Læsetid: 3 min.

Folkelig vrede kan bringe Sudans al-Bashir til fald

Det Arabiske Forår kan være nået til Sudan: I ti dage har demonstrationer mod budgetnedskæringer fået stadig flere utilfredse sudanesere til at gå på gaden. Nu kræver de, at præsidenten går af
Regimet i Khartoum frygter, at det, der begyndte som protester mod stigende benzinpriser, udvikler sig til en reel trussel mod al-Bashir.

Regimet i Khartoum frygter, at det, der begyndte som protester mod stigende benzinpriser, udvikler sig til en reel trussel mod al-Bashir.

30. juni 2012

Snesevis af demonstranter med hastigt improviserede bannere tørner ind i en flok knippelsvingende politisoldater. En soldat affyrer en tåregasgranat. Uropolitiet angriber for at sprede menneskemængden.

Sådanne scener er blevet almindelige i store dele af Den Arabiske Verden igennem de seneste 18 måneder. Men denne demonstration finder ikke sted i Egypten eller i Maghreb, men i Khartoum, Sudans hovedstad, hvor aktivister håber på, at en ’sudanesisk sommer’ kan føre til omstyrtelsen af landets militærdiktator, Omar al-Bashir.

Khartoum har været ramme om demonstrationer og modangreb fra myndighedernes side igennem de seneste ti dage. Demonstrationerne begyndte i protest mod regeringens beslutning om at fjerne statstilskuddet til benzin og andet brændstof for at komme landets budgetunderskud til livs. Men nu kræver demonstranterne, at præsidenten går af. Som en demonstrant siger:

»Vi begyndte med at kræve nedskæringerne sløjfet. Nu drejer det sig om at vælte et regime.«

I de første par dage var protesterne koncentreret omkring Khartoum Universitet. Senere bredte de sig til hovedstadens øvrige universiteter.

»Sudan er på vej ned i kloakken,« siger en kvindelig demonstrant, der ikke ønsker at oplyse sit navn. »Priserne stiger og stiger. Hvis vi havde en god præsident, ville vores økonomi ikke være så elendig.«

Fredag i sidste uge gik hundredvis af mennesker på gaden efter fredagsbønnen for at råbe deres frustration ud. Uromagere overtog kortvarigt kontrollen med al-Daim-kvarteret et par kilometer fra præsidentpaladset og rejste barrikader for at stoppe politiets køretøjer. Tyk, sort røg hvirvlede op fra brændende dæk.

På den anden side af Nilen, i Wad Nubawi, stoppede uniformeret politi bakket op af civilklædte sikkerhedsstyrker de demonstranter, som ville marchere ned mod Omdurman.

The Guardian så en mand blive pryglet med stokke af sikkerhedsfolk. Oppositionslederen Mariam al Sadig siger, at hun har besøgt flere sårede på et hospital i Omdurman, og hun beskylder myndighederne for at arrestere de personer, som besøger dem på hospitalet.

Human Rights Watch hævder, at mange af de arresterede er blevet slået og torteret, og organisationen kræver, at de arresterede enten løslades eller stilles for en dommer.

De nationale efterretnings- og sikkerhedstjenester oplyser, at de er blevet beordret til at stoppe demonstrationerne »med fasthed og lovlige midler«.

Grund til bekymring

Præsiden al-Bashir har på sin side erklæret, at demonstranterne ikke bekymrer ham.

»De demonstrerede fredag aften, hvor jeg kørte rundt i hovedstaden i åben bil, og alle kunne se mig,« sagde han til en flok af sine tilhængere i søndags. »Og alle, jeg mødte på min tur, hilste og tiljublede mig.«

Men regimet har grund til bekymring. Protesterne har siden sidste fredag spredt sig uden for universiteterne og nok så afgørende: til andre byer. Desuden tegner den økonomiske situation stadig mere dyster.

Sudan har været i krig, siden al-Bashir tog magten ved et kup i 1989. Der kom dog gang i væksten, da Sudan fik øget sin olieeksport i 1999, men i juli sidste år fik Sydsudan sin selvstændighed og tog tre fjerdedele af den daglige olieproduktion med sig. Sudan er ikke kommet sig over det slag, der betød et minus på 36 procent i budgettet og eliminerede næsten al indtjening i fremmed valuta.

Præsidenten bedyrer, at der vil blive truffet foranstaltninger for at hjælpe de fattigste, men nedskæringerne gør ondt.

Mohamed er buschauffør fra den fattige forstad Haj Youssif og må forsørge 18 mennesker med sin indkomst. På en god dag tjener han lidt under 70 kr.

»Transportpriserne er steget så meget, at mange mennesker nægter at betale, og færre vil køre med min bus,« siger han.

Endnu har folk som Mohamed ikke sluttet sig til demonstrationer i tilstrækkeligt store grad til, at det for alvor kan true regimet.

»Men regimets panik siger alt om, hvor stor en trussel det ser i disse demonstrationer,« siger Magdi el Gizouli, en politisk analytiker.

Landets elite er dog stadig loyal over for al-Bashir, vurderer Magdi Gizouli, og de vrede demonstranter har endnu til gode at finde en politisk identitet ud over deres vrede mod Bashir. Lykkes det, kan regimet ikke vide sig sikkert, advarer el Gizouli.

 

© The Guardian og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer