Nyhed
Læsetid: 2 min.

Forskere før Rio: Vi er på vej mod globalt ’tipping point’

Menneskets pres på den samlede klode har nået et sådant omfang, at der inden for nogle årtier er fare for at vælte den globale økologiske balance, siger forskerhold før FN’s topmøde i Rio
Menneskets pres på den samlede klode har nået et sådant omfang, at der inden for nogle årtier er fare for at vælte den globale økologiske balance, siger forskerhold før FN’s topmøde i Rio
Udland
12. juni 2012

Man ved, at lokale økosystemer under påvirkning af ydre kræfter kan overskride kritiske ’tipping points’ og pludseligt skifte til en ny og ukendt tilstand.

Nu peger et internationalt forskerhold på, at den samlede globale biosfære er under et sådant pres fra mennesket, at et verdensomspændende tipping point kan vente i de nuværende generationers levetid.

»Med alle de former for pres, vi udsætter verden for, så tror jeg, at vi – hvis ikke vi ændrer adfærd – taler om et tidsrum på et århundred eller blot nogle få årtier, før et tipping point dukker op,« siger lederen af forskerholdet, biologen Anthony Barnosky, University of California i Berkeley, i et interview.

Forskerholdets analyse offentliggøres i det nye nummer af det videnskabelige tidsskrift Nature, op til FN’s Rio+20-topmøde om miljø og udvikling i næste uge. 22 forskere fra fem lande står bag det omfattende arbejde, der sammenligner årsagerne til tidligere globale faseskift for titusinder og millioner år siden med de påvirkninger, kloden i dag er udsat for.

Mere dramatisk end en istid

I dag er 43 pct. af klodens isfri landarealer under menneskelig dominans i form af bebyggelse, landbrug, infrastruktur m.m. Fortsætter denne vækst i påvirkning af planetens biosfære vil 50 pct. blive nået omkring 2025. Fra lokale økosystemer er erfaringen, at de ’tipper’ og ryger permanent ud af den kendte ligevægt ved påvirkninger på 50-90 pct. af arealet – og typisk tættere ved de 50 pct. end 90 pct., påpeger Anthony Barnosky.

Foruden de 43 pct. af det globale landareal under intens påvirkning er et lige så stort areal under mildere påvirkning. En tredjedel af alt tilgængeligt ferskvand bruges i dag af mennesket. 20 pct. af hele den biologiske produktion af liv på landjorden inddrages hvert år til menneskets forbrug, fremgår det af analysen.

»Det, der foregår i dag, er meget mere dramatisk og meget mere intenst, end de ændringer landskabet undergik under de store istider,« siger Barnosky til avisen Christian Science Monitor.

Påvirkningerne »overstiger langt – i både hastighed og omfang – de kendte kræfter under det seneste globale tilstandsskift, overgangen fra istid til mellemistid,« hedder det i Nature-artiklen.

Forfærdede klimaforskere

Skulle et globalt tipping point blive nået, kan massiv issmeltning, ændrede vejrmønstre og andre dramatiske forandringer få voldsom indflydelse på bl.a. den globale evne til at producere landbrugsafgrøder til fødevareforsyning af den voksende befolkning.

»Data peger på, at den biologiske mangfoldighed vil skrumpe, og at der vil ske alvorlige påvirkninger af meget af det, vi er afhængige af for at opretholde vor livskvalitet – herunder f.eks. fiskeri, landbrug, skovbrug og rent vand. Dette kan ske i løbet af blot nogle få generationer,« siger Barnosky.

Hans biologkollega, professor Arne Mooers fra det canadiske Simon Fraser University, siger om de klimaændringer, der truer:

»Mine kolleger, der studerer klimabetingede forandringer gennem Jordens historie, er mere end godt bekymrede. Nogle af dem er faktisk forfærdede.«

»For at sige det kort: Mennesket har intet afgørende foretaget sig for at afværge det værste, fordi de sociale strukturer, der skal til for at gøre noget, bare ikke er til stede,« siger Arne Mooers.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stella Aldebaran

@Ole Falstoft:
JEG har til gengæld været der i månedsvis. Og jeg tror desværre du er blevet offer for de daværende politikeres diskurs omkring sagen. De benyttede enhver lejlighed til at erklære stedet for en "plantage af ubetydelige nåletræer".

Som intellektuel her på Information burde du dog, Ole, vide, at man sjældent kan tage politikeres ord for gode varer og altid selv bør sætte sig ind i en sag.

Virkeligheden viser sig naturligvis at være langt mere nuanceret: http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=10...

JA, Østerild Klitplantage udgøres også af nåletræer. De blev plantet for at hindre sandflugt og spiller bestemt en rolle i det vestjydske, sandblæste, flade landskab.
Derudover indeholder Østerild Klitplantage altså også mere end disse nåletræer, ja der er masse spændende biotoper, dyr og planter, samt den smukke sø Stensig.

Det væsentligste er dog, at stedet ligger mellem to fuglereservater, og blandt andet tranerne skal passere igennem terrænnet.

Den største katastrofe ligger i, at man placerer et industrianlæg i Danmarks sidste større sammenhængende naturområde. Området brydes.
At anlægget lige har noget med "vindenergi" at gøre, er kun en biting.

De fleste miljø-venner ved, at man generelt er nødt til at give industrien meget stramme tøjler og konstant overvågning, for deres agenda er altså en anden end naturens bevarelse.

Jeg kan sagtens se dilemmaet, men at acceptere politikernes og Vestas aftale uden indsigelser er altså en tand for uigennemtænkt, vil jeg mene.
Det er samme form for mentalitet, der ønsker at vi skal acceptere dogmet om "evig økonomisk vækst eller undergang."
Det er en alt for polariserende diskurs i mine øjne, og fortjener alverdens opmærksomhed og kritik.

Det jeg prøver at sige, er nok bare, at det er vigtigt at få nuancerne med. Det skal thyboen selvfølgelig også, men hans holdning indgyder mig altså mere respekt end din, sorry to say ;)

Og dette var så et kæmpe sidespor ift. oplægget.

Michael Kongstad Nielsen

Uden at have fulgt med i debatten i øvrigt, er jeg 100 % enig med Vera Lyby, - Østerild er en skamstøtte over dansk energi- og klimapolitik. For man valgte at ofre enestående natur for at få et industriområde midt i det øde landskab, fordi man ville have det så langt væk fra mennesker som muligt, og gøre det så billigt som muligt.

Danmark har ikke meget moralsk habitus at gøre godt med, når vi farer ud og kritiserer Brasilien for at fælde regnskoven.

Ole Falstoft

@Vera: Ok jeg tager op og ser det når det engang står færdigt

Liliane Morriello

Må jeg have lov til at opfordre alle til at dele på facebook, og også der opfordre jeres FB venner til at dele videre.

Gunvor Trinderup

Tak for en rigtigt god og indsigtsfuld tråd. Som forlængelse til jeres perspektiver, vil jeg lige anbefale en sci-fi roman som ikke længere er en utopi, skrevet af Olaf Stapleton. Den hedder Star Maker, skrevet sidst i 30'erne og fremlægger det samme 'klarsyn' som de samlede indlæg lægger for dagen her, bare i en noget mere mindblowing poetisk form. Min intuitive fornemmelse siger tilmed, at den måske også udkommer på dansk om ikke så længe. ;0)

Jeg håber så, i min naivitet, at realiteten redder vores mås, når nu den menneskelige virkelighedskonstruktion ikke synes at kunne overkomme den opgave....

Gunvor Trinderup

Olaf Stapledon hedder han så helt korrekt.

Sider