Læsetid: 3 min.

EU-topmøde tager små skridt på lang vej

Nyt fælles banktilsyn er det mest fremadrettede fra topmødet i Bruxelles. Visionen om en bank-, finans- og økonomisk union med Bruxelles-styring af finanspolitikken nåede kun til beslutning om at bestille en køreplan for den videre proces
Tyskland tabte torsdag aften – såvel i disciplinen ’at sparke bold i mål’ som i disciplinen ’at få sin vilje på EU-topmøde’.

Tyskland tabte torsdag aften – såvel i disciplinen ’at sparke bold i mål’ som i disciplinen ’at få sin vilje på EU-topmøde’.

Oliver Weiken

30. juni 2012

I morgen kan enten Spanien eller Italien – ikke begge – blive erklæret vinder i den europæiske disciplin ’at sparke bold i mål’. Men i går blev de begge erklæret vindere i sparkekampen for statsledere på EU-topmødet i Bruxelles. Taber blev – ligesom i boldspillet i torsdags – Tyskland, repræsenteret i Bruxelles ved kansler Angela Merkel.

Sådan udlægger en række europæiske medier topmødet torsdag-fredag om euro-krisen: Spanien og Italien opnåede henholdsvis en her og nu-redningspakke på 100 mia. euro til syge spanske banker og en beslutning om nemmere fremtidig adgang til hjælp for både syge stater og banker. Begge dele uden at Merkel fik sit modkrav opfyldt: Håndfaste topmødebeslutninger om skrappere budgetkontrol og overførsel af finanspolitisk styring fra medlemslandene til Bruxelles.

EU’s præsident, Herman Van Rompuy, kaldte topmødets beslutninger »historiske«, mens EU-Kommissionsformand Manuel Barroso sagde, at det, der nu er besluttet, for blot få måneder siden blev anset for »utænkeligt«.

Alligevel spekuleres der allerede i, hvor stor effekt de kortsigtede beslutninger har, og hvor meget man har bundet sig til, når det gælder de langsigtede bestræbelser på at skabe en egentlig økonomisk og finanspolitisk union.

De 100 mia. euro til de spanske banker skal leveres fra den Europæiske Stabiliseringsmekanisme, ESM, der med midler fra medlemslandene træder i kraft 1. juli.

»Problemet med det er, at denne fond har en maksimumkapacitet på 500 mia. euro, og det inkluderer bidragene fra Spanien og Italien, så den kan godt løbe tør for penge ganske hurtigt,« skriver den britiske finans – analytiker Michael Hewson fra investeringsselskabet CMC Markets.

Italien har foreløbig ikke bedt om hjælp, men sker det, sætter det ESM under hårdt pres. Denne sårbarhed kan i sig selv få det finansielle marked til at spekulere imod de to store, men udsatte økonomier.

Spanien har hidtil haft det problem, at støtten til landets syge banker ifølge EU-reglerne skulle gå via lån optaget af staten og derefter lånt videre til bankerne. Det betyder på papiret en voksende spansk gældsbyrde, og det har presset renterne på spansk låntagning op på dødbringende niveauer.

Fælles bankkontrol

EU-topmødet har nu besluttet, at der snarest og forhåbentlig inden årets udgang skal etableres et fælles bankovervågningsorgan med sæde hos den Europæiske Centralbank. Med det på plads skal kriselån kunne ydes direkte til de syge banker, så staterne skånes for at være mellemmænd og dermed forhåbentlig kan holde renter ved egen låntagning nede. Det nye EU-banktilsyn kommer imidlertid ikke på plads i tide til at hjælpe den spanske stat fri af den belastende rolle i forbindelse med hjælpepakken på de 100 mia. euro.

Det fælles banktilsyns rolle er endnu ikke nærmere beskrevet, men tilsynet indskrænker sig antagelig til de store, internationale banker. Om de nationale finanstilsyn derfor skal ophøre med kontrol af disse, eller der skal føres dobbelt kontrol, er uklart. For Danmark har både statsministeren og økonomiministeren signaleret, at man næppe vil tilslutte sig tilsynet.

Banktilsynet er tænkt som ét første skridt mod en egentlig bank-, finans- og økonomisk union, der bl.a. skal overføre styring af medlemslandenes budgetter og finanspolitik til Bruxelles.

Her skiller vandene mellem på den ene side Tyskland, der vil have strammere budgetkontrol, før man begynder at forpligte sig til større fælles ansvar for gældsproblemerne, og på den anden side Spanien, Italien og Frankrig, der ønsker solidaritet om gælden via f.eks. fælleseuropæiske gældsbeviser i form af euro-obligationer. En sådan solidarisk hæftelse vil primært komme til at koste Tyskland, og derfor gentog Angela Merkel efter topmødet i går sit hidtidige standpunkt: Tyskland er imod euro-obligationerne.

På grund af denne modsætning og tidspresset på statslederne nåede man ikke længere med de langsigtede unionsplaner end en beslutning om, at der nu skal udarbejdes en køreplan for en proces frem mod en bank-, finans- og økonomisk union.

»Det er klart, at vi stadig har en krise. Der er ikke én ting, der med et trylleslag kan få krisen til at gå væk,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter topmødet.

Især glædede hun sig over topmødets beslutning om at aktivere 120 mia. euro i en vækst- og jobpakke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer