Læsetid: 5 min.

Friis Bach: ’Det bliver ikke her, vi redder verden’

Brasilianerne pressede en topmødedeklaration igennem, som mangler konkrete mål, skuffer EU og ophidser civilsamfundets organisationer
De brasilianske forhandlere har for alt i verden villet undgå en gentagelse af COP15 i København og har derfor presset voldsomt på for at få lukket forhandlingerne forud for regeringschefernes ankomst til Rio i dag. Her en deltager i det alternative folkelige topmøde i Rio.

De brasilianske forhandlere har for alt i verden villet undgå en gentagelse af COP15 i København og har derfor presset voldsomt på for at få lukket forhandlingerne forud for regeringschefernes ankomst til Rio i dag. Her en deltager i det alternative folkelige topmøde i Rio.

Vanderlei Almeida

20. juni 2012

De brasilianske værter for Rio+20-mødet spillede det hårde spil for at få en ny Rio-deklaration på plads, inden stats- og regeringschefer fra mere end 100 lande i dag ankommer til det egentlige topmøde om bæredygtig udvikling.

Det lykkedes i aftes at få deklarationen på plads, antagelig fordi brasilianerne havde set rigtigt og kalkuleret med, at ingen af de store lande og landegrupper i disse økonomiske krisetider for alvor ønskede et stort slagsmål om bæredygtigheden. Dermed kan den brasilianske tekst på omtrent 50 sider gå videre fra forhandlerne til statsledernes godkendelse med ingen eller kun få løse ender.

Prisen for godkendelsen er en deklaration, som er svag i sit indhold og ikke uden videre sætter verden på sporet af bæredygtighed.

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, udtrykte stor skuffelse over aftalen.

»Der venter FN’s lande en stor opgave nu,« tweetede hun i aftes.

Danmarks miljøminister, Ida Auken (SF) hilste trods alt deklarationen velkommen. »Det er klart, at aftalen ikke indeholder fremskridt på alle punkter, og at den ikke er perfekt, men det er lykkedes at få rigtig mange af de mål, vi ønskede, med i teksten,« siger Auken til Ritzau.

De internationale ngo’er udtrykte dyb skuffelse over deklarationen.

»Vi blev tilbudt en fælles vision om manglende handling og ødelæggelse,« siger Daniel Mittler, politisk direktør for Greenpeace.

»Topmødet er slut, før det overhovedet er begyndt,« supplerer den tyske Greenpeace-ekspert på skovområdet, Martin Kaiser, ifølge nyhedsbureauet dpa.

Heller ikke hos WWF Verdensnaturfonden var der begejstring at spore.

»Det er meget skuffende. Sproget er meget svagt, og resultatet af denne konference vil overhovedet ikke være i nærheden af, hvad folk og planeten har brug for,« siger organisationens repræsentant Lasse Gustavsson.

»Nu kan vi kun appellere til, at statslederne, når de ankommer, kan præstere et eller andet ekstra oven i denne svage tekst,« siger Troels Dam Christensen, koordinator for de danske miljø- og udviklingsorganisatiners netværk, 92-gruppen.

Frygt for gentagelse

Det er frygten for et nyt ’København’, et kaotisk slutspil som ved COP15 i 2009, der har været den brasilianske regerings store mareridt og motiveret til den kontante forhandlingsstrategi, som frustrerede bl.a. europæiske forhandlere.

»Det går stærkt i øjeblikket, der bliver lagt arm, så det batter. Det gælder om at være der hele tiden, og være på, når det sker, spille hårdt ud,« sagde Danmarks miljøminister Ida Auken før det sidste døgns slutspurt.

Auken har som repræsentant for EU-formandskabet haft en nøglerolle og har som andre EU-repræsentanter undervejs markeret over for brasilianerne, at hastværk på bekostning af ambition er uacceptabelt.

»Den brasilianske forhandler har så travlt med at lukke alting, at han er ved at klemme halvambitiøse ting igennem på alle områder, fordi han har så travlt med, at vi politikere ikke skal stå og forhandle,« sagde miljøministeren allerede søndag.

Linen ud

Ikke desto mindre lykkedes den brasilianske øvelse. Ved at henvise til tidspresset og køre forhandlingerne hårdt i mange små fora med begrænsede muligheder for at holde overblik nåede man tidligt tirsdag frem til situationen med den ny brasilianske tekstversion som noget nær et ultimatum til forhandlerne.

Hverken USA eller den store gruppe af u-lande, G77+Kina, er utilfredse med en Rio-tekst, der ikke forpligter til konkrete nye miljø- eller omstillingsindsatser, og EU’s indre sammenhold bedømmes ikke som stærkt nok til for alvor at sige fra over for de bløde formuleringer.

»Vi gik linen ud. Den kunne ikke trække mere,« fortæller udviklingsminister Chr. Friis Bach om armlægningerne natten til tirsdag.

Om den brasilianske tekst, som den så ud i den seneste version tirsdag, sagde han i går:

»Meget kunne være bedre. Det er ikke her, vi redder verden.«

Udlagt positivt mener han, at Rio+20-mødet af eftertiden vil kunne huskes som begivenheden, der satte verden på sporet af nye mål for bæredygtig udvikling – i forhandlings-jargonen SDG’erne – og lagde op til etablering af et nyt globalt bæredygtighedsforum.

Karakteristisk er det imidlertid, at deklarationsforslaget taler om at sætte nye processer i gang frem for at definere egentlige mål. Nogles drøm om at vedtage konkrete og globalt bindende bæredygtighedsmål i Rio er f.eks. blevet til en beslutning om at indlede en proces, der over de næste to år skal lede frem mod sådanne mål. Teksten nævner imidlertid ikke hvilke områder, der skal gøres til genstand for disse SDG-mål.

Tilsvarende skal der indledes en toårig proces i FN-regi for at fastlægge en strategi for, hvordan der kan sikres finansiering af u-landenes bæredygtighedsindsats.

Om omstilling til en grøn økonomi hedder det bl.a., at det er op til de enkelte lande at forholde sig hertil og at bestemme over forvaltningen af egne ressourcer.

»Vi betragter grøn økonomi i en kontekst af bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse som ét af de vigtige redskaber, der er tilgængelige for at opnå bæredygtig udvikling, og som kan rumme muligheder for politikformulering, om end det ikke bør omfatte et stift sæt af regler,« hedder det bl.a. i teksten.

Tandløst organ

Et hovedstridspunkt i forhandlingerne har været spørgsmålet om at styrke de internationale institutioner for bæredygtighed, dvs. FN’s eksisterende miljøprogram UNEP samt FN’s hidtidige bæredygtighedskommission. Såvel en række afrikanske lande som EU vil have UNEP gjort til en egentlig FN-organisation med bl.a. ret til at tjekke landes overholdelse af internationale miljøaftaler, men det har ikke mindst USA fået forhindret.

Bæredygtighedskommissionen, der de seneste 10 år har været et temmelig tandløst organ, skal nu omdefineres til et Bæredygtighedsforum med større kraft – hvad det betyder skal endnu en toårig forhandlingsproces afklare.En mærkesag for den danske klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har været at få beslutninger om udfasning af de enorme subsidier, der fortsat gives til fossile brændsler i en række lande.

»Hvis subsidierne blev afskaffet, ville vi kunne lukke halvdelen af det CO2-gab, der skal lukkes for at muliggøre, at den globale opvarmning kan bremses inden to graders temperaturstigning,« siger Lidegaard.

I den brasilianske tekst bekræfter både G20 og APEC-landene deres tidligere beslutning om at udfase disse subsidier.

»Den melding bakker EU kraftigt op om. Den store svaghed er imidlertid, at andre lande kun ’inviteres’ til at afvikle deres subsidier,« siger Martin Lidegaard med henvisning til bl.a. OPEC-lande, der i dag står for en stor del af subsidierne.

Stats- og regeringscheferne, der i dag ankommer til Rio, har tiden til og med fredag til eventuelt at justere det brasilianske forslag til en deklaration. Værtslandets klare ambition er imidlertid, at de politiske ledere indskrænker sig til den formelle godkendelse og ellers bruge topmødetiden på taler og dialogmøder om verdens fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Med de efterhånden ret nedslående beretninger, man får fra Rio, må man spørge, om det er ulejligheden værd at tager derover? Forventningerne var ikke store, så det eneste store kan nemt gå hen og blive skuffelserne.
Bagefter kommer folk hjem i andegården igen (iført skuffelserne), og så er situationen værre end før. Det eneste håb er, at denne skuffelse breder sig ud i befolkningen og skaber en større bevidsthed.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan desværre ikke se andet, end at vi efter Rio er henvist til at lege videre i vores sandkasse, opbygge økologiske samfund i det små, hvor det kan lade sig gøre og ellers se i øjnene, at de store naturkatastrofer vælter ind over os i løbet af få år (vi har allerede set begyndelsen rundt omkring).

At tingene får en ende, er ikke nyt. Fenrisulven skulle if. Eddaen sluge solen og Jesus komme igen if. Bibelen. Hvad moderne videnskabsfolk forudser, tror ingen på mærkeligt nok – i hvert fald ikke dem, der burde.

Det er svært at skrive om den slags. Man skal tale pænt, mens livsgrundlaget skrider. Sådan er reglerne. Der er ingen regler for ødelæggelsen, den er der bare.

Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig taler vi pænt til andre og om dem, også her i trådene, ikke af frygt for straffen (fjernelse af indlæg), men mere pr. natur. Når vi vil det gode, gør vi det gode, og bliver slutfacit alligevel et globalt kollaps eller mange små lokale af slagsen, så tager vi det med stoisk ro, lukker op for nyhederne, ser forfaldet brede sig, hører på de rådvilde politikere og går roligt i seng bagefter.

Hans Nielsen

»Meget kunne være bedre. Det er ikke her, vi redder verden.«
Indtil det virkelig går op for dem og os alle, at "verden" ikke vil reddes, og at det formentlig nu er for sent at redde os selv, vil denne politiske idioti fortsætte.
Men forsamlingen kender så hinanden, når de skal mødes (hvis de kan!), efter Pine Island har kælvet et kontinent, eller en recession af en eller anden årsag, har lagt al samhandel ned eller noget tredje eller fjerde..
Det er i mødet med den virkelige dumhed, at man afprøver sin evne til selvbeherskelse.

Ses alle steder og alle niveauer hver for sig, reddes verden ingen steder.
Kun helheden redder verden, hvis den bestemmer sig for det.
Helheden i Danmark. Helheden i EU, Helheden i verden.
Formulerer den faglige elite, hvad der skal ske uden, at folket er med, kommer politiske niveau heller ikke med. Er verdens tilstand ikke på dagsordenen ved valgene, får politikerne ikke det mandat, de skal og bør handle på.
Der er grund til megen optimisme. Se jer om. Se hvad der foregår. Det spirer og gror overalt, ude i verden og herhjemme.
Jeg behøver ikke opremse alle de imponerende aktiviteter : Fra Samsø, over varmeakkumulering i undergrunden, til topsalg af solceller.
I kender dem godt.
Nej, det er ikke der, verden reddes,.
Det er her.

Henning Steen

Samsø er skøn, men det nære skærmer let for udsynet til alt det andet i horisonten.

Brasilien har sikkert også haft travlt med at sørge for, at der ikke kom til at stå noget forpligtende om amazonjunglen. Men de KUNNE have forsøgt at forpligte verdenssamfundet på regnskoven i denne tekst (og ikke kun Norge som i forvejen har lovet at yde sit).

Gunvor Trinderup

Niels-Simon

Selv det at opbygge bæredygtige samfund i det små bliver en bevægelse kraftig op ad bakke her i Danmark. De folk som gerne skulle være innovative på feltet, evner umiddelbart heller ikke at nå ud over magten, profitten og ideen om ejendomsret.