EU’s vigtigste valuta smuldrer: tilliden til projektet

Euro-projektet står næppe til at redde, mener fagfolk, der ser den økonomiske krise i EU overskygget af den politiske legitmitetskrise, som bare synes forstærket ved hver topmødebeslutning om strammere sparekrav og mere centraliserede EU-beslutninger
Tre af euroens grundlæggere på et EU-topmøde i 1993: Frankrigs François Mitterrand, Tysklands Helmut Kohl og bagest til højre, EU-Kommissionsformand Jacques Delors, som vedtog og satte skub i processen mod en fælles valuta i Maastricht i 1992. Den kom i omløb i EU i januar 2002. Forrest th. ses britiske John Major.

Tre af euroens grundlæggere på et EU-topmøde i 1993: Frankrigs François Mitterrand, Tysklands Helmut Kohl og bagest til højre, EU-Kommissionsformand Jacques Delors, som vedtog og satte skub i processen mod en fælles valuta i Maastricht i 1992. Den kom i omløb i EU i januar 2002. Forrest th. ses britiske John Major.

Joel Robine
29. juni 2012

Én ting er euroen, den europæiske valuta, der tidligt i går faldt til den laveste værdi i tre uger på grund af markedets frygt for udfaldet af det igangværende EU-topmøde. Der er en anden EU-valuta under massiv devaluering, som nu ifølge kyndige iagttagere er ved at rive tæppet væk under hele eurozonen: Tilliden til selve projektet. Sagt på en anden måde: EU’s krise er nu i højere grad en politisk legitimitetskrise end en økonomisk.

»Jeg er meget pessimistisk. Jeg kan ikke se nogen anden mulighed end at opløse eurozonen, hvis selve EU skal reddes. Vi har ikke tid til at vente fem-otte år på at få lavet den økonomiske, finans- og bankpolitiske union, som er forudsætningen for at bevare euroen. Hvis man prøver, er risikoen nærliggende, at tillidskrisen vokser til folkelige oprør,« siger EU-historikeren professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School, én af flere kyndige iagttagere, der er ved at miste troen på euro-projektet.

Østergaard er på linje med bl.a. tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der forleden på DR’s P1 Business spåede eurosamarbejdets ophør inden fem år.

»Det kan ikke nytte noget at ofre den ene generation i arbejdsløshed efter den anden, på et prestigespørgsmål, som ikke har så vanvittig stor betydning,« sagde Hoffmeyer, der mener, at euroen har opnået det modsatte af det tilsigtede: Splid og strid i stedet for enhed i Europa.

Janis Emmanouilidis, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre peger på, at den dalende tillid til eurosamarbejdet og dermed til hele EU gør sig gældende på flere niveauer:

– Befolkningernes tillid er dalende.

– Markedets tillid er dalende.

– Andre nationer og regioners tillid er dalende.

– EU-landenes indbyrdes tillid til hinanden er dalende.

»Mere end to et halvt år efter krisens udbrud har EU og dets medlemmer ikke vist sig i stand til at komme på forkant med situationen. Tværtimod har krisen gradvist bredt sig fra eurozoens periferi til dens kerne,« anførte Janis Emmanouilidis i et oplæg til et EU-seminar i Athen i sidste uge.

»Det utænkelige er blevet tænkeligt: Et lands udtræden af eurozonen, eurozonens ophør – i hvert fald i dens nuværende form – og sågar EU’s opløsning er ikke længere tabu og kan ikke længere udelukkes,« mener han.

Et europæisk mareridt

Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations, deler den dystre vurdering.

»Europas ledere er ved at se den kendsgerning i øjnene, at det nuværende EU hverken kan overleve denne krise eller forhindre den næste,« skriver han i en analyse op til topmødet.

»Det er ved at blive klart, at de tilsyneladende rationelle, sammenhængende politiske strategier, som europæiske ledere omhyggeligt har udformet de seneste måneder for at overvinde krisen, driver kontinentet i den modsatte retning af det tilsigtede.«

»Ved at forsøge at minimere omkostningerne på kort sigt driver kreditorlande i virkeligheden de langsigtede omkostninger op. Ved at påtvinge stive regler og true med sanktioner øger medlemslande reelt risikoen for snyd og afpresning fra de gældsramte lande. Og ved at udelukke nogle lande fra den europæiske beslutningsproces finder de store lande – og især Tyskland – sig låst fast af folkelig modstand og svækkelse på den globale scene,« fastslår Mark Leonard.

»Den utilsigtede konsekvens af de beslutninger, de europæiske ledere har taget de seneste to et halvt år, har været at drive Europa fra hinanden.«

Leonard taler om »den nuværende EU-reformstrategis tragedie« og siger, at »det, der nu er ved at blive synligt, er et europæisk mareridt.«

Tillidskrisen

Befolkningernes dalende tillid til eurozonen og til EU-lederne afspejles i flere meningsmålinger. En analyse fra Eurobarometer, EU’s statistiske kontor, viser, at tilliden til alle fire EU-institutioner – Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer, Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet – har været faldende gennem flere år med et særlig markant fald siden efteråret 2010 og med Rådet som den instans, der nyder allermindst tillid: Kun hver tredje EU-borger har nu tillid til stats- og regeringschefernes forum, det vil sige EU-topmøder som det igangværende.

»EU’s demokratiske legitimitet lider under den omstændighed, at borgerne har mistet tillid til nationale og europæiske politikere på grund af den manglende evne til at håndtere krisen,« noterer Janis Emmanouilidis. »Mange borgere, især i de lande, der er hårdest ramt af krisen, er i stadig mindre grad parat til at acceptere ’indblanding udefra’, idet de giver omverdenen skylden for deres nød«, og det »begrænser regeringers og parlamenters manøvrerum.«

Som en indirekte besked til topmødets forhandlinger om at starte processen frem mod endnu hårdere ’Bruxelles-styring’ og integration af landenes finanspolitik, banktilsyn m.m., fortæller en meningsmåling gennemført af Pew Research Center, at f.eks. 56 pct. af tyskerne, 54 pct. af spanierne, 75 pct. af grækerne og 75 pct. af briterne er imod øget EU-styring af landenes budgetter.

Topmødet har netop på dagsordenen at diskutere en finans- og bankunion omfattende et EU-finansministerium og Bruxelles-godkendelse og -kontrol med landenes budgetter og gældsniveauer samt en større overvågningsmagt til Den Europæiske Centralbank. Frankrig er skeptisk over for denne styrkede integration, der indebærer afgivelse af national suverænitet, mens Tyskland vil have den, men samtidig stiller som betingelse, at der på kort sigt gennemføres hårdere budgetdisciplin og spareøvelser i de gældsplagede lande.

Med Spanien som det seneste er nu fem eurozone-medlemmer – næsten en tredjedel af de 17 – ude af stand til at finansiere sig selv via låntagning på de finansielle markeder, hvorfor de har måttet bede om økonomiske hjælpepakker.

Tillid tager tid

Janis Emmanouilidis påpeger, at den stadig stigende afstand mellem EU-landenes position – med Tyskland som den »EU-hegemon« der bestemmer og betaler, og bl.a. Grækenland, Spanien, Portugal og Italien som dem der må lyde og lide – giver næring til beskyldninger om manglende solidaritet og »bærer kimen til ny europæisk splittelse.«

»Forskellige forståelser og tolkninger af eurokrisen skaber en farlig blanding, som ikke alene kan nære politisk turbulens og social uro internt i visse medlemslande, men også tiltagende politiske spændinger i Unionen og mellem EU-hovedstæder,« påpeger Emmanouilidis.

Han er på linje med professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som forleden på Informations debatmøde om euroen beskrev, hvordan EU’s økonomiske krise har udløst en politisk krise og en social krise samt en deraf afledt »grundlæggende legitimitetskrise.«

Sidstnævnte er særlig alvorlig, fordi det tager længere tid at rette op på en tillids- og legitimitetskrise, end det gør på selv noget så vanskeligt som en økonomisk krise, betonede Marcussen.

Han citerede Tjekkiets tidligere præsident Vaclav Havel for udsagnet om, at man kan opbygge en markedsøkonomi på fire måneder og et repræsentativt demokrati på fire år, hvorimod det tager en hel generation at skabe tillid, i dette tilfælde troen på at man er borger i demokratisk selskab i Europa.

»Det, man har nedbrudt på så ganske kort tid, tager det ekstremt lang tid at bygge op igen. Det er dér, den grundlæggende krise er i Europa i øjeblikket. Vi har haft masser af økonomiske kriser i Europa, men hvis der er noget grundlæggende på spil som tilliden mellem folkene, så er det meget værre og sværere at komme over,« mener Martin Marcussen.

Incitamenternes Europa

EU-lederne er forsamlede i Bruxelles i den næsten umulige situation, at de på den ene side ud fra økonomiske krisebetragtninger må handle meget hurtigt og tage skridtet mod en endnu dybere integration og centralisering af finanspolitikken, endnu inden deres seneste kontroversielle beslutning om finanspagten er trådt i kraft, mens de på den anden side bør gå langsommere og mindre hårdhændet frem, hvis de skal have mindst chance for at opnå accept af vælgerne i deres egne lande og på tværs af EU.

Ifølge Mark Leonard fra European Council on Foreign Relations »forbinder man i dag hovedsagelig EU med trusler og straffeaktioner.«

Han ser den eneste tænkelige vej frem for det europæiske projekt i et skift fra den nuværende stramme nedskærings-, centralstyrings- og straffestrategi til en strategi, der giver de gældsplagede lande lempeligere vilkår og længere tidsfrister, belønner dem, når de gør fremskridt, samt stimulerer borgernes aktive deltagelse i den politiske proces. »Et Europa af incitamenter« kalder Leonard sin vision.

Om han anser den for realistisk, fremgår ikke af analysen. Uffe Østergaard gør det ikke. Tiden er forpasset, mener han.

»Skulle det aktuelle topmøde blive enige om at sætte processen mod en finansunion i gang, så begiver vi os ind i en lang proces, som vil ende med, at den bliver stemt ned ved folkeafstemninger,« spår han.

»Euroen var en velment idé, men man skulle have handlet meget hurtigere med at få den økonomiske union. Da vi ikke fik den, voksede økonomierne fra hinanden. Jeg er enig med Erik Hoffmeyer i, at vi for at redde EU må vende tilbage til det valutariske samarbejde fra før 1990-91, et samarbejde, som ikke var dårligt. Jeg tror ikke, det er det, EU-lederne vælger. Der er bundet en enorm politisk kapital op i det her, men jeg er bange for, at omkostningen ved at køre videre bliver forfærdelig høj,« siger professor Uffe Østergaard.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

– En vækstpakke på 130 mia. euro, hovedsagelig med ’gamle’ penge
– En græsk anmodning om længere frist for landets spareprogram
– Et forslag om euro-obligationer
– Et udspil om en EU-finans- og bankunion med:
– Øvre grænser for landenes statsbudgetter
– Forhåndsgodkendelse af låntagning over et vist niveau
– Et europæisk finansministerium


Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Har givet artiklen en anbefaling. Dog vil jeg lige sige, at faldet i værdien af euroen vil forbedre den europæiske eksport.
Ligeledes ville en strammere styring måske have forhindret fx. Spaniens bygge bum og efterfølgende nedkøling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Ja, det er jo en lidt vanskelig sag helt at blive klar på.

Men så længe de europæiske ledere ikke er istand til at gøre noget effektivt ved de sydeuropæiske landes massive problemer - mens det TILSYNELADENDE ligefrem går godt for Tyskland - så skabes der ikke alene mistillid i disse befolkninger men simpelthen had til såvel Tyskland og andre lande såvel til det europæiske projekt.

'Tillidskrise' er et lovligt mildt ord til at beskrive situationen.

Ikke mindst i betragtning af at der - ikke højst sandsynligt men - helt sikkert vil komme nogle meget dramatiske sociale konsekvenser ud af problemerne i sydeuropa.

Man behøver ikke være sociolog for at regne ud, at rigtig mange af især de unge mennesker, der skal klare sig i denne fortvivlende situation i Grækenland, Spanien og vel også Italien vil blive draget til anti-demokratiske former for vold og modstand mm. Samtidig med at de mange unge menneskers håbløse situation formentlig ikke forhindrer dem i at få kærester og børn, hvorfor vi kan forudse mange børn komme til at vokse op i kummerlige forhold underlagt diverse former for sociale problemer.

Så ja, hvis ikke lederne kan eller vil gøre det nødvendige, så er man nødt til at nedlægge europen.

Der der dog den anden helt fortrinlige mulighed - som indebærer statskvindeligt format og stort lederskab - nemlig at Merkel sætter hele Tysklands økonomiske magt ind på projektet og laver en redningspakke i stil med den amerikanske Marshall plan efter 2. verdenskrig.

Desuden så kører tyskernes økonomi i høj grad godt, fordi systemet er sådan indrettet, at de lever højt på de sydeuropæiske lande, og dermed er delvist skyld i deres problemer via euroens konstruktion. Ligesom det gælder, at tyskerne på blot lidt længere sigt har et helt afgørende behov for at resten af europa kommer på fode, så de har købekraft til at importere tyske varer og dermed holde den tyske økonomi kørende.

Soros har nogle interessante kommentarer i denne artikel: http://www.spiegel.de/international/europe/george-soros-says-germany-mus...

Soros: Germany could leave, but it would be incredibly costly. I just read the report of the German Finance Ministry, which estimates the costs of a euro-zone exit in terms of employment and economic activity, both of which are real. Because this is the case, Germany will always do the minimum to preserve the euro. Doing the minimum, though, will perpetuate the situation where the debtor countries in Europe have to pay tremendous premiums to refinance their debt. The result will be a Europe in which Germany is seen as an imperial power that will not be loved and admired by the rest of Europe -- but hated and resisted, because it will perceived as an oppressive power.

(...) No country has benefited more from the euro than Germany, both politically and economically. Therefore what has happened as a result of the introduction of the euro is largely Germany's Schuld -- its responsibility.

Soros: I want to draw the parallel between what is happening with the euro zone right now, and what happened after World War II, when the Bretton Woods system of monetary management was created to govern the global economy. Then, America became the center of this system, and the dollar became the dominant global currency. It was a free world dominated by America. But America earned that position by providing huge funds for the reconstruction of Europe through the Marshall Plan. America became a benevolent imperial power, which greatly benefited America.

Det er en historisk nødvendig beslutning. Og lige nu så har vi en lille kvinde, der står og skal tage den imod store dele af hendes egen befolknings frygt for, at det vil blive for dyrt for netop tyskerne. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har den tyske befolkning ikke helt fanget pointerne.

Måske har Merkel heller ikke. Men hun bør gøre det. For det er et historisk enten- eller og hvis hun ikke træder i karakter, så svigter hun ikke alene i den konkrete farlige situation. Hun svigter også alt, hvad man har arbejdet på ift. at undgå krig og konflikter i europa siden 2. verdenskrig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten hansen

Der falder kun tørre tårer, hvis eurozonen pakker sammen.

Men det kunne tænkes, at det større billede vil afsløre, at både dollaren og euroens kollaps er en del af et globalistisk spil, der skal indføre global regering, global banksystem og global jura.

FN er for tiden organet for dannelsen af den Nye Verdensorden. Og den kan - ifølge mytomanerne - kun fødes ud af kaos og ved at 'fuglen' brænder sig selv op.

Det bliver så enden på den menneskelig drøm om frihed. Det bliver det store korruptions-, mafia, og drone-helvede. Det bliver korporatisme i en skala, der aldrig er set før. Det bliver et giga-teknokratisk ørkenlandskab.

Medmindre ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Det er desværre helt umuligt som ansvarsbevidst økonomisk borger, at føle blot et minimum af tillid og tro på vigtigheden af en dybere integration og centralisering af finanspolitikken i EU, når kommissionen år efter år ikke kan redegøre for et økonomisk svind på minimum 10% af fællesskabets årlige indbetalte budget på omkring 1.100 milliarder kroner – altså over 110 milliarder kroner – der bare forsvinder ud i den blå luft på grund af ren svindel med EU-midlerne, og som de højt betalte EU-revisorer med blandt andre tidligere rigsrevisor Henrik Otbo fra Danmark ikke har styr på.

110 milliarder kroner!!!

Prøv lige at tænke på hvor meget man trods alt kan få ud af 110 milliarder kroner til forskning, uddannelse, innovation, vækst, beskæftigelsesindsats og meget andet, men pengene fosser bare lystigt ud af EU-kasserne i et kalejdoskop af nepotisme og korruption, så en lille elite blandt ”de snakkende klasser” i Europa kan leve som grever, baroner, jarler og hertuger på bekostning af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke med selvstændige virksomhedsejere og lønmodtagere i det europæiske private erhvervsliv.

Alt hvad de vesteuropæiske lande har opbygget af økonomisk velstand og velfærd siden anden verdenskrig er systematisk blevet nedbrudt gennem de sidste 20 år, fordi titusinder af velfungerende arbejdspladser inden for industrien er overført til de tidligere og nuværende kommunistiske totalitære et-parti regimer som blandt andet Kina og Vietnam, der kan levere forbrugsvarer til Vesten på grund af billig arbejdskraft helt ned til 10,00 kroner i timen.

Tilbage står millioner af oplyste og civiliserede europæere uden arbejde, uden håb, uden muligheder i fremtiden. De lever indtil videre på statens nåde gennem den førte økonomiske velfærdspolitik i de enkelte lande, alt imens de ser deres lande gå i opløsning som nationalstater på grund af den voldsomme indvandring gennem 30 år fra blandt andet det afrikanske kontinent med u-integrerbare multikulturelle individer, men på et tidspunkt er der ganske enkelt ikke længere penge i kassen til overførselsindkomster.

Og hvad sker der så i Europa???

Alle de europæiske folkevalgte politikere har for lang tid siden tabt kontrollen med deres egne lande, og fremstår i dag blot som ynkelige uansvarlige marionetter for et sygt geopolitisk spil, hvor nogle få superkapitalister reelt kontrollerer det hele sammen med supersocialisterne, der har glemt alt om deres oprindelige politisk-ideologiske manifest om, at vi alle skal leve med hinanden som lykkelige proletarer på denne jord uden privat ejendomsret og fri markedsøkonomi.

EU vil altid fremstå som et antidemokratisk misfoster, der udelukkende er skabt i samarbejde mellem alverdens magtfulde superkapitalister og supersocialister fra alle kontinenter, der uden at spørge befolkningerne på demokratisk vis, ønsker hele kloden omdannet til èn stor markedsplads uden nationale grænser og nationalstater.

Superkapitalisterne og supersocialisterne ønsker komplet fri bevægelighed af mennesker, kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser, så middelklasserne i de enkelte lande systematisk kan udraderes i de kommende år, men ingen modige og visionære folkevalgte europæiske politikere reagerer på scenariet.

Desværre kommer EU helt sikkert til at forårsage borgerkrig, kaos og anarki i de kommende år, hvis ikke vi omgående får nedlagt euroen og projektet med Europas Forenede Stater, så de enkelte nationalstater igen kan føre deres egen økonomiske politik som i de første 50 år efter anden verdenskrig.

Dengang havde vi en sund og ligeværdig konkurrence mellem de private europæiske virksomheder i de forskellige lande, og ikke som i dag store forretningsmæssige konglomerater, der bliver styret og kontrolleret benhårdt af nogle ganske få mennesker, fordi de slet og ret hader konkurrence.

Frihedselskende mennesker ønsker ikke den nye verdensorden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

@ Ole,

hvorfor tror du, at vi undgår borgerkrigslignende tilstande, anarki og kaos, hvis vi får nedlagt Euroen?

Jeg er bange for, at vi da mindst lige så sikkert får sådanne problemer, hvis vi nedlægger Euroen....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Günther

come on..vi har ALDRIG været bare i nærheden af europas forenede stater, selvom mange har råbt ulven kommer.

Tør lige øjnene og forhold jer til realiteterne, som er at ikke noget land i europa er gået ram forbi, men nogle er ramt hårdere end andre.

Når nu hverken ja, eller nej-siden kan bortforklare hullet i kasserne, som er resultatet af finans-krisen resterer spørgsmålene om:

1) Kan vi overhovedet være solidariske med andre i nød
2) Skal vi gøre som vi gjorde før, og lade hinanden sejle sin egen....

Populærest har det altid, at den, der tilsynelandende er ramt mildest skal punge mest ud. Ja, tak, men har lyst til, med bind for øjnene, bare at punge ud uden bare et minimum af vished for, at en nødvendig justering af adfærd, har bare bare en skygge af chance for at lykkes?

Vore solidaritet er i høj grad til prøvning!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Jørgensen

Situationen er vel ubetinget den - uanset hvad man iøvrigt mener - at europas euro-konstruktion dvs. de europæiske stater i fælleskab har skabt de nuværende problemer for de sydeuropæiske lande. Hvor Tyskland fx har haft direkte fordel af euroen.

Man kan tale om solidaritet - men det er faktisk ikke nødvendigt. I det ovenstående er det faktisk kun rimeligt, at de europæiske stater så også løser de problemer, som de har skabt SAMMEN.

Alt andet er ikke alene usolidarisk. Det er simpelthen tydeligt urimeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Jeg syntes, at det er en dårlig artikel, og det undrer mig, at det er JSN, der står for den. Vi får kun nogle kritiske almindeligheder fra personer fra forskellige tænketanke, der tydeligvis ikke er venner af projektet. Hvad der sker, hvis det hele falder sammen, som de allesammen forventer med en vis tilfredsstillelse, hører vi ikke noget om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Jeg synes EF var en god ting. Et handelssamkvem der gik ud på at regulere og virke som filter for varer, penge og tjenesteydelser tværs over grænser.

Men når vi taler om at vi alle skal være tyskere i et europæisk storrige, så står jeg af.

Ikke på vilkår om jeg vil være en del af tyskernes evige trang til at opsluge alle sine naboer.

Måske har vi nogle gang svært ved at finde ud af hvad der er dansk, men jeg ved vi har det godt som vi har det, og jeg ser ingen grund til at ødelægge vor kultur, hvilket uvægerligt vil ske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvad vil der ske, hvis euroen opløses? Det vil være en befrielse, de enkelte lande kan begynde at indrette sig efter egne forhold og strukturer. Der vil ske et par bankerotter, Grækenland selvfølgelig, men dernæst måske Italien, og det bliver slemt (for kreditorerne). Spanien klarer derimod frisag, men nogle af deres banker må gå konkurs. Derudover er Portugal og Irland i farezonen. Se grafik over Europas statsgæld.
http://www.business.dk/oekonomi/grafik-statsgaelden-i-europa

Men derudover vil vejen været banet for en lys fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Den grafik, der ledsager artiklen, illustrerer ganske effektivt, at EU-projektet aldrig har haft politisk legitimitet.
Derfor er de EU-medløbende politikere så angste for
folkeafstemninger og politisk debat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Kaaslund

EU-modstandere kan tage det helt roligt. EU er tænkt forkert, og har derfor ingen fremtid. Et samarbejde mellem europæiske lande:ja. Men i så fald mellem suveræne stater. Det nordiske samarbejde er hvad, der er realistisk. Overstatslige myndigheder der går imod de folkelige bevægelser har ingen fremtid for demokratier.
Eksempler fra nyere tid: Sovjetunionen brød sammen i nationalstater. Tjekiet og Slovakiet gik her til sit. Jugoslavien gik under dramatiske omstændigheder i opløsning. Skotland har planlagt en forlkeafstemning i 2013 om Skotlands tilhørsforhold til Storbritannien. Færøerne og Grønland er kun dele at det danske rigsfællesskab, fordi de ikke kan forsørge dem selv. Kurderne kæmper en forbitret kamp. Det er et spørgsmål, om tid hvornår Belgien går i opløsning.
Jeg tror ikke at nogen kan nævne et eneste eksempel på, at demokratiske stater har slået sig sammen. Men det er jo præcis det. som EU-tilhængerne ønsker og tror er muligt: Europas Forenede Stater (EFS) med ministerrådet som et førstekammer og EU-parlamentet som et andetkammer; med fælles ambassader, et fælles forsvar ; en fælles økonomisk politik, og en fælles udenrigspolitik.
Jeg fortår da godt, at de sydeuropæiske stater er begejstrede for EU. Danmark betaler hver t år 6,3 Mia. kr. mere i tilskud til EU end Danmark modtager. Og et land som Grækenland modtager vel hvert år lige så meget mere i tilskud end de betaler.
Det vil være et ganske interessant projekt for historikere om 100 år at forklare, hvorfor det gigantiske EU-projekt fik lov til at vokse sig så stort før det forliste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Niels Engelsted siger:
"[...]Vi får kun nogle kritiske almindeligheder fra personer fra forskellige tænketanke, der tydeligvis ikke er venner af projektet.[...]"

Det er simpelhen ikke rigtigt. Givetvis finder du en EU-skeptiker ibland de adspurgte, men det overordnede billede er meget afbalanceret. Jeg tillader mig at bringe en referenceliste:

Professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School:
http://www.cbs.dk/Forskning/Institutter-centre/Institutter/DBP/Menu/Meda...

Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer:
http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Hoffmeyer

Janis Emmanouilidis, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre:
http://www.epc.eu/team_details.php?hr_id=6&dept_id=3

Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations:
http://ecfr.eu/content/profile/C18

Pew Research Center:
http://pewresearch.org/

Eurobarometer, EU’s statistiske kontor:
http://ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm

professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
http://polsci.ku.dk/ansatte/detaljer/?id=185065

Tænketankene 'European Policy Centre' og 'European Council on Foreign Relations' er i hvert fald traditionelt meget pro-EU.

Jeg vil meget gerne se dokumentation for EU-modstand i ovenstående liste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Til Morten Rasmussens kommentar vil jeg bare sige, uden at have studeret alle referencerne, at jeg hæftede mig ved Uffe Østergaard, som er værd at høre på, men som ikke er kendt for at være modstander af EU, at han analyserer situationen for euroen så mørkt, som han gør (hørte ham på samme måde for nylig i et radioprogram - husker ikke hvilket).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Det måtte jo gå sådan, men de velmenende, begejstrede tilhængere ville jo ikke høre, så nu står vi med konsekvenserne foran os.
(og de vil sikkert klynge sig til vraget til det sidste)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

@Morten, tak for listen.

Jeg fastholder dog min kritik af artiklen, som efter min mening består af lysten hændervriden snarere end analyse, vurdering af konsekvenser af sammenbrud og forslag til alternativer.

Og jeg fastholder også, at disse utvivlsomt højt kvalificerede akademikere ikke syntes at være venner af projektet, det vil sige det projekt, som lederne af EU i øjeblikket forsøger sig med. (Og som indtil videre ikke er kuldsejlet).

Det kan godt være, at de er tilhængere af EU, men næppe af eurozonen. Der er mere end en opfattelse af, hvad den rigtige politik er. Amerikanernes, englændernes og danskernes for eksempel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Jeg var ikke bekendt med, hverken amerikanerne, englænderne eller danskerne havde een opfattelse af den rigtige politik!

Faktisk mener jeg, at have sporet visse interne uenigheder hos de nævnte folkeslag. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Nic. for alle tre gælder jo ihvertfald, at deres egen finanskapitals interesser ligger dem MEGET på sinde på bekostning af de fælles anliggender.

Obama punker løs på tyskerne for at tillade at lade seddelpressen løbe. Amerikanerne frygter med god grund for Goldman Sachs, JPMorgan og deres andre finanshuses vilde spekulationer.

Cameron saboterer alle fælles tiltag med direkte henvisning til finansindustrien i City.

Margrethe manøvrer elegant den europæiske aktieskat ud af billedet...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels,

rigtigt, hvilket vel ikke ligefrem kan være noget argument for "tilhængersiden" med henblik på projektets holdbarhed?

(flere med egne dagsordner kan jo iøvrigt hurtigt tilføjes til de nævnte)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

@Niels, velbekomme :)

Artiklen er ikke skrevet som en vurdering af konsekvens. Den konstaterer på befolkningens tillid til EU-projektet, og analyserer hvorfor befolkningen har den holdning som tallene viser.

Den viser at der er gode økonomiske og sociale grunde til at Europas befolkning ikke vil stå på mål for konsekvenserne af Euro-projektet.

Den fortæller en anden historie, end den om 'Morten Korch - nationalister i kolonihaverne', som ellers er det billede man har malet af EU-skeptikere og modstandere.

Den legitimerer euro-modstand ud fra et samfunds-økonomisk perspektiv, precist med de argumenter som vi har fremført siden Maastricht.

Den fremhæver at euroen nu kun er et spørgsmål om politisk kapital bland EU's ledere, og at de vælger at gå planken ud 'koste-hvad-det-vil' med generationer af arbejdsløse som omkostning.

Det er sikkert det du ikke kan lide ved artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Niels,

det har du så ganske ret i, men de tanker burde tilhængerne have gjort sig, da de over hals og hoved VILLE have skidtet indført.

Hvilket de jo ikke gjorde. For det var jo "utænkeligt" indtil for ikke så længe siden.

Eller mao. Det var dumt at stige på Titanic, men det er endnu dummere at klynge sig til vraget på vej ned i dybet. (også selvom vandet er koldt).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Hvis man forestillede sig at man vågnede op mandag morgen - og pist så var Euro'en som møntenhed vedtaget væk - ville jo ikke ændre noget. Gælden ville stadig være der - der skulle så pumpes en masse D-mark og Franc og Lire etc. i projektet, med at får rettet sydeuropa op - istedet for Euros. Jeg kan ikke helt se hvorfor den Euro er så "hellig"?

Forestillede man sig Grækenland vedtaget ud af Euro'en alene, ville der jo ske endnu mindre - men derof kunne man da godt holde sammen, og støtte Grækenland.

Gæld er da gæld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Selvfølgelig har jeg overvejet det, Niels. Men der er vi ude i religion, for der er ingen som ved hvad der vil ske. Der er intet historisk fortilfælde som vi kan læne os op ad. Jeg kan argumentere for min vej, men du kan sikkert argumentere lige så godt for din.

Bundlinjen er at vi ikke ved det, og at det derfor er resultatet efter det kaos, som følger, som vi bør pejle efter. Europas Forenede Stater - eller - EF som vi kender det fra før?

Med mit daglige kendskab til hvad der foregår på EP-niveau i EU, er der ingen tvivl for mig: Væk med overstatsligheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Nu hører man om at europa har opretholdt handelsbarikader overfor Japan, til skade for dansk grise-eksport - men til gavn for bl.a. tysk og fransk bilproduktion.. - er det ikke osse en "lusker" der fiser frem når krybben er tom?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til hvad der vil ske, hvis...., bedes d´herrer læse mit indlæg 16.21. Der står, hvad der vil ske.

Jeg kan tilføje, at der vil blive noget bøvl med kontrakter, der er aftalt i euro, og med at finde de gamle valutaer frem igen, præge nye mønter og omlægge folks vaner. Priserne kan man ikke kende igen osv. - men der var jo bare som da man indførte euroen, ja, faktisk værre dengang, for da steg alle priser lige pludseligt, nu vil de falde, for at få solgt noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

@ Michael Kongstad Nielsen

Jeg forestiller mig heller ikke at det bliver meget værre end som så, men der er stadig tale om tro.

Der er super mange skræmme-scenarier som prøver at få folk til at gå den ene eller den anden vej. Politisk spin. Men der er objektivt set ingen som kan føre bevis for hvad der vil ske.

Deraf min kommentar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Jeg vil ønske at man ser og lytter lidt til Erik Hoffmeyer her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/06/20/144734.htm?wbc_purpose=updateh...

Der er megen klogskab at hente hos ham.

Min hage faldt til navlen, da han talte om, at man siden 50'erne havde planer om en fælles økonomisk politik, i unionen. Det var det som vi modstandere sagde at man blev nødt til at have, med en fælles valuta, i '92. Vi fik at vide, at vi var hippier på Belli-tobak. Uffe fortalte os vist ikke det hele...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Kaaslund

Husk lige: Forud for afstemningen om Danmarks tilslutning til euroen ver der ingen anerkendte økonomer, der sagde at Danmark ville have en økonomisk fordel af euroen.

For sandheden er, at euroen er en politisk størrelse. Den er en strategisk størrelse til at virkeliggøre visionen om Europas Forenede Stater. For en stat har jo ikke flere forskellige valutaer. Målet for mange, især tyskere er en EU-stat med Eu-parlamentet som førstekammer og ministerrådet som andetkammer.

Og det er da en lovlig politisk vision. Noget andet er, at denne vision ikke er almindelig uden for Tyskaland. Her ser vi en kulturforskel. Tyskere opfatter sig som europæere fra den tyske region i Europa. Franskmand derimod opfatter sig som franskmænd i Europa. Og danskere opfatter sig som danskere i Skandinavien i Europa. Derfor er EU-projektet temmelig uvirkeligt for de fleste danskere. Og dermed også Euroen.

anbefalede denne kommentar