Læsetid: 5 min.

Erhvervslivet må drive den grønne omstilling

De økonomiske modeller fra forrige århundrede må droppes, og virksomhederne må forvandles og gå i spidsen, siger finans- og erhvervsfolk, der er trætte af at vente på politikere
Rio-mødets aftaletekst møder kritik pga. ambitionsniveauet. Virksomhederne må gå forrest nu, lyder det fra erhvervs- og finansfolk.

Rio-mødets aftaletekst møder kritik pga. ambitionsniveauet. Virksomhederne må gå forrest nu, lyder det fra erhvervs- og finansfolk.

Antonio Lacerda

21. juni 2012

Mens landenes forhandlere i Rio Centros konferencecenter har lagt arm for at finde frem til laveste fællesnævner, stormer finans- og erhvervsfolk foran i bestræbelsen på at gøre op med den gamle økonomiske orden og indlede den store grønne omstilling. Tag en mand som Pavan Sukhdev. Bankøkonom med 15-årig karriere i Deutsche Bank, herunder som direktør for Global Markets i Deutsche Bank India indtil han i 2008 tog orlov for at granske for FN’s Miljøprogram UNEP, hvad en ’grøn økonomi’ egentlig betyder og indebærer. På blot to dage når Informations udsendte at høre Sukhdev holde oplæg på fire af de talløse seminarer og debatmøder, der ledsager selve forhandlingerne på Rio+20-mødet. Adspurgt hvor mange gange han egentlig skal tale her i Rio, siger Sukhdev: »Omkring 25 gange, tror jeg.«

En af gangene er på et møde i USA’s store pavillon, hvor han diskuterer den gamle økonomiske ordens sammenbrud, anskueliggjort af den seneste finansielle krise.

»Det burde ikke overraske, at denne af neoklassisk økonomisk teori inspirerede, BNP-fokuserede, volumensøgende, værdiødelæggende økonomiske model har fejlet, men kendsgerningen, at den faktisk fejlede, har fået folk til at vågne op,« siger Sukhdev. Han ser den aktuelle økonomiske krise som »en mulighed, vi ikke må forspilde«: »Vi har siddet fast i mønstre, der hører et andet århundrede til. Nu må virksomhederne gives de rammer, der gør det muligt at skabe en grøn økonomi, for en grøn økonomi er den eneste måde, vi kan nå målet om bæredygtig udvikling. Og det sker ikke ved, at vi blot håber på det. Vi må træde frem og tale højt,« siger han.

Det gør så bl.a. finanssektorens folk her i Rio. Foruden Sukhdev en mand som Nick Robins, chef for klimacentret i en af verdens største banker, HSBC, med 89 mio. kunder og 7.200 filialer. Robins rådgiver bl.a. de pensionskasser og værdipapirforvaltere, der er begyndt at søge bæredygtige investeringsløsninger.

Som Sukhdev taler Nick Robins for et opgør med dagens økonomiske verdensforståelse.

»Vi har haft en forkert forestilling i økonomisk teori om de finansielle markeder. Dot com-krisen og den nuværende krise viser, at markederne ikke er så stabile og effektive, som vi troede,« siger han på et seminar om en bæredygtig finanssektor, arrangeret af bl.a. Global Alliance for Banking Values. Han reciterer finansmanden James Montiers udsagn om den forældede teori: »Hypotesen om effektive markeder er den finansielle ækvivalent til Monty Pythons døde papegøje. Uanset hvor meget du påviser, at den er død, hævder de rettroende, at den bare sover.«

Den anden fejl begået i den finansielle sektor er den kortsigtede tænkning, når der investeres.

»Vi er nødt til at anlægge et mere langsigtet perspektiv. Og så må vi for det tredje inddrage værdien af naturkapitalen i selve hjertet af vores økonomiske modeller og tænkning,« siger HSBC-repræsentanten.

På en konference arrangeret af det Internationale Selskab for Økologisk Økonomi, ISEE, optræder bl.a. Hugo Ferraz Penteado, økonom og asset manager – dvs. værdipapirforvalter – i en anden af verdens største banker og den største i eurozonen, Banco Santander. Hans kritik af de hidtil gældende økonomiske doktriner er mindst lige så hård: »Der er kun to variable, der er glemt i de økonomiske lærebøger: menneskene og naturen. Ifølge lærebøgerne i makroøkonomi er naturen komplet irrelevant. Alle de økonomiske processer anses for neutrale i forhold til miljøet, reversible og forudsigelige, og man tror i fuld alvor, at økonomien kan være større end planeten, at planeten er et undersystem under økonomien. Det er en gigantisk videnskabelig fejltagelse,« siger Banco Santander-økonomen.

Den afgørende kraft

Når det handler om at skifte kurs i praksis, er det for Pavan Sukhdev en afgørende pointe at sætte politisk fokus på erhvervslivets aktører.

»Virksomhederne står for omkring to tredjedele af det globale BNP og to tredjedele af beskæftigelsen. De er økonomiens vigtigste aktører, så hvis vi skal muliggøre omstillingen til en grøn økonomi, må vi ændre virksomhederne og deres adfærd. Vi behøver en ny virksomhedsmodel,« siger han.

Endnu bruges enorme summer på at understøtte den gamle orden. Der investeres ifølge Sukhdev 3 billioner dollar årligt i det, han kalder ’den brune økonomi’ og kun en sjettedel af dette beløb i den grønne. Der gives dertil omkring 1 billion dollar årligt i subsidier til fossil energi og ikkebæredygtig landbrugs- og fiskeripraksis. Og endelig er der under krisen brugt over 3 billioner dollar af offentlige midler til redningspakker, der skal holde finansvirksomheder, bilfabrikker m.m. i live.

»Det er mine og dine skatteyderpenge, som vores regeringer bruger på at fastholde den brune økonomi. Jeg forlanger, at de holder op med at spilde mine skatteindbetalinger på den måde og i stedet investerer dem i den grønne økonomi.«

For at ændre virksomhederne vil Pavan Sukhdev bl.a. have gjort det obligatorisk for dem at aflægge regnskab for deres ’eksternaliteter’, dvs. de omkostninger og belastninger de i dag ansvarsfrit påfører miljøet og samfundet. Han vil have en ændret beskatning af virksomhederne med højere skat på ressourceforbrug og miljøbelastning. Han vil have regler for den enorme reklameaktivitet, hvormed virksomheder »forvandler menneskers usikkerhed til forbrugerbehov«. »Desværre er disse ting ikke med i teksten fra Rio-mødet. Det bekymrer mig. Ændrer vi ikke disse ting, får vi ikke den fremtid, vi ønsker, men den fremtid, vi fortjener.«

Du er nødt til at slås

Han er således en af de mange personer med baggrund i erhvervslivet, der siger, at politikerne må levere de rammer, der muliggør og stimulerer en bæredygtig adfærd fra virksomhedernes side. Jochen Zeitz mener, det er for lidt. Zeitz er tidligere mangeårig CEO, nu bestyrelsesformand for PUMA, multinational producent af sportsudstyr. Zeitz er også en af de erhvervsledere, der længst og mest konsekvent har talt for erhvervslivets ansvar som frontløbere for omstilling til en bæredygtig økonomi: »Virksomhederne er nødt til at gå forrest. De kan ikke længere forlade sig på politikerne og sige ’I må definere rammerne, så skal vi nok handle’ – det er tænkning, der hører til det gamle paradigme. Virksomhederne må handle, eftersom regeringer er ude af stand til det, fordi de i afgørende grad varetager egne nationale interesser. Virksomheder er multinationale og globale og har enorm magt til at skabe positiv forandring, og den indflydelse er vi absolut nødt til at bruge,« siger Zeitz, der også taler hos de økologiske økonomer.

