Nyhed
Læsetid: 3 min.

Europa er på vej mod finansunion

Rygterne svirrer om en finansunion som svaret på eurokrisen. De nationale løsningsmodeller har udspillet deres rolle, vurderer ekspert
Nødstedte spanske banker har fået tiltrængt økonomisk assistance fra EU, og nu forlyder det, at også situationen i Italien er værre end hidtil antaget.

Nødstedte spanske banker har fået tiltrængt økonomisk assistance fra EU, og nu forlyder det, at også situationen i Italien er værre end hidtil antaget.

Stefano Rellandini

Udland
12. juni 2012

Der er tale om en skinbarlig nødvendighed, når europæiske toppolitikere ifølge det tyske magasin Der Spiegel planlægger en europæisk finansunion med central regulering af de enkelte medlemslandes budgetter og låneoptag.

»Finansunionen er ikke utopi. Det kommer an på, hvordan man omsætter det, og den er endda nødvendig,« vurderer EU-eksperten Janis Emmanouilidis fra tænketanken European Policy Centre. Ifølge Der Spiegels oplysninger arbejder Jean Claude Juncker, chef for eurogruppen, Herman van Rompuy, EU’s rådspræsident og Mario Draghi, chef for den europæiske centralbank på et udkast til en europæisk finansunion. Med central regulering af de nationale budgetter skal eurozonen i fremtiden rustes mod nationale budgetoverskridelser, der truer den fælles valuta.

»Det rækker måske ikke til at slukke den igangværende brand,« siger Janis Emmanouilidis, »men af strukturelle grunde er det nødvendigt at finde en balance mellem valutafællesskabet på den ene side og en endnu ikkeeksisterende finansunion på den anden side. Som sådan giver det mening. Spørgsmålet er, hvordan det skal omsættes, og hvad man konkret forstår ved en finansunion.«

En dramatisk uge

Spekulationerne om en kommende finansunion synes at stemme overens med officielle meldinger fra Berlin. Få dage inden magasinets afsløringer erklærede kansler Angela Merkel i et interview med tv-stationen ARD, at tyskerne må indstille sig på mere Europa.

»Skridt for skridt må vi afgive kompetencer til Europa,« sagde kansleren og tilføjede, at det fremover kan blive nødvendigt med Europa i to hastigheder. Merkels melding falder i en dramatisk uge, hvor EU har måttet forsyne nødstedte spanske banker med en kapitalindsprøjtning på 100 mia. euro. Samtidig viser nye tal, at Italien også befinder sig i en værre situation end hidtil antaget. Krisens forværring i Sydeuropa vil med al sandsynlighed styrke sydeuropæiske fortalere for yderligere europæisk integration. I Italien skriver den liberale-konservative avis Il Sole 24 Ore mandag:

»Den spanske krise blotlægger utilstrækkeligheden af nationale løsninger og nødvendigheden af en politisk union. Og det vil sige nu, 2012, ikke først i 2020, som den store plan for en skattemæssig, finansiel og politisk union sigter efter, og som snarere er en luftspejling end en plan«.

Kurs mod finansunion

I Tyskland vil Merkel imidlertid ikke blive mødt med stående klapsalver, når hun skal forsøge at overbevise sine landsmænd om fordelene ved en finansunion. Tyske euroskeptikere vil med stor sandsynlighed kæmpe imod en finansunion med henvisning til den tyske grundlov, hvis bestemmelser omkring afgivelse af finansiel suverænitet er særdeles strenge. I sidste ende kan ideen om finansunion blive skudt ned af den tyske forfatningsdomstol, der agerer politisk uafhængigt af Berlin.

Alligevel vurderer Janis Emmanoulidis, at situationens alvor vil påvirke den modvilje mod yderligere europæisk integration, som trives i visse dele af medlemslandene.

»Man må klarlægge, at uden kurs mod en finansunion vil eurozonen ikke kunne finde vej ud af krisen. Enten overvinder man krisen ved at fremskynde økonomisk eller finansiel integration, eller også løber man risikoen for at under-minere hele valutafællesskabets eksistensberettigelse. Hvis man stiller de europæiske befolkninger over for dette spørgsmål, er det spørgsmålet, om de ikke vil være klar til at stemme for en finansunion. Også selv om de i øjeblikket ser kritisk på, hvad der finder sted på europæisk niveau.«

’Tyskland burde gå forrest’

I tyske medier møder Merkel aktuelt voksende kritik. Flere politiske kommentatorer begræder, at Tysklands forpligtelser i Europa er sandet til i fløjkampe og blokpolitik, men først og fremmest er Merkel under voksende pres for at levere et afgørende slag mod krisen: »Selv om tiden er knap, udviser Angela Merkel fortsat mangel på politisk lederskab,« skriver kommentatoren Christoph Seils i det politiske magasin Cicero. »Kontrollen med eurokrisen er for længst gledet hende af hænde. Den største europæiske økonomi er tiltagende isoleret i eurozonen – andre svinger taktstokken. I mellemtiden ved alle, at Tyskland egentlig burde marchere forrest, når det gælder redningen af euroen, egentlig burde Tyskland være foregangsland.«

Janis Emmanouilidis fastholder imidlertid, at den gordiske knude ikke kan løses med et enkelt øksehug. Krisens løsning ligger snarere i kombinationen af flere midler. »Der er ikke noget enkelt element, der kan løse krisen. I sidste ende er der tale om et puslespil, hvor flere af brikkerne er kommet til undervejs. Når man ser på stabiliseringsmekanismerne ESM og EFSF, på den styrkede solidaritetspagt, er der tale om elementer, der bidrager til en finansunion. Der mangler imidlertid stadig ansvarsforpligtelse, og frem for alt mangler de elementer, som kommissionen og centralbanken skal finde frem til under overskriften ’bankunion’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Er det mon noget, vi vil blive spurgt om? Næppe. Den slags hører fortiden til. Nu står den på monopolkapitalens diktatur.

Henrik Jensen

Fra Wikipedia:

"European Policy Centre....

The European Policy Centre (EPC) is a Brussels-based not-for-profit think tank on European Union affairs, founded in 1996. It is committed to making European integration work ".

Hvad er det nu man siger: "Som man råber i skoven, får man svar".

Henrik Jensen

Hold da helt kæft....her er et billede af deres, altså EPCs, cheføkonom....han hedder Fabien Zuleeg.

http://www.flickr.com/photos/69671321@N04/6800539078/

Det her giver vidst ordet "flommeeuropæer" en vis, faktuel klang.

Peter Jensen

"»Man må klarlægge, at uden kurs mod en finansunion vil eurozonen ikke kunne finde vej ud af krisen. Enten overvinder man krisen ved at fremskynde økonomisk eller finansiel integration, eller også løber man risikoen for at underminere hele valutafællesskabets eksistensberettigelse. Hvis man stiller de europæiske befolkninger over for dette spørgsmål, er det spørgsmålet, om de ikke vil være klar til at stemme for en finansunion. Også selv om de i øjeblikket ser kritisk på, hvad der finder sted på europæisk niveau.«"

En sådan klarlægning af finansunionen må velsagtens indebære at de europæiske befolkninger - ihvertfald de, hvis nationale forfatninger fordrer folkeafstemninger om suverænitetsafgivelser i den forventelige skala - skal overbevises om det ganske nødvendige i fortsat europæisk integration, indtil der foreligger en europæisk føderation hvor monopolkapitalen via et konstitutionelt demokratur kan råde over europæisk udvikling.

I Danmark kører propagandatoget muntert derudad, og det politiske parnas fejer målbevidst skinnerne:
http://www.information.dk/telegram/303194
http://www.information.dk/telegram/303124
http://www.information.dk/telegram/303114
http://www.information.dk/telegram/303006
http://www.information.dk/telegram/302906
http://www.information.dk/telegram/303179

Lars Villumsen

EUtopia er død, længe leve demokratiet!

Claus Sønderkøge

Det er desværre ikke af solidaritet vi når resultatetet. Det er grundet egoisme.

Men ligemeget - de fattige er de store vindere af et fælles Europa.

Det skaber naturligvis bøvl i mange rige reaktionære regeringer. Den danske som på en gang vil være gode europæere men i praksis plejer partikulærinteresser får det svært. Danmark står til at blive skivet af sammen med Storbritanien, Tjekkiet, Ungarn og formentlig Østrig.

Sverige står til at skifte regering inden afgørelsen og vil da formentlig gå med i fællesskabet.

Bliver spændende at se hvordan Grønland forholder sig med nye udenrigskompetancer og vigtige råstofafgørelser.

Michael Kongstad Nielsen

En finansunion vil blot udsætte kollapset. Bygge endnu nogle pinde under den sammenstyrtningstruede konstruktion. Den tager ikke tyren ved hornene og erkender, at det er markedet, der skal tæmmes. Først når man tør indse, at det er markedet, der skal reguleres, kan demokratiet få krisen under kontrol.

Robert Ørsted-Jensen

Niels-Holger Nielsen
Uanset hvad man mener om EU og Euro projektet, så skal man godt nok være temmelig ideologisk begrebsforvirret for at få en fælles finanspolitik til at ligne monopolkapitalisme.

Henrik Jensen

Robert - eller være umådeligt spejblank for ikke at have opdaget, at de tyske politikere også ser de tiltag, de diskuterer nu, som en måde at få strømlinet banksektoren på. De siger selv direkte, at der skal være færre banker i Europa.

Og hvis det ikke er en monopolisering, så ved jeg ikke, hvad det er.

En gang imellem undrer jeg mig faktisk over EU-tilhængerne: Ved I ikke, hvad de bliver diskuteret andre steder i Europa? Ved I det; men holder kæft?
Eller hur? Lige gyldig, hvad det end skyldes, så er det forstemmende....

Robert Ørsted-Jensen

Henrik nu går jeg ikke runbdt og undrer mig over nationalister og nationalromantiske strømninger0, men jeg undrer mig såre når jeg sort på hvidt ser den totale begrebsforvirring. Uanset hvordan man vender og drejer det her så er en fælles finanspolitik ikke hverken diktatur eller monopolkapitalisme. Så er det fandeme ligegyldig om man er for eller imod tanken.

Steen Ole Rasmussen

For at forstå strategerne bag den integration, som vi er vidne til nu, så er det nødvendigt at se på et par udtryk som fx "neofunktionalisme", "negativ og positiv integration": https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...
Mediestrategien sigter på at dække over de basale sammenhænge i udviklingen, inertien.

Henrik Jensen

Robert - smart nok. Så skal vi altså diskutere semantik i stedet for fakta.

Der har vi også været før. Tilhængernes verbale værktøjskasse begynder at være - en lille smule trættende.

Men, hvis nu 17 banker bliver til to , så er det en monopolisering i min ordbog.

Claus Sønderkøge

Henrik Jensen - det har du misforstået. Formålet er ikke at 17 banker skal blive til to. Formålet er at adskille forbrugs- og investeringsbanker således at de kan opfylde deres formål og ikke kræver de fattiges støtte for at overleve.

Det er formålet at genskabe dynamikken i risiko og hæftelse. Det er formålet at stoppe risikofrie investeringer til last af samfundsøkonomien.

Men det egentlige formål med finansunionen er jo et ganske andet, nemlig et solidarisk Europa. Overførsler fra rige egne til fattigere, helt ligesom alle lande har det.

Solidaritet har altid kostet. Specielt hvis det er solidaritet med andre end sig selv.

Jon Rosengren

Hvad er der tilbage af at lands politik hvis de opgiver finanspolitiken? Kun symbolpolitik og retorik.

At gå med i finansunionen er det største skridt i at opgive sin suverænitet, og jeg tror ikke nogen kan være i tvivl om at resultatet af det hele bliver en totalitær union styret fra Bruxelles.

Det må bare ikke ske.

Claus Sønderkøge

Jon Rosengren lidt har du dog opfattet korrekt. Tilbage bliver kun at skeje ud med bibliotkerne og vejsaltet.

Til gengæld har du vist fået begreberne om totalitær galt i halsen. Jeg kan anbefale at søge førstehjælp i et leksikon. Senere fordybelse i realiteterne vil naturligvis ikke skade.

Henrik Jensen

Claus: Når jeg skriver "hvis nu" så indikerer det en konjunktiv. Det gik på brugen af ordet monopolisering...

Claus Sønderkøge

Hvorfor skriver du sådan noget sludder Henrik?

Du ved jo udmærket godt at hvis du skal bruge dit billede løber det i retning af at hver bank bliver til 2, altså 34 banker.

Men finans-unionen handler om ganske meget mere end det lille, men vigtige, hjørne du har fat i.

Niels Engelsted

@Steen Ole Rasmussen--tak for begrebet 'neo-funktionalisme', som forekommer neutralt. Det vil sige, at man kan lave en firfelttabel, hvor neo-funktionalisme (og dens modsætning, den nationale autonomi) både kan være blå (som i øjeblikket i EU) og rød (som i det hedengange Sovjet). Hvilket giver fire forskellige lejre, der kan skændes i debatten i Information. Nice.

Morten Rasmussen
Peter Jensen

"Formålet er ikke at 17 banker skal blive til to. Formålet er at adskille forbrugs- og investeringsbanker således at de kan opfylde deres formål og ikke kræver de fattiges støtte for at overleve."

Monopolkapitalsime består altså ikke nødvendigvis i at 17 banker bliver til én eller to; den kan mageligt være kendetegnet af at få store koncerner styrer markederne via forgreninger af selskaber, som reelt gør det umuligt for forbrugerne at se hvem de køber varer hos - og ganske vanskeligt for statslige myndigheder at få overblik over.

Vi ser en sådan udvikling på bankområdet, ligesom vi ser den på stort set alle produktionsområder i verden. Og pointen er at disse monopoler støt øger deres indflydelse på politikudviklingen, specielt når denne finder sted i et monetaristisk paradigme. hvilket jo ganske, ganske klart er det dominante paradigme i EU-udviklingen. Uanset hvor mange lyserøde, som mener at forudse at der vil blive udviklet en såkaldt socialstat.

Og så undrer det mig altså en smule at nogen hér kan forudse at formålet med en finansunion er at etablere en Glass Steagall-manøvre (jvf. bemærkningen om adskillelse af forbrugs- og investeringsbanker). Mig bekendt er der ingen planer om noget sådant, thi det ville jo være en ganske uhørt indgriben i markedet, og er der noget som er skinhelligt for EU-parnasset, så er det da markedet; monopolernes legeplads og drikkebrønd.