Ole Therkildsen fra DIIS ved godt, at emnet er kontroversielt. Allerede under den tidligere udviklingsminister Søren Pind (V) skabte forskeren en del debat, og den er fortsat med den nye udviklingsminister, Christian Friis Bach, der netop kæmper for rettigheder og imod korrupte og udemokratiske regeringer.

»Den tidligere udviklingsminister svarede på en kronik, at for ham var satsningen på demokrati et politisk valg – og det er fair nok. Det kan man have som politiker, men som forsker er vi nødt til at se på, hvad der virker, og hvad der ikke gør,« forklarer Ole Therkildsen, der peger på, at de lande, der har trukket flest mennesker ud af fattigdom, er de lande, der ikke har dyrket god regeringsførelse, demokrati og gennemskuelighed i de offentlige budgetter.

–Hvem tænker I på i den sammenhæng?

»Kina, Vietnam og Sydkorea for at tage de bedste eksempler. Det er jo bestemt ikke god regeringsførelse, der eksempelvis prægede Sydkorea de første 30-40 år,« siger Ole Therkildsen, der dog understreger, at han ikke er imod god regeringsførelse som sådan.

»Spørger man mig som borger i Danmark, så mener jeg selvfølgelig at demokrati er en god ting. Men spørger man, om demokratibestræbelserne i Den Tredje Verden fremmer fattigdomsbekæmpelse, så er svaret noget usikkert,« siger Ole Therkildsen, og »derfor er en af vores pointer, at man er nød til at forstå, hvad eliterne vil – hvad er deres incitamenter til at handle,« siger Ole Therkildsen.

Incitamenter og muligheder

Ifølge Ole Therkildsen og hans kolleger handler udvikling om at fokusere på økonomisk transformation.

»Og det leder ikke nødvendigvis i første omgang til god regeringsførelse eller mere demokrati. Men økonomisk transformation er en betingelse for på sigt at opnå begge dele,« siger Ole Therkildsen, der forklarer sammenhængen:

»Vi ser masser eksempler på, at god regeringsførelse ikke er det samme som god økonomisk politik. De mekanismer, der sættes i gang ved kampvalg om de politiske poster, er ikke nødvendigvis det bedste i forhold til bekæmpelse af fattigdom. Tværtimod, kan hensynet til demokrati betyde, at et lands få midler smøres tyndt ud for at tilfredsstille flest mulige vælgere, og derfor ikke satses på rigtige steder,« siger Ole Therkildsen.

På samme måde kan korruption nogen gange være en nødvendighed for eliterne »for at få maskinen til at køre,« mener Ole Therkildsen.

»Det er jeg helt fundamentalt uenig i. Korruption er en cancer i ethvert system,« siger Christian Friis Bach, der dog anerkender, at det er meget svært at gennemføre reformer om god regeringsførelse eller antikorruption udefra.

»Vi skal ikke fortælle de afrikanske ledere, hvad de skal gøre. Og det har vi måske haft en tilbøjelighed til at gøre. Men god regeringsførelse handler om at skabe et pres indefra og nedefra i samfundene. Det er vores opgave,« siger Christian Friis Bach.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her