Læsetid: 5 min.

Friis Bach: ’Det bliver ikke her, vi redder verden’

Brasilianerne pressede en topmødedeklaration igennem, som mangler konkrete mål, skuffer EU og ophidser civilsamfundets organisationer
De brasilianske forhandlere har for alt i verden villet undgå en gentagelse af COP15 i København og har derfor presset voldsomt på for at få lukket forhandlingerne forud for regeringschefernes ankomst til Rio i dag. Her en deltager i det alternative folkelige topmøde i Rio.

De brasilianske forhandlere har for alt i verden villet undgå en gentagelse af COP15 i København og har derfor presset voldsomt på for at få lukket forhandlingerne forud for regeringschefernes ankomst til Rio i dag. Her en deltager i det alternative folkelige topmøde i Rio.

Vanderlei Almeida

20. juni 2012

De brasilianske værter for Rio+20-mødet spillede det hårde spil for at få en ny Rio-deklaration på plads, inden stats- og regeringschefer fra mere end 100 lande i dag ankommer til det egentlige topmøde om bæredygtig udvikling.

Det lykkedes i aftes at få deklarationen på plads, antagelig fordi brasilianerne havde set rigtigt og kalkuleret med, at ingen af de store lande og landegrupper i disse økonomiske krisetider for alvor ønskede et stort slagsmål om bæredygtigheden. Dermed kan den brasilianske tekst på omtrent 50 sider gå videre fra forhandlerne til statsledernes godkendelse med ingen eller kun få løse ender.

Prisen for godkendelsen er en deklaration, som er svag i sit indhold og ikke uden videre sætter verden på sporet af bæredygtighed.

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, udtrykte stor skuffelse over aftalen.

»Der venter FN’s lande en stor opgave nu,« tweetede hun i aftes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Med de efterhånden ret nedslående beretninger, man får fra Rio, må man spørge, om det er ulejligheden værd at tager derover? Forventningerne var ikke store, så det eneste store kan nemt gå hen og blive skuffelserne.
Bagefter kommer folk hjem i andegården igen (iført skuffelserne), og så er situationen værre end før. Det eneste håb er, at denne skuffelse breder sig ud i befolkningen og skaber en større bevidsthed.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan desværre ikke se andet, end at vi efter Rio er henvist til at lege videre i vores sandkasse, opbygge økologiske samfund i det små, hvor det kan lade sig gøre og ellers se i øjnene, at de store naturkatastrofer vælter ind over os i løbet af få år (vi har allerede set begyndelsen rundt omkring).

At tingene får en ende, er ikke nyt. Fenrisulven skulle if. Eddaen sluge solen og Jesus komme igen if. Bibelen. Hvad moderne videnskabsfolk forudser, tror ingen på mærkeligt nok – i hvert fald ikke dem, der burde.

Det er svært at skrive om den slags. Man skal tale pænt, mens livsgrundlaget skrider. Sådan er reglerne. Der er ingen regler for ødelæggelsen, den er der bare.

Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig taler vi pænt til andre og om dem, også her i trådene, ikke af frygt for straffen (fjernelse af indlæg), men mere pr. natur. Når vi vil det gode, gør vi det gode, og bliver slutfacit alligevel et globalt kollaps eller mange små lokale af slagsen, så tager vi det med stoisk ro, lukker op for nyhederne, ser forfaldet brede sig, hører på de rådvilde politikere og går roligt i seng bagefter.

Hans Nielsen

»Meget kunne være bedre. Det er ikke her, vi redder verden.«
Indtil det virkelig går op for dem og os alle, at "verden" ikke vil reddes, og at det formentlig nu er for sent at redde os selv, vil denne politiske idioti fortsætte.
Men forsamlingen kender så hinanden, når de skal mødes (hvis de kan!), efter Pine Island har kælvet et kontinent, eller en recession af en eller anden årsag, har lagt al samhandel ned eller noget tredje eller fjerde..
Det er i mødet med den virkelige dumhed, at man afprøver sin evne til selvbeherskelse.

Ses alle steder og alle niveauer hver for sig, reddes verden ingen steder.
Kun helheden redder verden, hvis den bestemmer sig for det.
Helheden i Danmark. Helheden i EU, Helheden i verden.
Formulerer den faglige elite, hvad der skal ske uden, at folket er med, kommer politiske niveau heller ikke med. Er verdens tilstand ikke på dagsordenen ved valgene, får politikerne ikke det mandat, de skal og bør handle på.
Der er grund til megen optimisme. Se jer om. Se hvad der foregår. Det spirer og gror overalt, ude i verden og herhjemme.
Jeg behøver ikke opremse alle de imponerende aktiviteter : Fra Samsø, over varmeakkumulering i undergrunden, til topsalg af solceller.
I kender dem godt.
Nej, det er ikke der, verden reddes,.
Det er her.

Henning Steen

Samsø er skøn, men det nære skærmer let for udsynet til alt det andet i horisonten.

Brasilien har sikkert også haft travlt med at sørge for, at der ikke kom til at stå noget forpligtende om amazonjunglen. Men de KUNNE have forsøgt at forpligte verdenssamfundet på regnskoven i denne tekst (og ikke kun Norge som i forvejen har lovet at yde sit).

Gunvor Trinderup

Niels-Simon

Selv det at opbygge bæredygtige samfund i det små bliver en bevægelse kraftig op ad bakke her i Danmark. De folk som gerne skulle være innovative på feltet, evner umiddelbart heller ikke at nå ud over magten, profitten og ideen om ejendomsret.