»Vi må forstå, at den måde, økonomien har virket på, ikke længere fungerer. At drive virksomhed på bekostning af naturen eller samfundet er uden fremtid og vil gå i stå. Det er min ægte overbevisning, og har du den overbevisning, er du nødt til virkelig at slås for det,« siger PUMA-bossen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kære Jørgen Steen Nielsen

Skriv en leder om dine seneste journalistiske udskejelser, så vi kan forstå hvor du vil hen med dine evindelige forklaringer om, at vi kan ændre miseren med de selvsamme midler som skabte den. Det er muligt, at det er noget du gør for dine børns skyld, men det er næppe undskyldning nok.

Pær Køie Kofod

Rammerne ER til stede!!!
Det er blot øjnene, der ser. Der ikke er observant på hvor der skal søges.

P.t. er der ret store muligheder indenfor energiproduktion. Der IKKE er baseret på vindmølleproduktion. Havvindmøller.

Energien kan skabes enklere, mere dynamisk og billigere. End De statsautoriserede kartel/monopol-lignende strukturer p.t. giver udrtryk for.

Samt ekskluderer behovet for offentlige anlægsudgifter

Aksel Gasbjerg

De multinationale gigantfirmaer har sammen med finanssektoren i forvejen alt for stor magt over kloden på bekostning af demokratiet.

Hvis de nu også skal drive den grønne omstilling bliver resultatet som vist på billedet til artiklen.

Tak til Jørgen Steen Nielsen for at prøve at komme kompasrosen rundt i sin reportage fra Rio+20. At coperationerne og de globale økonomier gerne vil tage lederskabet over den grønne udvikling, er jo ikke noget der forandre diskussionen. De natur- og miljøbevidste kræfter skal stadig være på vagt...

...og kampen? - den står stadig om forbrugernes bevidsthed.

Henning Steen

Hvordan er det så med den slags i lille Danmark - HAR regeringen sænket diskonteringsrenten til gavn for grønne investeringer - som den lovede i regeringsgrundlaget?
Eller er det igen mest kønne ord om grøn vækst..

Jeg syntes det er positivt at politikeren taler om økologi og jeg syntes også det er positivt at erhvervslivet gør det.

Men den virkelige magt til at ender på tingene ligger hos dig og mig.

Holder vi op med at købe vare som har lang transport bag sig, holder forretningerne op med at føre dem.
Holder vi op med at købe ting vi ikke behøver, holder virksomhederne op med at producere dem og går konkurs.
På området strøm, har vi også mulighed for at vælge selskaber med en poletik der er mere økologisk.
Og sætte de andre ud af spillet.

Du og jeg har brug for at tage skeen i den anden hånd og tage vores magt tilbage og bruge den økologisk...
Også når der er valg.....

Så flytter tingene sig foralvor.....

Dan Johannesson

Jeg har godt set den, du linket til den på et tidligere tidspunkt.

Jeg tænker sådan: At pressen og mediedækningen også er et område hvor det vil være rigtig smart at blive mere miljøbevidst.

Altså fravælge medier som ikke arbejder mod økologisk tænkning....

Når det er sagt, så mangler jeg et medie som beskæftiger sig langt mere med området, der er øko landsbyerne og deres hjemmesidder og lidt øko hjemmesider rundt om på nettet, men et egenlig medie mangler i den grad,....

Dan Johannesson

Jens Bruus, du har helt ret.
I det hele taget mangler der et medie, som kan være udvekslingscentral for landets progressive kræfter, inden for bæredygtighed, økologi, medieforståelse, propaganda forebyggelse mv.

Med andre ord et medie der er dedikeret til at være 'hub / central' for de nødvendige skift i bevidsthed og paradigmer som danmark og verden er helt afhængige af.

Ok vedr. artiklen, smider dem af og til op igen, hvis de kan bidrage til, eller uddybe en tematik.

Det er da en glimrende ide.
Hvis nu blot erhvervslivet først og fremmest fokuseret på at skåne miljøet, fremme lokal folkesundhed og fokuserer lagtsigtet på at udvikle grøn teknologi i stedet for at fokusere på størst mulig kortsigtet profit, så kan de her luftkasteller sagtens realiseres.
Men det er da fuldstændig umuligt, er det ikke?

Mikkel Nielsen

Jens

"Holder vi op med at købe vare som har lang transport bag sig, holder forretningerne op med at føre dem."

Det der, er hvad man kalder utopi

Jens, det du skriver holder ikke fem meter, husk nu lige at en given vare jo er produceret af bl.a råvare, noget vi har meget lidt af i DK. det betyder sådan set at uanset næsten hvad du køber så tør jeg næsten godt garantere dig, at en del af produktet er lavet af matrialer der har lang transporttid bag sig.

Derfor kan et given produkt produceret i udlandet sagtens være ligeså miljø rigtigt som et tilsvarende produkt produceret i dk, hvor næsten alt skal transporteres til fra den store verden.

Jeg er dog enig i at det er et problem, at folk køber massevis af ting de ikke har brug for, og skifte vare ud blot fordi det ikke er sidste nye skrig. hvis vi derimod begyndte at Kræve en højere kvalitet dvs, varene skal igen have en længere holdbarhed som i de gode gamle dage. Så ville vi kunne spare miljøet for en smule.

jeg syntes også vi skal vi også være langt bedre til at genanvende og genbruge, i stedet for at gå ned og købe nyt så køb brugt, der er massevis af vare der bliver smidt ud fordi folk ikke kan komme af med det, selvom det intet fejler.

Men intet af dette løser problemet, tag og kig på kødproduktionens andel af verdens CO2/metan etc udslip. Husk også at medregne transport, varme, produktion etc etc med og vi har fat i hoved synderen når det kommer til drivhus gasser.

Men ak nej Dansker og andre vestlingende vil jo æde sig fordærvet i miljø synder nr. 1. Og så kan alt sku Også være lige meget.

Hvad nytter det for mig, at købe så miljø venligt ind som jeg har råd til, hvad nytter det at jeg tænker på vandmiljø, visser produkters negative konsekvenser. Når flertallet ufortrødent æder sig igennem den ene gris efter den anden. Ikke en SKID.

Og så har vi helt negliceret at lade være med, vil have helt katestrofale økonomiske konsekvenser, men også Menneskelige konsekvenser for mange mennesker rundt omk i verden, vi kommet ikke uden om, at mange vil meste arbejdet, hvis vi fulgte dine forslag, pga verden desværre er bygget op/ blæst op på behovet at vi som forbruger overforbruger.

Niels-Holger Nielsen

Informations dækning af Rio+20 meget selektiv og tendentiøs. Jeg gider ikke at levere tonsevis af links, find dem selv (så slipper jeg for at blive kritiseret for det). Gå i dybden med den materielle forståelse af miseren og I vil finde svar. Visionerne lever ikke af tomme spekulationer men af viden om sammenhænge og nødvendigheder.

NHN, Socialisme - som er det eneste reelle alternativ til kapitalismen i min optik - har vel også brug for kapital hvis vore metropoler skal fungere. En måned med leveringskrise og de urbane ørkener vil gå i opløsning på grund af sult...

...du må undskylde at jeg tager dig på ordet i en bemærkning skrevet så sent på døgnet, men jeg er lidt ærgerlig over at læse disse ureflekterede udfald mod kapitalismen - ikke kun fra dig, men i det hele taget. Begrundelsen for udfaldet bør følge.

Benno Hansen

Et synspunkt: "Large polluting industries, business lobby groups and financial institutions are welcomed in [ved Rio+20] as well-meaning ‘stakeholders’ – like mafia bosses invited to a meeting on reducing gang violence." - Big business goes to Rio :-)